8tilføjet af

Køb af bærbar fra USA over nettet...

Hej allesammen
Jeg står og skal købe en ny bærbar til mit studie. Har fundet 2 fra Toshiba og er i tvivl om hvilken jeg skal vælge og om nogle før har købt fra USA..
De to computere er; satellite M640-ST2N01 14,0" & satellite T235-S1350RD 13,3"
http://www.toshibadirect.com/td/b2c/pdet.to?poid=481700
http://www.toshibadirect.com/td/b2c/pdet.to?poid=478522
Umiddelbart helder jeg mest til M640, dog er jeg lidt i tvivl da T235 vejer 0,5kg mindre og der er længere batteritid.
Også er der dét med at købe en computer som skal sendes fra USA, jeg tænker på hvis der sker noget med den.. skal den så sendes hele vejen til USA eller?
På forhånd mange tak for svar! :-)
tilføjet af

Danske bogstaver ?

Har du overvejet de danske bogstaver på tastaturet ?
Eller skal den udelukkende bruges til globaliserede opgaver ?
USAnerne aner ikke, at der er noget der hedder æøå, og det er lykkedes dem at undgå at opdage det i de 50 år, der har været kommercielle computere 😃
IBM / Lenovo har efterhånden fundet ud af at lave et "international kit", men tro endelig ikke, at alle problemerne er løst af den grund [:*(]
tilføjet af

...

Se det havde jeg slet ikke tænkt på,, tak. Så må jeg vel vente til de kommer til DK engang! :-D
tilføjet af

PAS PÅ !!!

Der kommer told, moms og måske importgebyr oven i prisen.
-----------------------------------------------------------------------------------------
Køber du varer uden for EU?
Når du køber en vare i et land uden for EU, som har en værdi over 80 kr., skal du betale moms og told af varen samt importgebyr (tidligere fortoldningsgebyr).
Her kan du se, hvornår du skal betale hvad:
Varens værdi: Hvor meget skal jeg betale?
Under 80 kr. Du skal hverken betale moms, told eller importgebyr
80 - 1.150 kr. Du skal betale moms og importgebyr
Over 1.150 kr. Du skal betale moms, told og importgebyr
Told
Der er forskellige toldsatser, alt efter hvilken varekategori der er tale om. Tolden udregnes fra varens værdi og portoen.
Læs mere på SKATs hjemmeside om toldsatser
Moms
Momsen er på 25 %. Den udregnes på baggrund af varens værdi, portoen og toldafgiften.
Importgebyr
Ved indførsel af varer i postforsendelser har Post Danmark angivelsespligten over for SKAT. Til dækning af omkostninger ved dette arbejde opkræver Post Danmark pr. 1. januar 2010 et importgebyr på 160 kr. inkl. moms pr. forsendelse for varer over 80 kr.

Her kan du se et eksempel på, hvordan told og moms bliver udregnet
Hvis du køber et par cowboybukser fra USA til en værdi af 1.500 kr., hvor portoen er 50 kr. og toldsatsen 12%, vil regnestykket se sådan ud:
Told 12% af varens værdi (1.500 kr.) + porto (50 kr.) = 186 kr.
Moms 25% af varens værdi (1.500 kr.) + porto (50 kr.) + told (186 kr.) 434 kr.
Importgebyr 160 kr.
Opkrævning i alt 780 kr.
-----------------------------------------------------------------------------------------
Så som du kan se, så skal der regnes på om det overhovedet kan betale sig at importere selv.
tilføjet af

De sender ikke til danmark.

Aller først, så sender det firma slet til danmark, de skriver jo at -
TAIS can only ship to Customer addresses in the 50 United States and the District of Columbia. TAIS cannot ship outside of the United States, to APO and FPO Boxes, or to Post Office Boxes.

For det andet, der ville komme ca 1500kr oven i prisen bare i told og moms, samt gebyr.
det kan du selv prøve at regne ud her.
http://www.toldpriser.dk/toldberegner
tilføjet af

...

Jeg ville sende det til en ven i USA som så kunne pakke det ind som gave og derved undgår jeg tolden.. Men det er et problem med æøå, så ved ikke hvad jeg gør..
tilføjet af

De viste eksempler

Har W7 HOME installeret. Hvis du vil undgå ÆØÅ-problematikken, så kunne du jo finde en med ULTIMATE-udgaven. Så kan du nemlig ændre sproget i OS til dansk. Du kan iøvrigt sandsynligvis også installere et dansk tastur i HOME-udgaven. Jeg bruger selv den engelske professioneludgave, jeg har fået af MSDNAA og i den kunne jeg da ændre tastatur til dansk.
Ultimateudgaven er dog den eneste, der kan ændre selve sproget i hele systemet, så vidt jeg er orienteret. Jeg har dog ikke så meget mod at bruge den engelske udgave, sa det gør "google-supporten" lettere at anvende. :)
En ting du skal være opmærksom på, hvis du køber fra USA er at i USA kører elnettet med 110V og ikke 220/230V som i DK, så du skal muligvis have enten en ny strømforsyning til den eller en omformer, så du kan lade batteriet op.
tilføjet af

Fuldstændig rigtigt :)

men der er lige de "fysiske" taster også 😉
Strømforsyningen kan sikkert skaffes til 230 V også - på en bærbar er den normalt ikke integreret i "huset", så hvis du finder en anden med samme specifikation (Volt og Watt) som den originale, skulle det være okay.
tilføjet af

Også told, moms og afgift på gaver.

Hvis gaven bliver fanget i tolden, så kommer du aligevel til at betale for at få den udleveret.
Om du tør satse på at den smutter uden om tolden er jo helt op til dig, det er lidt et spil i lotteriet.
Post.dk skriver -
Modtager du gaver fra lande uden for EU?
Modtager du en gave fra et land uden for EU gælder andre regler og satser, end hvis du køber en vare.
Hvornår er det en gave?
Når både afsender og modtager af gaven er privatpersoner og der ikke er penge involveret mellem parterne.
Er afsender eller modtager en virksomhed er der altså ikke længere tale om en gave.
Hvornår bliver en gave pålagt afgifter?
Har en gave en værdi under 340 kr., bliver der ikke pålagt afgifter. Har gaven en værdi mellem 340 kr. og 1.150 kr., skal der betales 25% moms og et importgebyr på 160 kr. inkl. moms.
Har gaven en værdi på over 1.150 kr., skal der betales 2,5% i told, 25% i moms og et importgebyr på 160 kr. inkl. moms.
Her kan du se et eksempel på, hvordan told og moms bliver udregnet på en gave med en værdi på 1.500 kr.:
Told 2,5 % af varens værdi (1.500 kr.) 37,50 kr.
Moms 25% af varens værdi (1.500 kr.) + told (37,50 kr.) 384,50 kr.
Importgebyr 160,00 kr.
Opkrævning i alt 582,00 kr.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.