Kan han være min ven?
Mine veninder er begyndt at se skævt til mig grundet denne situation:
På mit studie er der en fyr der for nogle måneder siden gerne ville se mere til mig, men det måtte jeg blankt afvise da jeg har en kæreste. Han kender mig ikke specielt godt, så det er ikke fordi det har gået ham på. Han syntes bare jeg virkede sød og så tog han chancen. Men nu er det sådan at vi er begyndt at tale rigtig godt sammen og nu er der vitterlig ikke andet end venskab i det. Dog har vi indtil videre mest talt sammen på studiet og til fester.
Jeg har siden fundet ud af at han siller tennis og da en af mine andre venner/min tennismakker står og skal et halvt år på udveksling, så mangler jeg en til tennisdobbel. Vi har spillet 4 sammen de sidste 3 år og vi elsker alle at spille. Kan ikke undvære det for noget. Jeg har spurgt ham om han har lyst til at være min makker, da vi er nogenlunde på samme niveau. Jeg kender ikke så mange der spiller tennis og min kæreste gider ikke så det var jo oplagt at spørge ham min studieven.
Min kæreste har ikke noget imod det, vi har et godt og stærkt forhold, så der er ikke noget problem der.
Mine veninder kommer til gengæld ind i billedet og mener at det er unfair overfor fyren OG min kæreste at jeg begynder at se ham privat også. De mener at fyren stadig er vild med mig og at han vil bruge enhver chance. I det hele taget synes de det er en underlig situation jeg sætter alle parter i.
Jeg har ikke tænkt over det på den måde, da jeg bare var ellevild over at finde en makker på mit nivaeu som jeg kan spille med og det klør i mine fingre efter at komme igang.
Så nu er mit spørgsmål, er jeg heelt hen i vejret med det her? Jeg mener ikke at fyren er forelsket i mig (det har ahn sagt og jeg mærker det heller ikke) og min kæreste har ikke noget imod at jeg spiller med ham, selvom han godt ved hvordan tingene hænger sammen. Jeg har den opfattelse at mænd generelt nok skal sige deres ærlige mening hvis man spørger dem, så jeg går udfra at de har fortalt mig sandheden.
Mine veninder mener stadig at det kan man altså ikke og nu er jeg i tvivl. Er jeg bare alt for forhippet på at spille så jeg slet ikke ser alle de her spilleregler?
Jeg er 23, min kæreste er 25 og ham evt kommende tennismakker er 24. Jeg ved godt at i sidste ende er det jo stort set kun mig der kan afgøre det, men jeg vil gerne høre nogle meninger fra jer, som jeg måske kunne bruge til noget 🙂
På mit studie er der en fyr der for nogle måneder siden gerne ville se mere til mig, men det måtte jeg blankt afvise da jeg har en kæreste. Han kender mig ikke specielt godt, så det er ikke fordi det har gået ham på. Han syntes bare jeg virkede sød og så tog han chancen. Men nu er det sådan at vi er begyndt at tale rigtig godt sammen og nu er der vitterlig ikke andet end venskab i det. Dog har vi indtil videre mest talt sammen på studiet og til fester.
Jeg har siden fundet ud af at han siller tennis og da en af mine andre venner/min tennismakker står og skal et halvt år på udveksling, så mangler jeg en til tennisdobbel. Vi har spillet 4 sammen de sidste 3 år og vi elsker alle at spille. Kan ikke undvære det for noget. Jeg har spurgt ham om han har lyst til at være min makker, da vi er nogenlunde på samme niveau. Jeg kender ikke så mange der spiller tennis og min kæreste gider ikke så det var jo oplagt at spørge ham min studieven.
Min kæreste har ikke noget imod det, vi har et godt og stærkt forhold, så der er ikke noget problem der.
Mine veninder kommer til gengæld ind i billedet og mener at det er unfair overfor fyren OG min kæreste at jeg begynder at se ham privat også. De mener at fyren stadig er vild med mig og at han vil bruge enhver chance. I det hele taget synes de det er en underlig situation jeg sætter alle parter i.
Jeg har ikke tænkt over det på den måde, da jeg bare var ellevild over at finde en makker på mit nivaeu som jeg kan spille med og det klør i mine fingre efter at komme igang.
Så nu er mit spørgsmål, er jeg heelt hen i vejret med det her? Jeg mener ikke at fyren er forelsket i mig (det har ahn sagt og jeg mærker det heller ikke) og min kæreste har ikke noget imod at jeg spiller med ham, selvom han godt ved hvordan tingene hænger sammen. Jeg har den opfattelse at mænd generelt nok skal sige deres ærlige mening hvis man spørger dem, så jeg går udfra at de har fortalt mig sandheden.
Mine veninder mener stadig at det kan man altså ikke og nu er jeg i tvivl. Er jeg bare alt for forhippet på at spille så jeg slet ikke ser alle de her spilleregler?
Jeg er 23, min kæreste er 25 og ham evt kommende tennismakker er 24. Jeg ved godt at i sidste ende er det jo stort set kun mig der kan afgøre det, men jeg vil gerne høre nogle meninger fra jer, som jeg måske kunne bruge til noget 🙂