kæresten støtter mig ikke

jeg bor alene sammen med min søn på 9 år, som har damp.
Min kæreste er meget konfliktsky og ikke særlig god til at sætte grænser....
Jeg kunne godt ønske, at min kæreste var bedre til at støtte mig ift. min søn, når han plager, råber og skriger, men som min kæreste siger, så vil han ikke blande sig.... jeg mener jo heller ikke, at han skal blande sig melle sønnen og jeg, men når jeg beder min kæreste om en sjældent gang, f.eks. at hjælpe min søn med at vaske ham om munden, nu hvor drengen står lige ved siden af min kæreste, så vil han ikke det, for kæresten ved, at drengen ikke vil have tørret sin mund og han vil ikke overskride hans grænser...
Min kæreste er ikke til nogen gavn ift min søn...jeg forlanger ikke, at min kæreste skal hoppe og danse for mig - men engang imellem ville det være rart ed noget støtte fra ham, for vi har da trods alt været samen i snart 2 år.
jeg har selvfølgelig talt med kæresten om dette her, en der er ingen forbedring....
Jeg føler efterhånden, at kæresten er på lånt tid, men er der noget, som jeg måske kan gøre???

mindst 40 gange. Gå tilbage og læs de råd du HAR fået.

ps.: Jeg troede iøvrigt han var smidt ud, den der kæreste. Venter han på arven eller hvad?

jeg har ikke skrevet herinde før nu, så hvad sker der!

Det er jo DIN søn, ikke?!

da han har valgt at være sammen med hende, har han også valgt at være en del af hendes liv, og hendes liv er sku også hendes søn, både på godt og ondt, og vil han ikke det burde han bare melde klart ud, så hun kan komme videre med sit liv.
jeg vil ikke mene at det er forkert af hende at ønske opbakning og støtte fra kæresten.

Det var ikke min mening at fornærme dig. 🙂

synes i burde få en god snak om det og bliver det ikke bedre er det ikke videre sundt for din søn at du er i et forhold med en mand som ikke kan være der for din søn som en "rollemodel" han er jo et eller andet sted den mand som din søn burde se op til nu hvor han er trådt ind i jeres lille familie, han må jo have vidst hvad det ville indebære ;-)

Den der betaler prisen i jeres forhold, er din søn.
Hvis din kæreste ikke holder af ham eller gør noget for din søn,
så SMID HAM UD.
Mvh Graf, som føler med dig.

🙂Har din søn kontakt til sin biologiske far?
Jeg kan godt forstå du gerne vil dele opdragelsen af din søn lidt mere med kæresten. Men det lyder ikke til at harn har lyst til at involvere sig mere, end han gør.
Jeg tror du må se din kæreste som han er - og så vudere om du kan leve med det forholdt til din søn, han har. Jeg tror nemlig ikke det bliver anderledes.
Du kan ikke lave din kæreste om, hvis han ikke ønsker det selv.
Jeg synes ikke man kan forvente, at ens kæreste deltager i opdragelsen / pasningen af ens barn. Uanset alder. Man kan håbe på, at de frivilligt engagerer sig i ens børn - men forvente det kan man ikke. Og hvis interessen ikke er stor nok, må man jo vælge - enten at acceptere interesse på mere bekedent niveau eller droppe ham.
Jeg synes ikke du kan gøre andet end du allerede har gjort: Melde klart ud til kæresten at du ønsker hans deltagelse. Men lad være med at give ham et ultimatum om enten eller, hvis du i sidste ende ikke tage konsekvensen og droppe ham hvis han ikke ændrer sig.
Jeg håber I finder ud af det

har han ingen kontakt med, da han har bosat sig i et andet land pga arbejde..
jeg synes også, at der er forskel på, hvor meget ens kæreste skal blande sig i opdragelsen- eftersom man bor sammen eller ej, men også hvor længe man har været sammen..
Vi har som sagt været sammen i næsten 2 år og min dreng kan få min kæreste til næsten hvad som helst

Ja det må da være svært at bo med sådan en kæreste.
Jeg synes at når du har et barn, så må din kæreste altså blive nødt til at agere som en slags forældre i visse situationer.
Han kan da ikke bo i jeres lille familie uden at hjælpe bare lidt med barnet som jo er en del af dit liv.
Hvis han har valgt dig, så må han også sige ja til barnet eller smutte.