Jeg savner hende stadig. meget!
Kære debattører og læsere..
Sidst jeg smed noget op i debatten, handlede det om jeg var gået for hurtigt ind i et nyt forhold.. Det korte af det lange er: Jeg havde en fantastisk kæreste i lidt over to år, og vi boede sammen i lidt over et år.. Vi endte op i rutiner, og til sidst, satte vi os ned og snakkede om det hele.. Hun fik smuglet ind i samtalen, at hun nok synes det var på tide at stoppe forholdet, og da jeg nok er blevet paralyseret af den kommentar, har jeg fået sagt at jeg var enig i det..
- Forholdet sluttede ultimo August 2012.
Hun er nu flyttet i sin egen lille lejlighed i en anden by, og er i gang med sit drømmestudie.. Jeg er også selv i gang med et godt studie nu. Der gik et par måneder, og jeg endte op med at snakke med en, på overfladen, sød pige. Vi var i et forhold i et par uger, hvorefter jeg blev mere og mere skræmt over det forhold, hvorfor jeg så smed det problem op i debatten, som tidligere nævnt, og jeg endte med at tage hjem til hende, snakke med hende og slutte det korte forhold, uden sure miner fra nogen af os.. Men, anyways:
Jeg fik nogle brugbare svar, og vil derfor prøve det igen..
Jeg har indset at den tid med min ekskæreste, altså hende jeg var sammen med i de to år, var det bedste der er sket for mig.. Hun er den person jeg ikke kan undvære. Siden da, har der ikke gået en dag uden jeg har tænkt på hende. Jeg vil gøre hvad som helst for at kunne spole tiden tilbage, og forsøge at holde os sammen, men sket er sket.
- Nu går spørgsmålet så på:
Kan jeg tillade mig at sige tingene som det er, eller skal jeg bare forsøge at komme mig over det? (hvilket virker som en umulig opgave). Vi skal ses på onsdag og bytte lidt ting osv. Og det skal lige siges, der er absolut ingen kold luft eller noget.. For at være ærlig, har vi aldrig, hverken før, under eller efter forholdet været direkte uvenner.. Kan jeg fortælle hende hvordan jeg føler? Eller skal jeg lade hende leve sit eget liv?
- Håber der er nogen der vil hjælpe.
Sidst jeg smed noget op i debatten, handlede det om jeg var gået for hurtigt ind i et nyt forhold.. Det korte af det lange er: Jeg havde en fantastisk kæreste i lidt over to år, og vi boede sammen i lidt over et år.. Vi endte op i rutiner, og til sidst, satte vi os ned og snakkede om det hele.. Hun fik smuglet ind i samtalen, at hun nok synes det var på tide at stoppe forholdet, og da jeg nok er blevet paralyseret af den kommentar, har jeg fået sagt at jeg var enig i det..
- Forholdet sluttede ultimo August 2012.
Hun er nu flyttet i sin egen lille lejlighed i en anden by, og er i gang med sit drømmestudie.. Jeg er også selv i gang med et godt studie nu. Der gik et par måneder, og jeg endte op med at snakke med en, på overfladen, sød pige. Vi var i et forhold i et par uger, hvorefter jeg blev mere og mere skræmt over det forhold, hvorfor jeg så smed det problem op i debatten, som tidligere nævnt, og jeg endte med at tage hjem til hende, snakke med hende og slutte det korte forhold, uden sure miner fra nogen af os.. Men, anyways:
Jeg fik nogle brugbare svar, og vil derfor prøve det igen..
Jeg har indset at den tid med min ekskæreste, altså hende jeg var sammen med i de to år, var det bedste der er sket for mig.. Hun er den person jeg ikke kan undvære. Siden da, har der ikke gået en dag uden jeg har tænkt på hende. Jeg vil gøre hvad som helst for at kunne spole tiden tilbage, og forsøge at holde os sammen, men sket er sket.
- Nu går spørgsmålet så på:
Kan jeg tillade mig at sige tingene som det er, eller skal jeg bare forsøge at komme mig over det? (hvilket virker som en umulig opgave). Vi skal ses på onsdag og bytte lidt ting osv. Og det skal lige siges, der er absolut ingen kold luft eller noget.. For at være ærlig, har vi aldrig, hverken før, under eller efter forholdet været direkte uvenner.. Kan jeg fortælle hende hvordan jeg føler? Eller skal jeg lade hende leve sit eget liv?
- Håber der er nogen der vil hjælpe.