Kærligheden er sku i fare

jeg har prøvet at komme med mit daværende bud på, hvad kærlighed er, og syndes jeg har fået nogle gode og ikke så gode bud på, hvad fanden kærlighed er.
men jeg må sige at jeg stadig mener at kærlighed er smerte, og smerte er kærlighed, men har dov fået et lidt andet billede på det.
jeg har det på den måde at kærlighed er en forbandelse som kan være meget behaglig hvis man gør det, det kraver, så langt vil jeg faktisk gene gå, for når man bliver forelsket, så er alt andet ligegyldigt, så er spørgsmålet så bare, om man er villig til at gøre det, som er nødvendigt for at kunne bevare kærligheden, for det er sku ikke ludet og lagkage, det er hårdt og man er nødtil at sidde alle sejl ind, for at kærligheden bliver i forholdet.
det jeg så mener med at kærligheden er i fare, er at det ikke virker som om folk i dag er villig til at sidde alle sejl ind for at bevare kærligheden, nogle gør en da kærligheden til noget andet en den er, nogle betragter nemlig behaglige ting som kærlighed, som at kæresten forkæler en, men det må jeg sige det er sku ikke kærlighed, det er nærmer bare den som bliver forkælet, en som betagter sig selv som en dronning eller konge, og den som forkæler, er sku bare en lille skid som ikke tør gøre hvad han eller hun selv vil.[l][l][l]

kærlighed på den måde.
Min erfaring da jeg endelig fandt den er at den ikke smerter spor,tværtimod
Jeg fandt den min anden halvdel, og er blevet styrket.
Der er sikkert nogle der mener det er en håbløs overromantisk indstilling, men fred være med dem.
Når de ikke selv oplever det er det let og forkaste.
Men man kan være heldig og finde det.
Jeg tror alt for mange lader sig nøje med, hellere det en at være single😮
Og derfor går det så skidt i rigtig mange forhold.
🙂

Den er der uanset hvad vi mennesker finder på for at ødelægge den!
Men udøvelsen af kærlighed kan være i fare pga. både fordomme, fordømmelse af anderledes tænkende, egoisme og egensindighed. Alt dette og mere til kan spærre for at kærligheden kan udleves. Men kærligheden dør aldrig, for den ligger inderst inde i ethvert menneskes sjæl som en grundfølelse og som en trang, der VIL udleves - selv når det ser mest sort ud for os mennesker. Som en tørst i en tørketid, hvor man så søger efter kilden og bliver ved indtil man finder den, for vi mennesker kan ikke leve uden kærlighed.
Mht. smerte så er det jo en del af det at være menneske og selvfølgelig også en del af kærligheden - hvis den altså når dybere ind end den overfladiske lykke, der kræver LYKKEVIDNER for at virke troværdig. 😮
Og holder overfladen ikke til det idealiserede lykkeforhold, så kan man jo altid købe sig noget sexlegetøj eller gå til lægen for at få lukket sin smerte ned med lykkepiller.
Nå men i alle mine lidenskablige kærlighedsforhold, har der selvfølgelig OGSÅ været smerte indblandet. Det er bl.a. OGSÅ det som har gjort kærligheden så stærk. Længslen efter den anden kan såmænd også opstå i den alm. hverdag i et ellers godt kærlighedsforhold. Jeg har da oplevet mindst 14 år i et fantastisk inspirerende og lykkeligt kærlighedsforhold - iøvrigt baseret på nogle år forinden med megen smerte - inden vi fandt hinanden. Så er det man udvikler sig eller bevæger sig måske væk fra hinanden, og det gir smerte, hvis man ikke ønsker det men ønsker at bevare den lykke man havde sammen. Krise er smerte for den gør ondt. Men hvem siger det behøver at være noget dårligt og at kærligheden generelt er i fare af den grund?
Den evige lykke i tosomheden uden smerte tror jeg ikke på - så er der mere tale om et venskabligt kærlighedsforhold, som bestemt også er dejligt, men uden lidenskab. Lidenskab indbefatter en vis lidelse også, idet man jo har nogel stærke LIDENSKABLIGE følelser for den elskede, hvor det selvfølgelig smerter og gør pokkers ONDT,når man ikke altid kan udleve dem. Og hvem kan det altid? Ikke et menneske der er i bevægelse kan undgå en vis smerte også i sit kærlighedsforhold vil jeg mene.
Og hvad så - er det så forfærdeligt? At føle stor lykke og hengivenhed og at kunne værdsætte sin lykke, er ofte netop på baggrund af en indre vished om det ikke er en automatlign. funktion at elske. Intet er givet, derfor værdsætter man det også mere, og det netop fordi man kender følelsen af smerte, når man IKKE får udlevet kærligheden.
Yin-Yang processen er bevægelsen mellem det lyse og det mørke eller her i kærligheden mellem smerte og lykke. Det er livsvilkår for alle mennesker, uanset om man krampagtigt søger at fastholde det evige lykkeideal eller ej 😉
Pusser

du har fuldstændigt ret i at man skal finde ens anden halvdel, og der med blive styrket, men det er også det jeg mener med smerte, for jeg går ud fra, at det ikke altid er lige sådan at være sammen med sin modsætning, for så er man jo heller ikke enig altid.
men når jeg siger at kærlighed er smerte, og smerte er kærlighed, så er det jo ikke fordi at det hele skal gøre ondt.
jeg mener det på den måde at smerte godt kan følges godt, og kærlighed kan være smertefuldt.
hvordan kærlighed kan være smertefuldt, bøhøver jeg vist ikke at forklare, men smerte kan være godt, på den måde at hvis man kommer i problemer i forholdet, så kan det hvis man for det ordnet (og det gør man vil hvis man elsker hinanden) fungere på den måde at man der efter elsker hinanden endnu mere, og det er vel godt.[l][l][l]

jeg mener at kerligheden er i fare, fordi at ungemennesker i dag, ikke gør den indsats, som der skal til, hvis der kommer problemer i forholdet, går ungemennesker bare fra hinanden.[l][l][l]