Kan ikke elske.

Hvad er der galt med mig?
Hver gang jeg har noget kørende med en fyr, ender jeg altid med at droppe ham når det kommer til det punkt hvor det kan ske at føre til et forhold. Jeg har såret flere fyre pga det, og ved ikke hvorfor jeg gør det. Det er senest gået ud over en af mine gode venner, hvilket jeg har det rigtig dårligt med.
Hvad kan jeg gøre? hvorfor opfører jeg mig som sådan en kælling? [:*(]

der har det sådan.
http://www.youtube.com/watch?v=Vml2xJi5BWE

Det må du lære.

Øhh vil du uddybe det? for kan ikke lige se hvordan det hænger sammen.

???

Det er fordi at du er egoistisk og kun er sammen med andre for jagtens skyld.
Jeg siger ikke at det er forkert - det må du helt selv om, men det er ego som har brug for den slags.

have fun!

Det er da en gang værre vrøvl at lukke ud - at kalde folk egoistiske, fordi man oftest er den, der slår op, og at man kun gider dem så længe, at det er spændende, viser da en manglende evne hos dig om at forsøge at sætte dig ind i andres situation.
Måske har den berømte gnist aldrig været der (det er da heldigvis ikke alle, der blot slår sig til tåls med den første og den bedste, eller bare beholder kæresten, udelukkende fordi man gerne vil have en kæreste). Måske er hun blevet såret tidligere og vælger derfor at smutte hver gang muligheden for selv at blive såret dukker op. Men nej... af alle de forskellige årsager man kan komme på, kommer du frem til, at det må skyldes egoisme (og i Holgers tilfælde uansvarlighed).
Selvfølgelig kan hun da elske! Det handler bare at møde den rette og ikke lade det gå hurtigere end, at man selv kan følge med.

hejsa!
prøv at tænke på dem, du virkelig elsker! Tænk på dem i din familie, som du virkelig har kært og nødigt vil miste. Tænk på dine allerbedste veninder. Tænk så på den følelse, det bringer frem: følelsen af kærlighed.
Tænk så over, om det ikke er den følelse du vil bringe frem når du indleder et forhold.
Når du er mere bevidst om din næstekærlighed tror jeg også du bliver klogere på kærligheden.
Og vigtigst af alt, det starter med dig selv: ELSK DIG SELV!

Hun ved godt selv hvorfor hun gør det, ikk bongo..

grunden til, at du dropper fyrene før det bliver seriøst, er måske at du ikke tør binde dig. Med andre ord er du bange for at give slip på det for dig kendte: singlelivet.
At være to og føle sig som én er ikke uopnåeligt, men det kræver at man tør kaste lidt los på nogle af sine forbehold, som først og fremmest kommer en selv til gode.
Tag det som en udfordring! Hop ud i det! Og kæmp for det! Så skal det nok lykkes 🙂

Nu skriver hun jo rent faktisk, at hun ikke selv ved hvorfor... men det ved du så åbenbart, og det blot ud fra et par linjer... det er sgu flot klaret (og hvis du ikke fangede den, så var det ironisk ment)

At hun dropper andre, fordi hun er bange for at blive droppet?
Jeg tror, du har ret!

Ja, eller fordi det bare ikke kilder hendes boller mere, efter at hun har bekæftet sig selv.

Måske trivielt?
Men altså, tyder det ikke på, at du er lidt bange for dig selv? Føler du ikke, at der har været nogen, der har elsket dig for din egen skyld? - Dine forældre f.eks.? Eller søskende?
Prøv at satse lidt. Hvad vil du nu med din gode ven? Prøv at granske dig selv med hensyn til ham. Hvad ville du egentlig med ham? Have ham som ven eller som kæreste? Gør op med dig selv. Vi andre tager også chancer med risiko for at blive rigtig godt og grundigt såret. Det er faktisk også en livskvalitet: At være i kontakt med sit følelsesliv.
Øv dig i at spille på alle tangenter. Det er smerteligt, og det er frydefuldt. Øv dig i ikke at være bange. Spørg dig selv: Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg siger ja til denne dejlige dreng/mand? At han forlader dig? Tænk ikke på det. Nyd øjeblikket og vær god ved dem, du kan li'.
Lettere sagt end gjort? Ja, selvfølgelig, men øvelse gør mester.
De kærligste hilsner, Isa

.. de konstruktive af dem.
Jeg kan godt genkende meget af hvad I siger, og vil tage jeres råd til mig. Men det må siges at være lettere sagt end gjort :/

end frygtet... Det er oftest tanken om, at det alligevel ikke går - at man ikke kan ændre sig selv, som fører til at det opgives inden det overhovedet er forsøgt. Hvis man forsøger - giver man ofte op, inden man rigtig har forsøgt, fordi det ikke ændrer sig "over night". Det er der få ting som gør - så prøv at gi' det en skalle - vær ihærdig...! Har du ikke en ide om, at hvad man kæmper for - er der også større chance for at få i hænde? Om ikke andet, så har man da i det mindste forsøgt... Så kæmp for hvad du vil ha - hvad du vil med dig selv og dit liv ... og mærk efter for alvor - er det frygten for tab som fører til at du giver slip?
Jeg skal ikke gøre mig klog - håber bare jeg får dig til at tænke og stille dig selv ovenstående spørgsmål - for så tænker du over det - og det fører måske til noget godt:)
Hvis ikke, så held og lykke alligevel i hvert fald:) elsk dig selv, så er det nemmere at elske andre...