Kan jeg gøre andet?

Min mand og jeg var meget tæt på at gå fra hinanden for to år siden. Han havde et for mig totalt uacceptabelt forhold til en Kirsten og svigtede mig og ægteskabet gang på gang. Hemmeligheder. Løgne. Fortielser. Brudte løfter osv.
Han benægtede i lang tid at han havde gjort noget galt til trods for at jeg pointerede mange ting, som han erkendte var svigt. Sådan lidt a la antallet af svigt i forhold til antallet af ok ting i hans og Kirstens forhold "fortyndede" svigtene og dermed havde han INTET gjort gennemsnitligt. Til sidste sagde jeg det kort: Hvis han mente sig berettiget til at behandle mig sådan, var han en type mand, jeg ikke ville/kunne/måtte leve sammen med. Jeg kunne ikke byde mig selv at blive knækket psykisk af en mand, der mente at han var i sin gode ret til at få det til at ske.
Han afbrød forbindelsen med Kirsten og undlod at komme de steder, hvor de færdedes sammen. Efter lidt kom kom han endda og sagde, at han godt kunne se, hvad det var for et mareridt han havde trukket mig igennem og med tårer i øjnene undskyldte han. Så kunne helingen og genopretningen af den brudte tilid endelig begynde.
I går opdagede jeg så, at han online fortsat følger med i Kirstens liv og holder øje med, hvad der sker i deres tidligere områder/vennekreds sammen. Jeg ville vide hvorfor han gjorde det og meget vigtigere: Hvorfor han gør det skjult og ikke sørger for at jeg ved alt om, hvad han laver der - hvis der skulle være en ok grund til det.
Han mener ikke, det rager mig, hvad han laver der! Og så faldt bomben. Endnu engang påstod han, at han INTET har gjort forkert og intet fortryder! Han har gjort alt for at skjule det, for det var hvad han mente, var nødvendigt for at få mig til at blive.
Det går langt over min forstand, hvorfor han er blevet gennem de sidste to år, når han ved, at han er en person, jeg ikke vil leve sammen med. Hvad er pointen i at skjule at han er sådan en type?
Nogle gange siger man, at man ikke er på samme side i en bog. Vi er da vist slet ikke i samme bog! Han tager på ingen måde ansvar for sine svigt - og han kan vitterligt ikke se noget galt i det.
Kan jeg gøre andet end at stå fast på, at jeg ikke kan/vil/må leve sammen med en mand, der psykisk nedbryder mig med løgne, hemmeligheder og svigt?
Det hele er uvirkeligt for mig, for min kærlighed til ham er der jo stadig, men min fornuft siger, at jeg ikke må være her. Jeg skal se at komme væk, inden jeg igen går ned på det.

en "kommodeskuffe" der er vores helt egen. Ikke fordi, der behøver være noget i den, der ikke tåler dagens lys, men den skal være der for man føler sig ...tja hvilket ord dækker? En selvfølelse at der er en plads til en selv, der er ens egen at man har noget, der ikke deles med andre af andet end frivillighedens vej, måske er ordet integritet. Der mangler et ord, men jeg en af dem, der har brug for "kommodeskuffen", selvom der ikke er noget i den.
Nu har han så Kirsten i sin. Hvis han ingen kontakt har med hende overhovedet, er det så ikke noget, der kunne blive plads til? Jeg synes, det er et rimeligt andragende, at han ikke må svigte dig, og ikke såre dig, men at du vil styre hans tanker, det er ikke rimeligt. Manden lever vel i savn, men har affundet sig med det, hvad mere forlanger du, som du selv vil give?
Har du tænkt over, at uanset hvor fantastiske vi ellers mener vi er, så kan intet menneske opfylde alle de behov et andet menneske har for medmenneskelig relation. Det er menneskeligt umuligt.

Alle har ret til at have sin egen kommodeskuffe. Men misbruges den til at skjule svigt, duer det ikke. Så synes jeg man må tage konsekvensen og erkende at man ikke ønsker at være, hvor man er, og så må man gå.
Igen er jeg som udgangspunkt ok med kommodeskuffer, men med det min mand har haft i sin kommodeskuffe, kan det ikke være der mere. Det må ligge frit fremme, så det ikke fortsætter med at være muligheden for at svigte. Der kan være andre ting i skuffen, men denne ting kan ikke være deri mere. Hvordan skulle vi kunne komme videre efter det skete på den måde?
Hvis han savner Kirsten, mener jeg igen at han må tage konsekvensen og gå ud af vores forhold og tilbage til Kirsten. Han kan ikke holde på to heste. Ikke med mig som den ene i alt fald. Hvem vil dog have en partner, som inderst inde ønsker at være sammen med en anden????

i er ikke på samme side ensige i samme bog.... og at du ikke kan leve med en mand der opfører sig som ham....
hvorfor har du ikke pakket taske endnu og er draget videre ud i verden,hvor der garanteret et sted venter en der VIL din kærlighed og DIG.
ved det kan være svært når man elsker manden stadigvæk og har en historie sammen, men han bruger dig jo som dørmåtte,det er tæt på psykisk vold hvilket er langt farligere end fysisk da det ikke kan ses. og han har det ikke engang dårligt med det. hvad fa... bilder han sig endtlig ind. 😖
for mig handler et forhold om 2 somhed og gensidig respekt. er der nået der ikke fungere må man se på det i fællesskab, enten løse det eller drage i hver sin retning.
han har handlet forkert og handler forkert ved at "holde" forbndelsen til hende Kirsten, altså er han ikke færdig med hende....hvad sier det om hans respekt for dig og jeres forhold.
pointen i at skjule det er at han har det jo fint som han har der, han kan gøre som han vil og når han vil, men kan stadig vende hjem til det "trygge" hjem og mad på bordet når han ikke gider lege mere. hvorfor smide bekvemligheden over bord når man kan få begge dele.
kan kun sige en ting til dig søde KOM VIDRE og det i en fart. ud og fnd det liv DU fortjener og lad ham sejle sin egen sø for han ændre sig aldrig. 😖

Jeg vil ikke råde dig i denne sag. Bare fortælle lidt fra den "anden side".
Min elskers kone havde en stærk mistanke, da hun engang så en lidt privat SMS på hans telefon, men den fik han sig talt ud af. For at undgå det anskaffede han sig en anden tlf som hun ikke havde kendskab til.
Til sidst fandt hun ud af det og flere brikker faldt på plads for hende. De fik en snak og han lovede bod og bedring og hun gav ham sidste chance.
Da der - efter et stykke tid - var ro på derhjemme igen, tog han kontakt igen og vi fortsatte med at ses, hvilket vi stadig gør.
Sidste år fik hun så - på én eller anden måde - håndgribelige beviser igen, men også denne gang fik han talt sig ud af situationen. Endda uden at vi stoppede med at ses.
Jeg er den sidste han siger godnat til og den første han siger godmorgen til. Jeg er den sidste han siger farvel til, hvis han rejser, og den første han siger hej til, når han kommer hjem.
Hun elsker ham nok, siden hun finder sig i det. Eller også værdsætter hun den økonomiske tryghed højere end sig selv. Det kan jeg ikke sige dig.
Men det jeg vil sige med dette er også bare, at du skal tænke dig godt om og find ud hvordan DU vil leve DIT liv. Hvis du vil acceptere en mand, som ikke er hos dig 100 %, men stadig har tankerne hos en anden kvinde, så bliv. Hvis du ikke vil acceptere det, så tag skridtet og gå.
Jeg HAR prøvet at stå i den situation og jeg gik. Og det er jeg bestemt rigtig glad for dig, selv om det var hårdt.
Mange tanker til dig

Skjuler han det ikke netop, fordi han gerne vil blive hvor han er? Hvis han ønskede at være sammen med hende, var det vel dig, han havde brudt med, eller kan du finde andre årsager til, han ikke cuttede dig og tog hende?
Det er afgørende - synes jeg - om han har forbindelse med hende eller følger hende på afstand, men det er min holdning. Den kan du ikke bruge til så meget, men ville du foretrække han lige sagde: Jeg kigger lige hvad Kirsten laver, eller har hans brøde i denne omgang være, han er for dum til at skjule det, så du ikke opdager det? Rense hans hoved for hende kan du ikke, men det kan tiden. Det ville så nok gå hurtigere, hvis han slet ikke beskæftigede sig med emnet. Det vil jeg give dig ret i.

Den gjorde ondt at læse...
Den med mobilen blev (/bliver?) også brugt af min mand.
Men tak for dit svar.
Hvordan er det muligt, at han seriøst ikke kan se noget galt i det, han gør imod mig?!?

og det er nok reelt, hvad jeg søger. Nogen der kan sige til mig, at jeg SKAL gøre, som min fornuft siger.
Jeg tager en lille ferie langt væk, for jeg VED, at jeg de næste dage skal igennem et helvede af modsatrettede følelser, og jeg har bare ikke lyst til at vælge at nøjes med den del af ham, han vil give mig, og lære at leve med, at han ikke rigtigt er min alligevel.
Følelser sucks!

Så brug din klogskab til at komme videre - på den ene eller anden måde. Nej jeg forstår i grunden godt at du ikke føler dig elsket 100% af din mand, hvis hans "kommodeskuffe" er fyldt med gemmer der angår hans hjerte - altså en anden kvinde. Hvor er manden så henne når I elsker sammen f.eks. Hvad går han reelt og tænker på mens vi er sammen. nej det kan vi jo aldrig vide vel? Og vi kvinder har det med at bruge AL vores energi på vores partner, så langt ude at vi også vil kontrollere hans tanker og følelser. Men det kan vi ikke, for mænd adlyder ikke altid deres mor når de er i enerum. Så vi kvinder må smide denne trang til at vurdere mænds følelser for os - OM vi nu også biver elsket helt som vi synes vi fortjener eller har behov for.
Jeg slap kontrollen over min mand for mange år siden. Han er kunstner og jeg indså at andre kvinder også måtte inspirere ham, endda så meget at han kunne tænke mere på dem når han arbejdede end mig. Han har dog aldrig været utro i vores 20 års lange ægteskab - siger han. Min intuition er ret sikker, så det tror jeg på - har heller mistænkt ham for det. Men ved at fokusere mindre på HANS følelser og tanker omkring betydningsfulde MIG (😉) begyndte jeg i stedet at fokusere på hvad jeg selv helt personligt fik ud af at leve sammen med ham (som jeg elskede/elsker højt) altså hvad kunne han give mig, så jeg følte mig elsket og bekræftet som kunstner og kvinde og menneske i det hele taget. Tror det er sådan du skal tænke - glemme ham lidt og tænke på om han giver dig nok til at blive og det uanset hvad han ellers går rundt og tænker på i al hemmelighed.
Jeg er sikker på at mænd kalkulerer meget her med dette når de skal vælge. Deres kone giver dem måske stabilitet og ro og sikkerhed i deres liv som de har behov for, så de bliver der. Men som elskerinde ved man jo også at de samme mænd sagtens kan have deres følelser for en anden kvinde sideløbende. Men det samme kan visse kvinder også. Jeg f.eks. tænker stadig i perioder på min elsker, selvom det heldigvis ikke er som før hvor han hele tiden var der som en understrøm i mine tanker. Men jeg kan godt savne ham og ønske at være sammen med ham, selvom jeg er hos den mand jeg helst vil leve sammen med - fordi han netop giver mig den RO og en stabilitet, som jeg har brug for i mit liv.
Så du må finde ud af med dig selv, om din mand giver dig nok til at blive. Måske giver du ham den sikkerhed der gør han har overskud til denne Kirsten. Tænk over det 🙂
Også om du ønsker at være hans platform så at sige...😖
Pusser

du kan flytte hjem til mig jeg mangler en at lege med / har du hund /kan du cykle / kan du lide audi Q7 / fjord udsigt / søndags frokost-

Winkler.

Det du her beskriver. At have sin mand/kone fysisk er ikke ensbetydende med at denne er til stede på det mentale plan. Ens partner kan være alle mulige andre steder. Om man skal blive i forholdet eller ej, synes jeg helt afhænger af om man føler sig elsket som man personligt godt vil elskes. Nogle kvinder har nok i at blive elsket mest som mandens gode støtte og kammerat eller mor - andre vil elskes først og fremmst KVINDE - meget forskelligt.
Men hvis en kone føler hun har behov for at kontrollere sin mand, så bliver hun ikke elsket eller rettere så FØLER hun sig ikke elsket, som hun har behov for. Og så mener jeg der er noget helt galt i ægteskabet alene pga. dette.
Pusser

Du skriver:"Hvis han savner Kirsten, mener jeg igen at han må tage konsekvensen og gå ud af vores forhold og tilbage til Kirsten. Han kan ikke holde på to heste. Ikke med mig som den ene i alt fald. Hvem vil dog have en partner, som inderst inde ønsker at være sammen med en anden???? "
Nej så sort hvidt stillet op ville ingen vel ønske at leve sit liv med en partner, der følelsesmæssigt er et andet sted. Men som tidl. utro kone, så kan jeg bare sige, at man ganske rigtigt tænker meget på sin elsker - også selvom man tilsyneladende er "TIL STEDE" i sit ægteskab. I ens tanker fylder den tredie part i forholdet så meget - det ved enhver der har været utro.
Men det betyder ikke nødvendigvis at "man inderst inde ønsker at være sammen med en anden"!
F.eks. Jeg ønsker ikke at leve sammen med min elsker. Hertil er vi for forskellige i både vores livsgrundlag og værdier i det hele taget. Jeg passer fantastisk til min mand mht. valg af livsværdier og hvad vi interesserer os for iøvrigt og vi ellsker stadig hinanden. Den lidenskab vi tidligere havde sammen, og som jeg siden oplevede med min elsker den har jeg så ikke mere for/med min mand. Tror ikke på man kan KÆMPE FOR at få lidenskaben tilbage i ægteskabet - lidenskab plejer mere at være noget man kæmper imod, for at det ikke skal optage eller evt. ødelægge for meget i ens liv. Men elsker man sin partner og føler sig tiltrukket er sex jo også en god måde at vise sin kærlighed på [f]
Men det her med utroskab og savn af en tredie person er bare ikke så enkelt, som mange stiller det op. Man kan begære en anden end sin kone/mand ja og måske føle sig afmægtig her i sit følelsesliv, da vi jo ikke er herre over ige hvem, vi forelsker os i. Men ikke det samme som man ønsker at leve et andet slags liv, end det man gør her og nu med sin partner. Det er jo her problemet ligger, og derfor det er så svært bare at gå fra den ene til en ny partner i eet hug, selvom den nye ellers har et godt tag i ens følelser - måske mere end godt er 😖

Mit råd er at du først og fremmst må gøre dig helt FRI af at være afhængig af din mand - hvad han føler/ikke føler. Det er første skridt, men også et farligt skridt hvis det lykkes for dig, da det vil gøre at din mand samtidig får mindre magt over dig og dine følelser.Han vil nok blive mindre sikker på dig, og derfor må han pludselig til at vælge om denne Kirsten betyder så meget at han ikke vil/kan slippe sine følelser for hende. Han må finde ud af hvad der binder ham til dig - du giver ham helt sikkert en masse. Men hvad? Det skal han vel også selv finde ud af - han er sikkert splittet lige nu 😖
Jeg kom efter ca. 15 års ægteskab ind i en periode med en lign trag som jeg fornemmer du har (?) til at eje min mands følelser - at være eneste årsag til hans inspiration. Måske fordi han var begyndt at tage mig for givet. Især de sidste fire år af vores 20 år lange ægteskab følte jeg, at der var opstået et tomrum i mig, han ikke længere kunne (ville) udfylde og jeg ville ikke søge efter DÈT jeg manglede i mit liv hos ham længere vile finde inspiration i livet og helt uden min mand skulle være eneårsag til dette. Jeg tænker her ikke på kærligheden til børn eller familie og venner her, da det er en hel anden type kærlighed...
MEN hvis en kvinde føler hun skal kontrollerer sin mand så bunder det i en ikke holdbar usikkerhed.Kommer ud på et,men at man ikke føler sig elsket behøver jo ikke altid at være mandens skyd. 😉
Måske har man selv glemt sig selv i kærligheden - tabt sig selv. Sådan følte jeg det nemlig til sidst [:*(]
Så i stedet for at presse min mand til at give mere, slap jeg mig selv fri og opgav det projekt med at HAN skulle være ene årsag til min lykke. Der blev i den frigørelsesproces FRIgivet en masse energi - energi der før også med megen smerte var bundet til min mand og hvad han nu følte, altså i den periode, hvor jeg følte han tog mig for givet. Du skal slippe dit tag og din trang til at kontrolllere din mand, det er mit første råd. Også selvom du i høj grad har grund til at være mistænksom, hvad jeg godt forstår du er.
Pusser

Jeg faldt over, at du mere eller mindre lader beslutningen være hans. Du skriver bl.a.
"Men misbruges den til at skjule svigt, duer det ikke. Så synes jeg man må tage konsekvensen og erkende at man ikke ønsker at være, hvor man er, og så må man gå." Og
"Hvis han savner Kirsten, mener jeg igen at han må tage konsekvensen og gå ud af vores forhold og tilbage til Kirsten. Han kan ikke holde på to heste."
Tag hellere og kigge på, hvad du vil. Hvis ikke du kan leve med hans såkaldte kommodeskuffe - og trods dine gentagende udtryk herfor - hvorfor lade beslutningen være hans? Du lægger alt over på ham, og giver ham hele magten.
Gør noget selv istedet - og træf DIN beslutning.

Hvis jeg mærkede min mand gik rundt og savnede en anden kvinde, og opdagede han havde hende gemt i sin "kommodeskuffe" så ville jeg med det samme frisætte min mand - give ham lov til at "dyrke" hende. Om jeg ville blive i ægteskabet afhang meget af OM min mand kunne få mig til at føle mig elsket altså om jeg følte han begærede mig og elskede mig. Var jeg usikker på dette, ville jeg da ikke bruge mere af mit liv på ham.

Så jeg mener du nu må gøre op med dig selv om din mand giver mere end han tar`. Lige nu lyder det som om han tar` mere end han giver, siden du skal bruge energi på at kontrollere ham og føle dig usikker på OM du nu bliver elsket 100% som du ellers troede du blev. Lyder nemlig for mig som han har nogle følelser for denne Kirsten, som han ikke kan gøre sig fri af.. 😖
DU giver sikkert din mand meget og det er dette han ikke ønsker at slippe, måske tør han ikke, da det ikke er sikkert denne Kirsten ville give ham samme stabilitet i hans liv som du gør. Bare min vurdering af din situation lige nu.
Håber du finder ud af hvad, der er bedst for DIG, men få endelig ikke ondt af din mand, når han nu bliver ked af det, hvis du truer med at gå. Det er namlig lige det, der gør mange kvinder alligevel bliver i et ægteskab med en utro mand, da han jo også har pokkers brug for konens kærlighed for at have en fast og stabil platform - som han så kan agere ud fra? 😮
Men ofte sker dette: At når der så igen er ro på hjemmefronten åbner manden igen "kommodeskuffen" og trækker drømmekvinden frem af skuffen. Så det er nok dette du skal forholde dig til, om du kan leve i et ægteskab, hvor din mand sideløbende eller under det hele også har stærke følelser for en helt anden kvinde.
Eller skal det være 100% optimalt for at du vil leve sammen med ham?
Det kan vi andre ikke svare på...
Held og lykke med dit liv, håber du finder dig selv i dette her og uafhængigt af din mand - det vil være det bedste tror jeg 🙂
Pus

Dette er min personlige erfaring fra en lignende situation.
Jeg var samme sted som dig.
Jeg indså at jeg bar alle de negative konsekvenser af min
hustrus udskejelser.
Jeg indså at jeg satte grænserne ovre ved min hustru,
og jeg blev ked af det når hun overskred dem.
Løsningen for mig var at sige følgende til mig selv.
Jeg er ikke herre over hvad min partner laver,
Jeg vil ikke straffe mig selv for noget jeg ikke er herre over.
Min partnerer et voksent menneske der selv må bære skyld og ansvar,
jeg gør det ikke.
Dermed satte jeg grænsen ved mig selv,overskrides må ansvaret bæres
af den der krænker.
Hvorfor skriver jeg nu dette,
Der er to grunde.
For det første er der nu klare linier og jeg er ikke længere
følsom på samme måde over for psykisk terror.
For det andet kan jeg rejse mig op og være den person jeg
gerne vil være inden for mine grænser.
Jeg er nu imun over for alt det pjat med kontrol og
mistillid da det ofte slår den sidste rest af forståelse ihjel.
Jeg er blevet en sjov legekammerat der gerne vil lege,
det er min hustru også blevet,men hun ved at hvis hun slår under
bæltestedet så gider jeg ikke at lege mere.
Hvad hun leger når hun er ude,det er hendes ansvar ikke mit.

men jeg tror nu nok, min beslutning ER taget. Som tråden hedder: "Kan jeg gøre andet"
Jeg VIL ikke leve i et ægteskab, hvor han sårer mig igen og igen og mener, at det er hans ret. Jeg VIL ikke leve med løgne og hemmeligheder.
Jeg er faktisk imponerende rolig lige nu. Jeg forsøger at distancere mig fra de følelser, der får min verden til at synke i grus. Den må vente med at komme, til jeg med fornuften har navigeret mig ud af ægteskabet. Hvis jeg kan holde den stangen.
Indadvendte følelser trænger sig dog på. "Hvordan har jeg kunnet undgå at se, hvad der skete?" "Er jeg snotdum og ude af stand til at tage godt vare på min psyke?" osv. Jeg har brug for at tænke...

Sådan har jeg det også. I stedet for det frygtelige, nedbrydende liv jeg havde for to år siden, valgte jeg at ville lege og have det godt. Og det gik rigtig godt.
Nu (for at følge din historie) er jeg så blevet slået under bæltestedet, og så gider jeg ikke lege mere.
Der er bare en pokkers masse følelser og usikkerhed i min nuværende situation. Den, der skulle være min skulder, er kniven i mit bryst.

Det med mobil er aldrig til at finde ud af, om det bliver brugt. Min elsker har et taletidskort, som han betaler kontant, så den ikke kan spores samt en gammel mobil.
Personligt ved jeg ikke ikke hvordan min elsker og hans kone har det sammen. Vi taler aldrig om det. Jeg hverken spørger og han fortæller ikke. Dvs. han taler aldrig negativt om hende ved ikke at omtale hende. Det er lige som om, at hun ikke eksisterer i hans sind, når vi er sammen.
Når han så er hjemme, så føler jeg, at han prøver være den "perfekte" mand og far. Tager sig utroligt meget af sine børn og tager på camping hver weekend, for at vise sin nærhed og være familie menneske.
Han har ikke mobilen med på camping, da han ikke har mulighed for at gemme den nogen steder. Dog har jeg dog oplevet, at han har sneget den med alligevel et par gange, for at have kontakt til mig.
Men for at vende tilbage til dit spørgsmål. Nej jeg tror ikke, at han kan se noget galt i det han gør mod dig. Jeg føler, at min elsker oprindelig mener og tror, at han er der fuldt for hans kone og børn, på trods af det kontakt han har til mig. Og jeg oplever også både i ferier og weekender, hvor de er hjemme, at han tjekker sin mobil for beskeder i løbet af dagen, selv om resten af familien er der.
Selv juleaften og nytårsaften hørte jeg fra ham.
Ked af hvis det gør for ondt, men sådan opfører min elsker sig. Ikke sikkert din mand er på samme måde - overhovedet. Det er op til dig at afgøre.
Kram herfra

Ja jeg knan sagtens følge dig,
Din legekammerat kom til at snakke med nogle af
de gamle "venner"
Du har det dårligt jeg kan sagtens følge dig,
Men jeg er bange for at grænsen er sat ovre ved ham
uden at fortelle ham hvor den er,
Han har brudt den,ja,og du bære smerten,er det fair over for dig selv.
Jeg vil sige nej,du er et godt menneske du har ikke fortjænt at have det dårligt.

Jeg begår nu også mine fejl🙂Men jeg forsøger altid at rette op på det, hvis jeg sårer en anden! Det kunne da lige passe andet overfor et menneske, jeg holder af og gerne vil have i mit liv!
Nej, det er bestemt ikke fair, at jeg skal bære smerten, fordi han bryder min grænse. Det er mit valg at bære en smerte, og det er hans valg ikke at bære en smerte. Kan min smerte overhovedet undgåes? Jeg er blevet trådt på, og det gør ondt.
Men jeg kan godt være med på tanken om - sådan metaforisk - at han har overskredet min grænse og jeg til det siger "Tough luck baby! Nu er der en ny grænse, og den er helt min egen, for den skal du ikke have mulighed for at overskride."
Misforstår jeg helt?

Igen vil jeg ikke fortelle hvad du skal gøre.
Men jeg vil gerne fortelle om mine egne tåbeligheder.
Jeg satte geænser alle mulige steder så som,
at min partner ikke måtte tale med elskeren,
eller at de ikke måtte mødes,
eller at hun ikke måtte flirte med andre.
(hele tiden nye grænser efter behov)
Det kunne hun jo umuligt overholde,
da jeg jo hele tiden ville bestemme hvad hun
måtte lege.
Nu har jeg faste grænser ved mig så jeg har plads.
og de laves ikke om.
Derfor er vi nu lige,og jeg bære ikke hendes skyld og skam.
Hvor dine grænser er, det må du prøve at finde ud af,
en god ide er at skrive dem ned,og så leve efter dem.
Evt give ham en kopi så han ikke er i tvivl en anden gang.

Er fundet🙂🙂🙂

at leve i et ægteskab, hvor min daværende mand forsøgte at sygeliggøre mig fordi jeg var jaloux. jeg fandt ham i armene på naboen, alligevel nægtede han og sagde at der intet var. Han begyndte at gå væk når der kom sms. Og han sagde til mig at han ikke vidste hvad han følte, men det havde intet med hende at gøre, det var mig der var helt galt på den. Jeg måtte være skør sagde han. Efter 1½ år blev vi skilt, han sagde han ikke elskede mig mere, men naboen var der intet med sagde han. 2 måneder efter var han officielt kæreste med hende, og 4 måneder efter var hun flyttet ind. Lyt til din intuition, hvis du føler han hellere vil være et andet sted, har du temmelig sikkert ret. Og nej, man har ikke lov at opsøge tidligere kæreste, hvis det skaber utryghed i et forhold og hvis man vil det forhold man er i, det skylder man sin partner. Du har lov at sige fra. Du kan få en der er meget bedre. Tro mig, det kan være en befrielse at slippe for utrygheden. 🙂

Hej Luna
Du har ret,nogle gange er der bare ikke nogen udvej,
Jeg prøvede det for 25 år siden,dengang var det også utroskab fra partners side
jeg var urokkelig og afsluttede forholdet.Jeg har ikke set hende siden
men jeg elsker hende stadig,selv om jeg ikke ønsker at møde hende igen,
dog ved jeg at hun er gift nu for femte gang.😉
Men spørgsmålet her var (kan jeg gøre andet)
Der er for mig at se tre muligheder.
1. At gå
2. At leve med det
3. At gøre noget ved det
For at gøre noget ved det er det vigtigt at forstå (døds spiralen)
Svigt og løgn besvares med kontrol.
Kontrol besvares med afstand.
Afstand besvares med kulde og afsky
Så er det slut.
Man kunne måske også bare sige til sin partner
Jeg gider ikke være din mor og jeg vil ikke være din skraldespand.
Du skal sku elske mig og drop så det pjat og vær ærlig.
Dermed bliver man et stort menneske.
Ved at sætte grænserne ved sig selv bliver man
mere synlig.
Det er metodem til at rejse sig op og blive den store i et forhold.
Er man først blevet den store får man pr automatik respekt og kærlighed.🙂
Mem det kræver at der er et grundlag at bygge på og man ønsker at fortsætte.

Hvis manden har Kirsten i sin kommodeskuffe og gemmer alt sit savn i den - også selv om han ikke har kontakt til hende - så er det ikke reelt overfor konen, at han fortsat følger Kirstens liv og færden.
Hvis der skal skabes ærlighed og åbenhed mellem manden og konen igen, bør han indrømme sit savn og så skal de arbejde sammen derud fra. Der bør INTET skjules for konen, for uanset hvad han tror, så skal hun nok mærke det eller som her - finde ud af det og det er langt værre.
Selvfølgelig skal hun ikke styre hans tanker. Men hvis han virkelig VIL sit ægteskab skal han nu til at være 100 % ærlig og det er han ikke, når han stadig følger Kirstens færden.
Og hvordan kan man undgå at tro, at de ikke stadig har kontakt, når det skal holdes skjult..

Lige nøjagtigt som det du beskriver, det har jeg prøvet på egen krop.
Min nu ex-mand havde også den psykiske magt over mig. Jeg blev gravid hurtigt efter vi mødtes og havde en god karriere, som jeg også ville passe. Der gik nogle år inden det gik op for mig, hvordan han var og der var jeg "fanget" i spindet og han havde den psykiske magt over mig.
Når han sammen med os, var han familiemanden, men med tiden fandt jeg ud af, at han var aldrig 100 % tilstede. Grunden viste sig så at være en elskerinde, som han åbenbart havde taget sig.
Uanset hvad jeg sagde, så fik han mig altid overbevist om, at jeg så syner og dum som jeg var, troede jeg på ham. I dag kan jeg se, at jeg var indoktrineret af ham, så jeg ikke troede, at jeg kunne stå alene med barn og karriere. Jeg var bange for hvad venner og familie ville sige, hvis jeg blev skilt og hvad med økonomien osv. osv.
Men til sidst fik jeg nok og fik taget beslutningen. Overhørte alle hans bønner om bod og bedring og flyttede og siden den dag, er det kun gået fremad.
Det har været en virkelig sej kamp og den har kostet mange tårer men i dag kan jeg sige, at jeg traf det rigtige valg.
Og min ex? Ja han flyttede sammen med elskerinden ... så nu må hun finde sig i den psykiske manipulering fra ham

Netop !!
Træf DIN beslutning. Gør ikke som jeg gjorde i flere år. Ventede på han besluttede sig.
Du får det først godt den dag, hvor det er DIG der træffer beslutningen over DIT liv

Må desværre give dig ret [:*(]
Min ex svor også, at han havde afsluttet forholdet til sin elskerinde og jeg var dum nok til at tro ham. Jeg så kun det som jeg ville se og ville ikke lytte til min intuition. Overbeviste mig selv om, at han ikke løj og den søvn lod jeg mig lulle heni i flere år.
Alle andre løj og min mand talte sandhed - var jeg fuld og fast overbevist om.
Nå men jeg blev klogere, tog skridtet og blev skilt. Det var hårdt men det bedste jeg nogen sinde har gjort for mig selv

men det kan lade sig gøre og man kan altså også få et fantastisk godt liv bagefter.
I dag fortryder jeg kun, at jeg ikke tog skridtet første gang jeg fik min mistanke mod min mand.

til din intuition. Den tager ikke fejl.
Man kan ikke være 100 % til stede i sit ægteskab, hvis man samtidig her noget kørende ved siden af.
Jeg var selv for langsom til at acceptere at min intuition havde ret. Men heldigvis fandt jeg ud af at lytte.
I dag har jeg det godt. Har fundet en kæreste igen - dog bor vi ikke sammen - men tilliden til et andet menneske er langsomt ved at indfinde sig igen

For nogle år siden havde jeg en elsker, som samtidig var en rigtig god ven.
Grundet mange forskellige ting - bl.a. den fysiske afstand mellem os - gjorde at vort forhold langsomt ebbede ud.
Men stadig den dag i dag - efter en del år efterhånden, så har vi af og til kontakt med hinanden. Jeg ved, at jeg står under en mands navn på hans telefon og vi ringer eller skriver ind imellem til hinanden og hører hvordan det går. Og hvis jeg er i nærheden af hvor han bor, så mødes vi også. Ikke til sex men til middag og snak. Samtidig er der stadig masser af kys og kram mellem os. Vi ved begge to, at det aldrig bliver os men stadig den dag i dag, er vi utrolig glade for hinanden
Og han er stadig gift, hvor jeg til gengæld valgte at blive skilt. Han vil stadig gerne, at vi havde et forhold, men jeg vil ikke og det har han accepteret.

Ja, på dit indslag kan jeg høre du har det fint med et "venskabeligt" forhold til tidligere elsker. Jeg vil gerne minde dig om, at der er en grund til at du står under en mands navn på hans tlf. Og der er en grund til at han stadig er gift. I mine øjne er han en løgner og jeg ville aldrig være ven med en løgner. Du går også over stregen, og jeg må spørge mig selv hvad du får ud af det?
Er der overhovedet ingen af jer der synes det er forkert overfor hans kone?🙁

for der bliver ikke mere imellem os, end det der er nu.
Og ellers vil jeg ikke kommentere mere, da det ikke er mig det handler om. Jeg fortalte trådstarter hvordan jeg har oplevet en utro mand og hvordan han gerne vil fortsætte, selv om vi kun er venner nu.

Skal en partner bestemme hvem man må være venner med,
Som jeg læser det er det jo kun venskab.
Venskab burde være ok selv i de svageste parforhold.
Men løgn er ikke ok.Det er forkerte grænser heller ikke. 🙂

men jeg må indrømme, at konen ikke ved det.
Hun har aldrig vidst, at vi kendte hinanden, selv om vi har fulgt godt med i hinandens liv. I dag er det kun venskab, måske kun mest fra min side, da han jo gerne vil mere, men vi er venner - gode venner.
Og selv om han ikke er utro længere, så er der løgn i deres ægteskab - det er ganske rigtigt.

Og det er bedrag i min verden. i et parforhold skal man være åben og ærlig. Man har lov til at have noget for sig selv, det er rigtigt. Men man har ikke lov at mødes med en ex-elskerinde i smug og kysse og kramme. Det er som om I kun vil have cremen og så kan konen få lov at lave det sure.
Jeg indrømmer at jeg er moralsk, men i mit univers er man enige om spillereglerne og det er din elsker og konen ikke. hvis man skal have flere partnere, eller flere man kysser på, så skal man være enige om det, ellers slut!!!! Kald mig bare en sippe, jeg er ligeglad. Jeg er et åbent menneske, som rummer meget, men ikke løgn!!!!!

Elskerinden skriver i tråden "den anden side" ??
Det synes jeg da er langt værre... Der har manden taget hele skridtet og ses stadig og lader til at være i forbindelse med sin elskerinde dagligt, selv om om han har lovet konen at stoppe. Er det ikke en større løgn og mere umoralsk?

Man kan ikke gradbøje en løgn og dermed tale om løgnens størrelse. En løgn er en løgn. Din elsker vil faktisk gerne have et forhold til dig, så hvis han havde muligheden ville han have et forhold til dig, jeg synes det er et stort svigt. hvorvidt det er større eller mindre end hvad andre har gjort eller gør, skal jeg ikke komme ind på. Det er i hvort fald i samme boldgade. Jeg håber for dig, at du finder en anden at være fortrolig med, for jeg synes det er synd at spilde sin tid på en der i bund og grund ikke er ærlig. Du har gjort dig selv til en del af et uærligt spil.

Har du fået tænkt og hvad vil du gøre?
Mange tanker herfra

Kom videre i dit live inden han stjæler mere af din dyrbare tid. Du skal mene om dig selv, du er mere værd end løgne og bedrag. En gang en løgn fra os utro, så vil det fortsætte i en eller anden grad resten af jeres ægteskab.
Er det kærlighed du har til din mand eller er det tryghed du har fra din mand. Hvordan kan man elske en mand som tydeligvis viser han ikke har interesse i dig som person i forhold til det at elske? Er det at elske? Jeg tror det næppe, mon ikke du er bange for din fremtid alene, for hvad så nu. Du skal vælge dig selv til og fravælge din mand som intet godt giver dig, som jeg ser det.

Hvis han tror at han kan retfærdiggøre at være dig utro, skal han da bare ud!
Han tager jo røven på dig gang på gang.
Jeg bliver fandeme så harm når jeg læser sådan nogle indlæg. Der er alt for mange gode mennesker ude i det ganske danske land, som lader sig udnytte af hensynsløse idioter!

Er du kommet lidt ovenpå igen.

efter en tiltrængt ferie og afstand til det hele. Men helt ærligt synes jeg ikke, at jeg kan finde ud af at sætte mig selv først og holde fokus der.
Kontakten til manden var sparsom og det var tydeligt, at han var ligeglad med mig. JEG burde være ligeglad med, hvad han tænker og mener. JEG burde være koncentreret om mig selv og hvad jeg ønsker og har behov for. Men jeg kan kun finde ud af at søge efter et eller andet sted, hvor der kan findes et kompromis. Kompromis lyder flot men i virkeligheden er det jo nok, at jeg får diskuteret så meget med mig selv, at jeg finder en måde at leve med det hele på. Selvom det gør mig ensom og af og til livstræt.
Tak for de mange svar, men jeg er vist lige så håbløs som før. *SUK* [:|]

Hej igen
Du er nok som det første nød til at beslutte om du vil blive eller du vil gå.
Men løsningen er den samme,Du skal rede dig selv.
Stop.Hold op med at løbe i hamsterhjulet,når hjulet holder stille så stig ud af det.
Se op solen skinner.😃
Gør noget for dig selv.
Gå til salsa, find gamle venner, gå i byen, gør noget uden ham.
Han har magt over dit sind,så længe du er i hjulet.
Men hjulet er kun inde i dine dine tanker.Hvor længe vil du løbe rundt i det.
Hvis det lykkedes dig at stoppe hjulet ,har han ikke længere magt over dig.
Så er du fri.
Fri til at gøre som du vil,med eller uden ham.😉

Forstår sandelig godt dine skiftende følelser, for jeg har været i næsten samme situation. Men lad mig sige det med det samme - jeg kom langt om længe fri og det er skønt.
Min mand var utro gennem længere tid, inden jeg opdagede det. Havde det på fornemmelsen men ingen konkrete beviser. Han var god til at få mig overbevist om, at det var mig der "så syner", når jeg begyndte på det. Selv da jeg stod med beviser i hånden om, at han havde kontakt til hende, påstod han, at det kun var samtale de havde... og jeg valgte at tro ham. Han var SÅ overbevisende.
Efter et par år fandt jeg så ud af, at de stadig havde kontakt og jeg konfronterede ham med det. Igen fik han mig overbevist om, at det var mig der var fejl på den og at han da aldrig kunne drømme om at se en anden kvinde.
Vi levede et godt liv - syntes jeg. Vi arbejde, holdt hus og børn og levede fritiden sammen. Han var en rigtig god far og tog sig meget af børnene og vi var så og sige sammen om alt i huset og i fritiden.
Kunne godt se på ham, når han troede sig ubemærket, at han ikke var fuldt tilstede, men slog det hen.
Da der var gået 5-6 år kunne jeg ikke mere og jeg fik mig revet løs. Hvordan jeg fik kræfterne til det, ved jeg ikke, men jeg fik det gjort. Og det viste sig, at han kort tid efter flyttede sammen med "hende" og at de havde haft noget kørende i alle de år, hvor han havde benægtet det.
Jeg har været igennem et helvede i mit ægteskab og det var hårdt at komme ud af, men i dag kan jeg se mig selv i spejlet og smile og sige "jeg gjorde det sq". Jeg har valgt ikke at blive bitter på min mand, da vi har børn sammen, men ud over børnene taler vi bestemt ikke sammen.
Så du kan godt !! Stol på dig selv og din intuiation. Lad dig ikke vildlede af din mands søforklaringer men stol på dig selv. Der er kun én til at hjælpe dig og det er dig selv !!
Held og lykke
Kram

Hvis løgnen er vigtigere end konen, så må og skal man videre i livet for sin egen skyld, så en god beslutning du tog efter min mening.
Selvom ting tar tid, så er det klart min overbevisning, at mange føler sig så trådt på og mister så meget selvværd og tillid til sig selv og andre, at det ikke værd at blive i et ægteskab efter utroskab. De fleste vil gerne kunne komme videre, men de fleste havner i en situation, hvor det gør så ondt hele tiden at det overskygger glæden ved tilværelsen og ægteskabet.
Som du skriver stol på dig selv og din intuition, men du skal også våge at lytte til dig selv og din intuition, og føre den helt ud i livet. Du har kun et liv, så lev det som om det var dit, og du har fået det foræret af 2 mennesker som vil dig det bedste her i livet. Du skal også ville det bedste for dig selv, så du skal turde og ville stole på dig selv, så gør andre det også, men ikke før.
Jeg vil give dig en position held og lykke, og lidt mod med i dit videre liv.

Jeg har læst og læst på de mange indlæg og er glad for al den respons, I giver mig. Det er RET flot at I vil dele jeres oplevelser og tanker, og formentlig gør det, fordi I ønsker mig - en vildt fremmed - det bedste. Hatten af for det!
Jeg har en spirende fornemmelse af frihed. Frihed til at være komplet ligeglad med, hvem han er, fordi jeg kun vil have det af ham, jeg kan bruge. De rådne dele kan han selv tage sig af, for dem vil jeg ikke slæbe rundt på. Det er HANS valg at have rådne dele, og han kan ikke påtvinge mig dem, når jeg ikke vil have dem.
Jeg føler, at jeg er ved at give slip. Spørgsmålet er så, om dette er begyndelsen på enden? Hvis han bliver mig ligegyldig og jeg kun tager det, jeg vil have, når jeg vil, forsvinder en meget stor del af vort fællesliv. Det er så også de dele, jeg ikke kan lide ved ham, så det er ikke så svært at slippe dem. Lidt a la "Det må han sq selv rode med."
Jeg gider ikke bruge en hulens masse kræfter på at indordne mig, tilpasse mig, udglatte osv. osv. med begrundelsen at vi jo skal være et "os" og fungere på alle planer sammen - overfor hinanden og overfor alle omkring os.
Jeg føler så også samtidigt, at mit behov for altid at være åben og ærlig svinder. Det er mit liv, og jeg gør, som jeg vil. Jeg behøver ikke stå til regnskab overfor andre end mig selv. Ryger der nogle finker af fadet undervejs, er det bare ærgerligt, men jeg fandt det nok ikke nødvendigt at holde på dem.
Tankerne kører og kører. Sådan har jeg det lige nu. Jeg prøver at tage tankerne og følelserne til mig, og fornemmer at det giver mig frihed; at det fjerner de kvælende lænker, jeg ikke vidste, jeg havde omkring mig. Før nu.