lider af socialfobi

hej helle..
jeg er en pige på 22 år. det startede da jeg var 11 år, det var sådan at jeg var altid rød på kinderne ik fordi jeg var genert eller flov for noget det var naturligt, dengang var jeg flyttede på en ny skole, jeg blev altid spurgt hvorfor er du genert er du flov for noget?? og hver gang jeg sagde min mening om noget i klassen blev jeg sourgt det samme spørgsmål...jeg blev også mobbet for "røde tomat" det startede der, så jeg turde slet ikke sige noget til nogen eller i klassen jeg var altid stille selvom jeg havde masser af gode ideer i hovedet men turde aldrig at komme ud med det..jeg havde det problem at jeg altid flyttede skoler og blev spurgt det samme af alle..
fra den tid havde jeg det fornemmelse at jeg er unormal altså jeg vil synes at jeg var en idiot, så hver gang jeg så nogen ibyen som jeg kender blev jeg hel varm på kinderne og hel rød, hvis vi skal besøge nogen sammen med familien tør jeg ikke at sige noget og hvis jeg blev sourgt om hvordan det går med mig sker det samme, rødme og ryster på hænderne føler at hele min ansigt ryster, og jeg tør aldrig at sige til nogen hvad jeg føler inden i og at jeg lider af socialfobi, det eneste de siger hvorfor er du genert..jeg har det dårligt jeg vil heller dø end at leve på den samme liv.. , jeg taler næsten ik med nogen jeg har isoleret alt, jeg var altid bange for fremlæggelser så jeg var meget fraværende for skolen, skolen var som helvede for mig ..jeg er altid bange for at der nogen som lægger mærke til at jeg er genert og rødmer...
hjælp mig pleaseee jeg ved ik hvad jeg skal gøre du er den første jeg fortæller om min følelser..

Du må for min skyld meget gerne spørge Helle om det, men jeg tror nu du er kommet i en forkert kategori Linda.
Jeg vil da også gerne lige give en kommentar til din indlæg, det er selvfølgeligt, et stort problem, at man bliver så rød i hovedet og du er genert.
Men har du tænkt på, om der er andre der kan se at du rødmer?? Jeg ved godt at du skriver, at de har bemærket at du er genert og rødmer. Men hvad med at sige en sød bemærkning tilbage, f.eks. ja jeg har bare en sund og naturlig rush. Og så tag det roligt, det er slet ikke dumt alt sammen det du siger, det tror jeg simpelthen ikke på.
Du kan jo øve dig foran spejlet og så kan du jo se om du rødmer. Men ellers er den eneste måde du kan lære at håndtere din angst/generthed på, er ved at udsætte dig selv for den. Se din angst/generthed i øjnene! Når du f.eks. ikke går i byen mere, så er du selv med til at fastholde og forstærke din egen angst/generthed. Så det er meget vigtigt at du kommer ud af døren og møder andre mennesker. Du får måske brug for, at give dig selv et skub ud af døren. Prøv at spørge dig selv, hvad det værste der kan ske, hvis du går en tur i byen? Og hvad har du egentlig at miste?
Det handler grundlæggende om, hvordan det er at være dig? Angsten/genertheden forsøger måske at fortælle dig noget? Måske kan du lære noget af angsten/genertheden? Hvis du kan acceptere dig selv, som du er, så er der ingen grund til at gå og frygte, hvad de andre tænker om dig.

Hej Helle
Vil lige skrive til dig, at der er hjælp at hente og at du kan få det bedre. Har selv haft socialfobi i mange år, så kender godt hvor dårligt man kan have det og at man begynder at isolere sig. Heldigvis er det ikke mere så tabuagtigt som før i tiden at snakke om at man har det psykisk svært med nogle ting. Sidste år var der meget focus på at udbrede viden om depression i samfundet. I år er det netop forskellige angst tilstande der er focus på og det er jo dejligt for os der lider af det :-).
Der findes en forening der hedder "angstforeningen" og de har en wep addresse www.angstforeningen.dk hvor du kan finde telefon nummer og andre gode ting. Dem kan du trygt ringe til og de kan hjælpe dig videre. Jeg er selv medlem af foreningen. Ved ikke hvor du bor i landet, men ellers har vi Århus noget der hedder "Jysk Fobiskole" hvor du kan komme i behandling, dem kan du også ringe til og forhøre dig. Ellers selvfølgelig din egen læge,fortæl om hvordan du har det, der findes mange der lider af socialfobi, ca 5 % af befolkningen så du er ikke den eneste der sidder med de følelser og tanker du har, det mere normalt end du tror:-) Håber jeg har kunnet hjælpe dig lidt, der er lys og hjælp forude:-)

Lige en slåfejl, det var Linda svaret var til :-)

jeg har hele mit liv følt det på samme måde som dig, nu er jeg 64 år, og mit liv har været et helvede.
som 13 årig var jeg ude at svømme i fjorden, og da jeg dykkede op igen, var der en fyr der kastede en flaske i hovedet på mig, så mine tænder blev ødelagt, min far sagde til tandlægen, at alle stumperne, skulle trækkes ud.
som 14 årig kom jeg i lære hos en bager, hvilket var et helvede, dels fordi jeg skulle møde kl. 24.oo, og dels fordi jeg sov sammen med sukker og melsækkene, som 15 årig gik jeg om i skoven med et reb, og klatrede op i et træ for at hænge mig, men det blev desværre opdaget, og på en eller anden måde fik de mig overtalt til at smide rebet ned.
derefter søgte jeg hyre på et skib, jeg sejlede indtil jeg var ca. 19 år, hvor politiet modtog mig i København, fordi jeg skulle på session.
jeg kom ind til fodtusserne i fredericia, ryes kaserne, og jeg havde lige sparet sammen til et gebis, desværre havde jeg bihulebetændelse, da jeg begyndte på kasernen, og jeg blev sendt til læge, reglen var, at man ikke måtte forlade kasernen de første 14 dage, så jeg måtte vente.
da jeg endelig kom til lægen, skulle hun tage et røgtenbillede, og hun spurgte om det var mine egne tænder, hvilket jeg bekræftede, da jeg havde kviteringen i lommen, hun blev meget mobset, da hun fandt ud af, at jeg havde gebis, og måtte tage et nyt billede.
jeg har levet helt isoleret hele mit liv, på diverse skibe, og jeg har aldrig været i byen eller ude at more mig som andre mennesker, nu er jeg endelig kommet i behandling hos en psykiater, men jeg har spildt hele mit liv.
desuden har jeg altid brugt briller, hvilket også fremgår af min søfartsbog, ikke egnet til udkik** og selvom 2 øjenlæger påpegede, at jeg ikke kunne være soldat på grund af synet, så hjalp det mig ikke, jeg kunne ikke se rusten på min riffel, så sergenten sagde, at jeg bare kunne få mine kammerater til at hjælpe mig.
det virkede naturligvis ikke, for de havde rigeligt at gøre med at rense og smøre deres egen riffel.
sergenten kunne nægte hele kompagniet orlov, hvis bare en rekrut havde rust på riflen, og flere gange, var jeg skyld i, at mine kammerater, måtte blive på kasernen.
jeg ønsker dig alt muligt held og lykke, i tiden fremover, vi lever i en anden tid nu, og jeg håber for dig, at du kan finde din plads her i livet, med stor forståelse, icefarmer2001@yahoo.dk.

Hehe, det kan være i dit sidste liv, du har mobbet andre pga udseende, så får du karma tilbage😃Hehe... Ej ved det ikke...
Mine råd:
Acceptere dig selv og dit udseende
Du er ikke unomal.. Du er ligesom alle mennesker... Ingen er mere værd end andre!..
Angånende at du bliver rød i kinderne af generthed, kan jeg ikke hjælpe med, spørg søde Helle om det, hehe :)
GO' dag til jer🙂:)

Kæreste dejlige smukke følsomme sjæl.
Allerførst velkommen i klubben af alle os med Social fobi...:-) Rigtig mange jeg kender der arbejder i den alternative verden har på et tidspunkt enten fået eller har været tæt på at få den diagnose.
Den er meget mere almindelig end mange tror og jeg må rose dig rigtig meget for den styrke du har til at dele det der er så svært med mig. Tak for tilliden og tak fordi du valgte at dele. Her kunne mange andre lære meget.
Som jeg ser det, handler det om, at vi er nogle meget følsomme mennesker. Følsomme overfor andres påvirkninger, følelser og meget andet.
Jeg kan fortælle dig, at inden jeg kom hertil, hvor jeg kan sidde som professionel clairvoyant, medie og healer og elsker mit liv på alle plan, havde jeg en lang periode på måske et par år, hvor jeg havde meget svært ved at gå i butikker og færdes ude blandt andre.
Var jeg gået til min læge på det tidspunkt er jeg sikker på, at jeg ville kunne have fåpet en diagnose som "Social fobi" eller det der er værre, men jeg var så heldig at få hjælp af en healer, der lærte mig noget om energier og hvordan de påvirker os. Fra da af, blev jeg bedre til at kontrollere min følsomhed. Ikke at den forsvandt, men jeg fik nogle redskaber til at leve med den.
Jeg har en hel klar fornemmelse af, at du på et tidspunkt kommer over det og så vil du se det som din styrke og ikke din svaghed. Du vil oven i købet højst sandsynligt sidde i en position, hvor du vil kunne hyjælpe andre med lign. og andre symptomer.
Hvis du skriver til mig på min mailadresse nemborg@comxnet.dk, skal jeg sende dig nogle teknikker til at bruge i din hverdag. Det er nogle teknikker jeg selv har haft gavn af og jeg er overbevist om, at de vil kunne hjælpe dig også.
Du er også velkommen ind på hjemmesiden - der er anden hjælp at hente der.
Mine allerkærligste healende og taknemmelige tanker til dig
Helle Nemborg
www.sjælsro.dk

Hej Linda
Jeg har også den tvivlsomme fornøjelse at have social fobi, har isoleret mig og er 22 år. Jeg er nysgerrig - hvordan er din situation i dag, har du arbejde/skole? Hvor bor du i landet?
Kh Lars

hej allesammen...
jeg er rigtig glad for det som i skrev til mig..jeg føler mig ikke alene i situationen idag.. jeg har altid haft brug for hjælp men jeg turde ikke at dele mit problem med andre..for jeg ved at det vil komme en dag hvor de vil drille mig med det..
jeg sidder stadig hjemme, og jeg tør slet ikke at søge praktikplads for at fortsætte med min uddannelse..DESVÆRRE det bliver endnu værre..

hej jeg har noget der kan tager det værste Generthed det hedder Back blomster dråber og det hedder Abeblomst , jeg kan godt blande en flaske til dig det koster ikke noget , jeg kan godt forstå hvis du ikke har overskud til at ringe til mig mobil 20731802 10-14 dage så ville du ikke være så Genert meger kh slim

hej slim..
tak fordi du vil prøve at hjælpe mig, men jeg tænkte lige om hvad det er for noget ABEBLOMST er det noget du selv laver eller hvad,ønsker information tak....