Kill that cat

- nej det mener jeg selvfølgelig ikke. Jeg kan godt lide katte, men den her - den udfordre godt nok ens rummelighed. 😮
- Der er stor set ikke noget i hjemmet, der er gået ram forbi. Sidste nye udvalgte krassebræt er en lædersofa. Inden "lillemis" kom dertil, var det spisebordsbenene, reolen, lågerne på badeværelset, klædeskabet, den ene højtaler, tapetet i stue og entré og så selvfølgelig samtlige døre. Han har boet her i to måneder - eller rettere ikke HER, men der. Før den tid boede han alene med sin "mor", men hun er nu flyttet ind hos kæresten og lillemis er selvfølgelig rykket med. Det er hans krassebræt også, men det har overhovedet ikke hans interesse.
- Hvad hulen er der med den kat? Jeg har selv haft katte og for den sags skyld også killinger, så der har været fyldt godt op i perioder. Jeg har ét møbel, hvorpå det kan ses og det er den eneste ulykke min allerbedste hankat har udsat mig for. Mine katte har altid haft mulighed for være ude og inde som det passede dem, men den her lillemis har boet i et sommerhus de første 7 måneder af sit liv og er så flyttet ind på 4. sal uden mulighed for at komme ud overhovedet - undtaget selvfølgelig lige da han valgte at hoppe ud af vinduet, men det var vist ikke en ubetinget succes og kostede et par dage på dyrehospitalet. Alligevel forsøger han hele tiden at smutte med ud, når en dør eller et vindue åbnes.
- Jeg tror det er omplantningen, der er problemet. Jeg er egentlig mest tilbøjeligt til at synes, det er seriøst synd for den kat. Jeg har vist altid syntes, der var noget mystifistisk ved de der indekatte, men for ham her må det da være endnu værre, når han har prøvet andet. Jeg kunne ikke drømme om at have en indekat, men et er holdning en anden ting er hvad der er ret og rimeligt at udsætte dyret for.
- Nu er situationen så bare, at kæresten, som har lagt møbler til, synes katten skal flytte på landet, men lillemisses mor, synes hun flytter (tilbage) for sig selv med lille mis - også i en 4. sals lejlighed.
- Nu spørger de, gudhjælpemig, hvad jeg synes. Jeg synes da godt nok det samme som kæresten, men det kan jeg ikke så godt bare lige sige, fordi kæresten og jeg er nært beslægtede og mine tilkendegivelser meget nemt kunne blive opfattet som loyalitet overfor ham.
- Hvad gør man her? Hvordan ville I løse det, hvis I var det par?
- Han siger, det er synd for katten og at den ødelægger ting i frustration over at være lukket inde.
- Hun siger, når man har anskaffet sig et dyr, kan man ikke bare afskaffe det.

Hvis katten fra fødslen har været vant til udelivet, kan man ikke bare hive den ind på 4. sal (eller en hvilken som helst anden sal, hvor der ikke er fri adgang til udendørslivet) og forvente, at den bare vil tilpasse sig.
Dens adfærd viser jo tydligt at den keder sig, og længes ud. Kun katte der aldrig har prøvet at være ude, kan tilpasse sig livet i en lejlighed. Og så kan det endda stadig gå galt. Har selv engang haft en kat der aldrig havde været andet end indekat. Den "græd" konstant i vinduet. Den var restløs og mijavede nærmest i døgndrift, og sad i vinduet (på 4. sal!) og nærmst hylede for at komme ud. Den endte med at tisse overalt, den rev og bed mig, og blev mere og mere aggressiv. Det var simpelthen så synd, for det var jo tydligt, at den bare ikke trivedes indendøre.
Og hvem vil overtage en kat med en aggressiv adfærd? Ingen. Jeg endte med at måtte aflive den. SUK!
Har så siden haft en anden kat, som stortrivedes med indelivet, og som ikke var særligt vild med at skulle ud (når min datter gerne ville gå tur med den i selen), så selvfølgelig findes de. Men det er bare ikke alle katte der kan det, og det er man nødt til at indse.

kan godt forstå det gør dem på, forstår ikke helt om han har mulighed for at komme ud nu? eller om han er indekat.
han har måske været forvandt, mors lille baby som nu pludslig skal dele sin ejer med en anden...er ikke alle der bryder sig om det og flytning kan tage rigtig hårdt på nogen.
min tøs fik jeg vel i august... hun er omplaceret i aldren af ca.1½ år, først da hendes "mor" flyttede sammen med kæresten og så da de måtte skille sig af med hende da han fik allergi.
De første par uger gemte hun sig under sengen og kom kun ud når hun skulle på potten eller spise/drikke.
De næste par uger var hun total krigs/psykopat kat og slog ud efter alt og alle, hun kunne ligge pænt og sove og hoppe lige op i hovedet af min datter.
Nu efter et par måneders tålmodighed er hun som hun var da jeg så på hende, fantastisk kæle og snaksalig og kommer rendende efter mig hele tiden.
nogle gange kræver det nok bare tålmodighed og irettesættelser, tror det er rigtig vigtig det er "mor" og ikke "far" der skælder ud, især hvis missen er jaloux.
men er det fordi han tidligere har været ude kat, og nu pludslig skal være inde forstår jeg ham godt. for min 2. kat kunne jeg heller ikke holde inde da han havde været udekat før.
skal man have indekat skal de helst ikke have prøvet at være ude.
håber det giver mening, blev da til en mindre stil

kunne du ikke finde en gård der ville have ham?

Jeg prøvede alt muligt for at få ham afsat, men når jeg fortalte hvorfor, var der ingen der ville have ham. Og jeg havde ikke lyst til at lyve om hvorfor, det ville jo sætte mig i et utroligt dårligt lys, og ikke gøre livet bedre for katten.

Hvis du komme seletøj på dem, og gå
tur i det fri. Selv større kattedyr kan
acceptere den løsning, hvis ejerne
ender i en lejlighed.

sendes på landet,da den er opdraget som en udekat,og det er egoisten i pigen som vil beholde katten,og dermed næsten udsætte den for dyrplageri.
Lille kat på vejen,hvis er du?Jeg er sgu min egen,er åbentbart et ordsprog pigebarnet ikke kender.

der med een enkelt undtagelse har været udekatte og meget selvrådende, så har jeg ikke nogen meninger om en kat SKAL være ude eller inde-mis. Kommer helt an på den enkelte kat og miljøet i øvrigt. Din historie handler vist om at det ikke er katten, der er forkert men kæresten. - Så min konklusion er at 'hun' tager sin kat og flytter; - muligvis efter at have givet den forsmåede hankat en kompensation for sofa-hærværket. Hvis 'han' var den rigtige, havde 'hun' nok fundet et nyt hjem til katten, mon ikke?

- den her er altså begyndt at rive. Hun prøver at give katten opmærksomhed, når den laver noget den ikke skal og hun gør den absolut ikke noget, stryger de over ryggen eller lign. men i situationer får hun så "rivet" i stedet for objektet, den er igang med.
- Den tissede også overalt, og det er jo under ingen omstændigheder til at holde ud, så da fik hun den kastreret, men det er ikke helt holdt. Han synes dynen er alletider sted.
- Jeg føler mig da overbevist om, at få katten bedre forhold - altså kan komme ud, så vil den adfærd ændre sig. Han var en okay sød kat, da hun boede i sommerhuset med ham. Dengang havde hun iøvrigt to katte, men kun den ene gav hun væk, da hun flyttede ind til byen. Det er så kun knapt en måned, hun har boet i den lejlighed inden hun rykkede ind hos kæresten.

- men den vil absolut ikke være i nogen sele....Det er næsten værre end at give den vand.

- som sagt har kæresten forsøgt sig med en sele og gåtur, men katten bliver helt desperat over selen.
- Den har accepteret kæresten og lægger sig lige så ofte hos ham som hos hende, men det meste af tiden sidder han som sagt i vinduet, ved terassedøren eller går rundt og mijaver.
- Dit indlæg giver sagtens mening. Det gør de andres såmænd også - når vi snakker kat ude og inde, men parforholdsdelen er ligesom ikke rigtig berørt og den er jo egentlig hovedproblemet. Ville I, hvis det var Jeres kat sende den på landet. Ville I hvis det var Jeres hjem, synes det er okay med de ødelæggelser? Ville ødelæggelserne være bagateller i forhold til at I faktisk er møgforelskede i pigen?

- til hende, da hun flyttede til byen. Det var inden kæresten var aktuel, men hendes kommentar er, at nu skal jeg ikke gøre det værre end det er - altså med at være synd for katten.
- Jeg har altså ikke gentaget den holdning. Jeg er blevet meget meget tavs i den her sag, for det er som at gå på æg.....

- det er jo derfor de har problemet.... (så havde der vel bare været pakket) - og derfor de kommer rendende her og vil have de vises sten, hvor jeg så skulle have dem fra.
- Jeg kan jo kun se på katten og konstatere jeg ville sende den på landet, men hvad nu hvis jeg ikke tyder symptomerne korrekt? En anden ting er, at katten er født på en gård. Den har så boet i sommerhus de første 6-7 måneder af sit liv og nu er den så knapt et år.

Nu ved jeg ikke hvor gammel lillekatten er, men der er måske en løsning. Når mine katte er lidt for sjove, sætter jeg en feliway i stikkontakten nogle uger, jeg synes det hjælper.
Det er nogle feromoner, der så kommer ud i luften og minder om morkatten, tror jeg. Det kan være det er en løsning.

Løsningen er her.
Han anskaffer sig en fugl i et bur.😉 Derefter vil katten konstant sidde ved buret, hvor så også dens krassetræ er er.🙂 Så kan den lære det.😃 Fred og ingen fare.😮
Den er jo svær. Alle har ret, men kun en kan få sin vilje.[:*(] Mandemåden at gøre det på, ville jo nok være at præsentere hende for nogle regninger på de "forbedringer" der med jævne mellemrum skal foretages.😖
Ulempen er nok, at hun vil synes der er lige lovlig meget økonomi i den fyr der.[:*(]
En anden mandemåde at gøre det på, ville være at give hende ret i at hun skal flytte tilbage hvor hun kom fra. (Husk endelig at sige, det var hendes forslag😉) Lad det gå ud over hendes møbler og så når tiden er moden (katten er faldet til ro), så flytte sammen. I mellemtiden kan han så bare nyde at komme i hendes hjem som gæst, mens HENDES regninger til katten hober sig op. Alternativt at de bruge hans møbler, når de flytter sammen.
Det forudsætte naturligvis, at de ønsker at blive sammen, selv om de ikke bor sammen. De måneder fra eller til burde vel ikke betyde noget.🙂
Men den er svær. Selv om dyr kommer i anden række, så holder man jo nogle gange af dyret.
Spørgsmålet er vel snarere, hvordan man kommer over den mentale barriere.

venlig hilsen
Grøn

ud på landet med den!
For mig ville det være helt klart, at katten ikke trivedes hvor den var og burde have et nyt hjem med eller uden mig! - Det var det, der fik mig til at mene, at katteejeren holdt mere af katten end af kæresten

men surt :s

er rigtig mange der bliver sindssyge/får stress/bliver rastløse...
min den gamle kan ikke holdes inde...forsøgte i 2-3 måneder til jeg opgav... han stod bare ved vinduet og skreg rigtig højt hele tiden så var ikke til at leve med, så nu kommer han ud :)

savnet af den anden kat?

kan godt se jeg lavede emnet om til det handlede om katten.
men katten var der først..og man får ikke bare et dyr for at afskaffe det igen...ligesom med børn..
MEN der skal være grænser, og de skal sættes på plads.
det er ikke okay den ødelægger alt, ville jeg heller ikke finde mig i, ville blive tosset hvis mine katte ødelagde noget af kærestens ting eller kærestens hund ødelage mine hvis vi flytter sammen.
forstår godt desperationen, kommer selvfølgelig an på alle parters følelser for hinanden, er katten hendes barn SKAL den bare være der og så forstår jeg godt hun hellere vil bo et sted hvor den kan komme ud.
elsker han hende må han så være klar til at flytte et sted hen hvor de alle 3 kan være glade.

dvs hun flyttede til byen uden mulighed for katten at komme ud før kæresten var aktuel??
lavede den også ballade der??
men ja er helt klart synd for katten, den skal ud hvor den er vandt til at være!
når de først har haft ude livet er det svært at gøre dem til indekatte og meget få kan.

Nu er den vel kastreret/steriliseret, hvis ikke, så bør dette være første skridt for at se om dette får den til at falde til ro.
Ellers ville jeg se tiden an i en 3-5 mdr. til. Meget af adfærden kan være killingeadfærd, der vil forsvinde af sig selv, når katten bliver mere moden.
Sker dette ikke og er den kastreret/steriliseret og vant til at være ude fra dengang den boede i sommerhuset, så vil jeg mene, at det er bedst for katten at bo et sted hvor den har mulighed for at komme ud.
Jeg har også helt klart den holdning, at når man har anskaffet sig et dyr, så kan man ikke bare afskaffe det efter forgodtbefindende, men det bør ikke ske på bekostning af dyrets velfærd og trivsel.
- ejer af både indekatte og udekatte

- forslag til at kommer over den mentale barriere?

- men da var svaret at det havde hun fundet til den ene, men hun ville ikke af med begge to.

- der er problemet i parforholdsidylen lige nu, så det går nok...😃
- Til gengæld går den der med "katten var der først" ikke helt rent ind, for det var ikke et problem, at der kom en kæreste ind i billedet. Hun lavede - syntes jeg - problemet allerede da hun flyttede en 6-7 måneders kat fra landet til 4. sal. Det var hans eget forslag at hun tog katten med ned til ham, fordi den stort set altid var alene.
- Ville du virkelig sige til ham, lady-icarus at hvis han elsker hende, så må han være klar til at flytte...???
- Han bor i en ejerlejlighed, han overtog 1. januar. Iøvrigt en absolut drømmebolig, for hans vedkommende. Med den præcist ønskede beliggenhed. Den handel har taget et halvt år at få på plads. Og i øvrigt med en tagterasse, de nu ikke kan bruge, fordi bettemis ikke vil acceptere tyngdekraften...
- Hun flyttede fra sommerhuset ind i sin lejelejlighed (på 4. sal) den 1. februar med katten. Hun har så været mere i hans lejlighed end i sin egen og derfor foreslog han hende at hente katten. Den var jo stort set altid alene. Så det der med "barn" ved jeg ikke rigtig. Hun flyttede i sommerhuset som en midlertidig løsning, da hun flyttede fra sin tidligere samlevers hus - og efterlod iøvrigt 3 katte der, men anskaffede sig så to nye. Skulle han så sælge sin lejlighed? Eller skulle hun finde et nyt hjem til katten, - så i hvert fald han og katten (det er 2 ud af tre) kunnne blive glade.
- Jeg er 100% enig i, at dyr af- og anskaffer man ikke b a r e. Derfor skal man tænke sig om. Man kan godt, selvom man tænker sig om, lave en fejl, men skal man så fastholde fejldispositionen, eller skal man se at få rettet fejlen?

- kan man få noget til stikkontakten der dufter af skov og nyslået græs?😃

Nu kender jeg ikke parret, men hvis hun flytter for sig selv, (som er hendes eget forslag), og hun ellers var indstillet på at flytte ind hos ham, så vil der ikke gå ret lang tid, før hun kan se komikken. Bare et gæt, hvis følelserne er der for at flytte sammen.
Katten kan så vælge at falde til ro. Problem løst, da han vel ikke har noget imod katte som sådan?
Hvis katten vælger IKKE at falde til ro, og hun stadig gerne vil flytte sammen med ham, så er det et spørgsmål om tid før hun bliver mør, og får katten ud på landet, og hende hen til ham.
Måske er de så heldige, at hun under forberedelserne til flytningen, standser op, og kommmer på andre tanker, da skridtet alligevel er for stort??????
Sådan forudser jeg, at reaktionerne vil være under de forudsætninger, men du har sikkert en bedre kendskab😉 til de unge mennesker.
Bagefter skal man nok være lidt varsom med, at bruge humor, når der snakkes om 2 huslejer osv. Kræfterne kan bruges på, at glæde sig over hun blev mentalt klar til at komme væk med katten. Hvilket er en god ting.
Skulle flytningen (som hun selv har foreslået, husk det) gøre, at de går hver til sit, så har de begge lært noget.
venlig hilsen
Grøn

Løsning 1: Hun flytter med sin kat
Resultat: Katten får ikke bedre forhold, den er stadig på 4. Hun bliver ked af det, for hun kommer itl at savne kæresten. Kæresten bliver ked af det, for han kommer til at savne hende.
Endnu et ødelagt forhold.
Løsning 2: Katten flytter på landet.
Resultat: Katten bliver glad for sine nye muligheder. Hun bliver ked, fordi katten ikke længere er der. Han bliver glad for han får ikke sine ting ødelagte og han kan bruge sin tagterasse.
Forholdet er ikke ødelagt pga en kat.
Kan du ikke stille det sådan op?

- Der er fundet en løsning. Katten er flyttet på en anden 4. sal, men sin kattemor.