32tilføjet af

Jeg har brug for hjælp. Det er uudholdeligt!

Hej alle.
Jeg har en datter på snart et år. Jeg ammede hende til hun var fire måneder, og derefter fik hun flaske helt uden problemer. Men hver aften når hun fik hendes flaske i vores arme, faldt hun i søvn. Det blev ligesom en vane for hende at få flasken, for ellers sov hun ikke. Jeg løb desværre ind i en depression, som stadig er et problem for mig, og orkede ikke de helt store ting. Min mand er ved militæret, så han er kun hjemme i weekenderne. Det hele gik meget skævt for mig, men jeg gjorde mit bedste for at vores lille pige havde det godt. Det endte med at jeg om aftenen begyndte at give hende hendes flaske i seng, bla. pga min mands familie mente at det gør man. (Min selvtillid er helt i bund, så jeg makker bare ret.) Nu er jeg utrolig ked af at hver gang hun skal sove, også om middagen, så skal hun have hendes flaske modermælkserstatning. Jeg kan ikke engang få hende til at sove, ved at gå en tur med hende i barnevognen. Jeg har flere gange gået rundt med hende i et par timer, midt om natten. Men nej, det virker ikke. Jeg har også prøvet mange gange at give hende flasken i mine arme, og derefter ligge hende i seng, men hun ligger sig stadig ikke til at sove.
Er der nogen der kan hjælpe mig?
Jeg føler mig som en dårlig mor overfor hende, og det er jo bestemt ikke det jeg ønsker.
De bedste hilsner fra Eva.
tilføjet af

Jamen

hvorfor spørger du ikke sundhedsplejersken?🙂
tilføjet af

hold fast

Uhhhh, kender godt det der med bare at makke ret, selvom man inderst inde tvivler på det er rigtigt. Om ikke andet, så skal man ikke høre for at man IKKE gjorde det.
Men først og fremmest...du har en mavefornemmelse selvom du har et lavt selvværd. Og du kender både din datter og dig selv bedst. Uanset hvor du er i dit liv.
Hvis man ser "sos barnepigen" osv...så siger de at man bare skal være mere stædig end barnet. For før eller siden så falder hun altså i søvn. Se det som en magtkamp, som du SKAL vinde, for ellers kan du starte en lavine af rigtig rigtig lange trælse magtkampe. Så læg hende til at sove og insister på at det skal hun. Sig pænt godnat, kys osv...og gå så fra værelset. Lad hende hyle, lad hende skrige, men lad hende ikke vinde.
Det er skide hårdt, og man har det så dårligt når hun bare ligger der og hyler. Lad det tage timer...lad det tage lige så længe det tager. Men lad hende ligge.
Dagen efter er måske også svær, men ikke ligeså svær. For nu ved hun at du ikke giver efter (som du har gjort de andre gange)...
Det er smadder svært. Ens hjerte bliver flået ud. Har selv været igennem det. Men det er det værd, og BAGEFTER føler du dig som supermum ( i hvert fald på det punkt)
Gør det en aften hvor DU har haft en god dag med dit humør og overskud. Og en aften hvor du ved at du kan tage det roligt dagen efter.
tilføjet af

holde i hånd

Nu kan jeg ikke huske hvor gamel min søn var på det tidspunkt, men 1-2 år vil jeg tro. PÅ et tidspunkt hvor han ikke ville sove i sin egen seng, så satte jeg mig på gulvet ved sengen og holdt ham i hånden ind gennem tremmerne, til han sov. For at signalere at vi ikke skulle lege eller snakke eller noget, så "læste" jeg i en bog, samtidig med at jeg nussede hans hånd for tryghed, (ok jeg kunne ikke koncentrere mig om bogen, men den afholdt mig fra, at se på ham, så han fik ro til at falde i søvn). Og når han sov, så kunne jeg sidde og læse lidt, for at være sikker på at han nu også sov helt, og ikke vågnede ved at jeg rejste mig. De første aftener, tog det flere timer, men det var tålmodigheden værd, der gik ikke lang tid, inden han havde accepteret, at han skulle sove i sin egen seng og følte sig tryg ved det. Jeg var alene på det tidspunkt og havde tiden til det, og det har du vel også, når manden alligevel ikke er hjemme.
Denne metode virkede for os, måske er der andet der virker bedre for jer.
Du skal tro på din egen mavefornemmelse, så håber at du finder en løsning, der passer til dig og din datter.
tilføjet af

Kun én ting at gøre!

Drop flasken og lad din datter græde sig selv i søvn!
Det er hårdt men på lang sigt gavner det alle parter - du skal vise, hvem der bestemmer!
Har selv prøvet det og tro mig; det hjælper
God 'kamp'
tilføjet af

en magtkamp med en et årig?

hvorfor skal vi absolut tale om magtkamp med et lille barn? Når du giver hende flaske i arm,så ae hende på håret som var hun en lille kattekilling,det virker roligt på et lille barn.Når du efter endt flaske givning lægger hende i sin seng,så ha en lille vågelampe ved siden af og læs eventuelt en lille historie for hende eller nyn en melodi.
tilføjet af

var det sådan

din mor gjorde ved dig?
tilføjet af

nej tryghed frem for magtkamp

Jeg er helt enig med dig i fremgangsmåden, med at give flaske i arm, og nussen osv. Men hvis problemerne først starter efter godnat ritualerne, på det tidspunkt hvor man har sagt godnat og forlader værelset, så hjælper det jo ikke så meget.
Man kan jo godt ha' gjort alt det "rigtige", som er det der beroligere lige det barn, og sige godnat til et roligt barn, der så bliver vildt skræmt og ulykkeligt, lige så snart man forlader værelset, og hvis det så heller ikke må få den flaske med i sengen, der plejer at give tryghed, så bliver der jo gråd og skrigen efter tryghed.
Der er det så jeg vælger, at sætte mig og nusse hånd lige så stille, og bare være der, og give den tryghed, som kan erstatte flasken i sengen, som jo ellers har været tryghed til at falde i søvn på. Der går ikke lang tid før det ikke er nødvendigt mere, og man bare kan sige godnat og gå ud af værelset.
Og man kan godt være fast overfor barnet, om at det skal blive i sengen, og lægge sig til at sove, samtidig med at man giver tryghed.
Børn skal da ikke ligge alene og desperat skrige efter tryghed, uden at blive hørt :(
tilføjet af

Ja hun burde være.....

den nærmeste 🙂
Løvemor
tilføjet af

Fast føde.......

I burde vel være på vej til at give hende skemad på nuværende tidspunkt og hvad med sutten?
For det første håber jeg du har fået hjælp til din depression?
Dernæst ville jeg søge råd hos sundhedsplejersken 🙂
Jeg er vis på, at hun ikke har behov for modermælkserstatning, når du begynder at give hende skemad 🙂
Som jeg husker det, ammede jeg min datter et halvt år. Så snart jeg gik over til at tilbyde hende grød i mange forskellige sunde varianter, så droppede hun patten 😃
Men alle børn er jo forskellige, så spørge din sundhedsplejerseke 🙂
Op med humøret, du klarer også dette du er en god mor kan jeg høre [l]
Løvemor
tilføjet af

Det her er ikke et sult eller madspørgsmål

Det handler helt tydeligt om tryghed ved sovetid. Hun er ét år gammel. Hvad er det, der sådan haster? Hvis hun har sin sutteflaske med en sjat vand det næste halve år med, hvad sker der så ved det? INTET
Hun har en depressiv mor og en fraværende far og nu skal hun så skrige sig i søvn fordi "nogen" synes hun ikke skal have sin eneste tryghed - sutteflasken.
Hvad der er i sutteflasken er jeg sikker på er underordnet, men trådstarter skal tage en snak med sin sundhedsplejerske.
Jeg ønske det bette pus alt godt og held og lykke med at blive "hørt".
tilføjet af

Mavefornemmelse

Ja, tænk, hvis I ikke havde jeres "mavefornemmelser". Måske I så ikke havde alle jeres fjollede problemer. Tænk at snakke magtkamp om et ganske lille barn på kun 1 år.
I kan knagme da også gøre alting til problemer i vore dage.
Der er ikke noget at sige til I bliver mere og mere stressede. Slap dog af.
Hvorfor tager i skade af at høre gode råd. I spørger jo selv efter dem. Men kommer de fra erfarne mødre, så regner I dem ikke.
Jeg stod som 20 årig med to små børn. Det gik fint selv om jeg var træt. Jeg kunne godt spørge til råds, hvis jeg havde brug for det uden at føle mig mindreværdig. Hvor er I blevet sarte i vore dage.
Nu bliver jeg skældt ud, men jeg fik luft. I har gjort det til alt for store problemer at passe små børn. Slap dog af. Nå, men det er sikkert umuligt. I VIL have problemer.
tilføjet af

Ja, du er barsk

Srakkels små børn. 🙁
tilføjet af

Nemlig

Godt der stadig er fornuftige mennesker til i verden. 🙂
tilføjet af

Sundhedsplejersken har det rigtige svar

du har fået nogle rædsomme svar her bl.a. at den lille skal græde sig i søvn, jamen hvor er det gement - i gamle dage gjorde mange det og jeg husker tydelig en episode hvor vi havde besøg af en gammel tante, der blev forarget over at vi ikke lod vores børn græde sig i søvn, hun brugte ordet at vi "forkælede" vores børn, jeg svarede hende at det var vores barn færdig.
tilføjet af

Børn

Børn sover nu engang ikke på kommando . Børn kan mærke, hvis mor er nervøs.
Sådan er det at have børn. Jeg syntes du skal slappe lidt af og sørge for dit barn føler sig tryg. Hvis det hjælper med en sutteflaske, hvad galt er der så i det. ?
Børn bliver ikke ved med at sove lige så meget, som når de er 4 måneder. Børn vågner også om natten en overgang. Slap af og giv din datter tryghed.
Lad være med at spekulere så meget over det hele. Hvad galt er der dog i din mands familie har givet dig det råd. Det er godt nok. Din datter føler tryghed ved den flaske, herregud dog.
tilføjet af

Min farmor

kørte mig i søvn i barnevognen. Min mor mente jeg skulle vræle mig i søvn. Jeg fatter ikke hun kunne have den opfattelse. Efter min mening er den lidt kærlighedsløs.
Min kærlighed til min farmor er stor. [l][l][l]
tilføjet af

Vand

Giv hende en flaske, men med vand i. Det andet kan nemt gå ud over tænderne. Også selvom det er modermælkserstatning. (Det er kulhydraterne kombineret med lavere spytdannelse under søvn, der er årssagen.) Og så skal du forsøge at trappe ned. Erstat efterhånden flasken med en sut. Og husk, du er ikke den eneste, der har haft besværlige perioder med småbørn. Held og lykke. [f]
tilføjet af

Jeg kan ikke kontakte min sundhedsplejerske.

Mange tak for dit svar 🙂
i den kommune vi bor i, har vi kun sundhedsplejerske til børnene er otte måneder, så hende kan jeg desværre ikke spørge. Jeg har prøvet at kontakte dem på kontoret, men de mener ikke at der er penge nok til at man sender sundhedsplejerskerne ud til sådanne "små ting".
Det er rigtig ærgeligt synes jeg, men sådan er det vel bare.
tilføjet af

...

Mange tak for dit svar 🙂
Ja, det er lige præcis der problemet kommer, hvis man ikke gør som der bliver sagt, kan man nærmest høre for det, til personerne ikke er til mere.
Okay, jeg vil klart prøve at bruge dit råd, selvom det nok bliver rigtig svært.
Jeg er glad for at du har svaret mig, og at du kan se problemet for dig 🙂
Hun skulle jo gerne have lært det, når hun nu skal i dagpleje snart.
tilføjet af

UNDSKYLD MIG!

Jeg synes at jeg har givet udtryk for at jeg har en depression, og så synes du det er okay at begynde at svine mig sådan til? Og ikke mindst de andre også!
Det kan du ikke være bekendt.
Hvis du er så nysgerrig for at vide hvorfor der ikke skal meget til, før jeg føler mig mindreværdig, så er det fordi jeg igennem længere tid var sammen med en mand som bankede mig hver eneste dag! Plus det, har jeg ikke haft den bedste barndom man kunne drømme om. Det har givet mig dette men!
Det er sku folk som dig der vil have problemer!
Hvad fanden for du ellers ud af at skrive til os herinde, på denne måde?
tilføjet af

Jeg har da aldrig....

sagt at barnet skal skrige sig i søvn 😕
Jeg spørger til en sut, en helt almindelig sut 😖
Og foreslår at almindelig babymad måske vil give en længere mæthedsfornemmelse 😉
Løvemor
tilføjet af

ja, og undskyld mig

Jeg har overhovedet ikke skrevet til dig.
tilføjet af

Glemte

Man kan jo udemærket, i en debat, fremføre sin mening, uden det overhovedet vedrører dig. Jeg brød mig ikke om den hårde linie vedkommende fremførte og andre med samme mening. Jeg svarede på det indlæg. At du føler dig ramt kan jeg jo ikke gøre noget ved.
Men jeg undrer mig.
tilføjet af

datteren skal have snaps i flasken

der er ingen næring i modermælkserstatning, og i gamle dage var en sut et stykke stof med noget tygget rugbrød indeni.
desuden skal hun have sele på i sengen, så hun ved at hun ikke bare kan kravle op.
det er mærkeligt at forældre er gået væk fra det med selen og snapsen.
tilføjet af

du er IKKE

en dårlig mor ! Har selv været hele turen igennem , jeg har kørt rundt med min søn både i bilen og barnevogn diverse tider af døgnet , og det eneste råd jeg kan give dig er , at du skal væbne dig med tålmodighed .. Af min erfaring er der ikke andet at stille op end at give din datter en "kold tyrker" fra flasken hvis hun ikke kan sove uden den , selvfølgelig inden for rimelighedens grænser . Det er en pisse svær periode , især hvis man som dig har det skidt i forvejen . Men mit råd er at du skal tage den tid det tager , og hvis det er nødvendigt at i får jeres nattesøvn om eftermiddagen , jamen så er det der i sover . En god ide er at i får nogle helt faste ritualer i gør i løbet af dagen især op til sengetid .
Noget helt andet er , at når du har det dårligt psyksik som du fortæller du har , så synes jeg du skal gå op på din kommunale børn og unge afd. og spørge efter en familierådgiver , som bla. kan hjælpe dig med råd og være en rigtig nyttig hjælp med bla den slags . Husk , man er ikke en dårlig mor fordi man har det svært og spørger om hjælp , derimod er det et tegn på du elsker din datter meget højt !
Jeg ønsker dig og din familie alt held fremover !
tilføjet af

Helt rigtigt med vand

Drop alle tanker om "magtkampe" og at lade hende græde sig i søvn. Det er utålmodige forældre med trang til lette løsninger, der tyr til den slags, og det går ud over barnets tillid.
Jeg ville også foreslå at gå gradvist væk fra mælkeflasken, ved at bruge vand. Start med at forsøge med vand i flasken, og se om din datter så mister interessen. Hvis din datter bliver enormt sur og ked af det over at få ren vand, når nu hun er vandt til mælk, så fortynd evt. mælken med mere og mere vand for hver gang, så der efter ca. 10-20 gange er ren vand i flasken. Hvis hun stadig ikke har mistet interessen for flasken på dette tidspunkt, så begynd at give hende vand af et glas, og giv hende evt. en sut lige bagefter.
Du er altså ikke en dårlig mor, fordi din datter behøver en flaske for at sove. Der er mange, mange forældre der bruger samme metode, og det er de færreste 4-årige man har hørt om, som stadig behøver en flaske for at sove, så bare rolig, det går over :-)
tilføjet af

Hmm

Man er en dårlig mor, hvis man lader barnet ligge og vræle. Barnet græder jo, fordi der er en grund. Det kan være eventuelt være manglende tryghed.
Efter at have læst indlæggene ser jeg trådstarter vil bruge den metode.
tilføjet af

Nonsens!

Dengang, da vi nedkom, fik vi det råd, at mor og barn nogle gange kan køre hinanden helt op i en spids. I den situation skulle jeg hente en kold øl i køleskabet, tage barnet, og sætte mig foran fjernsynet... 😃
Rådet bygger på, at der er en meget tæt kontakt mellem mor og barn, - og de reagerer ubevidst på hinanden.
Jeg kan godt se, at rådet ikke er meget bevendt, når faderen er fraværende; men der er nok noget om snakken alligevel.
Jeg husker især én gang, hvor mor og barn begge blev mere og mere hysteriske, - og der var i hvert fald ikke udsigt til at barnet faldt i søvn. Så måtte jeg stå op, pakke barnet ind i dynen, og køre en tur med barnevognen. 5 min. senere sov det.
Der er meget, der ikke fremgår af dit indlæg. Hvordan er barnets søvnrytme? Er barnet søvnigt, når det skal sove? Hvordan har du det selv, når barnet skal sove?
Jeg tror, dit problem med at få barnet til at sove bider sig selv i halen, for hvis ellers barnet er søvnigt, må grunden til at det ikke falder i søvn være, at det reagerer på dig!
Personligt synes jeg, det er en syg tanke, at man lægger barnet fra sig. Jævnligt ser jeg også småbørn, som ligger og græder i liften eller barnevognen; men de bliver SANDELIG ikke taget op og trøstet! Jeg tænker: Hvad har de folk dog gang i? Hvorfor har de i det hele taget fået børn?
Jeg mener helt klart, du skal følge din "fornemmelse" omkring barnet. Det gik jo så fint i begyndelsen; men jeg gætter på, at barnet har mistet sin tryghedsfornemmelse fordi det ved, det bliver overladt til sig selv.
Jeg havde almindeligvis barnet i en babybjørn, og derfor faldt barnet som regel i søvn i bjørnen. Barnet er aldrig vågnet op uden for synsafstand, alene.
Jeg mener ikke, man skal "tvinge" barnet til at sove. Tværtimod mener jeg, man skal væbne sig med den holdning, at det her må tage den tid, det tager... Altså: DU skal have indre mental ro!
Jeg har ikke forstand på depressioner; men jeg tror fuldt og fast på, at du har en unik forbindelse til dit barn, - og du kan roligt hvile i overbevisningen om, at det er DIG, der ved, hvad der er godt for dit barn! - Så længe, du vel at mærke bruger dine følelser - og ikke din hjerne!
Hvad alle andre mener, der er godt og hensigtsmæssigt for dit barn, - er sagen fuldstændigt uvedkommende. 😉
tilføjet af

hej med dig

du kan prøve at give hende en flaske med kamille te det er godt for hende og hun tager ikke skade af at få en flaske med i seng men ikek noget med at give hende 3 eller mere smiller og hvis hun ikke vil sove er det beste du kan gøre er at lære hende ligge lidt ca 30 min det tager hun ikke skade af og en gode id tag en snak med din sundhedsplejereske og så bare lydt til hvad hun siger og en ret gode råd til dig nyd din datter fuld ud og være glad for du er mor selv om det kan være sværet engang i mellen og hvad gang du føler at tingen er for maget så tenk på hun er en gave og noget af det beste du kan få her i livet og kan du have en gode dag
tilføjet af

du er ikke en dårlig mor

tal lige pænt til Eva. det er sku for meget i sider og rakker sådan. det er ikke nemt at være mor for første gang..
tilføjet af

Krig med barnet

Helt ærligt: Hvor meget kompliceret tænkning tror I, et barn på 1 år kan præstere?
Det har bare brug for at få nogle helt basale behov som tryghed, kærlighed og nærvær opfyldt.
Ellers ender det med at gå ud i verden med tanken/følelsen: I'm alone in this world, - and I'm going to have to do this all by myself...
Det er jo i sig selv en meget konstruktiv tankegang... 😉
tilføjet af

hmm

hejsa
jeg synes at du skal prøve at ringe til sundhedplejersken igen, da hun er den helt rette person at spørge. jeg ved godt det er hårdt, men prøv at kæmpe lidt.
jeg stod selv med et lille barn, depression og en kæreste der ikke kunne hjælpe i hverdagen. eller min kæreste ville ikke hjælpe i hverdagen, din situation er jo lidt anderledes. derudover bor vi hver vores kommune kan jeg høre. her hvor ejg bor, kommer sundhedsplejersken gerne ud, og til "småproblemer". jeg kan selv huske da jeg selv var en halvstor pige (13 år eller sådan noget) kom sundhedsplejersken ud til en snak med mig og mine forældre. derudover har jeg også haft brug for en sundhedsplejerske til min egen datter indtil for et år siden. min datter bliver 3 til januar. synes ikke det kan passe at de vil spare det væk. det synes jeg ganske enkelt er for dårligt. har du forklaret din situation med din depression og din mand der arbejder i militæret? ellers gør det. sig du har reelt brug for den hjælp en sundhedsplejerske kan give.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.