Jeg har en misundelig sviger(inde)

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved denne svigerinde.
Hun er min kærestes brors kone.
Jeg havde glædet mig til at møde hende, da jeg havde hørt fra min kæreste at hun var sød og kunne lide noget af det samme musik sm mig. Desuden var hun gravid og jeg havde også et barn, så jeg tænkte at vi da nok skulle kunne finde på noget at tale om.
Da jeg kom ind i billedet, ville hun slet ikke hilse på mig. Hun ignorerede mig når jeg talte til hende. Da hun begyndte at tale med mig var det med negative irettesættende bemærkninger. F.eks. spurgte jeg interesseret til deres ufødte barn, men fik kun et kort negativt svar om at det var familiens første barnebarn.
Min kæreste havde aldrig før prøvet at hun havde været sådan overfor nogle, så han havde alle mulige undskyldninger om at hun måske ikke havde været sådan som jeg fortalte ham. Selvom han havde være ved siden af mig, kunne han bare ikke huske at hun havde givet mig den kolde skulder, men han lyttede da til hvad jeg sagde.
Jeg besluttede at konfrontere hende med at jeg var ked af at blive mødt så negativt og at jeg følte hun skyldte mig en undskyldning. Hendes kæreste begyndte at råbe af mig, og det var tæt på, at have ødelagt mit dengang nye forhold, da min kæreste selvfølgelig gerne ville have det godt med sin familie.
Vi tog ned for at få talt med dem dagen efter og for at blive gode venner. Jeg skulle sidde og undskylde min måde at have konfronteret hende med sin opførsel på (det skal siges at jeg ikke havde brugt bandeord eller været hidsig, men stilt mig op og demonstreret den kolde skulder hun fysisk havde givet mig). Hendes mand undskyldte for at have råbt af mig og forklarede at han havde et problem med at blive overhælet indenom med et barn. Min kæreste undskyldte for at brugt udtrykket overhælet dem indenom med et barnebarn.
Den eneste der ikke undskyldte noget var hende der havde været den ledeste. Jeg sagde derfor at jeg havde følt det som mobning og at jeg følte de ikke kunne lide mig (jeg spillede virkelig ydmyg og ked af det). Hun kunne ikke skjule et lille smil på læben, men hun sagde ikke så meget som at det ikke var meningen eller at hun var ked af det eller undskyld på anden måde. Hun sagde bare kort og kontant at hun ikke kunne se hvorfor hun skulle til at lære mig at kende, hvis vi ikke ville komme og besøge dem (vi har den holdning at vi ikke slæber mit lille barn med hen steder hvor der er tilrøget og de ryger).
Jeg kommenterede det ikke, da jeg jo først og fremmeste skulle redde mit forhold, men gud hvor er det dog respektløst at føle sig berettigete til sådan en opførsel uden den mindste smule dårlig samvittighed. Jeg kan finde masser af gode grunde til at lære hinanden at kende uanset om vi har hver sin holdning til om mit barn skal udsættes for røg, men jeg måtte bare æde den.
Sidenhen har hun forsøgt at virke imødekommende, men da jeg f.eks. fortalte at jeg havde fået nyt job, sagde hun nå, og kiggede den anden vej. Da jeg fortalte jeg var blevet fyret lyttede hun interesseret.
Jeg tænker hun må være påvirket af ubevidst misundelse. Jeg fortæller derfor mest om ting der går dårligt for mig, når hun er i nærheden, da jeg ikke gider de der nedværdigende afvisninger.
Jeg føler altid jeg skal skjule mig selv overfor den familie. En dag begyndte et andet familiemedled til en fest pludselig at råbe af mig og gå rundt og svine mig til blandt alle andre. Det startede med at han sad og gjorde grin med at jeg så sjov ud når jeg dansede med en lav mand og han var fuld og iriiterende, så det eneste jeg sagde var "jeg synes ikke det er sjovt". Det er den eneste sætning jeg nogensinde har sagt til ham, men folk tvivler jo selvfølgelig på hvad der gik galt mellem ham og mig.
Jeg tror folk (forældrene) er begyndt at tvivle på om det er mig, der er sådan en overfølsom person eller problemskabende person. De er nu ikke de misundelige typer, men jeg tror de har det ligesom min kæreste at det kan de ikke tro om nogle, da det jo ikke er dem der får den kolde skulder.
Jeg har aldrig nævnt noget om vores fælles musik-interesse til min svigerinde, da jeg er bange for om hun er misundelig over at jeg gik privat sammen med bandet, før jeg fik barn (det ved hun godt fra min kæreste). Hun har aldrig selv nævnt at hun kan lide det band.
Jeg har være model og det nævnte et længere ude familiemedlem pludselig til en fest og sagde at jeg bar skulle vide at hun ikke synes jeg var mere værd end hende p.g.a. det. Jeg har aldrig selv nævnt det og aldrig talt med hende før.
Jeg tror at nogle i den familie (især min svigerinde men heldigvis ikke alle), har et ubevidst misundelsesproblem. Jeg tror at man ubevidst tænker jeg er en der vil hæve mig selv over andre, selvom jeg gør meget ud af at smile og være ydmyg. Jeg tror at især min svigerinde må have ubevidste mindreværdsføleleser, der gør at hun tror jeg vil være overlegen, hvis ikke jeg spiller ydmyg.
Jeg gider ikke være i en familie hvor jeg skal gå og skjule mig selv og helst kun tale om ting der ikke går godt for mig, men jeg vil for alt i verden ikke undvære min kæreste. Jeg har foreslået ham, at han bare kan tage ned til familien, men at jeg ikke tager med så tit, men det vil han ikke acceptere. Hvad gør jeg så?

Det er HANS familie og det mindste han kan gøre er at give dem en opsang og bede dem behandle hans kæreste ordentligt! Kan han ikke finde ud af det, kan han besøge dem alene.

Jeg selv været ude for kvinders misundelse/jalousi hele mit liv, det er såååå trættende, og sidste gang var på mit job, hvor de 2 bossers ene datter nægtede a hilse på mig, jeg kom ud og gav hende hånden og sagde hej præsenterede mig som normalt menneske ville gøre, hun kiggede op og ned a mig fnyste som en anden tegneserie figur, og vendte sig om og gik... Hun var så pinlig, men hun er ikke den eneste, jeg altid været flink udadvent, og måske en anelse pænere end gennemsnittet, og det er aldrig noget jeg har spillet på, ku forstå hvis jeg var ignorent bimbo.. Nå men anyway, jeg gav hende den kolde skulder, ignorede hende totalt, og det jeg os gjort med de andre piger, og det hjælper mærkelig nok. Og hvis jeg så syns det er umagen værd taler jeg tilbage, ellers ignorerer jeg konstant.. Livet er simpelthen for kort til kvinders rådne jalousi. Drop og prøv a blive hendes ven, giv hende samme medicin. Pøj pøj Trina

På en måde virker det som om du tiltrækker, den slags misundelse.. og jeg undres, for det virker ikke som om det er de signaler du giver.. (men går du så og tænker, "den person kan ikke lide mig".. eller "jeg er anderleder end andre, de misunder mig og hader mig")
Altså... For at du kan få den slags smidt i hovedet, må der være fordi du i deres perception, virker arrogant eller højrøvet.. eller som om du ikke kommunikere på deres plan.. eller fordi du på en eller anden måde, kalder det frem i dem...
Nu er jeg ikke den der, abselut syntes man skal kunne være venner, blot fordi man er beslægtet, med blodets bånd. Det er kun et fåtal af min familie og deres ægtefæller, jeg har noget samværd med.. Og Jeg vælger mine nære venner og bekendte, udfra deres sjælelige/spirituelle egenskaber og kalder dem min familie..
Men når det er sagt, så støder jeg ikke ind i den slags kommentarer, selvom jeg blander mig med gud og hver-mand, måske er det fordi, jeg ikke er en smuk, kvinde.. (som jeg tror du er, udfra "Jeg har være model" - jeg lider selv af en hvis "frygt" for at kontakte smukke kvinder, lidt ligsom at være gudfrygtig overfor en Gudinde.. -men jeg er da ved at kommer over det, fordi jeg har en del meget smukke veninder..) -Er der ikke noget med at kvinder er kvinder værst, især når de møder en der har potentialet til at fordreje hoveder (det nederste) på deres mænd..
Jeg mener så at måden du kan, vende denne tilstand, er at se indad, se på hvilken tanker og følelser, du giver digselv lov til at fylde din væren.. og så bevidst skifte tilstand.. f.eks. tvinge digselv til at tænke kærlige medfølende tanker, eller vilse din glæde over livet, glæden over at bo i det smukke tempel du er i, og forstå (dybt) at du ikke er hvad andre kaster i hovedet på dig, men udelukket hvad du selv har besuttet dig for at være..
God vind du.. til et liv i kærlighed..
Venligst Klaus

Hej kvinde..
Jeg synes heller ikke du behøver at gøre mere for at være imødekommende. Du må for alt i verden ikke være sur....hellere lidt fræk (med måde)...svar hende igen som hun snakker til dig, så ingen bagefter kan komme og sætte en finger på dig og kritisere din væremåde (din kæreste vil ikke opdage det, han går jo alligevel med skyklapper på) og din svigerinde vil dig det jo ikke godt, så den strategi tror jeg, jeg ville vælge. :-)
Du skal i hvert fald ikke lave om på dig selv: om så du lavede dig om 100 gange for at tækkes hende, så ville du nok ikke blive accepteret alligevel. det tror jeg ikke, eftersom du er blevet stemplet med det samme.
Mvh
Kajsa

Det var egentlig et meget godt svar du gav.
Men der er altså også nogen mennesker, der dømmer på forhånd, og som ikke giver andre en chance. Og så hjælper det altså ikke at kigge på sin egen adfærd.
Mvh
Kajsa

er du "gammel" kajsa med ny profil eller er du en helt ny debattør?

Hej AnonymQ
Jeg er ny. Hvorfor?

Pænt af dig at svare mig. *SS*

Kan vendes med din kærlige udstråling...
Fuck deres forudfattede meninger..
Lad dem ikke få lov til at ramme dig..
Hvis du er stærk nok i din egen væren,
er det ikke dig der har et problem.. men dem..
Venligst Klaus

Har jeg ikke skrevet Venligst Klaus.. nok gange til ikke at blive kaldt "Claus"
he-he..
Venligst Klaus

Hej Klaus
Sorry...burde have kigget ordentligt efter (stavningen) ;-).
Det er rigtigt nok, at mange kan vindes over tid, men denne her svigerinde, ser jo ud til at ville ondt (viser skadefryd) - og uforsonlig (kommer ikke med nogen undskyldninger mens alle andre gør).
Der findes også mennesker som simpelt hen kun kan respektere andre, de skal se op til. Og ydmyghed har jo tilsyneladende ikke været nogen god strategi, så er det kun den kolde skulder tilbage...i hvert fald for en periode. Sådan tænker jeg om det, men det kan da godt være jeg er for kynisk?
Mvh.
kajsa

altså .. du eller din mand har jo ikke valgt familien. Det er ikke sikkert man kan sammen bare fordi man er familie mener jeg.
Hvis jeg var dig ville jeg sige til din mand at du ikke vil være sammen med dem mere før de stopper deres opførelse. Stå på din ret .... hva fanden er meningen. Fortæl ham at det er nedbrydende for dig og ikke brugbart at have dem som bekendte.
Hvis han overhovedet ikke er til at få snak om det så sig til ham at du tager med men ikke snakker til dem. Altså ikke spille sur men ligegyldig overfor dem uden drama. De er sku ikke værd at spilde tiden på. I min familie har vi været udefor en stor krise der betød at vi sorterede alle de spader fra som vi ikke havde noget brugbart sammen med. Det var dem der ikke hjalp/støttede os og kun var overfladiske. Vi lever kun en gang og livet er for kort til de typer.
Du har sikkert ret i at de er misundelige i en eller anden forstand.

Da din svi(g)erinde kom med den bebærkning om at det ikke var ulejligheden værd at lære dig og kende fordi du tager hensyn til dit barn.
Hørte din kæreste den ?
Jeg antager de ikke er hensynsfulde nok til at finde ud af at gøre som os andre, (vi er to rygere her,men når her er ikke rygere og især børn,ja så tripper vi pænt ud på terrassen, selvom det er os der bor her.)men det ville de ikke drømme om at gøre eller hvad?For så skal du holde fast i den beslutning om at ikke tage din lille hen til dem.
Jeg mener du har gjort mere end man kan forlange, du møder op og sige undskyld fordi hun er en uopdragen madamme.

Den er kringlet med familliebesøg, du er nok bedst tjent med at gøre som flere forslår og er lige så kold over for hende.Men det har det med at prælle af på den slags mennesker.
Det hjalp ikke en meter på min tidligere svigerinde.
Og det endte også med at komme mellem min kæreste og jeg.
Efter en masse forsøg gav jeg op og holdt mig væk, min daværende kæreste var ligesom din kun loyal over for sin famillie og det gav anledning til mange skænderier.Han mente at jeg skulle blive ved med at besøge dem, men det ville jeg ikke for der føg det også med spydigheder.og hvem gider det.
Hvad med at lade din kæreste se svarene her, så det går op for ham at det går dig på det her.
Og lad ham se at vi er flere der mener at han skal enten acceptere at du ikke tager med til famillien eller også må han tage en snak med dem.Det er jo hans famillie.

Det bliver ikke let for dig,for lige meget hvilken måde du løser problemet, vil de mene det er din skyld.
Pøjpøj fra olsen

skulle stå bemærkning -ikke bebærkning;-0

Først og fremmest, Tak fordi i forstår hvordan jeg føler.
Jeg er enig i, at han bør stille krav til sin familie om at opfører sig ordentligt overfor mig.
Engang havde en fætter inviteret alle til en rund fødselsdag -undtagen de kæreste han endnu ikke havde mødt -deriblandt mig. Min kæreste og hans forældre tog med alligevel. Dog ville min kæreste have ændret mening og være blevet hjemme fordi jeg talte med ham om det, men hans forældre sagde at han ikke bare kunne melde afbud i sidste øjeblik, så han fulgtes med dem.
Min kæreste er først og fremmest familiens fornuftige storebror, der skal kunne klare det hele. Når jeg taler med ham om tingene forstår han mig godt og er 100% på min side, men når det kommer til at tale med familien om det, kan han finde på at sige sådan noget som at jeg blev mobbet som barn (hvilket kun er lidt rigtigt) eller holde hånden på skødet af mig og afbryde når jeg konfrontere folk med noget. Han har ligesom familiens glatte-ud-rolle. Han kan godt se det når jeg taler med ham alene, men alligevel kan hans familie få ham til ikke at se det længere når han taler med dem. Bagefter kan vi være lidt uenige om hvad det var der skete, selvom jeg ikke har ændret på noget.
Jeg tror I har ret i at jeg bør give min svigerinde den kolde skulder, men hvad med hendes mand? Jeg har faktisk forsøgt det lidt her på det sidste, men jeg ved ikke om jeg bare skal være imødekommende overfor manden. Jeg synes bare at han burde stille krav til hende om selv at tage ansvar for sine handlinger og da han ikke har gjort det, føler jeg at hans venlighed overfor mig måske er falsk.

Jeg syntes du skal opføre dig, som om du allerede havde deres respekt. Så får du den også. De vil ihvertfald ikke respekterer dig så længe du er ydmyg overfor dem, lad være med at henvende dig til mennesker der vil nedgøre dig. Hvis de kan se at det ikke bider på dig holder de vel op. Jeg tror heller ikke at din psyke kan holde til at være ydmyg særlig længe. venligst Nic

Jeg skriver jo selv:
"Nu er jeg ikke den der, abselut syntes man skal kunne være venner, blot fordi man er beslægtet"..
Du har jo altid valget om hvem og hvad, du ønsker at lukke ind i din privats'sfære..
Resten af din omgang's-kreds kan du da udemærket.. Opdrage med en kold skulder, hvis det er det der skal til..
Det jeg læser mellem linjerne, i det oprindelige oplæg, er at den enlige svane, savner nogle der ser verden udfra et lignende synspunkt.. du ved etisk/moralsk/kærligt -ståsted ..eller hvad ved jeg.. øhh så derfor denne opfordring til at søge sjæls-beslægtede relationer... istedet for at partu skulle kunne fungere i noge underlige familie konstellationer...
...og det giver jo dig ret til at kalde mig en kylling, der ikke tager "kampen" op..
he-he.. Venligst Klaus

hvad jeg har sagt.
Du har nok den mest almindelige holdning til at man selvfølgelig går ud og ryger, når der er børn. Men omvendt har man jo også ret til at ryge i eget hjem, så mener jeg bare man skal acceptere at der er nogle der ikke kommer indendørs, men gerne besøger dem om sommeren og gerne ser dem andre steder.
Men nej, vi har været nød til at indgå et kompromis om at der ikke ryges så meget når vi har barnet med. Der bliver så også taget hensyn.
Du rammer meget rigtigt tror jeg med at uanset hvad jeg forsøger, vil de mene det er min fejl. Du har jo prøvet det.
Ja måske skulle jeg vise min kæreste det her, men ved ikke om det vil irritere ham. Det er et stykke tid siden vi talte om det sidst.

Han blev irriteret over at jeg gider at bruge min tid på det og han vil ikke læse med.

og sige han er en nosseløs røv med ører, der ikke bakker sin kvinde op. Ham skal du nok få mange "sjove stunder" med. Jeg vil ønske dig held og lykke, for det får du brug for.

som du hele tiden har gjort. Han er jo flink nok ikk´? Han skal ikke stille nogle krav på dine vegne. Det skal din egen mand ikke de andres.

Den der påtaget ydmyge attitude, den kan du godt skrotte. Vær dig selv - er det ikke godt nok, så er det bare ærgerligt, for det rækker.

Enhver mand burde stille krav til sin kæreste om at opfører sig ordentligt overfor en svigerinde. Hendes mand har undskyldt og sagt at det var hans skyld, men jeg har sagt at jeg synes hun selv bør tage ansvar for sine handlinger. Det er der så bare ingen der viser nogle enighed i. Jo min egen kæreste kan se det bagefter men vil ikke bringe det op igen, da ingen jo er uvenner nu.

Din kærestes opførsel med at nægte at læse debatten viser med al tydelighed at han er konfliktsky(ikke at det er negativt, men det gør det besværligt)også hans bemærkning om ingen er uvenner nu, nej men det bliver i og det kan slide et ellers godt forhold op.
Hvis han skal fatte at det her faktisk går dig rigtig på, så må der gøres noget.
På en eller anden måde skal du have forklaret ham at du bliver ked af det når hans famillie er sådan over for dig, det går dig på og du tør ikke være dig selv.
Og kommer han med en bemærkning ala at du er moppeofre, så spørg ham stille og rolig om det så er meningen at du skal være det resten af dit liv for det.Jeg tror han svare sådan fordi han er i en situation han godt ved vil give konflikter, og det er jo dem han gør alt hvad han kan får at undgå.
Jeg er lige ved at råde dig til at holde fast i at du ikke har lyst til at besøge dem.Altså for din skyld.
Om ikke andet i en periode. Problemet bliver ikke væk af den grund, men så får du et pusterum.Du kan på den anden side risikere at de "så rigtig køre roulade, fordi du har den frækhed at tage afstand fra deres opførsel.
Uanset skal du ikke være ydmyg, være sød og naturlig som du virker her.
Det vigtigste i din situation er at din kæreste bliver helt klar over at den er altså gal uanset om han har taget skyklapperne på eller ej.
Og dem bruger han øjensynlig meget.
Du kan jo prøve og vende den om og spørg ham hvad han ville fortrække at du gjorde hvis det nu var ham der fik den behandling af nogen fra din side.Så ville han nok også overveje at holde afstand til dem eller håbe at du satte dem på plads.Og om han ikke ville blive ked af/sur på dig hvis du forlangt at han bare skulle tage med.
Jeg kan godt forstå han gerne vil have dig med nu det er dig han har valgt,men han skal få øjnene op for at det ikke berettiger ham til at forlange at du skal lukkes ude på den måde.
At han reagere med sure mine er fordi han ikke kan oveskue situationen og egentlig godt ved at han burde gøre noget.
Det er bare så svært når folk så bliver sure på ham.
Det er så det han forlanger at du skal finde dig i, ved at forlange at du skal tage med på familliebesøg.
Jeg håber du kan bruge noget af det, og han lige skal have taget tilløb til at læse med her, så han får øjnene op for der skal gøres noget.
Hilsen Olsen