10tilføjet af

Jeg er altid sur og negativ :-(

Mit problem er, at jeg altid går rundt og er sur og negativ. Nogle gange er det bare små stikpiller af negativitet, jeg altid kommer med til min kæreste. Andre gange kan jeg fare i flint over de mindste hverdags-ting.
Jeg synes ellers jeg en gang imellem prøver at hanke op i mig selv og tænke "nu skal du prøve kun at være positiv og sige positive ting", men der går ikke lang tid, før det hele starter igen.
Hvad skal man gøre ved det? Har tænkt på, om det kunne være nogen hjælp at gå til en psykolog, men er i tvivl om det er den rette til at hjælpe med sådan noget.
tilføjet af

Der er hjælp at hente . . .

Lad mig starte med at sige, at du allerede har taget det første skridt ved at erkende at der noget du vil ændre og du er motiveret for det. Det er flot!
Du kan vælge 3 af følgende muligheder:
1. Opsøge en psykolog og betale 1000 til 1500 kroner per session.
2. Opsøge en psykoterapeut (vær varsom for titlen er ikke beskyttet!)
3. Giv dig i kast med en (eller flere selvhjælpsbøger), og ARBEJD med bogen.
Spørger du mig, vil jeg anbefale løsning nr. 3 fordi du erkender lysten til at ændre dig og derfor kan være motiveret for at investere i en bog. Derved sparer du sig selv for en større udgift og du investerer i noget af blivende værdi - noget du altid kan søge tilbage til.
Vælger du en bog, så hold dig til de sekulære bøger og langt fra de spirituelle, det er mit råd.
Husk: At tilegne sig nye vaner, kræver at du afkoder de gamle, og det tager tid. Jeg skal nok spare dig for en masse neurovidenskabelige forklaringer her og nøjes med at fortælle dig, at gentagelse er alle færdigheders Moder, så jo oftere du siger nej til negative reaktioner, desto mere træner du dig i at tæmme de dårlige 'neurale motorveje'.

Hilsen
Hermes
tilføjet af

Der er hjælp at hente . . .

Hej Hermes. Kender du selv til nogle gode selvhjælps-bøger inden for det område?
tilføjet af

Der er hjælp at hente . . .

Hej igen.
Der findes idag en del gode bøger, men mange af dem forklarer ikke mekanismerne bag, dvs. når man stiller sig spørgsmålet; "hvorfor", så finder man ikke svaret.
Jeg kan anbefale følgende:
Stephen Covey: Syv gode vaner
Anthony Robbins: Væk din indre gigant
Aristoteles: Etikken (kan ikke stå alene, men fungerer som et fortrinligt supplement)

Mht. A. Robbins, så anfægter man meget NLP, som hans bøger bygger på, men noget af det kan man verificere gennem den nyere hjerneforskning.
Jeg vil tro at S. Coveys bøger og A. Robbins bøger vil hjælpe dig langt hen ad vejen.
Jeg kan varmt anbefale dig at føre dagbog over dine reaktionsmønstre for ofte lægger man ikke mærke til, at der bliver længere og længere mellem de negative og de er knapt så kraftfulde, efterhånden som man bliver bedre til at kontrollere sit temperament.
Tænk på, at vrede er en syre der gør mere skade på den beholder det befinder sig i, end det, den end måtte blive hældt ud over.
Den menneskelige hjerne har det nemlig med at udlede kortisol når man dvæler i negative tanker, denne langtidspåvirkning har en negativ effekt på immunsystemet . . . og ens omgivelser hvilket er lige så vigtigt at huske.
Håber dette hjælper dig lidt i den rigtige retning.

Hilsen
Hermes
tilføjet af

Jeg er altid sur og negativ :-(

Mit problem er, at jeg altid går rundt og er sur og negativ. Nogle gange er det bare små stikpiller af negativitet, jeg altid kommer med til min kæreste. Andre gange kan jeg fare i flint over de mindste hverdags-ting.
Jeg synes ellers jeg en gang imellem prøver at hanke op i mig selv og tænke "nu skal du prøve kun at være positiv og sige positive ting", men der går ikke lang tid, før det hele starter igen.
Hvad skal man gøre ved det? Har tænkt på, om det kunne være nogen hjælp at gå til en psykolog, men er i tvivl om det er den rette til at hjælpe med sådan noget.

Biggi skrev
Du skal ikke gå til noget autoritet du skal bare lade være spekulere kun tænke og se alt
det posetive i livet og gøre det posetive slip alt negativt i tanker holdning mening det
vil hjælpe dig genfinde dig selv start på sund leveje spis frukt og grønt daglig.
tilføjet af

Jeg er altid sur og negativ :-(

prøv bogen der hedder , Undskyld dit liv venter på dig af Lynn Grabhorn , den har hjulpet mig rigtig meget og hver gang jeg er ved at falde tilbage i negative tanker , læser jeg den
held og lykke på din vej 🙂
tilføjet af

Der er hjælp at hente . . .

har læst de 7 gode vaner, men synes mere det er en generel selvhjælpsbog til at opnå større effektivitet, og ikke så meget relateret direkte til sur/negativitets-problemer.
tilføjet af

Jeg er altid sur og negativ :-(

Du burde prøve det her, http://cure2life.dk/
Min kæreste og en af hendes kolleger har prøvet det og det har virket ud over alt forventning, min kæreste havde dog stress og hvad hendes kollega havde ved jeg dog ikke, men jeg har ikke selv personlig erfaring med den her behandling og har heller ikke den store tro på alternativ behandling. Men som sagt det har virket vildt godt for min kæreste og hendes kollega, så det var måske en ide, selv om det er ret dyrt 3000.kr, men min kæreste fik tid hos ejerens søn som stadig kun er i lære, så hun fik en behandling af 3 timeres varighed for 1000.kr og hun siger at han er vildt dygtig.
Jeg er selv lige blevet røgfri efter 14 år som ryger(40 smøger om dagen) via hypnose godt nok et andet sted og en anden behandling, men endnu et eksempel på at alternativ behandling virker, selv for en skeptiker som mig.
tilføjet af

Jeg er altid sur og negativ :-(

Hej
Prøv tankefelts terapi (TFT) (akupunktur af nervesystemet) - med få "behandlinger" ser du verden fra en lysere side.
tilføjet af

Jeg er altid sur og negativ :-(

Det er naturligt og kommer med alderen.
tilføjet af

Der er hjælp at hente . . .

har læst de 7 gode vaner, men synes mere det er en generel selvhjælpsbog til at opnå større effektivitet, og ikke så meget relateret direkte til sur/negativitets-problemer.

Bogen bygger på udvikling af personligt lederskab.
Jeg ved ikke hvor lang tid du var om at læse den, men jeg kan referere til flere afsnit der netop også hjælper dig til større selvrefleksion over det du kæmper med, så det overrasker mig meget at bogen ikke har hjulpet dig.
Bogen tog mig 11 måneder at læse, det der er yderst vigtigt med bøger af denne kaliber er, at man arbejder med bogen - man tror man forstår stoffet, men jo dybere man kommer ned i substansen, des mere opdager man at man først forstod mindre end antaget.
Den kræver dyb tænkning og megen refleksion.
Læs bogen igen, så vil du nok opdage, at der er en del for dig at hente, men vær opmærksom på, at blive et helt menneske, så kræver det at man arbejder med mere end een side af sig selv - tingene hænger sammen.
Som et lille kuriosum kan jeg nævne, at der mellem linierne er relationer til kvantefysikken, det er værd at tænke over.

Hilsen
Hermes
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.