Job/forhold/børn
Hej Martina.
Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde. Jeg havde et godt job, men var desværre så uheldig at møde min nuværdende kæreste på jobbet. Det blev min chef da godt nok ikke særlig glad for, fordi hun mente det forstyrrede min kæreste for meget i løbet af dagen. Men under alle omstændigheder, begyndte jeg at søge noget andet arbejde, da min kæsreste havde været på hans nuværende arbejde længst og er rigtig glad for det. MEn et job hænger jo ikke lige på træerne. Havde mere end 12 ansøgninger ude den måned der var den sidste for mig på min kæreste arbejdsplads. Min chef gav mig en måned, til af finde noget andet. Men jeg gik hjemme en uge uden at høre noget nogen steder fra, og så var jeg så heldig at få tilbudt 37 timer i en tøjbutik. Af desperation toh jeg det. Mig og min kæreste bor sammen og vi er derfor meget afhængige af to indkomster.
Min kæreste er stadig igang med en bodeling med sin x, det har taget næsten 8 mdr nu, og det tager selvfølgelig også på forholdet, at vi hele tiden skal spekulere på hvad hun nu vil have,(xen vil næmlig både have hus, bil og børn, og alt hvad hun ellers kan komme på), og det er hårdt for vores økonomi at have et advokat på sagen i 8 mdr.
Men men men...jeg er på arbejde hver dag fra 10 til 19 og det gør at jeg kun ser min kærste 1 time om morgen og to om aftenen, da han har et helt almindeligt 8 til 16 job. Det går meget ud over vores forhold, at vi ikke har mere tid sammen. Jeg har på nuværende tidspunkt 4 ansøgninger ude at svømme, med nogle arbejdstider der passer ind i mit privat liv...Jeg er ved at blive sindsyg af ikke at vide om det går godt eller ej.
Min kæreste har fået en vasektomi for 8 år siden, der nu er lavet om igen, da vi gerne vil have børn, på et tidspunkt. Kan de se noget positivt omkring det overhovedet?
Jeg er født d. 3 juli 1987 på hillerød sygehus fredag kl 19.41.
Og jeg står lige nu i Hillerød på mit arbeje og skriver dette spørgsmål.
Håber sådan på lidt hjæl, om ikke andet så bare en opløftende tanke.
Den fortvivlede.
Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal begynde. Jeg havde et godt job, men var desværre så uheldig at møde min nuværdende kæreste på jobbet. Det blev min chef da godt nok ikke særlig glad for, fordi hun mente det forstyrrede min kæreste for meget i løbet af dagen. Men under alle omstændigheder, begyndte jeg at søge noget andet arbejde, da min kæsreste havde været på hans nuværende arbejde længst og er rigtig glad for det. MEn et job hænger jo ikke lige på træerne. Havde mere end 12 ansøgninger ude den måned der var den sidste for mig på min kæreste arbejdsplads. Min chef gav mig en måned, til af finde noget andet. Men jeg gik hjemme en uge uden at høre noget nogen steder fra, og så var jeg så heldig at få tilbudt 37 timer i en tøjbutik. Af desperation toh jeg det. Mig og min kæreste bor sammen og vi er derfor meget afhængige af to indkomster.
Min kæreste er stadig igang med en bodeling med sin x, det har taget næsten 8 mdr nu, og det tager selvfølgelig også på forholdet, at vi hele tiden skal spekulere på hvad hun nu vil have,(xen vil næmlig både have hus, bil og børn, og alt hvad hun ellers kan komme på), og det er hårdt for vores økonomi at have et advokat på sagen i 8 mdr.
Men men men...jeg er på arbejde hver dag fra 10 til 19 og det gør at jeg kun ser min kærste 1 time om morgen og to om aftenen, da han har et helt almindeligt 8 til 16 job. Det går meget ud over vores forhold, at vi ikke har mere tid sammen. Jeg har på nuværende tidspunkt 4 ansøgninger ude at svømme, med nogle arbejdstider der passer ind i mit privat liv...Jeg er ved at blive sindsyg af ikke at vide om det går godt eller ej.
Min kæreste har fået en vasektomi for 8 år siden, der nu er lavet om igen, da vi gerne vil have børn, på et tidspunkt. Kan de se noget positivt omkring det overhovedet?
Jeg er født d. 3 juli 1987 på hillerød sygehus fredag kl 19.41.
Og jeg står lige nu i Hillerød på mit arbeje og skriver dette spørgsmål.
Håber sådan på lidt hjæl, om ikke andet så bare en opløftende tanke.
Den fortvivlede.