Kærsten har forladt mig.. Hvad gør jeg nu?

Min historie er meget lang men skal prøve at gøre den kort, for har virkelig brug for nogle gode råd.
For 14 dage siden gjorde min kæreste gennem 4 år det forbi..
vi mødte hinanden da jeg var 17 og han 18. Vi har altid haft det super godt sammen og ved det er sådan vi begge har haft det. Vi er hinandens bedste venner.
Vi har boet sammen i 2 år og det har vi begge også været glade for. Det hele vendte dog op og ned for 1 måned siden.
Jeg var meget ked af at bare var taget hjem uden mig til en fest, og ladet mig være tilbage (hos vores fælles venner). ved godt det ikke var så slemt men ville gerne vide hvorfor.
Så gik der et par dage og så sagde han til mig at han synes vi skulle holde en pause så han kunne finde ud af hvor han stod. Det kom virkelig som et lyn fra himlen, havde aldrig troet det ville ske. Men altså der gik en uge hvor vi ikke så hinanden og så sagde han at han gerne ville prøve igen.
Efter ca 10 dage sagde han pludselig en morgen at det ikke gik. Han sagde han har brug for at være single og fri. og at ikke vidste om han elskede mig mere.
Nu er der gået 14 dage, jeg har fundet et andet sted og bo men har boet hos mine forældre i mellem tiden så vi har ikke rigtig set hinanden.
Jeg har lagt alle kortene på bordet og fortalt ham hvordan jeg har det. Jeg er så ked af det, vil ikke miste ham og er parat til at gøre alt for vi kan få det hele til at fungere igen. Jeg vil ikke bare give op på de fantastiske 4 år vi har haft sammen. jeg elsker ham meget og har lyst til en fremtid med ham.
Jeg ved udmærket godt vi stadig er meget unge og har tit tænkt på alt det "jeg går glip af" men har accepteret det fordi det er ham jeg vil være sammen med.
Da jeg fortalte ham hvor meget jeg savnede ham og hvor ked af det jeg var, sagde han at han også savnede mig og det havde været meget tomt, men at han havde taget en beslutning om at være singel og den måtte han holde fast i.
Jeg er så forvirret.. ved ikke om jeg bare skal give slip (selv om det ikke er det jeg har lyst til, jeg kan bare ikke holde ud at være så ked af det hele tiden) eller om jeg skal vente på ham til at "vokser op"
Jeg forstår godt at måske har følt sig presset og følt han er gået glip af noget.. håber bare at han finde ud af at det er bedre det vi havde end det vilde liv som single..
hvad skal jeg gøre? jeg vil gerne fortælle mere hvis det kan hjælpe.. har bare brug for nogle råd!!
Tak

det er meget sundt og voksent hvad han gør.
I skal sgu da ud og opleve verden, have andre partnere.
Det er da meget vigtigt for jer senere i livet, så I har noget at sammenligne med.
Også så I ikke føler at i er gået glip af noget.
I er begge unge, og I skal ud og opleve noget.

og få stillet en sagsbehandler til rådighed.

Det er ude af dine hænder
Der skal nok være et par enkelte par der har overlevet pauser, men de er få.
Når man først får sagt at man har behov for at være "single og fri" betyder det som regel, at man er langt længere i tanke-processen, men bare endnu ikke er blevet klar til at tage konsekvensen af et rent farvel, så man efterlader lige døren lidt på klem.

Jeg ved det er hårdt , men den bedste medicin op kærestesorg er at se en anden.
Det virker på mig, Ellers kontakt mig jeg har lidt af kærestesorg.

der har tænkt sig at svare dig så dumt, som de to første.
Jeg kan uden problemer sætte mig ind i din situation. Men jeg er bange for at der ikke er nogen vej udenom. Drop kontakten til ham, og tud det der skal tudes. Det er smertefuldt som bare fanden, men det er altså risikoen ved at elske.
Hvis det var mig ville jeg tage i byen og drikke hjernen ud, men jeg er ikke sikker på denne "løsning" holder for alle. Bare forsøg at mor dig. Du skal ikke sidde og vente på et opkald fra ham der muligvis aldrig kommer. Måske kan du om et halvt års tid tage kontakt til ham igen, og spørger hvad fanden der egentlig skete den gang, men det er altså langt fra sikkert at i nogensinde finder sammen igen.
Men lige nu ville jeg anbefale dig at sætte noget tudemusik på og tage den derfra. Til denne situation kan jeg anbefale: u2 - walk on
Håber virkelig du får det godt igen, men det kommer nok lige til at tage lidt tid. Men allerede efter to uger, er jeg sikker på det vil begynde at gå en lille bitte smule bedre.

Jeg oplevede noget lignende for 3½ mdr. siden og var meget ked af det. Var også hos mine forældre en lille måned og brugte ham både før og efter til at trøste mig og leve min sorg ud overfor. Han forstod at det vakte en masse svigt følelser, da han også havde mødt en anden, og at denne oplevelse for mig var muligheden for at komme i kontakt med de følelser og rumme dem. Selvom det er en hård og smertefuld proces er den også fuld af potentiale, vælger jeg at tro. Noget lignende kan det også være for dig.
Han elsker dig uanset hvad, for en gang i hinandens hjerter, altid. Det er ikke derfor han vælger sin frihed, fordi han ikke elsker dig, tro mig, det er fordi der er andre sider i ham som ønsker og har behov for udvikling. Forsøg at være tro mod dig selv og rumme den smerte du føler, da det er vejen til transformation og et rigere liv, selvom det føles uendeligt mørkt ligenu.
Gør noget godt for dig selv og forsøg at tage imod den omsorg og kærlighed fra dine omgivelser, forælddre, familie og venner og også vid at du selv rummer alt indeni og omkring dig selv. [l]
Det er dit liv det gælder og din proces.[s]

Knus herfra.

Du må simpelthen acceptere at sådan er det og bliver måske ikke anderledes og at det er noget stort set alle oplever på et eller andet tidspunkt, der er intet usædvanligt i det, det er en af de ting der sker, selvom man selv synes det er frygteligt når det sker for en selv.
Et råd er at du ser at komme videre, gå i byen eller hvad du nu ellers normalt kan lide at gøre.
Et andet er at du er da velkommen til at komme og give mig et blowjob i ny og næ eller hvad du nu har lyst til at gøre ved mig

- Der er et kinesisk ordsprog der siger: "Den fugl du har i din hånd - slip den fri. Kommer den tilbage til dig, er den din". Det er præcis det, der er din mulighed nu.
- I har været meget unge og den måde I har boet sammen på, har måske været lige rigelig "voksent". Så kommer det nemt til at ligne en endestation og det er vist ikke helt rimeligt at fortænke nogen i at overveje om det nu også "var det". Man kan sige det er lidt en skam, I ikke har brugt tiden på at få de "ungdomsoplevelser" sammen, men brugt krudtet på at blive etablerede. Det kan du ikke gøre om nu, men du kan give ham plads til at komme gennem de faser, der egentlig er naturlige nok og så kan du selv gøre noget for at komme det samme. Har du mulighed for at komme ud og rejse? Så var det måske tiden nu. Få luft under vingerne.
- Det er da hårdt - helt sikkert, men livet har lært mig, at der aldrig er noget, der er så skidt, det ikke er godt for noget og det har altid hjulpet at holde fokus på den dør der åbner sig frem for den der lige har lukket sig.
- Du får lige et trøsteknus, her på morgenkvisten.[f]
/Dulkis

Jeg har desværre ikke læst dit indlæg, men mit råd til dig er, at se at komme videre og blive lykkelig igen.

Det er vi da mange, mange der har. Det er ikke noget enestående.
Jeg kan ikke lide det der med, at kontakte nogen fra nettet. Og da slet ikke i sådan en situation.
Hvem er du, det ved vedkommende ikke noget om. !!
Til gengæld er dit råd om at søge andet selskab fornuftigt. For det kommer en smule på afstand, når man har andre at tale med. Men jeg vil fraråde, at man betror sig til andre, når man er i byen, de gider det ikke.

Hvorfor tror du, at du er klog og andre dumme. 😮
Jeg kan kun give dig ret i den med sagsbehandleren. Ellers er det, der skrives udemærket.

Du skriver: en gang i hinandens hjerter, altid. Han elsker dig
Jeg vil tro man aldrig glemmer. Man kan vedblivende holde af, men elsker, det tror jeg ikke. Ellers er jeg enig med dig.

Åh, du godeste. Og det inviterer du til. Er du ikke meget glad for dig selv.
Du minder mig om min forhenværende mand. Han fandt en anden , men mente jeg ville længes efter ham, så han ville komme og gå i seng med mig engang imellem. Jeg takkede pænt nej tak. Indbildskheden er stor hos nogle. 😮😃

Ok, jeg respekterer at den ene i det mindste prøver... Men jeg synes svaret er ufølsomt, og naivt. Der eksisterer da ikke nogle uskrevne regler om hvor mange partnere man skal have haft, før man kan begynde et seriøst forhold...

at acceptere at han lige pludselig bliver på den måde. Jeg føler slet ikke han er den samme person, og derfor gør det det meget svært at forstå og acceptere. Jeg bilder mig selv ind at det bare er en fase og han ikke ved hvad han egentlig gør. Siger til mig selv at vi nok skal finde sammen igen. men kan bare ikke holde ud at være så ked af det hele tiden og tænke så meget på ham. det er tre uger siden og jeg kan stadig ikke forstå hvorfor og tror ikke rigtig på det. Jeg vil virkelig gøre meget for at vi kan finde sammen igen, når jeg ved at vi passer så godt sammen og har haft det så godt.
[:*(]
tænker lidt det er fordi der er gået panik i ham, og han har gjort det uden helt at tænke det i gennem, men han give udtryk for at han er helt "kold" og tager det fint. det er bare så forvirrende når han samtidig siger at han savner mig og det er tomt.. 🙁
men ellers virker det som om han prøver at undgå mig og ikke ønsker at skrive til mig, for min egen skyld.

Det sværesteer når man blive forladt af et andet menneske, som man stadigvæk elsker. Men du må acceptere hans valg og komme videre med dit eget liv. Dit eget liv må og skal ikke gå i stå, fordi han vælger at leve sit alene, uden dig.
Det er hårdt, når I har været sammen i så mange år og derved kender hinanden rigtig godt. I var forholdsvis meget unge, da I mødte hinanden og blev kærester og jeg tror din eks er kommet til det punkt i sit liv, hvor han overvejer, om det er dette han vil resten af sine dage eller om han vil nyde sit singleliv lidt, inden det er for sent for ham.
Du er nødt til at koncentrere dig om dit eget liv, også selvom han svæver i dine tanker hele tiden.
Valget er hans og måske kommer han tilbage, måske gør han ikke. Måske er det virkelig sandt, at han ikke elsker dig længere. Og så vil du vel ikke være sammen med ham for enhver pris? Du skal ikke læne dig tilbage og vente på ham...du er nødt til at komme ud og tage vare på dit eget liv og have det godt med din situation, uanset hvor umulig den ser ud lige nu. Hvis han så en dag kommer tilbage, så vil du kunne se tilbage på, at dit liv i hvert fald ikke gik helt i stå, mens han overvejede hvad han ville med jer.
Nogle gange sker ting bare og somme tider er det for det bedste. Det kan jo være, at det virkelig ikke skal være jer to, selvom du så hårdt føler for det. Men tænk, hvis du egentlig skal have en anden som du møder om kort tid....vil du så gå og være ked af det indtil da?
Det er positivt, at I stadig er gode venner og ikke har gjort noget i vrede. Måske er det en god ide at undgå ham et stykke tid og holde dig fra steder, hvor du ved han kommer....hvis der skulle dukke noget op med ham, som gør dig endnu mere ked af det.
Lad være med at vent på ham...det er kun spild af tid, hvis der ikke er noget at vente på.
Uanset hvad der sker, kan ingen nogensinde tage det fra jer, som I to har haft sammen. Og han går jo ikke bare hen og glemmer dig, fordi I ikke længere er kærester.
Jeg vil love dig, at du nok skal komme videre om et stykke tid, når de værste tanker er væk....men indtil da så begynd at vænne dig til tanken om, at det nok ikke skal være jer to og at der måske venter noget bedre på dig et sted derude. Hvis han så alligevel kommer tilbage, (for tro mig hvis det virkelig skal være jer....så ender det også med det), så bliver du kun positiv overrasket, men forvent ikke noget, da vil du kun blive skuffet og ked af det, hvis det virkelig ikke skal være jer.