jeg føler min mand kan manipulere med mig
halløj
jeg har i mange år været gift med min mand, der har været opture og især nedture, han har lige fra vi lærte hinanden at kende været alkoholiker og var totalt ligeglad med mig og vores første barn han gjorde som han havde lyst, og når jeg sagde/råbte noget begyndte han altid med den sang. "der er ingen bånd der binder mig" jeg begyndte selvfølgelig at tro der var noget galt med mig, og kunne ikke holde ud at gå på arbejde, der viste min første depression sig så blev jeg igen gravid denne gang med tvillinger og mens de var bittesmå til omkring de var 1 års tid, gik alting godt han to orlov og blev ikke væk hjemmefra som han gjorde med den første. Men så gik det igen galt orloven var slut og vi startede hvor vi slap igen begyndte jeg at få det dårligt, og han blev væk osv. mine forældre er døde, mine søskende er meget ældre end mig, og venner og veninder holdt jeg op med at have kontakt til for mange år siden, hvis jeg i ny og næ snakker med nogle af dem så får jeg af vide at de nok kun er ude på et eller andet. så det med at hente hjælp fra nogle synes jeg er lidt svært.
min mand holdt så op med at drikkefor ca. 6 år siden fra den ene dag til den anden, fordi vi ventede vort barn nr. 4 han har så heller ikke rørt noget siden, eller haft udskejelser, hvor han er blevet væk, og det er i sig selv rigtigt flot men han er så heller ikke den type der vil snakke om tingene, han har prøvet sig som selv stændig men er gået ned, han skylder gud og hvermand penge, tager ikke tlf når han kan se kreditorerne ringer, han får mig til at gøre det beskidte arbejde, fordi jeg ikke synes at man kan tillade sig at stifte en gæld der aldrig kan betales.
et langt brev, men jeg vil gerne vide om jeg nogen siden kommer væk fra det her lorteliv eller om jeg forbliver idet til den dag jeg dør
jeg har i mange år været gift med min mand, der har været opture og især nedture, han har lige fra vi lærte hinanden at kende været alkoholiker og var totalt ligeglad med mig og vores første barn han gjorde som han havde lyst, og når jeg sagde/råbte noget begyndte han altid med den sang. "der er ingen bånd der binder mig" jeg begyndte selvfølgelig at tro der var noget galt med mig, og kunne ikke holde ud at gå på arbejde, der viste min første depression sig så blev jeg igen gravid denne gang med tvillinger og mens de var bittesmå til omkring de var 1 års tid, gik alting godt han to orlov og blev ikke væk hjemmefra som han gjorde med den første. Men så gik det igen galt orloven var slut og vi startede hvor vi slap igen begyndte jeg at få det dårligt, og han blev væk osv. mine forældre er døde, mine søskende er meget ældre end mig, og venner og veninder holdt jeg op med at have kontakt til for mange år siden, hvis jeg i ny og næ snakker med nogle af dem så får jeg af vide at de nok kun er ude på et eller andet. så det med at hente hjælp fra nogle synes jeg er lidt svært.
min mand holdt så op med at drikkefor ca. 6 år siden fra den ene dag til den anden, fordi vi ventede vort barn nr. 4 han har så heller ikke rørt noget siden, eller haft udskejelser, hvor han er blevet væk, og det er i sig selv rigtigt flot men han er så heller ikke den type der vil snakke om tingene, han har prøvet sig som selv stændig men er gået ned, han skylder gud og hvermand penge, tager ikke tlf når han kan se kreditorerne ringer, han får mig til at gøre det beskidte arbejde, fordi jeg ikke synes at man kan tillade sig at stifte en gæld der aldrig kan betales.
et langt brev, men jeg vil gerne vide om jeg nogen siden kommer væk fra det her lorteliv eller om jeg forbliver idet til den dag jeg dør