jubelråb?
Der blev slettet i en tråd i går. Det var ærgerligt, for jeg ville godt have holdt lidt fast i den.
Vi diskuterede, om det var glædeligt at børn/babyer/dyr skulle dø, hvilket youlikeitornot synes, fordi børn er født "onde"/med arvesynd - og født af onde forældre. Så stillede han et modspørgsmål: hvor mange børn der overlevede vandfloden?
Og jeg gentager: jeg vil ikke stille spørgsmålstegn ved, hvad Gud gør (udsletter børn og dyr) - men hvordan vi reagerer på det! Om vi jubler over det eller om vi bliver kede af det.
Og jeg kan godt se pointen i, at glæde sig til noget andet/en anden verden - men jeg forstår ikke jublen over selve processen. Profeterne i GT kalder Guds dag for frygtelig.
Og ordet "frygtelig" er vel det modsatte at "glædelig".
Men jeg kunne godt tænke mig at spørge Youlikeitornot om, hvad det egentlig er, der gør dig til noget særligt fra andre mennesker? Du siger at de onde skal udslettes, men hvad er det da, der gør dig så god i forhold til de onde? Du er da født af nøjagtig det samme kød og blod som ALLE OS ANDRE. Med nøjagtig den samme arvesynd. Med nøjagtig de samme onde/gode tilbøjeligheder. Dine gode gerninger kan aldrig opveje din synd. Det er Jesus offer der har gjort det. Og hvad du har - det er noget du har fået. Det er heller ikke dig der har valgt Gud, det er Gud der har valgt dig. Du er blevet udpeget ved NÅDE, IKKE GERNINGER, for gerninger frelser ikke i sig selv. Det er kun Gud der frelser, og vi er alle syndere/døde for Gud, medmindre han udvælger os. Så hvad er det egentlig ved dig, der gør dig så meget bedre end alle andre, så du synes de fortjener en afskedssalut i form af jubelråb, når de bliver dræbt?
Mht. vandfloden, så var der også dyr der overlevede. Men det var ikke i kraft af god moral fra dyrenes side, at de overlevede. Det var fordi Gud kun skulle bruge 2 af hver. De tilbageblevne var sagesløse - de var bare ikke valgt, men de havde hverken arvesynd eller ondskab i sig, da det kun er mennesker der har det. De var bare dyr. Mon Noa har stået og jublet, da vandfloden kom og druknede dem? Han havde jo en masse dyr fra den onde verden i sit eget skib, så den daværende verden blev altså ikke udslettet. Men en masse uskyldige blev. Jeg kan simpelt hen ikke forestille mig, at han har stået og jublet.
Vi diskuterede, om det var glædeligt at børn/babyer/dyr skulle dø, hvilket youlikeitornot synes, fordi børn er født "onde"/med arvesynd - og født af onde forældre. Så stillede han et modspørgsmål: hvor mange børn der overlevede vandfloden?
Og jeg gentager: jeg vil ikke stille spørgsmålstegn ved, hvad Gud gør (udsletter børn og dyr) - men hvordan vi reagerer på det! Om vi jubler over det eller om vi bliver kede af det.
Og jeg kan godt se pointen i, at glæde sig til noget andet/en anden verden - men jeg forstår ikke jublen over selve processen. Profeterne i GT kalder Guds dag for frygtelig.
Og ordet "frygtelig" er vel det modsatte at "glædelig".
Men jeg kunne godt tænke mig at spørge Youlikeitornot om, hvad det egentlig er, der gør dig til noget særligt fra andre mennesker? Du siger at de onde skal udslettes, men hvad er det da, der gør dig så god i forhold til de onde? Du er da født af nøjagtig det samme kød og blod som ALLE OS ANDRE. Med nøjagtig den samme arvesynd. Med nøjagtig de samme onde/gode tilbøjeligheder. Dine gode gerninger kan aldrig opveje din synd. Det er Jesus offer der har gjort det. Og hvad du har - det er noget du har fået. Det er heller ikke dig der har valgt Gud, det er Gud der har valgt dig. Du er blevet udpeget ved NÅDE, IKKE GERNINGER, for gerninger frelser ikke i sig selv. Det er kun Gud der frelser, og vi er alle syndere/døde for Gud, medmindre han udvælger os. Så hvad er det egentlig ved dig, der gør dig så meget bedre end alle andre, så du synes de fortjener en afskedssalut i form af jubelråb, når de bliver dræbt?
Mht. vandfloden, så var der også dyr der overlevede. Men det var ikke i kraft af god moral fra dyrenes side, at de overlevede. Det var fordi Gud kun skulle bruge 2 af hver. De tilbageblevne var sagesløse - de var bare ikke valgt, men de havde hverken arvesynd eller ondskab i sig, da det kun er mennesker der har det. De var bare dyr. Mon Noa har stået og jublet, da vandfloden kom og druknede dem? Han havde jo en masse dyr fra den onde verden i sit eget skib, så den daværende verden blev altså ikke udslettet. Men en masse uskyldige blev. Jeg kan simpelt hen ikke forestille mig, at han har stået og jublet.