Jesus forrådes. 14. Nisan år 33 (efter solnedgang)
Og da timen kom, lagde han sig til bords, og sammen med ham apostlene. Og han sagde til dem: „Jeg har brændende ønsket og længtes efter at spise dette påske[måltid] sammen med jer før jeg skal lide; for jeg siger jer: Jeg skal ikke spise det igen før det bliver opfyldt i Guds rige.“ Og han tog imod et bæger, takkede og sagde: „Tag dette og lad det gå fra den ene til den anden iblandt jer; for jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke mere drikke af vintræets frugt før Guds rige kommer.“
Og han tog et brød, takkede, brækkede det i stykker og gav det til dem, idet han sagde: „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Og på samme måde [tog han] bægeret efter aftensmåltidet, idet han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.
Men se, den der forråder mig har sin hånd sammen med mig ved bordet. For Menneskesønnen går den vej der er afstukket; dog ve det menneske ved hvem han bliver forrådt!“ Så begyndte de indbyrdes at diskutere spørgsmålet om hvem af dem det mon kunne være som stod i begreb med at gøre dette.
Der opstod imidlertid også en heftig diskussion iblandt dem om hvem af dem der syntes at være den største. Men han sagde til dem: „Nationernes konger spiller herrer over dem, og de der har myndighed over dem bliver kaldt velgørere. Men sådan skal I ikke være. Lad derimod den der er den største iblandt jer, blive som den yngste, og den der fører an, som den der tjener. For hvem er størst: den der ligger til bords, eller den der virker som tjener? Er det ikke den der ligger til bords? Men i jeres midte er jeg som den der virker som tjener.
Imidlertid er det jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.
Simon, Simon, se, Satan har forlangt at få jer for at sigte jer som hvede. Men jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte; og du, når du engang er vendt om, da styrk dine brødre.“ Så sagde han til ham: „Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden.“ Men han sagde: „Jeg siger dig, Peter: Hanen skal ikke gale i dag før du tre gange har nægtet at du kender mig.“
Han sagde også til dem: „Da jeg sendte jer ud uden pengepung og madpose og sandaler, manglede I da noget?“ De sagde: „Nej!“ Så sagde han til dem: „Nu, derimod, lad den der har en pengepung tage den med, ligeså også en madpose; og lad den der ikke har noget sværd sælge sin yderklædning og købe et. For jeg siger jer at det som står skrevet nødvendigvis må opfyldes på mig, nemlig dette: ’Og han blev regnet blandt lovløse.’ For det der angår mig er ved at få sin opfyldelse.“ Så sagde de: „Herre, se, her er to sværd.“ Han sagde til dem: „Det er nok.“
Og da han gik ud tog han som sædvanlig til Oliebjerget; og disciplene fulgte også med ham. Efter at være kommet til stedet sagde han til dem: „Bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ Og selv fjernede han sig fra dem, omtrent et stenkast, og lagde sig på knæ og begyndte at bede idet han sagde: „Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig. Dog, lad ikke min men din vilje ske.“ Da viste en engel fra himmelen sig for ham og styrkede ham. Men da han kom i dødsangst fortsatte han med at bede endnu mere inderligt; og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden. Og han rejste sig fra bønnen, gik hen til disciplene og fandt dem døsende af bedrøvelse; og han sagde til dem: „Hvorfor sover I? Stå op og bed fortsat, så I ikke skal komme ind i fristelse.“
Endnu mens han talte, se, [da kom der] en skare, og han der hed Judas, en af de tolv, gik foran dem; og han nærmede sig Jesus for at kysse ham. Men Jesus sagde til ham: „Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?“ Da de der var omkring ham så hvad der ville ske, sagde de: „Herre, skal vi slå til med sværd?“ Og en af dem slog efter ypperstepræstens træl og huggede det højre øre af ham. Men det fik Jesus til at sige: „Lad det gå så vidt som dette.“ Og han rørte ved øret og helbredte ham. Jesus sagde så til de øverste præster og tempeløversterne og de ældste som var kommet ud efter ham: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver? Mens jeg var hos jer i templet dag efter dag, rakte I ikke hænderne ud imod mig. Men dette er jeres time, og mørket har myndigheden.“
Så arresterede de ham og førte ham af sted og bragte ham ind i ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter i god afstand. Da de tændte en ild midt i gården og sammen havde sat sig dér, sad Peter iblandt dem. Men en tjenestepige så ham sidde ved den klare ild, og hun så undersøgende på ham og sagde: „Denne mand var også sammen med ham.“ Men han benægtede det, idet han sagde: „Jeg kender ham ikke, kvinde.“ Og lidt senere så en anden ham og sagde: „Du er også en af dem.“ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.“ Og efter at omtrent en time var gået, begyndte en anden med styrke at påstå: „Det er ganske afgjort at denne [mand] også var sammen med ham; han er jo galilæer!“ Men Peter sagde: „Menneske, jeg ved ikke hvad du snakker om.“ Og i samme øjeblik, endnu mens han talte, galede en hane. Og Herren vendte sig og så på Peter, og Peter huskede hvad Herren havde udtalt da han sagde til ham: „Før hanen galer i dag, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Nu begyndte de mænd som havde ham i forvaring at gøre nar af ham idet de slog ham; og efter at have tilhyllet ham spurgte de ham og sagde: „Profetér. Hvem var det der slog dig?“ Og de fortsatte med at sige meget andet bespotteligt til ham.
(Lukas 22:14-65)
Og han tog et brød, takkede, brækkede det i stykker og gav det til dem, idet han sagde: „Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Og på samme måde [tog han] bægeret efter aftensmåltidet, idet han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.
Men se, den der forråder mig har sin hånd sammen med mig ved bordet. For Menneskesønnen går den vej der er afstukket; dog ve det menneske ved hvem han bliver forrådt!“ Så begyndte de indbyrdes at diskutere spørgsmålet om hvem af dem det mon kunne være som stod i begreb med at gøre dette.
Der opstod imidlertid også en heftig diskussion iblandt dem om hvem af dem der syntes at være den største. Men han sagde til dem: „Nationernes konger spiller herrer over dem, og de der har myndighed over dem bliver kaldt velgørere. Men sådan skal I ikke være. Lad derimod den der er den største iblandt jer, blive som den yngste, og den der fører an, som den der tjener. For hvem er størst: den der ligger til bords, eller den der virker som tjener? Er det ikke den der ligger til bords? Men i jeres midte er jeg som den der virker som tjener.
Imidlertid er det jer som er blevet hos mig i mine prøvelser; og jeg indgår en pagt med jer, ligesom min Fader har indgået en pagt med mig, om et rige, for at I kan spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.
Simon, Simon, se, Satan har forlangt at få jer for at sigte jer som hvede. Men jeg har bedt for dig, for at din tro ikke må svigte; og du, når du engang er vendt om, da styrk dine brødre.“ Så sagde han til ham: „Herre, jeg er parat til at gå med dig både i fængsel og i døden.“ Men han sagde: „Jeg siger dig, Peter: Hanen skal ikke gale i dag før du tre gange har nægtet at du kender mig.“
Han sagde også til dem: „Da jeg sendte jer ud uden pengepung og madpose og sandaler, manglede I da noget?“ De sagde: „Nej!“ Så sagde han til dem: „Nu, derimod, lad den der har en pengepung tage den med, ligeså også en madpose; og lad den der ikke har noget sværd sælge sin yderklædning og købe et. For jeg siger jer at det som står skrevet nødvendigvis må opfyldes på mig, nemlig dette: ’Og han blev regnet blandt lovløse.’ For det der angår mig er ved at få sin opfyldelse.“ Så sagde de: „Herre, se, her er to sværd.“ Han sagde til dem: „Det er nok.“
Og da han gik ud tog han som sædvanlig til Oliebjerget; og disciplene fulgte også med ham. Efter at være kommet til stedet sagde han til dem: „Bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ Og selv fjernede han sig fra dem, omtrent et stenkast, og lagde sig på knæ og begyndte at bede idet han sagde: „Fader, hvis du vil, så tag dette bæger bort fra mig. Dog, lad ikke min men din vilje ske.“ Da viste en engel fra himmelen sig for ham og styrkede ham. Men da han kom i dødsangst fortsatte han med at bede endnu mere inderligt; og hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden. Og han rejste sig fra bønnen, gik hen til disciplene og fandt dem døsende af bedrøvelse; og han sagde til dem: „Hvorfor sover I? Stå op og bed fortsat, så I ikke skal komme ind i fristelse.“
Endnu mens han talte, se, [da kom der] en skare, og han der hed Judas, en af de tolv, gik foran dem; og han nærmede sig Jesus for at kysse ham. Men Jesus sagde til ham: „Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?“ Da de der var omkring ham så hvad der ville ske, sagde de: „Herre, skal vi slå til med sværd?“ Og en af dem slog efter ypperstepræstens træl og huggede det højre øre af ham. Men det fik Jesus til at sige: „Lad det gå så vidt som dette.“ Og han rørte ved øret og helbredte ham. Jesus sagde så til de øverste præster og tempeløversterne og de ældste som var kommet ud efter ham: „Er I kommet ud med sværd og køller som mod en røver? Mens jeg var hos jer i templet dag efter dag, rakte I ikke hænderne ud imod mig. Men dette er jeres time, og mørket har myndigheden.“
Så arresterede de ham og førte ham af sted og bragte ham ind i ypperstepræstens hus; men Peter fulgte efter i god afstand. Da de tændte en ild midt i gården og sammen havde sat sig dér, sad Peter iblandt dem. Men en tjenestepige så ham sidde ved den klare ild, og hun så undersøgende på ham og sagde: „Denne mand var også sammen med ham.“ Men han benægtede det, idet han sagde: „Jeg kender ham ikke, kvinde.“ Og lidt senere så en anden ham og sagde: „Du er også en af dem.“ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.“ Og efter at omtrent en time var gået, begyndte en anden med styrke at påstå: „Det er ganske afgjort at denne [mand] også var sammen med ham; han er jo galilæer!“ Men Peter sagde: „Menneske, jeg ved ikke hvad du snakker om.“ Og i samme øjeblik, endnu mens han talte, galede en hane. Og Herren vendte sig og så på Peter, og Peter huskede hvad Herren havde udtalt da han sagde til ham: „Før hanen galer i dag, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.“ Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Nu begyndte de mænd som havde ham i forvaring at gøre nar af ham idet de slog ham; og efter at have tilhyllet ham spurgte de ham og sagde: „Profetér. Hvem var det der slog dig?“ Og de fortsatte med at sige meget andet bespotteligt til ham.
(Lukas 22:14-65)