Jeg fatter ikke han orker det......

Igen kom jeg så hjem til et brev fra Statsforvaltningen 😖
Jeg fatter ikke at han bliver ved, løbet er jo kørt, manden får ikke sin datter i tale om han så slår sig nok så meget i tøjret 😕
Fremmedliggørelse har nu været kodeordet i et godt års tid, men hvem er egentlig skurken?
Er det mor der, ganske vist, har haft al mulig lejlighed til at præge barnet, eller er det mandens egen fejl?
Har det haft noget med at gøre at man har svigtet i en meget ung alder? [:*(]
Jeg får nok høvl for dette indlæg, men jeg ville være en meget dårlig debattør, hvis jeg ikke bragte spørgsmålet op!
Er vi ikke selv, som forældre, ansvarlige for vores børn og hvordan deres forhold til os udvikler sig?
Løvemor

Hej. Hvad er spørgsmålet mere direkte ?. Hvad går sagen ud på, det forstår jeg ikke helt i teksten.

Det kan du jo godt mene, og du kan også have ret, men din datter er meget ung og kan nå at ombestemme sig - ikke??

og åbenbart "Never ending story!"
Løveungens far forsøger stadig at få kontakt til vores fælles datter. Hun har sagt fra for år siden [:*(]
det kan godt være svært for nogen at kapere 😖
Løvemor

pige 😉
Hun er ret målfast når hun først har sat sig noget i hovedet 😖 Hun ligner nok sin mormor 😃
Løvemor

det er DIN fornemste opgave, at fremme et naturligt forhold imellem din datter og hendes far. Du skal også huske på, at uanset hvem der måtte have svigtet og det fornemmer jeg er begge parter (fra dine tidligere indlæg) så kommer der aldrig noget godt ud af, at bære nag og ikke tilgive og fremme forståelse. Den dag kommer, hvor din datter vil bebrejde DIG, for at have medvirket til at frarøve hendes far fra hende, og bebrejde hendes far, for ikke at have gjort nok, det er i sandhed tragisk !
-
Jeg synes dit "nick" (løvemor) er godt valgt, men desværre også meget sigende og lidt primitivt.
-
Som jeg vidst tidligere har nævnt, synes jeg ikke det er anstændigt af dig, at i den grad at forsøge at retfærdiggøre din umodenhed ! vi får jo kun èn side af sagen og som jeg læser det, er det både usympatisk og smagløst !
-
Hvis du trænger til nogen at tale med dine problemer om, synes jeg du evt. skulle søge professionel hjælp, det lader ikke til, at du lissom har andre, du kan betro dig til, hvorfor ellers udgyde din selvretfærdiggørelse på nettet ?
Men _ jeg trøster mig med, at alle alligevel, før eller siden, får deres "dom", det kan ofte være ret smerteligt og kaste lange skygger i ens tilværelse.
-
Men iøvrigt ! glædelig jul !

på målfast og stædig? - Nå jeg kan have mine tvivl.
Lige gyldig hvordan din ex og du har haft det sammen, så er der vel ikke noget at sige
til at faderen savner sit afkom.
Når jeg læser dine andre indlæg, ja så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at du ALDRIG er det mindste i tvivl om at du har ret. Jeg er ikke helt sikker på, at det er så godt at være SÅ skråsikker.

Du udtrykker præcis de tanker jeg har haft svært ved at sætte ord på.
Glædelig jul.
Mvh
m

kan være hun er målfast, men er det nu specielt positivt i denne sag?
kan jo også være hun gør det ligenu for at beskytte sig selv, har selv været på den galej, og brugte mange år på at hade min "far", men inderst inde hadede jeg jo bare tanken om svigtet og følelsen deraf. for allerhelst ville jeg jo at min far indså han havde en datter er var ligeså meget værd som den søn der havde anden mor

Du har nedenfor fået nogle rigtig gode svar. Dem synes jeg du skal tage til dig. For din datters skyld. Istedet for at være glad over din datters stædighed skal du spørge dig selv om, hvad du kan gøre, for at din datter får opbygget et forhold til sin far.
Din ex er selvfølgelig selv ansvarlig for sit forhold til sin datter. Men hvis han ikke får en chance fordi du bakker op om hendes beslutning om ikke at se ham, er du jo medvirkende til, at de ikke får et forhold.
Børn er loyale og elsker deres forældre. Uanset om vi andre kan se at de er fyldt med fejl. Og de har brug for begge forældre. Ind imellem bliver de sårede over svigt, og vælger ikke at ville se den ene forælder. For at beskytte dem selv. Det synes jeg man skal tage som et faresignal - ikke som et positivt udtryk for at barnet har gennemskuet forælderen.
Jeg kender flere kvinder som glæder sig over børnenes fravalg af faderen. De bakker børnene op og bliver stolte, fordi børnene ikke vil acceptere hans opførsel. Disse kvinder indeholder en masse vrede mod deres ex og børnenes negative holdning til faderen, bruger de til at retfærdiggøre og styrke deres egne negative holdninger.

Et dårligt ægteskab må aldrig overføres til forholdet mellem en forælder og et barn.
Jeg synes du skal sætte dine egne følelser til side og indse, at din datter har brug for sin far. Lad være med at hoppe med på hendes fravalg af ham. Find istedet måder hvordan hun kan se ham / få kontakt til ham. Måske hjemme hos jer hvis hun er utryg.
Du kan simpelthen ikke være andet bekendt!!

Jeg har selv en søn på snart 4 år, som jeg ikke har set meget længe. Vi havde et stormfuldt forhold, der var ret kaotisk, fordi vi var som nat og dag. Jeg har opgivet samværet med min søn foreløbig, hans mor har ikke bestilt andet end at ødelægge det hele. Hun flyttede ned til en ny stodder, nægtede at udlevere min søn til weekend samvær. Statsamtet kaldte hende til møde med mig, men hun blev bare væk eller meldte afbud samme dag. Det gjorde hun så længe, at der var gået et år siden, jeg har set min søn, da hun endelig dukkede op.
Min søn havde hun så i mellemtiden lært at kalde hendes nye kæreste for far. Jeg er rystet over, at statsamtet accepterede hendes handlemåde med at blive væk. Hvis jeg som mand havde optrådt på samme måde, så var jeg blevet totalt udelukket i at se min søn. Nu kender knægten mig ikke, sidst vi skulle prøve med samvær, anede han slet ikke, hvem jeg var, mens han rendte rundt med hans "nye" far. Det videre forløb fik kællingen også splittet af. Så nu kan jeg kun håbe på, at knægten dukker op som voksen, og vil lære hans rigtige far at kende. Kender jeg eksen ret, så vil hun fylde ham med løgn og fortælle at hans far er så og så forfærdelig.
Det jeg mener, det er at mange kællinger er så modbydelige, når et forhold er slut. De bruger børnene til at hævne sig, de fylder dem med løgn. De mener at have eneret på fælles børn. Nogle kvinder er så modbydelige....Jeg håber ikke, du er sådan en ?

Det er nu 6 år siden vi flygtede fra et forlist forhold.
Jeg har faktisk aldrig været hadefuld førend efter forliset, og det var da kun fordi jeg blev ked af hans opførsel over vores datter 😖
Jeg har virkelig prøvet at være der, tilskyndet og forsøgt at fremme deres samvær. Men situationen har hele tiden været umulig [:*(]
Sidst gjorde jeg ham opmærksom på at han jo rent faktisk kunne tage bilen ind i Dyrehaven og tilfældigt støde på os på vores daglige ridetur onsdag eftermiddag!
Lykkedes det? Hvad tror du selv. Manden kom for sent og fik ikke end ikke set hans datter galopere igennem Hjortekærdammen 😕
Så synes jeg egentlig at det er fantastisk at han stadig gerne vil se hende på papiret?????
Er det fair overfor barnet?
Jeg gjorde ham også opmærksom på at hun havde oprettet sig med sin hest på en hesteportal, hvorefter han overfaldt hende med mails, så hun blev aldeles vred og udtrykte sin vrede mod ham 🙁
Herefter, kom der et tre sider langt brev til hende, hvor han skældte hende ud for at være en bitter Rejekælling 😮 Som jeg også mener at have delagtiggjort Solfolket i😉
Jeg tager hatten af for at manden er vedholdende 🙂
Løvemor

Bliver du ved at søge samvær med din søn?
Men forholdet er nok ikke helt det samme, idet jeg aldrig har taget en ny mand, jeg gør det nok heller ikke 😉
Min datter er fri til at kontakte sin far når hvis hun skulle få lyst. Det er nok forskellen 🙂
Det hun har indtil videre ikke ønsket. Men skulle hun det på et tidspunkt, ville jeg aldrig holde det imod hende 😮
Løvemor

😮😮
Ja, man må sige han er vedholdende. Er du helt sikker på, det er mormor løveungen ligner?
Nå, men hvad skal der så ske denne gang? Bare hele turen forfra igen, eller hvad?

at jeg ikke hidser mig op over hans vedholdenhed.
Der er ikke mere at gøre 😖 Alligevel bliver han ved 😕
Min datter er bare glad for at hun er fri 🙂
Løvemor

det passer vist meget godt på dig og sikkert også din eks. hvis version vi stadig må vente på.
-
Hvad så, om han kommer for sent til at se datteren hoppe rundt på krikken, i hjortedammen❓der KAN være en god forklaring.
-
Du skal se at tage dig sammen og hjælpe datteren og jer "voksne" til at få dette til at køre, du er helt på et forkert spor ! sorry !
-
"Er det fair overfor barnet? " Nej I er ikke fair overfor barnet ! og hvad din eks. i selvfølgelig større og større desperation evt. kommer til at udgyde, synes jeg du skal være moden nok, til at tage en snak med ham om, men altså først når DU har hjulpet med at etablere forbindelsen.
Det hele kører fuldstændigt på DINE præmisser og faderen, som åbenbart har statsamtet med sig, er den der er offer nr. 2 i denne sag, barnet (og ikke dig) er det største offer. Jeg håber snart, man får indført en sanktionsmulighed (straf) overfor forældre, der opfører sig på denne måde.
Jeg forstår ikke, at man ikke kan tvangsfjerne barnet i en weekend og lade det offentlige sørge for, at der kan foregå et samvær !
Det begynder at ligne mishandling !

barnlig og egocentreret !

Statsforvaltningen tager barnets parti i det her!
Enten har jeg igennem de efterhånden tusindvis af indlæg udtrykt mig forkert, eller også har du endnu ikke fattet hvad jeg prøver at formidle 😕
Nogengange er slet ingen far bedre end en dårlig 😉
Det har min lille pige fattet for masser af år tilbage. Synd men sådan er det. Det er mig der er den naive i det her, jeg bliver ved med at tro og tro.......[:*(]
Løvemor

at hun beskytter sig selv 😖
Hvis der var noget jeg gerne ville var det jo netop at vi kunne finde en løsning. Men så længe barnet så absolut ikke ønsker det, så går det altså ikke [:*(]
Løvemor

Jeg hadede mine børns far, han havde opført sig mere end dårligt over for os. Men jeg kunne ikke drømme om, at forsøge at holde mine børn væk. Efter et stykke tid blev han , ikke tilgivet, men snakket med af børnene.
Mine børn skulle ikke senere kunne sige, jeg havde holdt ham væk fra dem.

Det har min lille pige fattet for masser af år tilbage

Hvor gammel er hun da.
Jeg har læst dine indlæg. Jeg har også fået opfattelsen af, at du nok skal køre det løb. Hvorfor er vi så mange, der har den opfattelse. Kunne det tænkes det alligevel er dig, der er gal på den.
Hvis ikke, så har du udlagt alt, hvad du skriver på en helt mærkværdig måde.
Hvis det er samme måde, du taler med din datter på, så forstår jeg hende godt. Endnu kan hun vel ikke forstå alt, hvad der foregår. Jeg undrer mig virkelig.

og ikke fremmedliggørelse som du skriver...
Og du spørger hvem skurken er... Det er da dig (og hendes far?!) Vi mangler stadig hans side af sagen, så kan jo i virkeligheden kun udtale os om dig.
Jeg har sjældent brudt mig om dine indlæg, - derfor svarer jeg heller ikke særligt tit på dem... du lyder meget som en blanding af "Hvad er han for et fjols og der er i hvert fald ikke noget i vejen med dig" og "se mig se mig, jeg er bare fantastisk" og det er ikke særligt fedt at læse, når mange af dine indlæg bevidner at du burde have rigtig meget fokus på din datter og hendes behov.
ALLE er fejlbarlige... incl. dig...
Og i virkeligheden tror jeg at der foregår en hel del forældrefremmedgørelse hvor din ex. er den fremmedgjorte.
Du bruger hele tiden argumentet: at din datter ikke vil. At hun har sin vilje. Men det er jo netop sådan det kan udspille sig efter flere års forældrefremmedgørelse. Din datter gør bare det hun har lært.
Din ex er heller ikke fejlfri og det kan da godt være at han har lavet noget lort i fortiden, men lad ham prøve at vise, at det er anderledes...
Bliv dit ansvar voksent, Løvemor... og gør noget ved sagen. Bøtten bliver ikke vendt på én gang, men nu er det din tur til at vise velvilje og samarbejdsvilje og ikke hele tiden komme med dårlige undskyldninger om, at du prøver, at han ikke kommer og ser sin datter ride, at din datter ikke vil. Hvad med at få din ex til at føle sig en lille smule mere på hjemmebane. Hvad med at fatte telefonen og ringe til din ex., når du får et brev fra statsamtet og sig at du synes det er fantastisk at han vil se sin datter... og så tilrettelæg det, så det er deres behov og ikke dine der bliver dækket og spørg din datter, hvordan hun godt kunne tænke sig at møde sin far. Hvordan rammerne skal være osv. Giv hende ikke muligheden for at sige nej, men muligheden for at have medindflydelse på, hvordan det skal være... og lad så i øvrigt være med at bruge en arrogant tone, men vær lidt ydmyg i hele denne situation. Din datter fortjener det!

Men når min datter kun vil se ham når vi er sammen, og han kun vil have hende alene. Så bliver det altså rigtigt svært ikke sandt?
Jeg har aldrig påstået at jeg var fejlfri. Så havde jeg nok ikke siddet her og debatteret på Solen vel?
Jeg gør hvad der er menneskeligt muligt ud fra de midler jeg nu har 🙂 Og under størst hensyntagen til min datter 😉
Løvemor

noget, når farmand her har givet barnet en dårlig oplevelse hver gang de har været sammen vel 😖
Løvemor

Nytænkning Løvemor, nytænkning...
Når man gør som man plejer, så får man det man plejer at få...
Man starter ved sig selv, i stedet for at ligge skylden for at tingene ikke virker overpå andre...

fortænkte en forældre i, gerne at ville se og være sammen med sit barn. Så derfor bliver han ved.
Når han så har lavet noget rigtigt lort, mens barnet har været os ham, og barnet derfor reagerer som hun gør, tja.....
Det må han så får at vide en gang til.
venlig hilsen
Grøn

Selv en dårlig far, er bedre end ingen far.
Han bliver ved med at prøve. Den dag hvor pigen banker på hans dør og spørger: Hvor blev du af - da kan han jo fremvise dokumentation på, at han har prøvet og prøvet - men den egoistiske mor har stoppet det igen og igen.
Og så er din datter tabt for dig. Hun vender dig ryggen, og du sidder tilbage som en ensom bitter gammel egoistisk kælling, der intet fatter. Lidt lige som nu.

ikke mig der stopper samværet, når Statsforvaltningen har været indover en milliard gange vel?
Løvemor

at i det mindste gør sit for at det skal lykkes 😉
Problemet er så, at det ikke helt er nok vel? 😖
Løvemor

Skal jeg lure min egen datter IGEN, for at de kan se hinanden og hun ved selvsyn ser at han trods alt er OK?
Jeg følte faktisk at jeg var svigefuld da vi i sommers tog ud i Dyrehaven, jeg fik hende "lokket" med op mod slottet til et aftalt tidspunkt, blot for at finde ud af, at han til en forandring ikke kunne holde en aftale!!!!!!
Er det nytænkning? Eller hvad kalder du det?
Han havde en kæmpe mulighed, men det kunne han så ikke lige magte, hvorefter han sendte mig en sms på min mobil og spurgte om vi var derude nu halvanden time efter aftalt tid 😖
Er det så stadig mig der noget galt med, eller var du måske gået så langt for et muligt samvær?
Løvemor [:|]
Jeg mener det bør afstedkomme et ærligt svar........
Jeg har heller aldrig fortalt hende om denne episode, men jeg hadede ham inderligt for igen at svigte 🙁

er bare, at det du har gjort ind til videre tilsyneladende ikke har virket og så må du gøre noget nyt. Og blive ved indtil der er noget der virker... Kommer det aldrig til at virke, så har du i hvert fald gjort dit.
Og ja, - jeg vil gå meget langt for at sikre et samvær! Også længere end at blive brændt af af faderen i en kulisse som du tilsyneladende har sat?!
At statsforvaltningen har været inde over en million gange, som du skriver andetsteds, er jo bare endnu et argument for, at du ikke har gjort alt i din magt for at få et samarbejde til at fungere. Det er ikke statsforvaltningen der bestemmer, hvis forældrene kan blive enige... så lad være med at sig, at du har gjort alt hvad du kan og ikke vil gå længere.
Det er hårdt, - det ved jeg godt. Det kan være virkelig opslidende for én at stå i en sådan situation. Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at ville kæmpe længere. Der er ingen der har sagt at det skulle være nemt, vel...
Hver gang der er nogle der skriver et indlæg herinde, som strider imod din opfattelse af tingene, så argumenterer du udfra alt det du tidligere har gjort... Nogle gange er det ganske hensigtsmæssigt at se fremad i stedet og så i øvrigt tage nogle af de ting vi skriver op til overvejelse.
Dér havde du mit ærlige svar!

jeg skal tvinge barnet til samvær med en far som har svigtet så eklatant?
Jeg må opgive, der findes folk, som bare ikke vil forstå....Og det gælder jo så også min eksmand? 😉
Løveungen har haft EN dårlig oplevelse for mange [:*(], behøver jeg ridse dem alle op?
Løvemor

Hvis du bakker op om samvær, så vil statsamtet også gøre det.
Men så længe du beskylder ham for alt muligt, hvoraf 90% kun kun sker i din syge fantasi - så er det klart, at statsamtet siger nej.
Og fat det nu!!!!! Din datter kan udmærket godt mærke din modstand mod ham. Så hun gør og siger som hun forventer du gerne vil have det.
Ansvaret er dit, og dit alene!
Men pyt - du mister hende snart. Så kan det være du kan lære at blive en smule eftertænksom. Desværre er det så bare for sent.

Det tager jeg hatten af for - at du har formået at tilsidesætte dine egen følelser og ikke kæmpet din egen kamp gennem dine børn. Det er desværre ikke mange det lykkes for.

Nej du behøver ikke ridse dem op. Jeg tror der sidder mange fraskilte forældre rundt omkring med samme følelse som dig - deres børn har en far (eller mor) der gang på gang svigter.
Detaljerne er sådan set ligegyldige - fælles er, at vi har "valgt" en far (eller mor) til vores børn, som vi ikke mener lever op til deres ansvar som forælder og som vi ikke mener er værdige til at kalde sig far (eller mor). I vores øjne er de selv skyld i deres dårlige eller ligefrem manglende forhold til deres børn. Det er i hvertilfald sådan jeg føler omrking min ex...
Men jeg mener ikke det er den rigtige løsning for børnene at undgå kontakt til den svigtende forælder. Når din datter ikke vil se sin far er det sikkert fordi hun føler sig svigtet og fravalgt af sin far. Det hjælper "ingen kontakt" jo ikke på.
Du skriver at din datter kun vil se sin far sammen med dig, og at din ex kun vil se hende alene...Hvad med at forklare din ex, at du synes det er en god ide at de får noget mere kontakt men at din datter har brug for at det i starten er sammen med dig. Du kan også forklare ham, at din datter føler sig svigtet og har brug for at vide at han gerne vil sin datter - han kan fx starte med at sende hende en sød sms om at han håber hun har det godt.
Når nu den svigtende foræler ikke selv kan tage ansvaret for en god kontakt til børnene, synes jeg det er vores pligt som "overskuds" forælder at blande os.
Der er forskel på, at passivt at acceptere, at børnene siger de ikke vil besøge deres far og så gå aktivt ind i "kampen" for at få etableret et godt forhold.
I mine øjne har du valgt den lette løsning - at lade din datter selv bestemme. Men din datter er jo et barn, og hun kan da ikke gennemskue hvad der er bedt for hende på længere sigt. Hun handler ud fra det hun har lært. Ud fra det du har lært hende.

Pigen skal nok opsøge sin far...Blod er tykkere end vand, og så får hun den VIRKELIGE grund til fraværet at vide... Så der er ligesom lagt i kakkelovnen til "løvemor" 😮

Det er da også kun fordi jeg kan huske dine tidliger indslag, om emnet, det er sørgeligt, men sådanne er det jo tit.
Men som du hele tiden har fremlagt det, så er det din datter`s ønske ikke at se hendes far, og det skal du selvfølgeligt støtte hende 110% i, ellers ville du være helt gal på den, og straks miste enhver tro som jeg har til dig Vedr, dig og din datter.
Men nu er din datter jo 12år, så hun kan jo selv nægte ethvert samværd med sin "far", det kan blive stadfæstet gennem "amtet"(eller hvad det hedder nu?), også skal han bare holde "snotten" væk, ellers kan han få et polititilhold, men det er op til din datter og dig.
Er han det "skvader hovedet" som man får fornemmelsen af, Pga, dine indlæg, så fortjener han det.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen, og en glædelig jul

til den dag hvor hun vender dig ryggen?
Alene det at han bliver ved med at prøve, viser jo at han gerne vil. Det er dig der hindrer samværet. Dig og ingen anden.

Næppe!
Menneskeligt muligt er at sige: Hør her min pige, din far vil gerne se dig. Du er nu absolut gammel nok til at du kan klare en eftermiddag sammen med ham, uden at jeg er til stede. Så det skal du altså. Og du skal gøre det mindst 5 gange, før du får lov at sige fra. Det kan godt være din far har været en idiot tidligere, men eftersom det er 6 år siden vi sidst så ham, så kan han jo have ændret sig meget. Og uanset hvad, så er jeg sikker på han elsker dig. Sidst men ikke mindst - han er din far, den eneste far du har, og derfor er det vigtigt at du kender ham.
Men det maget du nok ikke. Du vil givetvis sidde i din lille lune stue og tænke "næ nej, han skal ikke se MIN datter, og det skal jeg nok manipulere hende til også at mene".

Hans version er formentlig "hun var der ikke til aftalt tid".
JA FOR HELVEDE!!! Du skal prøve igen og igen og igen - og så lige 1000 gange mere.
Lure din datter... du bestiller jo ikke andet. Du manipulerer med hende efter dit eget lille egoistiske forgodtbefindende.
Den dag hun vender dig ryggen, så vil du huske mine ord - og du vil mærke at jeg griner højt og længe over din dumhed.

at du orker at blive ved med at skrive om det samme emne herinde. Jeg gad godt vide, hvad du lægger i begrebet "debattør", når du skriver, at du ville være en meget dårlig af slagsen, hvis du ikke (igen) bragte spørgsmålet op.
Mener du, at man som debattør er forpligtet til at lægge et vist antal indlæg herinde? Følge op på samme sag igen og igen, vel vidende, at man "nok får høvl"?
Det forstår jeg ikke ideen i. Jeg kunne til nøds forstå, hvis du bloggede, at du følte dig forpligtet til at skrive indlæg med jævne mellemrum, men der er altså på INGEN måde nogen, der forventer eller ønsker, at man skal levere en opdatering af en given problemstilling herinde - da særligt ikke, når udviklingen (eller mangel på samme) er så forudsigelig som her, hvor hverken du eller de, der kommenterer på dine indlæg, rykker sig en meter.
En dårlig debattør er for mig en person, som debatterer på skrømt - en, som ikke har nogen som helst intention om at lade sine synspunkter rokke det mindste, en, som VED, hvad han/hun mener og har fortalt det 100 gange før, og som besvarer samtlige indlæg og input med et "Sådan er det bare".
Jeg prøver virkelig at følge din tankegang vedrørende debattens væsen, men det giver ikke mening for mig. Kan du uddybe, hvorfor det ville gøre dig til en dårligere debattør ikke at fortælle om det, hver eneste gang, din eks forsøger at opnå kontakt med jeres datter? - hvordan gør det hhv. debatten og din tilværelse bedre, at du regelmæssigt leverer disse opdateringer? - vel at mærke uden at være indstillet på at besvare diverse opfordringer med andet end "Sådan er min datter - sådan er min eks - og sådan forbliver det, basta"??

Jeg har også læst en del af løvemors indlæg, og har tit undret mig. Det er ikke altid at gøre sit enebarn en tjeneste at være en løvemor. Det KAN altså takke over, og begynde at handle om en selv, og ikke om barnets tarv.

Om et bestemt emne 😉
Du ser jo hvor lang tråden er og hvor mange forskelligartede kommentarer der kommer ud af det?
Så jeg opgiver ALDRIG kampen om barnets ret i forhold til deres mere eller mindre håbløse forældre 🙂
Løvemor

Min dejlige pige kan ikke overtales uanset hvad 😖
Jeg har jo set ham sidst og har oven i købet talt med ham indtil flere gange i år. Han har vist sine gode sider og bedst som jeg tror at nu har han da virkelig forandret sig til det bedre.🙂
Så sker der et eller andet, som han eksempelvis sender et langt brev til min datter, hvor han skælder hende huden fuld, fordi hun har sagt sin mening til ham 😮
Eller han bebrejder mig, at jeg havde et forkert telefonnummer 😕
Og så kan det godt være han er holdt op med at drikke, men det er stadig den samme bombe, hvor lunten ryger, så snart tingene ikke lige flasker sig for ham 😉
Det skal min datter ikke tvinges ud i mere. Derfor er det på hendes præmisser jeg kæmper [l]😉[s]
Glædelig jul også til dig og dine [l]
Løvemor

Hvordan kan du betragte det som en debat, når du blot leverer ligegyldige nyheder fra din forkvaklede verden, og du så forøvrigt er fuldkommen døv og blind fra andre debattørers synspunkt?
Nej, vi har fundet ud af at du aldrig opgiver at holde et barn væk fra hendes far - eller en far væk fra hendes barn... afhængigt af hvilke briller man tager på.
DU! gør et barn fortræd!

Forskelligartede kommentarer...du har vist kun opbakning fra en eneste i alle de indlæg der er kommet. Alle de øvrige kommentarer er stort set ens.
Trist at du tror du kæmper FOR din datter. Og trist at du er så stædig, at du kun lytter til din ene tilhænger. Uanset hvor håbløs han er, har hun brug for sin far. Han lyder tilstrækkelig håbløs til at kunne være forælder på lige fod med dig, men det behøver jo ikke være alt eller intet.
Hvorpor er det at du mener det er til din datters bedste, ikke at have kontakt til sin far?
Jeg er helt sikker på, at din datter vil tø op overfor sin far hvis hun ser, at du tillader ham i hendes liv. Ikke ved at lave aftaler bag hendes ryg men ved at være åben. Sig at hendes far har svært ved at være far, men gør det så godt han kan, og gerne vil lære hende at kende. Gerne vil være sammen med hende og følge med i hendes liv. Inviter ham hjem til kaffe - eller mød ham i skoven til en gåtur med efterfølgende kaffe i Dyrehaven, hvis det skal være på neutral grund. Din datter vil sandsynligvis være negativ de første mange gange, men efterhånden vil hun tø op, fordi hun ser at du - hendes forbillede - finder det naturligt, at hendes far får en (lille) plads i sin datters liv. Gentag arragementet en gang hver 14 dag eller 3. uge - det behøver jo ikke vare mere en 1½ time.
Du skal ikke spørge hende om det er ok, men hun skal selvfølgelig heller ikke tvinges til et pludseligt tæt forhold til ham. Måske siger hun ikke noget de første gange, men så kan du jo fortælle ham lidt om, hvad der foregår i hendes liv. Almindelig ting som skolen, jeres heste hendes interesser.
Du taler om din datters ret i forhold til en håbløs forælder - hvad med din datters ret til at vide hvem hendes far er, til ikke at følge sig fravalgt og uønsket i sin fars liv, til ikke at vokse op med en indre vrede mod sin far.
Det er selvfølgelig trist, at du ikke kan give din datter den "perfekte" far - hvordan han så end ser ud :-) men derfra er der altså langt til slet ingen far at have.

Louises bud er sgu pænt fornuftigt!!! jeg var engang selv en pige som din datter, forskellen var nok bare, at vi ikke var så forkælede som din datter, men gjorde som mor bestemte!! og det er vi hende meget taknemmelige for idag, for min far døde kun få år senere, men vi nåede at få et godt forhold til ham inden da!
Din datter er 12 år gammel, ja istand til selv at ytre sin menning, men ikke istand til at tage vare på sig selv og sin fremtid. Det er dit ansvar! At bestemme for hende.
brug de muligheder for samvær som louise remsede op, det bedste er at invitere ham hjem til kaffe jævnligt, så kan din datter se, at selv du kan holde af manden, på et tidspunkt vil hun også ændre mening. Og det er jo dig som bestemmer i huset, ikk? ergo kan du jo bestemme, hun også sidder med ved bordet.
Er det overhovedet et krav at myndighederne er blandet ind i at du og din eks, bestemmer jer for at skide på statsamtet eller hvad det nu hedder!!! Du klamrer dig jo til deres bestemmelse, som en være paragrafrytter. hvis du virkelig mente anderledes end dem, så fortalte du myndighederne, at i 3 i fælleskab har løst konflikten og ikke har brug for deres hjælp mere!!!

du nægter din datter at se sin far. Måske du skulle lade være at blande din egen vrede imod faderen ind i det. Lad dog for h...... din datter 100 % afgøre om hun vil se faderen igen eller ej. Det er muligt at du vil straffe din ex-mand, men du straffer din datter for noget hun ikke har haft en skid indflydelse på.-/
0
Jeg håber k.......... at hun bliver tvangsfjernet fra dig🙁

"dårlig oplevelse" !!! og kan det evt. have noget at gøre med, de forventninger du på forhånd putter i barnet ?
-

du skal ikke blot acceptere at din datter ser sin far, du skal tilskynde det, ja du skal næsten lægge pres på din datter, du har hende jo hver dag (gud bedre det) men du skal være HELT klar over, at hvad du frarøver hende i dag, det hævner sig voldsomt senere !
-
Om du "har taget" en ny mand !!! det er vel et spørgsmål, om nogen vil have dig !😖
-

Poul J. helt ærligt ! hun skal sgu da ikke støtte sin datter i, ikke at ville se sin far, hvad er det for noget sludder ???
-
Datteren er KUN 12 år og har KUN levet under sin mors "beskyttelse" og påvirkning i de sidste mange år! hvor moden tror du selv hun er til at beslutte ?
Jeg HAR en (pap)datter på 13, hvis du vidste hvor let påvirkelige sådan nogle er af deres forældre, så ville du skamme dig over dine udtalelser, de vidner mest om, at du overhovedet ikke selv har haft med børn at gøre, eller man skulle ikke tro det.
-
citat:
"Er han det "skvader hovedet" som man får fornemmelsen af, Pga, dine indlæg, så fortjener han det. "
ovennævnte er overhovedet IKKE relevant ! HVEM har FORTJENT at være forældre ??? næææh du ! forældre er noget man er på godt og ondt, det er man fordi der et bånd som man ikke skal/kan bryde, børn elsker deres forældre betingelsesløst (og omvendt) på trods af store og små fejl og sådan skal det være !
-
Prøv at se det sådan her : Hvis min søn eksempelvis, begik den værst tænkelige forbrydelse, en helt igennem utilgivelig en, eksempelvis mord el. lign. så ville JEG stadig være der for ham, ikke at jeg accepterer hvad han evt. havde gjort, men; hvis han ikke havde MIG (og hans mor) i sådan en situation, hvem har han så❓ Det er denne betingelsesløse forbindelse, som jeg finder det er primitivt at bryde !

Hun tror hun kan styre hvem hendes datter skal omgåes. Det kan hun kun så længe pigen er et barn. Hun er snart teenager, og så vil tingene ændres. Og hun vil stå tilbage og føle sig kørt over af en damptromle... og har fra den dag mistet sit barn.

Farmand væk fra hendes barn? 🙂
Løvemor

hele historien. Og indrømmet den er rigtig svær at sætte sig ind i 😖
Ind i mellem fatter jeg heller ikke helt hvad der er foregået 😉
Løvemor

lidt med, så er det netop det jeg har ladet hende gøre og hun har frabedt sig samvær i alle mulige tænkelige former [:*(]
Ville jeg så ikke netop være ond, hvis jeg nu tvang hende til at se ham, når hun nu ikke vil, i øvrigt af årsager jeg fuldt ud for står 😮
Løvemor

hun er skam teen 😉
Det mærker jeg tydeligt 😮 Det mærker hendes far så også, hun gider ikke besvare nogen som helst henvendelse fra ham [:|]
Løvemor

der er vel ikke nogen grund til at blive grov, blot fordi du ikke er enig med mig i hvordan jeg opdrager og håndterer min datter og hendes forhold til hendes far vel 😮
Det var faktisk heller ikke det forhold der var til debat. Læs mit indlæg igen og svar så ordentligt denne gang 😕
Løvemor

lægger jo ikke op ti debat !! vel❓ VI får DIN (umodne)side af sagen ! og det kan man IKKE svare entydigt på ! ! og det er du Intelligent nok til at svare på ! 😉

I følge din uendeligt lange ensidige følgeton, så har hun jo ikke gidet tale med ham på noget som helst tidspunkt siden du fjernede hende fra ham.
Og nej - en 12 årig er ikke teenager endnu. Bare vent - du skal nok få din sag for. Hvorefter hun vender dig ryggen, og aldrig ser sig tilbage.

Sådan gør børn. Men snart bliver hun en egenrådig teenager, og så får du din sag for.
Hvis hun er så klog som du siger hun er, så dropper hun dig pr. omgående, for du er da det rene gift for hende.

Eller er du for dum til at forstå betydningen.
Du holder en far væk fra HANS barn. Men pyt - barnet skal nok sørge for at vende dig ryggen... meget snart.

Jeg er på 4. år nu gennem det samme. Min ex-mand har fået over 15 afslag fra statsforvaltningen, på forskellige ting, lige fra ændring i samvær til hvem der har ret til opbevare min søns pas. Jeg må sige, at jeg er ved at være meget træt af hans fnidder og klagesang. Jeg synes, jeg holder mig til de aftaler vi har indgået i tidens løb, men det er aldrig godt nok til ham. Han ser slet ikke på andres behov end hans egne og er slet ikke i stand til, at æde de kameler der skal ædes for at vi som forældre kan komme videre i teksten, for vores fælles barns skyld. ¨
Mit store problem er, at konflikniveauet er nu så højt, at jeg ikke kan få manden i tale. Han lytter sipelthen ikke. Han bruger min søn til at sende beskeder og stikpiller gennem. Min søn er 4 år. Jeg er så bange for at han tager skade, men ved slet ikke hvor jeg skal rette min bekymring hen. Statsforvaltningen tager sig kun af spørgsmål om samvær, forældremyndighed og barnets bopæl og ikke af svigt af barnet. Er der nogen der ved, hvad jeg kan gøre?