kvinder: Går jeg over stregen

jeg har været sammen med min kæreste i ca 14 dage. jeg hoder meget af hende og vil ik miste hende.
men vi har et lille problem.
hun har en hund som altid ska ligge i hendes seng.
og jeg hader hunde. lugten af dem og deres hør som flyder.
generelt er jeg meget sart og vil ik ligge i hendes seng pga hun ligger/ har lagt der..
kæresten har inviteret mig hjem til hende for første gang på lørdag.
men hendes hund går rundt over det hele i huset. og som jeg sagde jeg før så hader jeg hunde. og så er jeg faktisk også lidt bange for dem.
men kan jeg tillade mig at sige at jeg ik vil ligge elle sidde i hendes seng pga hunden har været der.

det skal lige siges hun elsker den hund for vildt

hvordan takler jeg dette

Den omhandler undertegnede, to piger der skulle have et lift hjem, og den enes ruhårede hønsehund.. Men jeg må nok hellere holde den for mig selv! Jeg kunne jo risikere at blive sat i bås med Mogens Kamre..

Hun trænger til et besøg hos en psykolog, for du har helt ret, hun elsker den hund FOR vildt! Ja det er faktisk temmelig ekstremt.
Hunden bør afsætes til et aflastningscenter efter den konstante belastning det må have været at have en så omklamrende hundesyg hun.

Jeg begriber ikke rigtigt hvilken streg der her er tale om?
Du ønsker ikke at dele køje med andre end hende og så er den vel ikke længere, det kan du ikke overskride nogen grænser med. Kun kan du markere dine egne grænser og skulle pigen, mod forventning, finde på at foretrække hunden, jaaaeh, så skal du måske nok seriøst overveje jeres muligheder for en fælles sremtid sammen.

Hvis i kun har været sammen i 14 dage, kan du vist godt regne med, at hun vælger hunden. Og i mine øjne er det dig, der er lidt tøset. Men der er jo ikke andet for end at fortælle hende sagen, og så må I hver især beslutte jer for hvad I kan leve med.

Så får du slet ikke tilbuddet om at ligge i hendes seng, så er dit problem med hunden løst.

Tjah. På den ene side - som en her på siden siger - hvis hun kan lide dig nok, vil hun forstå det...på den anden side: hvis du kan lide HENDE nok, ville du vel kunne forstå HENDE lidt? Men siden du skriver herinde, viser det selvfølgelig at du gør dig tanker, hvilket viser at du rent faktisk kan lide hende...
Jeg tror det er temmelig normalt for de fleste, at de ikke vil dele seng med en pige og hendes hund den første nat...At have sex imens kæledyr ser på, virker bare....tjaaeh....dumt?.....ulækkert?. en smule forkert. Jeg synes bestemt det er okay at foreslå at hunden ikke skal putte i dynerne med jer. Det er JERES tosomhed i skal dyrke, ikke en psudo-trekant...
Til gengæld kan du sikkert regne med at hunden vil, hvis den bliver lukket ude af soveværelset, kradse og klynke på den anden side af døren. Hvilket må være yderst generende! Det kunne næsten komme til at minde om en scene fra KLOVN eller SEINFELD, hvor du i sidste ende bliver nødt til at droppe hende, pga af en lille hund (specielt hvis rottegift eller elektricitet blev indblandet !! )
Jeg tror du blir nødt til at tage den med et smil, i stedet for ængstelse, og så tage den med det samme, i stedet for at vente en uge, der blir til to, tre, fire. Og så fortæl hende sandheden. Dog skal du udelade ord som "hader hunde" - "de stinker" osv...
Det er ikke sikkert hun vil forstå det. Hvilket du sikkert bliver nødt til at gøre hende klart, at DU er indforstået med. Så er hun nemlig også nødt til at vise forståelse overfor DIG, hvilket sikkert er svært for hende. Den bedste måde at få folk til at vise sympati for ens holdninger, er vel at fortælle dem, at du godt forstår, hvis hun ikke forstår dig, men at du simpelthen har det sådan som du har det. På den måde, "tvinger" du jer begge til at møde hinanden på halvvejen...
(og så kan du håbe på hendes glæde overfor hunden er fordi hun har haft den i så mange år, hvilket vil sige at den snart kreperer....hrm, hrm...)

mig og hunden ligger ik sengen på samme tid..
men jeg mener at hendes hund har lagt i sengen. og derfor vil jeg ik også ligge der efter hunden har lagt der

.....og se så iøvrigt bort fra alle de andre åndsvage kommentarer! Jeg forstår sgu` godt, at du ikke vil ligge i en seng, som er smask fyldt af hundehår (og hvad ellers sådan et krapyl nu efterlader).
Bliver hun mobset....too bad! det fortæller jo bare, at hun foretrækker hunden fremfor dig. Ikke særligt holdbart i længden, vel?
Pøj pøj med "opgaven" ;o)

bed hende skifte sengetøj. Jeg kan nu godt lide hunde, men bryder ville ikke bryde mig om, hvis min kvinde lod mig dele sengetøj med sin hund. Det er i min verden uhygiejnisk.
vh anonym

Jeg ville ikke engang overveje at gå videre med én der udtrykte had til et familiemedlem, efter bare 14 dage.
Og nej, jeg mener ikke du kan tillade dig at kræve noget som helst i din "kærestes" hjem. Det er hendes og hundens, og så må du indordne dig.
Jeg har, indtil for ganske få mdr. siden, haft hund hele mit liv og de har altid været en del af min familie. Mine hunde har altid sovet i fodenden af min seng om natten, og hvis en ny "kæreste" proklamerede at han hadede hunde og ikke kunne klare at ligge i en seng hvor hunden (måske) har ligget eller lægger sig i løbet af natten, så gad jeg ham simpelthen ikke. Det betyder nemlig at vi grundliggende ser forskelligt på sådan noget som nærhed, og det fortæller mig også at vedkommende har nogle skrappe fordomme omkring hunde. Det er sådan at jeg trives bedst med et kæledyr i hjemmet, rent mentalt gør det en kæmpe forskel for mit stressniveau i hverdagen og for mit velvære. Derfor ville jeg ikke kunne se positivt på en partner der ikke kan lide hunde.
Desværre må jeg ikke have hund hvor jeg bor i øjeblikket, men det at have hund har været en kæmpe støtte for mig i store perioder af mit liv. At have sådan en lille klump livsglæde at komme hjem til er simpelthen så livsbekræftende og glædeligt at det faktisk er ganske nedtrykkende ikke at have det. Tanken om at have et forhold til én der var fuldstændig lukket for at dele hjem med/anskaffe en hund på et senere tidspunkt er simpelthen ikke realistisk.
Det er ikke til at vide hvordan din nye kæreste ser på det, men hvis hun er så glad for sin hund, så bør du nok holde din mund.
En ting er at være bange for hunde; det er en ærlig sag og jeg viser selv hensyn til gæster der måtte have det sådan. Men at komme ind og kræve at ens nye kæreste sparker sin hund af h. til fordi man er for sippet til at tåle dens nærvær - det holder ikke.
Faktisk tror jeg ikke engang det er angsten der evt. vil få din kæreste til at slå bak, det er nok snarere den forudindtagede afsky du lægger for dagen, overfor hunden.