Bar røv og vicklers.

Staten er værgeløs, når den konfronterer en gruppe, der er villig til at bryde menneskerettighederne, og som er robust nok til at fungere på trods af de begrænsede repressalier, som menneskerettighederne tillader staten at anvende mod gruppen.
Ser man på det kaos, som de autonome kunne forårsage i København, er det klart, at en ti gange så stor gruppe, der hensynsløst bruger våben inklusive vejsidebomber og selvmordsbomber, ville tvinge Danmark i undtagelsestilstand.
Så skrøbelig er den humanistiske samfundsorden.
Hvis en gruppe ikke VIL samarbejde og indordne sig, skrider menneskerettighederne og retssikkerheden i toilettet.
Den humane civilisation er en tynd fernis, der kun kan opretholdes ved rimelig god vilje hos alle samfundets grupper.
Vor samfundsorden og menneskerettighederne er dermed IKKE den naturlige orden for alverden.
De kan tværtimod kun implementeres under de særlige omstændigheder, hvor der ikke er stærke fjendtlige grupper i samfundet.
Det er så sandelig ikke normen i den store, vide verden.
Forventningen om menneskerettighedernes universalitet må derfor afskrives som urealistisk.
Retssikkerhed er en luksus, som nogle stater kan tillade sig.
Konflikten mellem Israel og palæstinenserne skærer det ud i pap.
Men erkendelsen er svær at sluge for de mange, der tror på den humanistiske samfundsorden.
De står tilbage i bar røv og vicklers, medens verden peger fingre af dem og griner.
Så de vil endnu ikke indrømme fadæsen, og de raser mod Israel, der ikke magter det umulige.

overfor uciviliserede horder som man ikke alene åbner sine grænser for,
men også opfordrer og finansierer til at invadere sig.