Kvinders psykiske terror.

Så mødte jeg ham igen,min gamle ven. Og hans kone.
Og deres nu efterhånden halvstore børn.
Han er jordens mest elskelige menneske.
Men igen oplevede jeg, at konen i alles påhør nedgjorde manden. Og børnenes foragtelige reaktion overfor deres far. Små søde giftpile om mandens i konens øjne uduelighed.
Det er han langtfra. Han er bestemt meget respekteret blandt andre mennesker.
Det er tydeligt at han stadigvæk synes, at hun er både klog og dygtig. Han taler altid pænt om hende. Og at han samtidig er ked af hendes utilfredshed og evindelige forsøg på at lave ham om.
Dette som oplæg til en debat om nogen kvinders metoder til at hævde/hævne sig.
Er der en særlig kvindekultur her?
Er kvinder særligt træske/udspekulerede?
Jeg ved alt dette er dynamit. Men jeg er oprigtigt nysgerrig, og vil gerne være klogere.
Så gør mig nu den tjeneste at skrive pænt og sagligt uden hadske indlæg.
the old baker

Jeg har selv en veninde som taler ned til sin kæreste. Hvis jeg var hendes kæreste, så ville jeg forlade hende.
Der kan ikke være meget respekt tilbage i forholdet, når man nedgører hinanden eller er "morsomme" på hinandens bekostning.
jeg tror bestem ikke at det er en kvindeting, har også oplevet mænd som taler meget grimt om deres koner. Mest når de ikke hører det. Det er oftest på deres arbejdspladser at de nedgører deres kone.

Det din gamle vens kone gør er helt sikkert forkert og bunder måske i virkeligheden i at hun selv føler sig utilstrækkelig eller ikke elsket. Men tag ikke fejl, nogle mænd gør nøjagtig det samme - mænd og kvinder har stort set de samme fejl - det er individet og ikke kønnet der afgør hvordan en person opfører sig.

.Til den stakkels mand, VELKOMMEN i Klubben.
Jeg tror, at det er kvinder med et mindre selvàrd
som gerne vil proeve at skinne igennem paa den maade.
Men vi mànd har brede skulder, har vi.

Jeg er sikker på at det er pænt ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder at tale kritiserende og nedsættende til sin partner, heldigvis er det jo ikke alle der finder sig i det. Udtrykket tøffelhelt kommer vel netop af at nogle mænd finder sig i hvad som helst, og opfattes lidt som lidt latterlige svage mænd der bøjer nakken. Jeg tror ikke at der findes tilsvarende ord for underkuede kvinder, men det er jo nok fordi at det fra gammel tid var sådan, at at manden var familiens overhovede og konen havde at rette sig efter hans luner, så der er også kvinder under tøflen. Sådanne mænd kunne/er nogle være hustyraner, og dem findes der stadig masser af.

Hej,
Jeg tror vi er mange mænd, og en del kvinder med indsigt i mænd, som genkender episoden.
Mine egne børn har heller aldrig haft ret meget respekt for mig, i en positiv forstand.
Mange steder, jeg kender bedst Grønland, er der stadig megen respekt imellem mænd og kvinder. For mig var det noget af et chock at komme tilbage til Danmark, hvor mænd fra mange kvinders side ikke mere møder respekt.
Det er ligesom vi er løbet over ende af alle deres anklagere om at være undertrykkere og hade kvinder. Din vens kone har det næppe godt, hun trænger meget til at blive gammeldags sat på plads. En del kvinder har godt af at blive sat grænser for, - bemærk 'en del'. Det gør dem mere trygge.
Du kunne ikke kommentere det, når du er til stede, at det ikke er rart at høre på for udenforstående??
Det er ikke let, ved jeg, det 'kræver sin mand', ok.
f

På nøjagtig samme måde som folk der mobber andre i skolen eller på arbejdspladsen.

næste gang, du høre hende nedgøre sin mand i offentlig forsamling. Måske tænker hun ikke over, hvordan andre mennesker opfatter hende. Det vil måske gøre hende flov, så hun tænker før hun taler næste gang. Spørg hende om, hvorfor hun er så utilfreds med sin mand, og hvorfår hun har sådan en negativ og nedladende holdning til manden.
Det bedste venner kan gøre, er at gøre hende opmærksom på hendes negative bemærkninger til manden. Måske får det hende til, at se på sig selv, så hun får en mere positiv holdning på sit ægteskab og på omgivelserne.

frustreret.
Der er konflikt mellem nogle af hendes behov.
Mobberi af ægtefællen er tegn på noget sådant.
Spørg hende, når du observerer den slags, om hvorfor hun dog taler sådan til sin mand.
Mon det er manglende kærlighed fra mandens side, der er een af årsagerne?

det var sgu på tide at der kom lidt om kvinders vold mod manden,selv om den ikke er fysisk er den mere hårdtslående end en flad øretæve,den psykiske vold rammer jo vores indre verden og gør mange gange større skade på vores personlighed.

Jeg har ikke nogen mening udover at det virker forkert.
Vil råde dem til at gå i familie terapi, eller at manden eventuelt får noget psykolog støtte i tilfælde af at han føler sig trykket ned psykisk.
Konen vil jeg råde til at få noget hjælp af sin læge, for, et ægteskab hvor en af partnerene nedgør den anden partner er jo helt forkert.
Mvh. Mig

hej oldbaker :-)
Jeg er ret ny her på sol, har kun skrevet et indlæg i en anden debat, desværre som anonym, og kan nu ikke slette mit eget indlæg,og genindskrive det under min nu oprettede profil-øv,- nå men til dit indlæg her.
Der er ingen tvivl om at din vens kone opfører sig rigtig kedeligt. du har fået rigtig mange fine og gode svar, som jeg kun kan tilslutte mig.
Hvordan din vens kone er indrettet kan jeg ikke vide, men som en anden svarer, så har nogle, ikke alle, - men nogle kvinder brug for kærlig dominans i hverdagen. De har brug for at vide at deres mand er en mand, og at han tør stå ved sine meninger, og sin egen identitet som mand.
det handler ikke om at undertrykke kvinderne, - som ved gud heller ikke skal undertrykke mændende.
Det handler om respekt for hinanden.
Måske ønsker din vens kone inderst inde at han sætter hende stolen for døren og fortæller hende hvor skabet skal stå. jeg ved det ikke, men måske.
Jeg synes det var en god ide om du snakkede med dem hver for sig og sammen, og konfronterede hende med hendes opførsel, som andre her også har været inde på.
Nogle kvinder ved godt at de er stride, og ønsker at blive sat på plads, men det er ved gud svært at acceptere også i sit hoved, især over for sig selv i disse tider hvor man skal være så lige både mænd og kvinder.
Men vi er forskellige, og må lære at acceptere kønnenes forskelligheder.
Sådan et forhold som jeg taler om kaldes DD eller domestic discipline, eller oversat til dansk disciplin i hjemmet, og indebærer at parterne naturligvis er ligeværdige og enige, og har en naturlig arbejdsfordeling i hjemmet ud fra hvad den enkelte er bedst til. derudover har kvinden erkendt sit behov for dominans, og har givet manden ret til at være mand og familiens overhoved med ret til at skære igennem når alt kokser. Men, men men, det kræver mod og indsigt, og ærlighed over for både sig selv og hinanden.
Nu har jeg ikke selv behovet, andet end at det for mig er meget erotisk baseret, men jeg kender en del kvinder som ærligt siger at de hellere vil have en kærligt ment endefuld i stedet for at ødelægge forholdet med skænderier. til gengæld ved de at deres mand elsker dem for den de er, og uanset hvad det så gør, og bagefter er der ingen sure miner eller nogen der bærer nag, og de kan igen tale normalt og pænt sammen.
jeg ved godt at det nok ikke er så populært at sige her i Danmark, men det er ikke så kontroversielt i f.eks england.
Der findes masser af DD sider på engelsk. men det er også ved at komme frem her i Danmark
Kærlig hilsen
Carmen

kan du læse mere om på www.kvinderikrise.dk
prøv at læse teksterne med "han" i stedet for "hun" og omvendt, og se om der er flere ting, der ligner, eller forekommer så ofte, at det faktisk er et tilbagvendende mønster.
Ofte kan det for ikke deciderede fagpersoner være svært at skelne mellem "almindelige parforholds konflikter", og så de frustrationer, nedgørelser, ydmygelser osv., der udøves ved psykisk vold og ved følelsesmæssig vold. Og hvis det er et psykisk voldeligt kvindemenneske, han har til partner, så hjælper almindelig parforholdsterapi IKKE EN DØJT.
Det er en helt anden psykologi der i så fald ligger bag, og som handler om magt og kontrol, ogikke om konsensus og fælles vej frem.

hører til i bdsm verdenen.
Altså samme sted som sadisme og masochisme og dominans og underkastelse.
Det er ikke et ligeværdigt forhold, men et forhold med et forhold hvor begge parter er så skæve, at de har aftalt den skæve magtbalance og afstrafninger osv.
Det er skidefarligt, fordi intet menneske kan være så meget inde i andres behov, at de kan sørge helt for en anden. Og da slet ikke hvis manden (som den dominante) ikke er både ekstremt empatisk, ekstremt lyttende og omsorgsfuld osv.
uha uha, tænk at du tror det er noget der kan overføres til et normalt liv, det lyder usundt.

Ja en hel del mener at DD hører til i BDSM verdenen, og ja det gør det på sin vis også.
men hvad er et normalt liv? er det sådan som du lever livet? eller mener du at BDSM i det hele taget er usundt?
Det normale har vide grænser, og jeg har ikke udtalt mig om at DD kan over føres til ethvert forhold.
Men ved at det kan fungere i de forhold hvor parterne er enige og begge har erkendt og accepteret at de altså er skruet sådan sammen.
Ja det kræver at manden er i besidelse af enddog meget stor indsigt og empati, og det kræver mod af kvinden at erkende sine behov, for der er vitterligt kvinder som har det behov.
For mig personligt så ligger mit behov netop udelukkende på det erotiske plan, og jeg kunne ikke forestille mig selv at leve i et rent DD forhold, og det ønsker heller ikke min mand. Men derfor kan jeg godt have tolerence og forståelse for andre som har det anderledes.
Og jeg tror såmænd ikke de kvinder føler sig spor undertrykte, - tværtimod kræver det at hun er enddog meget stærk. Stær psykisk, og at hun netop har sin egen mening og vilje til at ville leve i sådan et forhold. Jeg tror det er langt sunere at erkende sine behov frem for at undertrykke dem, blot fordi det er politisk ukorrekt.
Personligt mener jeg at den rene DD er en livstil, som ikke har noget med den erotiske dominans og BDSM at gøre, men også der ved jeg at mange andre er ret så ueninge med mig.
jeg bryder mig personligt heller ikke om det man kalder 24/7 BDSM, da jeg personligt mener at det kan ende rigtig galt. Men DD forhold bygger på noget helt andet også selvom det vel kan kaldes 24/7, men det bygger i høj grad på kærlighed og tryghed, og bevidstheden om at man er elsket uanset hvad man så foretager sig.
Prøv at forestille dig en kvinde som i bund og grund altid er en rappenskralde og hun bliver forladt den ene gang efter den anden, fordi manden / mændende i hendes liv bare ikke orker at tage konfrontationerne op med hende. men den dag hun så møder en som tør sige at her gik hun altså over grænsen, og han samtidig formår at vise hende at selvom hun er hysterisk, så elsker han hende alligevel, men måden at få hende ned på jorden kan altså være at vende bunden i vejret på hende. Og det er måske i sådan en situation at hun får ro i sit sind, netop fordi hun mærker at der er en grænse for hvordan man kan opføre sig, men derfor behøver det ikke at betyde at hun ikke er elsket.
Jeg har ikke selv behovet på det plan, men ville helt sikkert foretrække en kærlig endefuld på rette tid og sted frem for at blive forladt igen og igen.
Men naturligvis har du da lov at være uenig med mig, - det er vel det der er meningen med debat:-)
Kærlig hilsen
Carmen

du spør til det "normale". som jeg er helt enig i selvfølgelig har meget vide grænser.
Men lad mig citere dig:
>>..., men ville helt sikkert foretrække en kærlig endefuld på rette tid og sted frem for at blive forladt igen og igen. <<
F.eks lige sådan en tænkning, er ikke normal.
Alternativet til at løse en konflikt i et forhold med en røvfuld, er ikke at blive forladt.
I et "normalt" forhold er det give-and-take, konsensus, nogen gange mere som man selv vil, andre gange som partneren helst vil. Men sgu ikke en erotisk røvfuld...
På samme måde vil hvert DDforhold have andre lign. skævheder, der "løses" ved (evt. erotisk/ sexuel) afstraffelse...
bla. derfor synes jeg man bør få mere selv indsigt hvis man havner i et decideret magt/ underkastelsesforhold. Men det er bare min mening....