kan ikke mere som mor.

Jeg ved ikke hva jeg skal gøre, ved ikke hvem jeg skal snakke med, kan dårlig nok få mig selv til at skrive det her. Men jeg kan ikke klare mere... Jeg har en dejlig søn på 16 måneder, jeg bor sammen med barnets far, men han er tit på druk i weekenden. Jeg føler at min søn vil have det bedre uden mig, jeg synes ikke selv jeg er en god mor. kan slet ikke overskue ham, men jeg elsker ham og vil bare ikke miste ham. Det hele startede med et kejsersnit pga svangerskab forgiftning. tror jeg fik en fødselsdepression bagefter, ville ikke have noget med ham at gøre og tænkte kun på hvordan jeg kunne komme væk fra denne verden. heldigvis var faren der og tog så godt af ham mens vi lå indlagt, i lidt over en uge... jeg fik aldrig snakket med nogen professionelle omkring mine følelser dengang, og tænker at det måske derfor de er på vej tilbage... jeg tæller timer til han skal sove, glæder mig aldrig til weekenderne, for så er vores søn jo hjemme og jeg ved ikke hvordan jeg skal få tiden til at gå... det har lige været påskeferie og før det var han syg i 10 dage. så han har været meget hjemme på det sidste, hvilket jeg mener man bør nyde, men jeg gør ikke.... jeg hader mig selv for det her, for jeg elsker ham og vil se ham vokse op, men kan bare ikke mere, og aner ikke hva jeg skal stille op. tør ikke fortælle familen det, da de slet ikke vil kunne forstå mig( forstår heller ikke mig selv, men kan bare ikke gøre for at jeg har det som jeg har det...) nogen der kan hjælpe❓nogen der har nogle links til sider hvor folk har det sådan her eller hva man skal gøre ???....
et råb om hjælp fra en ulykkelig mor[:*(]

gå til din læge så hurtig som mulig vis ham/hende hvad du har skrevet her, du har det virkelig meget svært og været gennem bl.a svangerskabsforgiftning/fødselsdepression så det er ikke unaturligt at du er ked af det.
P.S har du en god veninde der kan støtte dig i hverdagen?

der er mange, der har samme følelser som dig. Du MÅ og SKAL tale med en læge. Få noget anti-depressiv medicin i en periode og få samtaler. Bliv henvist til en mødregruppe, der kender de samme problemer. Kontakt evt. din sundhedsplejerske.
Gå ikke og få det værre. Du har mange problemer, og årsagen til at du har det så skidt kan udmærket være, at din samlever går på druk i weekenden. Det er forfærdeligt at skulle holde til det, og det er heller ikke rimeligt. Når man får børn må man mande sig op og blive voksen. Din søn har ikke de optimale opvækstbetingelser, når din samlever er fuld i weekenden, og du selv er nedbrudt.
Jeg føler stærkt med dig. Men ring nu til lægen, ik....
Knus

Ja rigtig mange har det som dig...og du SKAL have hjælp
Brug din familie....få evt. en fra familien til at tage med dig til lægen.....
Hvis du ikke gør noget nu, så bliver det KUN værre....
Det er jo soleklart at der på et tidspunkt kommer en reaktion på det du har været igennem, men derfor er jeg også sikker på at din læge vil forstå dig!
Held og lykke med fremtiden :-)

tal med lægen på mandag! Det er vigtigt.

Klik ind her og ring til dem :
https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&menuAction=selectClose&menuID=10&id=250

Der kan du snakke med nogen der kan rådgive dig...
Held og lykke
- og HUSK at du er verdens bedste mor....ellers havde du jo ikke råbt om hjælp her !!!!

Kære du
Det du oplever, er ganske naturligt. Du er ung og det er svært at omstille sig fra den ubegrænsede frihed, som man har inden man får børn - som jo kræver meget af en.
Det går over og bliver meget nemmere, efterhånden som din søn bliver ældre. - Så bliver de teenagere og er "under ombygning" igen i nogle år, men ender jo som regel med at blive lige så normale som os andre...😉
Jeg syntes, ligesom andre, at du skal tale med din læge om det - og så skal du måske tale et alvorsord med barnets far..
Din søn er helt sikkert bedst stillet med sin mor, så glem alt om det!🙂

Selvfølgelig er du en go mor og selvfølgelig kan du klare det.Du har i øjeblikket sikkert en lille fødselsdepression,som er mere normalt end du tror.Mange kan skjule deres symptomer og noget kan ikke.Du har gjort det helt rigtige ved at skrive på sol debatten om dine følelser,med andre ord har du åbnet døren på klem og det er en begyndelse.Du må ha en snak med din læge og så skal du nok få al den hjælp du trænger til.At være ung mor,er altså ikke altid endans på roser og mange gange går man rundt med dumme tanker helt alene,men altså,du har taget det første skridt og det er godt.Jeg skriver af erfaring,for jeg var selv ung mor ligesom dig og havde det på samme måde som dig.Det skal nok gå alt sammen skal du se og alt bliver lysere.Det er simpelthen en overgang du skal igennem ,så fat mod min pige og ring til din læge allerede i morgen og søg hjælp.Jeg ønsker dig held og lykke for fremtiden!