Jeg vil ikke følge flokken - hjælp!

Hej mødre på SOL.
Jeg er en pige på 14 år, hvis forældre er skilt. Til daglig har jeg det nogenlunde fint med mit forhold til min mor og far samt bonusfamilie.
For et godt stykke tid siden, i begyndelsen af min pubertet, fandte jeg ud af at jeg ikke kunne lide det tøj min mor købte, i hvertfald ikke en stor del af det. Jeg vil gerne have en alternativ stil, ja, med sort tøj og nogle stærke farver. Jeg er sådanset ligeglad med hvad folk på gaden og dem i skolen vil tænke over mig - mine venner accepterer mig præcis som jeg er, men jeg er ikke ligeglad med hvad mine forældre synes om mit tøj.
Jeg bliver skuffet/irriteret når jeg f.eks. kommer ud til min far og min papmor og de så kommer med en spydig kommentar om at 'jeg vist er på vej til at blive en punker/flipper' og 'hvorfor jeg absolut skal klæde mig sådan'. Jeg tør dårligt vise mine hænder hvis der er sort neglelak på, for de vil bede mig om at fjerne det eller stirre på det.
Er alle forældre sådan? Jeg vil bare gerne have min egen stil! Hvad er der i vejen med at skille sig ud? Jeg får rigtig gode karakterer i skolen, sørger virkelig for at holde styr på mine ting, har nogle sunde interesser og nogle gode venner. Hvorfor kan de så ikke acceptere at jeg bare vil være mig selv? Jeg tror at den alternative/emo-agtige stil bliver forbundet med at man så automatisk ryger/drikker/er ligeglad med skolen/hvad ved jeg, men jeg er ikke den type.
Min papmor har i forvejen to ældre døtre, som begge er flyttet hjemmefra og ingen af dem har haft min stil. Jeg tror at både mine biologiske- og bonusforældre ville være tilfredse hvis jeg bare klædte mig 'som alle andre'. Jeg vil så gerne forklare dem hvad jeg føler, men jeg er bange for at det bare vil udløse en kæmpe misforståelse og jeg har ikke lyst til at lave et stort oprør eller noget i den stil.
Hvad skal jeg sige? Hvad skal jeg gøre for at overbevise alle 4 (biologiske og bonus) om at jeg ikke er på vej ud på en sidevej, men bare gerne vil hvile i mig selv og gå i noget tøj jeg kan lide.
Jeg håber I kan hjælpe mig.
- Julie.

Det er altid svært og skulle finde sig selv i den alder og tænke ud fra boksen. Der var engang en romerisk kejser som sagde.
Hvis du forsøger og beskytte alt så beskytter du intet.
Hvad der menes med dette er at man nogengange må tage nogle hårde valg og det kan sårer andre, hvis du har lyst til og gå i sort tøj og finde din egen stil jamen så gør det da min ven.
Dine forældre vil dig det bedste naturligvis men de forbinder det ofte med og skulle være Neutral overfor andre af frygt for og blive mobbet eller hvad deres tanker nu måtte være.
Så held og lykke og bar vær dig selv, du skal ikke opfører dig som andre ønsker.

Mange tak for dit svar, det er rart med noget opbakning og jeg synes at din bemærkning om 'at skulle være neutral' er meget interessant, for det kan jo selvfølgelig være at det faktisk er dét der er grunden og ikke fordi at de bare ikke bryder sig om det.
Jeg overvejer lidt om det ville være bedst at sætte sig overfor dem, en af gangen og så forklare hvad jeg egentlig gerne vil og føler, og så spørge ind til hvilke fordomme/følelser/meninger de har om stilen? Så vi kan få lagt kortene på bordet. Et alternativ ville også være at vise dem mit indlæg herinde.
-Fra en noget lettet pige.

Du har i din alder brug for at manifestere dig og det skal du bare fortsætte med, du virker som et velfunderet ungt menneske og jer skal vi nok finde plads til.

Det lyder som en rigtig god ide og jeg ønsker dig held og lykke med det:)
Om du skal vise dit indlæg ved jeg ikke men det ville da ikke skade noget:)

Jeg har prøvet at snakke med min mor om det og kræve nogle ordentlige svar, men hun trækker bare på skuldrene. Jeg bliver meget frustreret over at hun helst vil have at jeg skal være normal og kedelig. Men nu har jeg idet mindste forsøgt at tale med hende - når hun ikke vil høre, så er det bare ærgeligt. Jeg vil gå i det tøj jeg vil.