Jesus og hans læres indflydelse på mennesker 2
Saulus fra Tarsus holdt op med at forfølge de kristen, og overgik til kristendommen og blev apostelen Paulus.
"Men som jeg var på vej og nærmede mig Damaskus, omkring middag, skete det at et stærkt lys fra himmelen pludselig strålede omkring mig, og jeg faldt til jorden og hørte en stemme sige til mig: ’Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?’ Jeg svarede: ’Hvem er du, Herre?’ Og han sagde til mig: ’Jeg er Jesus, Nazaræeren, som du forfølger.’ De der var sammen med mig så rigtignok lyset, men hørte ikke hans stemme som talte til mig. Så sagde jeg: ’Hvad skal jeg gøre, Herre?’ Herren sagde til mig: ’Rejs dig, gå til Damaskus, og dér vil der blive talt til dig om alt det som det er bestemt du skal gøre.’ Og da jeg ikke kunne se noget på grund af denne lysglans, blev jeg ført ved hånden af dem som var sammen med mig, og kom til Damaskus.
Og Anani´as, en mand der var gudfrygtig efter loven, med et godt omdømme blandt alle de derboende jøder, kom til mig, og idet han stod hos mig sagde han til mig: ’Saul, broder, bliv seende igen!’ Og i selv samme time så jeg op på ham. Han sagde: ’Vore forfædres Gud har udvalgt dig til at lære hans vilje at kende og til at se den Retfærdige og høre hans munds røst, for du skal være vidne for ham over for alle mennesker om det du har set og hørt. Og nu, hvorfor tøver du? Rejs dig, bliv døbt og vask dine synder bort ved at påkalde hans navn.’
Men da jeg var vendt tilbage til Jerusalem og var i templet og bad, faldt jeg i trance og så ham, idet han sagde til mig: ’Skynd dig og kom hurtigt ud af Jerusalem, for de vil ikke tage velvilligt imod dit vidnesbyrd om mig.’ Og jeg sagde: ’Herre, de ved selv god besked med at jeg i den ene synagoge efter den anden plejede at fængsle og piske dem der troede på dig; og da dit vidne Ste´fanus’ blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og godkendte [det] og passede på deres yderklæder som gjorde det af med ham.’ Og dog sagde han til mig: ’Begiv dig på vej, for jeg vil sende dig ud til nationer langt borte.’“"
(Apostelgerninger 22:6-21)
Paulus Brev til Filipperne:
"Hvis nogen anden mener at han kan sætte sin lid til kødet, kan jeg det endnu mere: omskåret på den ottende dag, af Israels slægt, af Benjamins stamme, hebræer [født] af hebræere; med hensyn til loven, farisæer; med hensyn til nidkærhed, forfølger af menigheden; med hensyn til retfærdighed — det vil sige ved lov — en der har vist sig udadlelig. Dog, hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias. Ja, for den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus og findes i samhørighed med ham, idet jeg ikke har min egen retfærdighed, der følger af loven, men den som fås ved tro på Kristus, den retfærdighed som kommer fra Gud på grundlag af troen." (Filipperne 3:4-9)
"Men som jeg var på vej og nærmede mig Damaskus, omkring middag, skete det at et stærkt lys fra himmelen pludselig strålede omkring mig, og jeg faldt til jorden og hørte en stemme sige til mig: ’Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?’ Jeg svarede: ’Hvem er du, Herre?’ Og han sagde til mig: ’Jeg er Jesus, Nazaræeren, som du forfølger.’ De der var sammen med mig så rigtignok lyset, men hørte ikke hans stemme som talte til mig. Så sagde jeg: ’Hvad skal jeg gøre, Herre?’ Herren sagde til mig: ’Rejs dig, gå til Damaskus, og dér vil der blive talt til dig om alt det som det er bestemt du skal gøre.’ Og da jeg ikke kunne se noget på grund af denne lysglans, blev jeg ført ved hånden af dem som var sammen med mig, og kom til Damaskus.
Og Anani´as, en mand der var gudfrygtig efter loven, med et godt omdømme blandt alle de derboende jøder, kom til mig, og idet han stod hos mig sagde han til mig: ’Saul, broder, bliv seende igen!’ Og i selv samme time så jeg op på ham. Han sagde: ’Vore forfædres Gud har udvalgt dig til at lære hans vilje at kende og til at se den Retfærdige og høre hans munds røst, for du skal være vidne for ham over for alle mennesker om det du har set og hørt. Og nu, hvorfor tøver du? Rejs dig, bliv døbt og vask dine synder bort ved at påkalde hans navn.’
Men da jeg var vendt tilbage til Jerusalem og var i templet og bad, faldt jeg i trance og så ham, idet han sagde til mig: ’Skynd dig og kom hurtigt ud af Jerusalem, for de vil ikke tage velvilligt imod dit vidnesbyrd om mig.’ Og jeg sagde: ’Herre, de ved selv god besked med at jeg i den ene synagoge efter den anden plejede at fængsle og piske dem der troede på dig; og da dit vidne Ste´fanus’ blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og godkendte [det] og passede på deres yderklæder som gjorde det af med ham.’ Og dog sagde han til mig: ’Begiv dig på vej, for jeg vil sende dig ud til nationer langt borte.’“"
(Apostelgerninger 22:6-21)
Paulus Brev til Filipperne:
"Hvis nogen anden mener at han kan sætte sin lid til kødet, kan jeg det endnu mere: omskåret på den ottende dag, af Israels slægt, af Benjamins stamme, hebræer [født] af hebræere; med hensyn til loven, farisæer; med hensyn til nidkærhed, forfølger af menigheden; med hensyn til retfærdighed — det vil sige ved lov — en der har vist sig udadlelig. Dog, hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias. Ja, for den sags skyld anser jeg virkelig også alt for tab på grund af den langt større værdi som kundskaben om Kristus Jesus, min Herre, har. På grund af ham har jeg lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus og findes i samhørighed med ham, idet jeg ikke har min egen retfærdighed, der følger af loven, men den som fås ved tro på Kristus, den retfærdighed som kommer fra Gud på grundlag af troen." (Filipperne 3:4-9)