Langt !
Hej
Jeg er en ung pige som gennem snart 10 mdr. har haft et langdistance forhold til en fyr. Denne fyr er også min venindes storebror.
Jeg har i mine tidligere forhold været utrolig uheldig med de fyre jeg har fundet, pga. de ikke var ærlige og trofast overfor mig.
Da jeg mødte denne fyr gjorde jeg det klart for ham at jeg havde et problem. Dette problem var at jeg var meget jaloux pga. tidligere forhold og oplevelser i barndommen som gjorde mig usikker på andre. Han accepterede det og ville hjælpe mig så godt han nu kunne.
Efter vi havde kommet sammen i et par mdr. indså vi begge at min jalousi var ved og gå over gevind, og desuden ødelægge forholdet.
Han tog en enkelt gang med mig op til psykologen, og det var så fedt at han støttede mig.
For 3 mdr. siden fortalte min kæreste mig at en del af hans venner tog stoffer, og det ville han gerne jeg vidste. Jeg vidste i forvejen at min kæreste havde taget det løbende i en måned i 2006, men havde ikke tænkt videre over det.
Vores byture er tit i den seneste tid blevet afbrudt af at min kæreste ikke har kunne acceptere et nej fra mig i byen, hvis jeg f.eks. Ikke har haft lyst til og danse med ham eller lign, er han gået bevidst over til en anden pige, og væres meget kærlig overfor denne pige, det har tit resulteret i at jeg ville hjem, fordi det sårede mig.
Jeg begyndte og læse om forskellige stoffer og indså at mange symptomer pegede på hvordan han sommetider har været i byen,(ikke altid). Jeg begyndte og spørge ham når vi var sammen om han tog noget sommetider, hvortil han svarede nej.
For 1 mdr. siden blev jeg utrolig overbevidst om at han havde taget noget til en fest han havde holdt, eftersom han pludselig stoppede med og svare mine beskeder fra kl. 23 om aftenen til 4 om natten. Og da han så skrev svarede han ikke på beskederne men bar skrev godnat. 2 dage efter skulle jeg til fødselsdag hos ham og min veninde sammen med mine forældre, og jeg havde det så dårligt. Troede ikke en SKID på ham, og han blev sur fordi jeg ikke stolede på ham.
Jeg begyndte og tro på hvad han sagde for jeg havde ingen beviser for at han havde taget noget og min psykolog sagde jeg blev nødt til og stole på ham hvis mig og ham skulle have en fortid sammen.
Vores forhold har været meget hårdt psykisk idet vi ikke kan se hinanden andet end i weekenderne, ferierne m.m Da vi bor 300 Km fra hinanden. Men vi har kæmpet os igennem og nu er der kun 3 mdr. tilbage til jeg flytter fra det hele og ned til ham.
MEN for en uge siden efter jeg var kommet hjem til mig selv og efter en weekend hvor vi havde været i byen, tog jeg en chance og skrev til ham at jeg havde hørt at ham og en af hans kammerater havde taget noget da vi var i byen i den weekend jeg var nede, han spurgte hvem der havde sagt det og jeg svarede at det kom ikke sagen ved, men at jeg var skuffet over at han ikke selv kunne fortælle mig om tingene. Og at det sårede mig at jeg skulle finde ud af det igennem andre.
Her tilstod han at han gennem 2-3 år havde taget stoffer til fester i weekenderne, og at det ikke var sket mere end 10 gange, men at jo han havde gjort det, og at jeg havde ret i at da han holdte fest tog han noget. Jeg var chokeret. Havde aldrig troet det om ham, selvom min mistanke havde været der, var jeg stadig chokeret. Også fordi jeg har det problem med og mistænke folk for noget som måske slet ikke er rigtigt, også pludselig finde ud af at “ens” problem som man har gået til psykolog med gennem de sidste 6 mdr. egentlig var en grund til at jeg reagerede som jeg gjorde.
Vi aftalte at vi skulle snakke videre i den kommende weekend, og det gjorde vi også og vi fandt en løsning som skal iværksættes den kommende uge.
Men da jeg troede at dette var slemt nok fik jeg endnu et chock, vi sad og så billede fra diskoteker hvor han tit er, og han blev ret overrasket idet at han ikke troede at man kunne se billeder fra dette sted. Vi ledte efter nogle af ham og vi fandt et par stykker.
Lige pludselig kommer der bar et billede hvor på det 1. Billede kysser han en pige på kinden, det var sådan okay, dog noget vi har aftalt at ingen af os skal gøre andet end når den anden er tilstede så der ikke opstår eventuelle misforståelser. MEN det næste billede viser at han kysser hende på munden. Jeg begyndte straks og græde, forstod ingenting, det billede er fra Januar i år (2008) . Han vidste ikke hvad han skulle sige, det eneste han fik fremstammet var: det var bare i sjov, jeg kan ikke engang huske hendes navn!
Jeg var så såret, skuffet og vidste ingenting.
Nu sidder jeg her, og har utrolig mange som siger, at jeg skal gå fra ham og hvor længe han dog skal såre mig før jeg ligger på jorden og ikke kan rejse mig.
Jeg ved ikke selv hvorfor jeg holder ved ham, og dog. Jeg trøster mig pt. Med at hvis jeg finder en ny fyr vil der sikkert også være problemer i det forhold, og at ingen forhold på noget tidspunkt er problemfrit.
Jeg skal til psykolog igen om 2 dage, og jeg tror også hun bliver chokeret og ved heller ikke hvilket råd hun vil give mig.
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg har skrevet dette indlæg, måske for at få luftet ud.
Håber nogen vil tage dette indlæg seriøst og evt. skrive nogle svar eller lign.
Kunne jeg godt bruge ovenpå det hele.
Mvh. Den Tænkende..
Jeg er en ung pige som gennem snart 10 mdr. har haft et langdistance forhold til en fyr. Denne fyr er også min venindes storebror.
Jeg har i mine tidligere forhold været utrolig uheldig med de fyre jeg har fundet, pga. de ikke var ærlige og trofast overfor mig.
Da jeg mødte denne fyr gjorde jeg det klart for ham at jeg havde et problem. Dette problem var at jeg var meget jaloux pga. tidligere forhold og oplevelser i barndommen som gjorde mig usikker på andre. Han accepterede det og ville hjælpe mig så godt han nu kunne.
Efter vi havde kommet sammen i et par mdr. indså vi begge at min jalousi var ved og gå over gevind, og desuden ødelægge forholdet.
Han tog en enkelt gang med mig op til psykologen, og det var så fedt at han støttede mig.
For 3 mdr. siden fortalte min kæreste mig at en del af hans venner tog stoffer, og det ville han gerne jeg vidste. Jeg vidste i forvejen at min kæreste havde taget det løbende i en måned i 2006, men havde ikke tænkt videre over det.
Vores byture er tit i den seneste tid blevet afbrudt af at min kæreste ikke har kunne acceptere et nej fra mig i byen, hvis jeg f.eks. Ikke har haft lyst til og danse med ham eller lign, er han gået bevidst over til en anden pige, og væres meget kærlig overfor denne pige, det har tit resulteret i at jeg ville hjem, fordi det sårede mig.
Jeg begyndte og læse om forskellige stoffer og indså at mange symptomer pegede på hvordan han sommetider har været i byen,(ikke altid). Jeg begyndte og spørge ham når vi var sammen om han tog noget sommetider, hvortil han svarede nej.
For 1 mdr. siden blev jeg utrolig overbevidst om at han havde taget noget til en fest han havde holdt, eftersom han pludselig stoppede med og svare mine beskeder fra kl. 23 om aftenen til 4 om natten. Og da han så skrev svarede han ikke på beskederne men bar skrev godnat. 2 dage efter skulle jeg til fødselsdag hos ham og min veninde sammen med mine forældre, og jeg havde det så dårligt. Troede ikke en SKID på ham, og han blev sur fordi jeg ikke stolede på ham.
Jeg begyndte og tro på hvad han sagde for jeg havde ingen beviser for at han havde taget noget og min psykolog sagde jeg blev nødt til og stole på ham hvis mig og ham skulle have en fortid sammen.
Vores forhold har været meget hårdt psykisk idet vi ikke kan se hinanden andet end i weekenderne, ferierne m.m Da vi bor 300 Km fra hinanden. Men vi har kæmpet os igennem og nu er der kun 3 mdr. tilbage til jeg flytter fra det hele og ned til ham.
MEN for en uge siden efter jeg var kommet hjem til mig selv og efter en weekend hvor vi havde været i byen, tog jeg en chance og skrev til ham at jeg havde hørt at ham og en af hans kammerater havde taget noget da vi var i byen i den weekend jeg var nede, han spurgte hvem der havde sagt det og jeg svarede at det kom ikke sagen ved, men at jeg var skuffet over at han ikke selv kunne fortælle mig om tingene. Og at det sårede mig at jeg skulle finde ud af det igennem andre.
Her tilstod han at han gennem 2-3 år havde taget stoffer til fester i weekenderne, og at det ikke var sket mere end 10 gange, men at jo han havde gjort det, og at jeg havde ret i at da han holdte fest tog han noget. Jeg var chokeret. Havde aldrig troet det om ham, selvom min mistanke havde været der, var jeg stadig chokeret. Også fordi jeg har det problem med og mistænke folk for noget som måske slet ikke er rigtigt, også pludselig finde ud af at “ens” problem som man har gået til psykolog med gennem de sidste 6 mdr. egentlig var en grund til at jeg reagerede som jeg gjorde.
Vi aftalte at vi skulle snakke videre i den kommende weekend, og det gjorde vi også og vi fandt en løsning som skal iværksættes den kommende uge.
Men da jeg troede at dette var slemt nok fik jeg endnu et chock, vi sad og så billede fra diskoteker hvor han tit er, og han blev ret overrasket idet at han ikke troede at man kunne se billeder fra dette sted. Vi ledte efter nogle af ham og vi fandt et par stykker.
Lige pludselig kommer der bar et billede hvor på det 1. Billede kysser han en pige på kinden, det var sådan okay, dog noget vi har aftalt at ingen af os skal gøre andet end når den anden er tilstede så der ikke opstår eventuelle misforståelser. MEN det næste billede viser at han kysser hende på munden. Jeg begyndte straks og græde, forstod ingenting, det billede er fra Januar i år (2008) . Han vidste ikke hvad han skulle sige, det eneste han fik fremstammet var: det var bare i sjov, jeg kan ikke engang huske hendes navn!
Jeg var så såret, skuffet og vidste ingenting.
Nu sidder jeg her, og har utrolig mange som siger, at jeg skal gå fra ham og hvor længe han dog skal såre mig før jeg ligger på jorden og ikke kan rejse mig.
Jeg ved ikke selv hvorfor jeg holder ved ham, og dog. Jeg trøster mig pt. Med at hvis jeg finder en ny fyr vil der sikkert også være problemer i det forhold, og at ingen forhold på noget tidspunkt er problemfrit.
Jeg skal til psykolog igen om 2 dage, og jeg tror også hun bliver chokeret og ved heller ikke hvilket råd hun vil give mig.
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg har skrevet dette indlæg, måske for at få luftet ud.
Håber nogen vil tage dette indlæg seriøst og evt. skrive nogle svar eller lign.
Kunne jeg godt bruge ovenpå det hele.
Mvh. Den Tænkende..