4tilføjet af

Ledig stilling tilbydes

Københavns Turistråd søger topløse havfruer (m/k)!
Københavns Turistråd
Har du en havfrue gemt i maven og har du mod på et stillesiddende job? Så er dette måske noget for dig.
Vi søger vikarer (fuldtid og deltid) til Den lille Havfrue, da statuen skal til Kina for at deltage i verdensudstillingen i Shanghai. Stillingen er nyoprettet og er oprettet på baggrund af, at Københavns Turistråd ønsker en erstatning for Den lille Havfrue mens den er i Kina, så turisterne ikke bliver skuffede, når de kommer for at se Danmarks største turistattraktion.
Det er tale om en enestående mulighed for at skabe internationale kontakter og samtidig repræsentere Danmarks mest berømte varetegn. Du kommer samtidig til at arbejde centralt i København - lige ud for Langelinje, hvor du sidder i skønne omgivelser med udsigt over vandet.
Hvad går jobbet ud på?
Jobbet går i al sin enkelthed ud på at imitere den nuværende havfrue og sidde på hendes plads nogle timer om dagen. Du indgår i en fast vagtplan og der er selvfølgelig indlagt en række pauser i løbet af dagen, da arbejdet kan være fysisk krævende. Til gengæld har vi en god massageordning, som du selvfølgelig altid kan benytte.
Du får mulighed for at arbejde med de dygtigste body paintere, som sørger for, at du ligner Den lille Havfrue mest muligt. I vinterperioden stiller vi en våddragt til rådighed.
Hvad skal du kunne?
Det vigtigste, er at du er god til at sidde stille og har en virkelig god kropskontrol. Det vil selvfølgelig være en klar fordel, hvis du allerede har erfaring som levende statue, erfaring med pælesidning el.lign., men ellers sørger vi for en grundig oplæring.
Det er også vigtigt, at du ikke er blufærdig, at du trives i et selvstændigt job, og at du modtager alle gæster med et smil. Hvis du i fysik og udstråling ligner den lille havfrue, vil det ligeledes være et klart plus. Endeligt elsker du at være ude i den friske luft i alt slags vejr og du er selvfølgelig også glad for vand. Kendskab til selvforsvar er en fordel, da Den lille Havfrue tidligere er blevet mishandlet, lemlæstet og halshugget.
Interesseret?
Så send os en ansøgning samt vellignende billede til: havfrue@jobindex.dk
Københavns Turistråd tilstræber mangfoldighed i medarbejderstaben og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og seksuel orientering til at søge stillingen.
tilføjet af

Uanset køn?

Er det ikke en fordel, at det er kvinder der får tjansen? Ja jeg spør bare.
tilføjet af

Ha ha!

Ha Ha Ha, Jeg er SÅ på! 🙂
tilføjet af

Løn

Hvad er lønnen?😃😃😃😃😃
tilføjet af

hvad er en

body painter? Har jeg ret ved at sige at det er en " krops maler "❓I Danmark skrives ikke på engelsk,lige så lidt som i et engelsk talende land ,heller ikke bruger danske ord!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.