Kæresten læser mine smser og er meget jaloux ...

Hejsa allesammen
jeg skriver fordi jeg har sådan en træls følelse i kroppen lige nu, min kæreste og jeg har været sammen i snart 3 år nu og vi har en dejlig søn sammen som bliver et år til April.
Mit problem er at min kæreste er MEGET jaloux, han læser mine smser, tjekker min facebook når jeg ikke er hjemme og så kan han slet ikke have at jeg taler med andre fyre. Det er ikke sådan at han bliver sur hvis jeg taler med andre men han virker irreteret og trist.
Det skal lige siges at han altid har kunne stole på mig, jeg kunne aldrig i mit liv drømme om at være ham utro eller noget i den stil, jeg har snakket med ham om det mange gange, hver gang siger han at han nok skal prøve at lade være med at være så jaloux men ja intet ændre sig...
Jeg syntes selv at jeg er rigtig god til at fortælle ham at jeg kun elsker ham og at det virkelig er ham jeg vil dele resten af mit liv med.
Jeg overrasker ham med rejser og weekendophold og ja alt det som jeg mener en kæreste skal gøre men ja jeg føler ikke jeg kan gøre mere for at overbevise ham om at han virkelig er den eneste for mig.
Nogen der kan komme med et råd???

have professionel rådgivning, hvis det ikke hjælper at snakke om det, og at der ingen grund er.

samme med min ex kone. Hun var også "sygelig" jaloux. Hun mente også jeg havde gang i 117 ting, selv om jeg absolut intet gjorde udover at passe mit arbejde. Det var medvirkende til at ødelægge vort forhold. Det er forfærdeligt for os som er uskyldige, men bestemt også slemt for den "syge". Jeg mener man er syg når man er jaloux, man ser spøgelser alle vegne. Jeg tror du skal prøve på nettet eller via læge eller special behandling at få ham til at modtage behandling, ellers tror jeg desværre jeres forhold lider skibbrud.
Min nuværende samlever igennem 23 år har slet ikke den sygdom, og det er ganske befriende.

undskyld, men at din kæreste læser dine SMS`er og ser på din facebook er sådan set krænkelse af dit privatliv, selvom I er hinanden tæt. Hvis man ikke stoler på den man elsker, så har man et problem. Det er ham, der skal have hjælp. Enten har han brændt fingerne en gang før eller også har han en lav selvtillid og tro på sig selv. En psykolog kan måske hjælpe ham.

Send ham til en hypnotisør, det tager 1-2 behandlinger, så er den skid slået. Og forklar så lige den indbildte hanrej, at han skal holde snitterne fra DINE personlige ting. Sig det inden han går til hypperen.

Sæt password på din telefon, og skift det ud alle de steder hvor du allerede har et.
Når så kæresten brokker sig over det, er det jo lige til højrebenet at spørge: "Hvordan opdagede du det?"
Han har ikke en skid at gøre i dine private ting uanset hvormeget I så kommer sammen og elsker hinanden.
Jeg kender desværre godt den følelse af jalousi, men den undskylder altså på ingen måde overgreb på partnerens privatliv; faktisk er det en helt utrolig mangel på respekt for det menneske man påstår at man elsker....
I er nødt til at få en løsning på det meget hurtigt, ellers ryger forholdet...Som regel kan man finde en løsning, selvom det koster benhårdt arbejde.
Det er så op til din kæreste om hans kærlighed er stærkere end hans behov for kontrol.
Held og lykke, og krydsede fingre herfra

min kæreste læser også mine smser og mails, men det generer mig nu ikke det mindste, hvis der skulle være nogen fornøjelse ved at læse, det jeg modtager som sms eller mail, ja så må kæresten gerne have den fornøjelse. Kæresten tror ikke at jeg er klar over det, men til tider kommer der noget frem når vi ligger og snakker på sofaen, som kun kan være noget som enten er læst i en af mine smser eller i en af mine mails, jeg har valgt at lade som ingenting, orker ikke at diskutere om dette.

1) det kunne være, at du var så meget omkring dig, at det er svært ikke at lægge mærke til, selvom man helst er foruden
2) nej det handler ikke om kontrol, men om du faktisk viser, at du elsker ham. Hvad er dine egentlige handlinger.
3) det nytter ikke at snakke om det, du bliver nød til at vise, at du elsker ham
Jeg tror virkelig, at du er helt galt afmarcheret på den i forhold til ham. Jeg tror faktisk ikke, at du ved noget om ham overhovedet, eller hvordan han føler, eller hvorfor, eller hvem han er. Måske siger han noget til dig, for at kommunikere en følelse i det øjeblik, den er der, som du så misforstår. Det kan også¨være, at du er meget umoden og ikke forstår at give igen, men bare kræver og kræver.
Hvis du har den filosofi, at man skal hakke på andre mennesker, for hvis man straffer dem nok, så lærer de det, så skal du bare vide, at der sker det stik modsatte.

er udtryk for, at han ikke tror, at du virkelig elsker ham. Des mere du hakker, des mere overbevist bliver han om, at det ikke passer og så eskalerer konflikten. Hvis du virkelig ville gøre noget ved det, så skulle du nok vise, at du elsker ham konkret. Men jeg tror ikke, at du er i stand til at tænke så sofistikeret.

Jalousi handler om manglende selvværd, og dvs. man kan vise alt den kærlighed man overhovedet lyster, og det vil ikke virke alligevel, da personen skal tro på sit eget værd og ikke på andres værd for en.
Sofistikeret, kloge Åge, sæt dig lige ind i først hvad jalousi betyder og handler om før du udtaler dig. Prøv evnetuelt at google ordet og du vil få interessante svar som handler om meget andet end det du skriver om, men om manglende tro på egen værdi.

1) JEG ER IKKE MEGET OMKRING MIG !!! Jeg holder mig til min kæreste som jeg elsker mere end noget andet på jorden.
2) Jeg mener selv at jeg viser ham hele tiden at jeg elsker ham (laver tit en lækker middag til ham og får vores søn passet for at han virkelig kan føle sig elsket og værdsat)
3) jeg viser hele tiden at jeg elsker ham !!!
Jeg fatter ikke hvordan du kan udtale dig om noget du ikke ved en skid om !!!

Jeg forstår ikke du hidser dig op over et indlæg på den måde, hvad ramte dig inden du sådan fik afreageret, for det kan da umuligt være indlægget som ikke var særlig intelligent eller særlig gennemtænkt. Faktisk en stor digtning om noget personen ikke ved noget som helst om, så hvad gør du skriver så grimt og føler dig ramt? Et eller andet må have trikket dig 😮
Dejlig at du elsker din mand og dejligt du er obs på at vise ham opmærksomhed, så du gør jo alt det rigtige lyder det som om.
Et spørgsmål? Typisk er de personer som er inde på disse sider her af en grund, så hvad gør at du bevæger dig herude under soldebatten og behøver at debattere emnet kærlighed.
Hvad gør du har behov for at forsvare dig selv og dine handlinger til en fremmet. Et eller andet nager dig, men hvad?

Dit indlæg er da helt ude i skoven. Mon ikke det er placeret forkert.

Jeg kan ikke se hvem det er du svarer, men der er noget af det som du skrev, er meget rigtigt i forhold til en del piger.
Du skrev: "Måske siger han noget til dig, for at kommunikere en følelse i det øjeblik, den er der, som du så misforstår. Det kan også¨være, at du er meget umoden og ikke forstår at give igen, men bare kræver og kræver."
Og det er netop en ting som går igen ved mange unge piger(15-35 årige), er den aldersgruppe jeg har oplevet det ved. Enten er de umodne og ikke parate til kærligheden, ellers er de den slags som tror at de kan tillade sig at sidde på den flade og kræve ind dagen lang, uden på noget tidspunkt at give bare en smule den anden vej. Det er ikke nok at de vil have sex, hvilket mange af dem fejlagtigt tror, der skal følelser med i spillet også, sex er i sig selv ikke nok at bygge et forhold på.

havde jeg jo nok ikk et barn ...
det pissert mig af at personen udtaler sig om ting hun/han ikke ved en disse om !!!

men fred være med ham, det er nærmest kun diverse blade og firmaer jeg får e-post, det er der vist ikke meget spændende ved at læse.

Nu blander du vist noget sammen, når du skriver at du har et barn og dermed mener du er moden, sådan hænger det desværre ikke sammen. Hvorfor tror du alle de skilsmisser rundt omkring typisk går ud over børnene. Forældrer påstår de elsker deres børn, men de samme forældre "glemmer" at passe netop på disse elskede børn, når de eventuelt skal igennem en skilsmisse, så det at modenhed handler er fordi man har fået børn vil jeg nu tillade mig at stille et stort spørgsmåltegn ved.
Pisser dig af at en skriver noget de ikke ved noget om, så forstår jeg måske slet ikke du gider at lade dig pisse af. Det er jo komplet lige gyldigt. Bliv voksen og moden og lær at vælge dine kampe, og denne kamp burde for dig være ligegyldig.
Tænk positivt, det plejer at hjælpe, og uvidenhed fra andre er og bliver uvidenhed, så ryst dog på hovedet og smil lidt af det. Verden er jo et dejligt sted at leve i, ikke 🙂

Jeg tænker på min søn (nok mere end du aner) men okay 1. du kender mig ikke. 2. du aner intet om hvad jeg har været igennem med min søn (som tilfældigvis har en meget svær hjertefejl!) 3. Vi er ikke på vej ud i nogen som helst skilsmisse, jeg søgte egentlig bare lidt gode råd ( kan så se at dette nok ikke lige er siden man skal gøre dette på fordi folk ikke kan svare på det konkrete spørgsmål) Jeg forstår ærligtalt bare ikke at en eller anden fremmed skal fortælle mig hvad jeg gør og hvad jeg ikke gør ... for det ved hun intet om.
Jeg elsker jo manden ... det var også derfor jeg ville søge efter lidt råd ( som jeg kan bruge til noget!!!) både af hensyn til Ham, min søn og jeg ... os alle 3 ... jeg er ikke så umoden at jeg skrider fra ham pga. den mindste ting .. da jeg er sikker på at vi nok skal klare den ... det ville bare være rart ikke at skulle leve et liv hvor jeg føler at jeg ikke får lov at have mit eget privatliv ... et er at være sammen med en mand og to om alt men privatliv har alle folk ret til...😕
Jeg elsker ham og min dejlige søn mere end noget andet i denne verden ... Jeg lever og ånder for dem og vil give mit liv for dem ... bare de har det godt ... og det er egentlig også en af grundene til at jeg gerne vil have at manden får lidt hjælp måske da det er synd for ham at han skal have det sådan hele tiden .. tror da det må vlære ufatteligt hårdt at have det som ham .. jeg syntes det er synd og jeg vil gerne hjælpe ham .. da han virkelig er den jeg vil dele resten af mit liv sammen med .. han betyder ganske enkelt rigtig meget for lige som min søn gør... de to er alt hvad jeg kunne drømme om ..[l][l][l]

vilket tydeligt kom frem da vi spiste aftensmad, der nævnte kæresten noget som kun kunne stamme fra en af mine mails. Som vanligt lod jeg som ingenting, for hellere bruge tiden på noget konstruktivt end at skændes.

Du er vist ikke det skarpest kniv der findes. Dine parader hvorfor er de konstant oppè?

godt svar arthur. Men spørgsmålet er om den sygelige jaloux person måske selv leger på bordet imens katten er ude. tyv tror hver man stjæler.

Jeg tror ikke du aner hvad det betyder at være sammen med en person som er sygelig jaloux, og hvor energi krævende og mentalt tærende sådan et forhold er.

Indlæget kom tydeligvis fra en mand der selv har problemet med lavt selvværd og den deraf følgende jalousi. Fatter ikke kvinder gider den slags "små" mænd???
Er selv mand og har ALDRIG været jaloux i hele mit liv. Jeg har altid givet plads, vist tillid og er ALDRIG blevet svigtet. - ikke det jeg ved af i hvert fald, og hvad jeg ikke ved har jeg jo aldrig haft ondt af, vel???

Mit gode råd, baseret på bitter erfaring er; kom væk i en fart!!!
DU skal under ingen omstændigheder tage ansvar for din kærestes sygelige jalouxi! For det ér sygt!
Når han tjekker dine personlige beskeder, mails, facebook og hvad ved jeg - så ér han syg! Det har han ikke ret til, han bryder faktisk loven, og det er ikke acceptabelt.
Du skriver hvad du gør for at gøre ham tilfreds. Kan du selv se at du lever på hans præmisser fordi han kontrollerer dig pga. sit eget lave selvværd? Det er ikke dit job at booste hans ego og være underdanig så han kan føle sig stor og stærk. Det er ikke din opgave at være hans dørmåtte og lære ham at det er okay at trampe på andre fordi HAN føler sig utilstrækkelig.
Sidder du mon også altid hjemme af frygt for at han flipper ud? Går du stille med dørene, sletter sms´er omgående og undgår de mennesker han ikke bryder sig om? For det er ikke kærlighed, hvis du føler sådan et pres eller frygter den stille men insisterende følelse af mishag fra hans side. Den lægger sig som et tungt tæppe når man skal leve med den hver dag.
Jeg har levet i sådan et forhold for år tilbage og mit klokkeklare råd er at du går fra ham, omgående! Lad være med at lade dig narre af hans løfter om at gøre det bedre, medmindre han går i terapi og arbejder med det. Lad være med at lade dig narre af folk som fortæller dig at det ikke er så slemt og at jalouxi er normalt. En smule er måske, men når det er så slemt er det ikke normalt. Så er det sygeligt og behandlingskrævende!
Sygelig jalouxi er psykisk terror og det KAN (jeg skrev kun kan, det sker langt fra i alle tilfælde) udvikle sig til fysisk vold, hvis han med tiden ikke føler at han kan styre dig med den psykiske kontrol.
HAN skal tage ansvar, HAN skal i terapi, det er HANS problem! (Og selv hvis han brugte en undskyldning om en tidligere kæreste utroskab eller andet, er det stadig hans problem!). Han elsker dig ikke som han bør, hvis han hele tiden signalerer at han ikke stoler på dig. Han bør slet ikke stille spørgsmålstegn ved din adfærd når der ikke er grund til det.
Sidst men ikke mindst; vil du gerne have at din søn bliver lige sådan? For det skal du også tage i betragtning. Tænk hvis han fortsat oplever sin far opføre sig sådan hver dag og selv bliver sådan?

Når man har et sygt menneske i sit hjem som man hele tiden skal tækkes, og så samtidig skal have at vide at man bare skal være endnu mere selvudslettende er det en fuldkommen normal reaktion at man bliver vred og forsvarer sig selv.
Der er grænser for hvor meget man skal ødelægge sig selv for at booste en idiot der ikke kan finde ud af hvor grænserne går mellem normal og syg opførsel.

Du skriver en masse om din mand og din søns behov - men hvor er DU henne?
Har du ikke ret til at få respekt, tillid og først og fremmest en kærlighed der er betingelsesløs?
Har DU ikke ret til at være dig og have et normalt liv hvor du ikke hele tiden skal leve med kontrol?
Det ville ikke være at skride pga. den mindste ting. Jeg havde selv samme fejlagtige opfattelse i mit forhold, hvor samme adfærd fandt sted. Jeg opfattede det også som "synd" for ham og som min opgave at hjælpe ham.
Det er ikke dit ansvar. Han har haft rigeligt tid til at søge hjælp hvis han selv synes han havde brug for det, så det synes han nok ikke. Sygelig jalouxi handler om kontrol, om at føle sig magtfuld og om angsten for ensomhed. Og det skal han søge hjælp for, men DU kan ikke hjælpe medmindre han selv erkender sit problem.

Er udtryk for en sygelig opfattelse af hvor selvudslettende en partner skal være for at vise at de "virkelig" elsker. Det bliver aldrig nok medmindre HAN fatter at han har et problem.
Sygelig jalouxi ér netop syg og forårsager hvert år flere mord i Danmark - man skal ikke sidde det overhørig og hengive sig til en fuldkommen selvudslettende natur, for så ender man som et tomt menneske der bare finder sig i hvad som helst.

Lært et nyt ord? Det passer så ikke helt så godt her. Der er intet sofistikeret i at lade sig trække rundt i manegen af jaloux kærester.

Det er også mere problematisk, fordi de har nået at få et barn, men hvis han ikke er faldet til ro efter det, så er jeg bange for du har 100% ret i dine betragtninger. Han er en af dem, der bare bliver værre og allerede nu, skal hun nok alliere sig med gode venner, hvis hun skal komme derfra uden skrammer.
Jeg har haft en kammerat, der var sådan. Man kan ikke tale med dem, så deres fornuft tager over. De kan nok de rigtige ord i samtalens løb, men når den er overstået gør de, som de plejer, fordi de ikke kan andet. Hans kæreste måtte vi også hjælpe derfra med mandsopdækning, og efterfølgende var der en lang periode, hvor han stadig ikke fattede det og blev ved med at opsøge hende. Hun havde endda stillet ham i udsigt, at hvis han gik i behandling og den hjalp, ville hun komme hjem igen. Hun var glad nok for ham, men han passede ikke aftalerne til terapeuten. Der er ikke nogen af os, der har kontakt med ham mere. Nu ser han ikke sit barn, for det er den eneste måde han nu kan gøre hende ked af det og så har han dermed stadig en form for kontrol over hende. Jeg tror aldrig det holder op med sådan en idiot.

Det er overraskende så meget man kan læse ud af sådan et indlæg om, hvordan indlægsskriveren har det i et forhold. Det er fuldstændig en udbasunering af egne følelser. Fantastisk.

Du har så fuldstændigt ret. Det er ikke synd for ham, han døjer frivilligt, for at få kontrollen. Det er synd for hende. Hun kan komme til at bruge årevis på at nedbryde sig selv. Det er en skam hun ikke ser eller svarer på dine indlæg. Mon hun har trukket sig på grund af de par tåber, der bare ville genere hende? Det er skam.

Hvorfor standser i ikke op og overvejer, hvorfor omgivelserne advarer jer mod de mænd?

Det er hans problem. Det må ALDRIG blive hendes.
Gør hun det til hendes, så er hun fanget i en spiral uden ende.
Han er syg. Han skal gøre noget ved det selv.
venlig hilsen
Grøn

Du skrev:
Jeg føler ikke at jeg kan gøre mere for at overbevise osv.
Den erkendelse er du jo kommet frem til. Er der så noget holdbart i jeres forhold?
Du bruger al for megen energi på at overbevise ham og bekræfte din kærlighed til ham og det syntes jeg er urimeligt og uholdbart og må også være ulideligt for dig.
Hvad med at 'face the music' og hvis du stadigvæk tror på en fremtid sammen med ham, kunne du vælge at sige til ham, at enten opsøger han helhjertet noget hjælp, ellers må det slutte. Jeg syntes også at det er krænkende og urimeligt at han læser dine sms´er og dine mails.
Hvis han virkelig elsker dig(hvis du ikke tvivler på hans kærlighed til dig) burde han også kunne forstå alvoren af det her og burde også oprigtigt være interesseret i at få noget hjælp. Han ved sikkert også udmærket selv at det er totalt uholdbart i længden.

Knus fra K[f]

Jaloux mennesker tapper deres partnere for energi og livsglæde!

Hmmm...tror gerne du selv mener, at du giver alt hvad du har i dig til din mand. Men jeg tror ikke en mand (eller kvinde) er så jaloux, som du her beskriver det, uden der er en grund. Ikke at du er utro, men snarere at du ikke giver nok af dig selv, så han føler sig tryg og elsket. Men måske har du ikke mere at give, og så passer i to dybest set vel ikke sammen. Tydeligt er det at han mangler noget i sit forhold.

Hvem siger det er mænd, kender flere piger som kigger i kæresternes telefoner.

Jeg føler mig som en fange i mit eget liv, jeg vil så nødigt have ondt af mig selv men jeg er bange for at være sammen med mine veninder/venner fordi jeg ved at han bliver sur/irretabel.
Den anden dag var jeg sammen med pigerne fra min mødregruppe hvor vi fik noget lækkert at spise og hyggede med ungerne, det var hjemme ved en af de andre piger. Da så jeg kom hjem blev jeg mødt af en sur mand som snerrede af mig og var rigtig modbydelig, det hele endte med at jeg gik tidligt i seng og dagen efter lod han kom ingenting.
Han er en som køber en hel masse til sig selv men jeg er en person der aldrig ber om noget ... det er 2 år siden jeg sidst har købt noget til mig selv, ikk engang nyt tøj, så mon det er min egen skyld ??? Jeg er frustreret og ked hele tiden, jeg er begyndt at lukke mig indeni mig selv og nogen gange låser jeg mig ude på badeværelset og sidder bare og græder for mig selv. Jeg kan ikke finde kræfterne til noget som helst mere.
Men jeg elsker ham jo over alt på denne jord og vil gøre alt for at gøre ham glad ... jeg føler at det er mig som er problemet:'(
Nogen gange ville jeg bare ønske mig langt væk fra det hele.
Jeg føler at alle andre styrer mit liv og at jeg selv bare er en brik i det.

- efter at have læst dine indlæg - at din mands jalousi er blusset op efter I fik barn. barnet er et år du - og het naturligt har du givet din uforbeholdne kærlighed til barnet først og fremmest (og bliv ved med det) og hermed er din mand automatisk trådt i baggrunden for din spontane interesse. Det har han mærket - men at han mæker det SÅ negativt skyldes noget grundlæggende i hans personlighed. Han har nok manglet ægte kærlighed for hans egen skyld, da han var barn. Bare et gæt - eller også er han meget egocentreret.
Men du kan selvfølgeig også ha` dine "fejl" - gir du ham nok opmærksomhed og interesserer du dig spontant for ham som kvinde til mand? Tror nemlig også det kan halte der - især efter du har fået barn - og mange mænd bliver irritable når de ikke får sex nok. Omvendt inviterer hans irritabilitet jo ikke ligefrem til sex, så jeg tror din mand skal ruskes op i også. Du skal sige til ham du har tænkt dig nu at leve op til hans negative forventninger - hvis der ikke sker en ændring. Han ved hvor han har dig siger du, jamen gør han det, burde han jo slet ikke være jaloux. Spørg ham dog hvorfor han vil ødelægge jeres forhold med al hans pjat! Er du konfliktsky siden du lukker dig inde og græder, fremfor at tage konfrontationen med ham, hvor ondt det end må gøre. 😖
Jeg synes du skal tage et opgør med hans holdning til dig - samtidig må du gå dig sellv efter i sømmene. For det er meget normalt at visse kvinder overfører deres lidenskab til barnet og glemmer manden. Det er ikke sundt for nogen - heller ikke det stakkels barn der langsomt kvæles af al for megen opmærkesomhed og kæææærlighed. Et barn har også brug for at finde sig selv UDENFOR mors kærlighed. Men klart at det første år er det meget vigtigt du giver dit barn så megen kærlighed du kan - hvad med din mand. Gir du ham lov til at "komme til" overfor barnet???
Bare nogle tanker omkring hvad jeg ellers har iattaget omkring venner og barn - barnebarn 🙂
Op med humøret og tag ikke din mand så højtideligt. Mænd kan ikke tåe man tager dem så højtideligt, bare grin engang imelllem af hans paranoia 😉
Pusser

/ved at jeg giver ham al den opmærksomhed jeg kan ... jeg er nok bare en pige som ikke gider sidde og kisse misse hele dagen lang ... og det har jeg fortalt ham .. jeg føler jeg bliver "Kvalt" hvis jeg lever på sådan en måde hvilket han også er indforstået med siger han.
Men men men ... vi sad og snakkede xkærester igår aftes hvor han fortæller mig at de fleste af hans tidligere kærester har været han utro .. og nu forstår jeg lige pludselig godt hans reaktioner ... det er synd og skam at nogen kan være så ondskabsfulde over for et andet menneske ... det gør mig trist at tænke på hvor mange gange han er blevet såret ... På den anden side ved jeg at det ikke er noget jeg nogensinde kunne finde på at gøre mod nogen ... Jeg håber det bliver bedre med tiden og han finder ud af at jeg er til at stole på ...

som blev tjekket, ved ikke hvad kæresten får ud af at tjekke mine mails og min telefon. Men der må været noget som er spændende, selv om jeg ikke skjuler noget. Jeg hat der endog sådan at hvis telefonen ringer eller der dumper en sms ned, så kan kæresten frit tage telefonen og svare på opkaldet eller læse sms'en, derfor kan jeg ikke forstå at der er behov for at "lure" i telefonen når jeg ikke ser det. Men sådan er der så mange ting man ikke forstår her i livet.

Det kom frem da vi sad og så flimmer og små snakkede i går aftes, kæresten snakkede pludselig om noget som jeg ikke på noget tidspunkt har nævnt, ikke fordi kæresten ikke må vide det, men fordi jeg mente at det ikke havde nogen relevans. Jeg lod blot som ingenting, for hvad nytte er det til at skændes om den slags latterligheder, som det i virkeligheden er. Men jeg tænker tit på hvad fornøjelse at kæresten kan have ud af, at læse ligegyldige mail's der er flere år gamle, det kan der dog ikke være meget sjovt ved.