Kærligheden lader sig ikke provokere..., holder ikke regnskab med hver en forurettelse.

Kærligheden bliver ikke let provokeret af hvad andre siger eller gør. Vi kan naturligvis blive stødt når andre træder os over tæerne. Men selvom vores vrede er berettiget, vil kærligheden hjælpe os til ikke at blive ved med at være opbragte. (Efeserne 4:26,27) Vi vil ikke holde regnskab med sårende ord eller handlinger, som om vi skrev dem op i en bog for at huske dem. Kærligheden vil derimod få os til at efterligne vor kærlige Gud. Som vi så i kapitel 26, tilgiver jehova når der er grundlag for at gøre det. Og når han tilgiver, glemmer han det i den forstand at han ikke på et senere tidspunkt igen vil kræve os til regnskab for vore synder. Er vi ikke taknemmelige for at Jehova ikke holder regnskab med hver en forurettelse?
Hvad hjælper kærligheden os til at gøre når andre har fornærmet os?
Dette er kopieret materiale.
Med venlig hilsen, ftg.

Man kan snakke meget om kærlighed - som om så meget andet. Jeg spurgte engang en af dine brødre, hvad han ville gøre, hvis han kom forbi et færdselsuheld, og et tidligere jehovas vidne lå kvæstet og trængte til hjælp. Ville han hjælpe? Ja, hvis der ikke var andre, svarede han. Her rinder beretningen om den barmhjertige samaritaner en i hu. Kærligheden har altså sine betingelser, mens Guds kærlighed i bibelen beskrives som betingelsesløs, som nåde.

Han vil hjælpe, og jeg ville gøre det samme. Det må du aldrig tvivle på. I 1.Joh.3:18 står der:
"Børnlille, lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed."

Jeg kender udmærket skriftstedet. Men at kunne citere et sådant er jo ikke et bevis på, at man gør det, det siger. Men hvorfor ville han først hjælpe, hvis der ikke var andre? I nød griber man jo ind, uden at spørge om dette eller hint ved den pågældende person i fare. men når du fortæller, du ville gribe ind, vil jeg tro det, for vi er jo alle foraskellige og handler ud fra vores egen indstilling.

..forskellige grunde. Måske føler han at han er mindre kvalificeret. Det kan også være, at han føler, at han ville gå i vejen for andre. Måske havde han ikke været Jehovas vidne ret længe, dengang du talte med ham, så ser han anderledes på det idag, men uanset hvad årsagen var, så kan du være sikker på, at han vil gøre sit bedste.

Hvordan kan jeg vide, han vil gøre sit bedste? Inderst inde kender vi jo ikke hinanden, dybest set. Du vil heller ikke vide, om han ville gøre noget. Vi kan have tiltro, håbe på, ønske, men ikke vide.

men jeg tror det bedste, og jeg kender ihvertfald mine brødre og søstre.
Med venlig hilsen, ftg.