Hey alle soldyrkere! [sun]
For et år siden slog jeg op med min daværende kæreste og nu her ca. et år efter er jeg begyndt at savne en pige at holde af og nusse med foran bimmerkassen og lign.!
Ja, det har været et fedt single år hvor man kan knalde til højre og venstre uden at skulle have det dårligt over det og være sikker på at man ikke skulle holde sig tilbage når man gik i byen med drengene! Men nu har jeg bare lyst til at være mere seriøs med en sød pige, men så kommer mit problem:
Den søde pige som kunne være kærestepotentiale har jeg ikke fundet endnu jeg har ikke engang fundet nogle kandidater men jeg er blevet så bidt af at skulle have en kæreste så det er helt vildt, men skal jeg så bare tage en som jeg synes er lækker eller en jeg har kendt længe eller skal jeg holde ud og vente på at kærligheden kommer til mig?
På forhånd skal i have tak! [l]
- Juppi 😃
tilføjet af Du er ung og det er din fejl
(Kærligheden - hvor finder man den?)
Kærligheden er et smukt væsen.
Må håber det væsen ikke er snublet på din.
tilføjet af JustPure
Kærligheden - hvor finder man den?
Hmm nu kender jeg ikke din alder, men du lyder ikke særlig gammel.
Du skal ikke BARE tage en fordi hun er lækker, du har kendt hende længe eller en tredje grund. Eller det kan du selvfølgelig godt, men det har intet med kærlighed at gøre.
Vent du hellere til der kommer en du falder for, og det skal der nok gøre. Du kan evt selv opsøge det via nettet, skolen, arbejdet, vennekredsen og hvad der ellers er af muligheder :)
tilføjet af Anonym
Kærligheden - hvor finder man den?
Du lyder som om du tror, du er i en situation, hvor du bare kan vælge frit. Du har ikke overvejet, at det også skal være én, der elsker dig?
Hvad gør du i grunden selv for at være elskelig?
Hvem vælger dig, hvis de får muligheden?
Tror du, det er ligesom at shoppe tøj? Det lyder lidt sådan. Smider du så også dem ud, der ikke har det rigtige mærke?! Det kender jeg en, der gjorde. Hans gamle kæreste var ikke lige fancy nok til at blive vist frem for vennerne eller gå i byen med, selv om hun havde reddet hans liv flere gange. Det var sgu ikke lige godt nok til ham, syntes han åbenbart ikke.
Det kan så absolut heller ikke kaldes kærlighed, dette eksempel - at elske nogen præcis lige så længe man selv har brug for dem og smide dem ud så snart de behøver dig på en måde, der ikke lige passer dig. Det er ikke voksen kærlighed. Hende, der har kendt dig i lang tid tror jeg ikke, du skal vælge, for hun vil sikkert ikke have dig, før du lærer noget mere om kærlighed. Eller det ved jeg jo ikke, men du lyder meget umoden.
Studér hvad kærlighed er. Tænk over, hvad du selv mener, det er. Hvis du bare vil have en fiks krammedukke til at sidde foran tv med og have sex med, så køb dog én til at puste op eller fortsæt med den nemme knalden rudt lidt endnu.
Kærester er også en slags mennesker. Ikke en vare, der findes skræddersyet præcis til dit personlige behov. Det forventes faktisk, at du også indretter dig efter den anden. Måske vil det komme bag på dig.
Så længe du er så meget i tvivl om, hvad kærlighed er, så gør i det mindste dem, du møder den tjeneste ikke at bilde dem ind, at det helt sikkert er kærlighed. Man kan tåle meget pjatten rundt for sjov, hvis man bare ved, hvad det er - det er okay med forhold, man ikke ved, hvad er - men at blive holdt for nar og narret ind i et kæresteforhold, den anden i virkeligheden ikke gider involvere sig i, er slemt og kan tage lang tid at komme over.
tilføjet af Juppi
Kærligheden - hvor finder man den?
Prøv og høre hvad f*nden bilder i jer ind at spide mig på den måde?!
Ja jeg er ikke den ældste person men jeg er dog 17 og har lært hvordan kvinder skal behandles og i har tydeligvis fuldstændig misforstået mit oplæg!
Jeg er en ganske almindelig teenager, der skal lære mig selv at kende og jeg har vældig stor interesse for piger NØJAGTIG lige som alle andre drenge på min alder!!
Mht. til det i siger med at jeg lyder som at jeg bare kan få hvad jeg vil så tager i fuldstændig fejl! Jeg ved sgu da godt at alle kvinder ikke vil ha' mig jeg er sgu da ikke total snotdum?! Men jeg bruger det som et eksempel om jeg bare skal få en kæreste bare for at få én hvilket jeg udemærket godt ved ikke vil gavne hverken min partner eller mig selv ellers havde jeg jo ikke spurgt herinde vel smarte hoveder!
Kom frisk med nogle andre svar hvis ikke bare svarer for at rakke ned på mig som de forgangne personer..
- Juppi.
tilføjet af radikal
Kærligheden - hvor finder man den? på kommunen
inviter din sagsbehandler på middag.
tilføjet af Anonym
Kærligheden - hvor finder man den?
Hej!
Hvis du skriver, du let kan knalde til højre og venstre, så er det faktisk ikke noget problem at få en kæreste også. Handler det egentlig ikke bare om, at du skal gøre det ordentligt, så de beder dig om dit nummer, inden de smutter ud af døren? Og så se dem igen til film eller shopping. Hvis det ikke er sket for dig endnu, så er det nok der problemet primært ligger ;)
Det er sådan alle mine forhold er opstået, da jeg ikke gad at have nogen fra mit eget netværk. Dem fra byen - nummer - og så kører vi. Giv dem en god omgang, som de ikke glemmer.
Det lyder da overhoved ikke som noget problem for dig.
Du svarer egentligt selv på spørgsmålet - du skal nemlig lære dig selv at kende og det er vel de færreste der finder deres livs kærlighed som 17-årige.. du skal huske at løbe hornene af dig, som man siger. Opfører du dig som en gentleman forstået sådan at du viser pigerne din respekt og ansvarsfuldhed og har selvtillid uden at opføre dig som en player - så vil du møde kærligheden før du aner det. Jo mere du kender dig selv og har styr på hvad du gerne vil med dit liv, jo bedre chancer har du for at finde en pige der synes om dig - og hvem ved om du så ikke - i en ung alder - kan møde HENDE den rigtige?
tilføjet af Anonym
Kærligheden - hvor finder man den?
Den findes ikke. Den er et blålys. Jeg troede selv på det engang, men efter utallige møder med min samtids egoistiske hunkønsmonstre har jeg opgivet. En dag byder jeg dig velkommen i klubben. Men tro da bare på det i mellemtiden. Og på julemanden og påskeharen.