Jeg ved ikke lige hvad det er der sker med Jehovas Vidner, men mærkeligt er det. Åbenbart kan de ikke selv fidne ud af det og vi der følger Jesus og vidergiver hans ord afviser de og spotter.
Meget mærkeligt.
Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte tankerne omkring dette emne lidt endnu.
Dengang – ja for vi skal huske på, at dengang var - dengang Israelitterne, Jøderne ”kun” havde
deres ”fædre” Seth, Enoch og så endelig Abraham, Isak og Jakob at henholde sig til.
1. Mosebog kap. 4 vers 26:
Set(h) fik også en Søn, som han kaldte
Enosj; på den Tid begyndte man at påkalde HERRENs Navn.
Citat slut.
Altså, vi befinder os sådan ca. 4.000 år før Jesus fødsel (og beretningen skildre et meget længere kulturelt forløb) og Moses skriver sin beretning der måske kun er 3.500 år gammel fra vor tid i dag, så det er sådan lidt ”famlende” hvorledes man dengang forstod Guds Himmel og
livet efter døden (som Bibelen kalder ”en forvandling”).
Nu mener jeg, at tiden dengang rækker længere tilbage og
de overleveringer man havde; for man havde kun mundtlige overleveringer lige indtil
Sumererne begyndte at opfinde kileskriften og nedskrev deres kultur beretninger.
Dem og så tiden efter hvor Ægypten opfandt hieroglyfferne og nedskrev deres beretning, som Moses var en del af og lærte, fremkom Moses så med den beretning i de 5 Mosebøger, som vi læser i dag.
Ægypterne havde også en forestilling om ”færgemanden” og altså livet i en anden verden efter døden. Det er således ikke mærkeligt at vi også forholder os til den tids oplevelser i lyset af Jesu ord, men må indrømme, at dengang var man ikke "helt på det rene" ved den virkelighed Jesus fortalte.
_____________________________________________
Jesus talte også om ’”livet efter døden” og ikke nok med det, men han sagde direkte, at livet efter døden var i ”boliger” i himmelen (hvor det så end måtte være) og forklarede, at han selv i henhold til profeterne, ikke skulle se døden (som sådan), men forvandles ”i ét nu’”.
Det skete ved hans opstandelse på 3. dagen og alle syntes at det var ”som det skulle og burde være”. Tankerne gik selvfølgelig på; ”hvad med os”?
Så, den udbredte tro og opfattelse for fremtiden og livet efter døden, var set i lyset af profeterne (om dødsriget, de dødes uvirksomhed og uaktive tilstand, (der er hverken virke eller er tanker i dødsriget hvor du stævner hen) med hensyn til det atomare og molæekylære legeme vi har og som man dengang kunne se i graven,"opløstes" og endelig forsvandt) fik jo en fuldstændig ny betydning efter Jesu død.
_______________________________________________________
Der var jo ingen der mente, at profeterne havde sagt noget forkert, tværtimod, men de fik en ny opfattelse af det menneskelige væsen, at mennesket (det indre menneske) ikke forgår som sådan eller bliver uvirksom eller uden tanker som sådan; men at det man hidtil havde forholdt sig til var lidt svagt; (”tag og gem mig i dødsriget, indtil din vrede er ovre”, lyder det i en beretning) og nu efter Jesu lære og begivenhederne omkring hans død og opstandelse;
så man mennesket som nogen nyt.
_____________________________________________________________
Mennesket består af ånd, sjæl og legeme havde Jesus lært dem og det var naturligvis godt nyt. Apostlene forklarede det med en adskillelse af det atomare legeme, molekylerne der havde omdannet Energien til fysisk materie og koderne i DNA udtrykte Guds vilje, det menneskelige legeme, medens ”i Guds billede” lige pludselig fik en helt anden betydning.
Vi der er Kristne oplever det som en ”forjættelse” og bekræfter følelsen i vort sind, at vi har den der mærkelige oplevelse af ”at altid at have været” og ”at vi altid skal vedblive med at være” og ikke kan begribe den tanke, at vi ikke skal være mere.
Den er åbenbart også korrekt for det var lige præcis det Jesus lærte. Apostlen Paulus udtrykker det perfekt i 1. Korinterbrev kap. 15.
Det er godt at læse det kapitel igen og igen. Det er som om det giver mere og mere mening jo oftere man læser det.
_____________________________________________________________
Nu er der så det tilbage, at ”hvornår”? ”Hvem kommer først” eller hvad med dem der fra gammel tid?
Jøderne går altså ikke rundt og spekulere over disse ting som vi gør. De affinder sig med livet i nuet og det er selvfølgelig også godt og rigtigt.
Vi må aldrig glemme ”at leve i nuet”, men det er klart at for os Kristne betyder livet i opstandelsen meget.
Vore spekulationer om ”i hvilken rækkefølge” og ”dem i gamle dage” og ”de første Kristne” og så os i dag; i hvilken rækkefølge opstår vi?
Hvad med Jesu komme; og kommer Jesus tilbage til planeten Jorden? Ja, det gør han det står i den Kristne Bibel. (jeg er nød til at præcisere, at det er den Kristne Bibel jeg henviser til, idet Jehovas Vidner nu har skrevet tre fire af deres egne bibler, som altså er ”fortolkningsbibler” og ikke den vi har brugt i 2000 år. Personligt ville jeg aldrig bruge Jehovas Vidners bible; så er det sagt)
Jeg vil også lige præcisere, at den Kristne Bibel indeholder det samme ord som altid; medens Jehovas Vidners private bibler undergår en forandring fra dag til dag (ved hjælp af deres blade og bøger, Vagttårnet, der ikke læses så meget af Jehovas Vidner der har været medlem i flere år, andet end lige de vigtigste studieartikler, hvorimod deres bøger og blade ned gennem tiden, aner de nulevende (ja, for de millioner af nulevende, daværend medlemmer der aldrig skulle dø, nu er døde alle sammen og
The faithfull and descrete slave class nu er omdøbt til
The faithful and descrete business class også alle sammen er døde på nær 2 og derfor har de igen og igen været nød til at lave deres troslære om og derfor en ny Jehovas Vidner bibel, gang på gang).
Det betyder så, at deres troslære også forandre sig ned gennem tiden så i dag afsværger de alle deres tidligere bøger og blade og dersom du vil citere dem vil de benægte. Det er ftg og sand digtning strålende beviser på her i debatten.
______________________________________________
Så, når vi taler om livet efter døden (altså en forvandling) og opstandelsen i lyset af ovennævnte, så flipper de helt ud og kan overhovedet ikke følge os.
Det er så, ”selvfølgelig” os der er forkerte på den, medens sekten Jehovas Vidner er den ”eneste sande og rigtige religion”. Altså,
”Verdensimperiet af den eneste sande og rigtige religion”.
Ak ja. Det er ikke let at være ”dum, rablende, skrup skør, uintelligent, og idiot og mange flere superlativer ham der kalder sig for ”sand kristen” hele tiden spotter os Kristne med”.
___________________________________________________________
Med hensyn til Abraham;
Hvad kvalificerede Abraham til Himmelen? ; Ja, men så bliver I nød til at læse dette én gang til (og jeg bliver så nød til at se i øjnene, at blive spottet én gang til. Det kan jeg godt klare; med glæde.)
Romerne 4 vers 2:
Og
Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.
___________________________________________
vers 9:
"
Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed"
_______________________________________________
vers 13:
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved
Tros-Retfærdighed.
14 Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet. 15 Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle 17 (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;" 19 og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet; 20 men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære 21 og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.
22 Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
23
Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet, 24 men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, 25 ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
Citat slut.
____________________________________________________________
Galaterne kap. 3 vers 6:
ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed".
7 Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.
8 Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium:
"
I dig skulle alle Folkeslagene velsignes", 9 så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.
_____________________________________
vers 14:
for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen._____________________________________________________
Hebræerne kap. 11:
8 Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, så han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
9
Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse; 10 thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
11 Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
12 Derfor avledes der også af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.
13 I Tro døde alle disse uden at have opnået
Forjættelserne; men de så dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at
de vare fremmede og Udlændinge på Jorden. 1
4 De, som sige sådant, give jo klarlig til Kende, at
de søge et Fædreland.
15 Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgåede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage; 16
men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk;
derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har betedt dem en, Stad.
17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den. enbårne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne, 18 til hvem der var sagt: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig; " 19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo også lignelsesvis fik ham tilbage.
20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angående kommende Ting.
21 Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.
22 Ved Tro talte Josef på sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.
23 Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Måneder af sine Forældre, fordi de så, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
24 Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter 25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd, 26 idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han så hen til Belønningen.
27 Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han så den usynlige, holdt han ud.
28 Ved Tro har han indstiftet Påsken og Påstrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.
29 Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpå.
30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgåede i syv Dage.
31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.
32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne, 33 som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnåede Forjættelser, stoppede Løvers Mund, 34 slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
35 Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte på Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de måtte opnå en bedre Opstandelse.
36 Andre måtte friste Forhånelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel; 37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Fåre- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede 38 (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og på Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.
39 Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnåede ikke Forjættelsen, 40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
Citat slut.
_________________________
Og "forjættelsen" var Jesus Kristus. Det var altså "troen" der kvalificerede dem.
Jeg glæder mig også på deres vegne og for Jøderne i dag. Derform salmen:
Go tell it on the mountain".
http://www.youtube.com/watch?v=Lq5aEwtvdRI
Glæd dig over Mahalia Jackson. Hun var fast forankret i troen på Opstandelsen:
http://www.youtube.com/watch?v=QtDwQwv8Nrg
Platoon