kærlighed på afstand
sidder 155 km væk fra sin kæreste, ser ham kun weekender hver 14 dag, og det har ikke lige været en weekend hvor vi kunne ses denne weekend, af to grunde , den ene er at han lige har fået sig noget andet at bo i og skal male og den anden er at mine børn var hjemme, han har ikke mødt dem endnu, okay forholdet er ret nyt, ved ikke lige om vi blev kærester den 15/11-08 eller den 14/12-08
Jeg føler bare så meget for ham,men der er rigtigt svært , jeg er ellers ikke en der plejer at give op , men det er tæt på, det er træls kun at kunne snakke telefon,og sms, og når han er på job er der også lidt over msn, men der mangler altså noget ,det ville være rart hvis han ville melde ud hvis mit liv fylder for meget i hans, for så vidste jeg hvor han var, og hvis det så ikke skulle være os ja så kunn jeg komme vidre med mit.
Jeg er lidt fastlåst, der hvor jeg bor , for mine børn går i skole og har sine venner der, og selvom jeg på et senere tidspunkt godt kunne finde på at rykke tættere på skal jeg hive mine børn op med rod, og det har jeg selv prøvet og det har jeg ikke lyst til at byde dem.Og pga hans job kan han ikke flytte. der er ikke noegt arbejde at få her hvor jeg bor af den slags som han arbejder med.
Det er tit mig der skriver til ham , eller ringer til ham, og det er mig der har kørt på besøg hos ham, det er ved at blive en belastning, for mine økonomiske forhold er ikke uandede, det koster mig nemt 300 kr hver gang jeg skal køre, og jeg kan godt se på min mobil regning at jeg snakker lidt meget.
Hvad skal jeg sige til ham , ring til mig..... kom til mig og hvor når er det passende at han skal møde mine børn.
Der er ingen udvikling, og alligevel er han bare så rar, behandler min som en prinsesse når vi er sammen, og der er han på, vi snakker og hygger, men jeg savner ham sindsygt i hverdagen , især når mine børn er gået i seng og jeg sidder her og "keder" mig.
Jeg er ved at blive Rasmus modsat, jeg gider ikke at ringe, jeg gider ikke at køre alle de km.
og alligevel uha han er dejlig
Jeg ved godt mit liv er en stærk kop kaffe, jeg er skildt,(han kender min eks mand, og de har en fælles god ven, og min eks mand lærte jeg at kende igennen denne fælles ven) jeg har to halvstore børn 8 og 12, jeg har ikke den fineste økonomi, men vi klare os okay. for tiden har jeg ikke noget arbejde. jeg bor er en lejlighed i et ikke så pokkers pænt kvarter, jeg er sprælsk, jeg elsker techno og trance, lever næsten med høre bøffer på (når jeg er alene)det fylder det tom rum ud der er inde i mit hoved, lukker øjnene og jeg er et helt andet sted end i min lille lidt slidte lejlighed.
Han har aldrig været gift, har aldrig boet sammen med nogen, hans økonomi fejler ikke noget, han har et godt godt job , har ingen børn, er også glad for techno og trance, har lige købt sig en ny andels bolig.
Jeg er været en pæn pige siden jeg begyndte at ses med ham, før han havde jeg et par faste aflastninges venner, de er langt på hylden nu, men den ene af disse venner roder rundt i mine tanker, selvom der aldrig ville være muligt at være sammen med ham på fuld tid, han skal ud og finde kvinden der skal give ham de børn han skal have, den anden ringede til mig idag og vi snakkede i næsten en time.....
han skule bare lige fortælle at han havde scorret i weekenden.
Her sidder jeg så og længes efter en mand der bor 155 km væk, jeg var til bisættelse i fredags, nøj det var hårdt at værre alene afsted, der kunne jeg virkelig godt have brugt ham , men det er ikke det rigtige sted og tidspunkt at vise sin nye kæreste frem.....
hmm sidder lige og læser hvad jeg selv har skrevet, hmm det ser ikke for lyst ud, vi har palnlagt at vi skal i Forum og høre Tiesto sammen og han har købt billeter, men jeg kunne ikke lade være med at købe en selv, for jeg tør ikke løbe an på at vi kommer afsted sammen. vi har bestildt ferie i de samme uger, med hendblik på at vi skulle holde ferie sammen, men jeg har mine tvivl.
sikke en lang smørre... er der nogel gode rår der ude , jeg måske kan bruge til noget ??
Jeg føler bare så meget for ham,men der er rigtigt svært , jeg er ellers ikke en der plejer at give op , men det er tæt på, det er træls kun at kunne snakke telefon,og sms, og når han er på job er der også lidt over msn, men der mangler altså noget ,det ville være rart hvis han ville melde ud hvis mit liv fylder for meget i hans, for så vidste jeg hvor han var, og hvis det så ikke skulle være os ja så kunn jeg komme vidre med mit.
Jeg er lidt fastlåst, der hvor jeg bor , for mine børn går i skole og har sine venner der, og selvom jeg på et senere tidspunkt godt kunne finde på at rykke tættere på skal jeg hive mine børn op med rod, og det har jeg selv prøvet og det har jeg ikke lyst til at byde dem.Og pga hans job kan han ikke flytte. der er ikke noegt arbejde at få her hvor jeg bor af den slags som han arbejder med.
Det er tit mig der skriver til ham , eller ringer til ham, og det er mig der har kørt på besøg hos ham, det er ved at blive en belastning, for mine økonomiske forhold er ikke uandede, det koster mig nemt 300 kr hver gang jeg skal køre, og jeg kan godt se på min mobil regning at jeg snakker lidt meget.
Hvad skal jeg sige til ham , ring til mig..... kom til mig og hvor når er det passende at han skal møde mine børn.
Der er ingen udvikling, og alligevel er han bare så rar, behandler min som en prinsesse når vi er sammen, og der er han på, vi snakker og hygger, men jeg savner ham sindsygt i hverdagen , især når mine børn er gået i seng og jeg sidder her og "keder" mig.
Jeg er ved at blive Rasmus modsat, jeg gider ikke at ringe, jeg gider ikke at køre alle de km.
og alligevel uha han er dejlig
Jeg ved godt mit liv er en stærk kop kaffe, jeg er skildt,(han kender min eks mand, og de har en fælles god ven, og min eks mand lærte jeg at kende igennen denne fælles ven) jeg har to halvstore børn 8 og 12, jeg har ikke den fineste økonomi, men vi klare os okay. for tiden har jeg ikke noget arbejde. jeg bor er en lejlighed i et ikke så pokkers pænt kvarter, jeg er sprælsk, jeg elsker techno og trance, lever næsten med høre bøffer på (når jeg er alene)det fylder det tom rum ud der er inde i mit hoved, lukker øjnene og jeg er et helt andet sted end i min lille lidt slidte lejlighed.
Han har aldrig været gift, har aldrig boet sammen med nogen, hans økonomi fejler ikke noget, han har et godt godt job , har ingen børn, er også glad for techno og trance, har lige købt sig en ny andels bolig.
Jeg er været en pæn pige siden jeg begyndte at ses med ham, før han havde jeg et par faste aflastninges venner, de er langt på hylden nu, men den ene af disse venner roder rundt i mine tanker, selvom der aldrig ville være muligt at være sammen med ham på fuld tid, han skal ud og finde kvinden der skal give ham de børn han skal have, den anden ringede til mig idag og vi snakkede i næsten en time.....
han skule bare lige fortælle at han havde scorret i weekenden.
Her sidder jeg så og længes efter en mand der bor 155 km væk, jeg var til bisættelse i fredags, nøj det var hårdt at værre alene afsted, der kunne jeg virkelig godt have brugt ham , men det er ikke det rigtige sted og tidspunkt at vise sin nye kæreste frem.....
hmm sidder lige og læser hvad jeg selv har skrevet, hmm det ser ikke for lyst ud, vi har palnlagt at vi skal i Forum og høre Tiesto sammen og han har købt billeter, men jeg kunne ikke lade være med at købe en selv, for jeg tør ikke løbe an på at vi kommer afsted sammen. vi har bestildt ferie i de samme uger, med hendblik på at vi skulle holde ferie sammen, men jeg har mine tvivl.
sikke en lang smørre... er der nogel gode rår der ude , jeg måske kan bruge til noget ??