Lidt bidrag fra Kahunernes filosofi
Kahunaer betragter Satan og den slags som personifikationer(tankeformer) af menneskets egne tanker om det onde. Filosofien går ud på, at ethvert menneske er ansvarligt for sine egne handlinger. Guds love (i mine begreber er Gud det samme som den intelligente skaberkraft) er naturlove og omfatter tyngdekraften, enertiens lov og magnetisme og dem kan man ikke ”forsynde” sig imod uden omgående virkning. Prøv bare at synde imod tyngdekraften ved at hoppe ud fra sjette sal. På den anden side betyder det ikke. Den eneste universelle synd er vold imod liv, den omfatter beskadigelser, der med vilje påføres noget eller nogen – det være sig planter, dyr eller jorden selv såvel som menneskelige væsener. Hvis vi begår vold, vil vi selv modtage vold.
Hos kahunaer opfordres du til at vise kærlighed over for sine medmennesker, for hvis du elsker bliver du selv elsket. Det har intet at gøre med bud eller påbud, det er blot den måde, tilværelsen fungerer på. I tråd med kahunaopfattelsen om, at oplevelsen bliver ligesom tanken, og at alt er en del af et større hele, følger, at du ikke kan begå noget voldeligt uden først at have følt trang til vold over for dig selv. Du kan heller ikke hade andre, hvis du ikke først hader dig selv, ligesom du heller ikke kan elske nogen uden at elske dig selv.
Kan udtrykkes således: ”Hvis du ikke har det i dig, kan du heller ikke give det fra dig.”
Kærlighed retter sig udad mod vækst og udvikling, mens vold er undertrykkende og begrænsende. Lige så meget som du praktiserer at være kærlig(begynd med dig selv), lige så meget vil du vokse og nyde det. Før du kan begynde at være kærlig, må du vide, hvad kærlighed er for en størrelse.
Det hawaiianske ord for kærlighed hedder aloha, som betyder også ”dav” og ”farvel”, den bedste måde at hilse på eller tage afsked med nogen på netop er gennem kærlighed.
Kærlighed er at dele livsoplevelsen og at vokse og trives sammen i glæde. Kærlighed er en måde at opføre sig på over for og sammen med andre på, den måde, man skal opføre sig på, skal altid være livgivende, man skal opmuntre genstanden for sin kærlighed til trivsel og vækst. At være kærlig er at helbrede og omvendt. Naturligvis kan alt kaldes for kærlighed, den afgørende forudsætning er dog, om det fremmer vækst og glæde.
Følelser anses af kahunaerne for at være en ophidselse, en bevægelse af energi gennem kroppen. Det bestemte navn, der benyttes om en særlig følelse, afhænger af de tanker, der ledsager den. Når det drejer sig om den rene sansning, kan man nemlig ikke skelne mellem vrede og iver eller angst og forventningsfuld ophidselse. Stimulation af den følelsesmæssige energistrøm kan både komme fra dine tanker og fra en ydre hændelse, men i begge tilfælde er det tankerne, der igangsætter følelsen. Derfor kan en forandret måde at tænke på ændre de følelser, du oplever.
Alle tings gensidige påvirkning af hinanden, deres relativitet, er meget vigtig i Kahuna-filosofien. Opfattelsen i Kahuna er næsten magen til tankegangen bag begrebet yin/yang hos kineserne, det vil sige, ”at alle ting forholder sig til noget andet”. Ingenting kan beskrives eller opleves, medmindre det sættes i forhold til noget andet, fordi der ikke er nogle absolutter eller faste holdepunkter inden for det, vi kan opfatte. Det ligger i logisk forlængelse af en grundlæggende kahunaoverbevisning om, at gud er uendelig.
Eftersom mennesket ikke kan opfatte uendeligheden med sine sanser, kan vi aldrig opfatte andet end en del af sandheden, og den del afhænger fuldstændigt af vore egne overbevisninger. Når menneskets overbevisninger forandres, ændres dets opfattelse af hvad, der er sand og derfor dets oplevelse af virkeligheden. Når opfattelsen af, hvad der er sand afhænger af tilstanden i vor bevidsthed. følger heraf, at vor oplevelse på ethvert givet tidspunkt må blive en relativ sandhed.
Dette kommer tydeligt til udtryk i Kahuas sprog, idet de fleste af ”kode” ordene indeholder relative meninger. Ordet for hellig og ukrænkelig betyder også ”forhekset og beskidt”. Selv ordet aloha, der er så stærk forbundet med at række ud, skabe kontakt og at dele ud, har en tillægsbetydning i sin rodform, der betyder at undgå og tilbageholde.
Tanken bag disse oversættelser, så paradoksale de end lyder, er at vise, at ordenes betydning fuldstændigt afhænger af omstændighederne. Betydningen kan kun forstås i den sammenhæng, ordet forekommer i. Heraf følger, at ordene først bliver fuldt forståelige, når de forekommer i en sammenhæng. Set i et større perspektiv er enhver del af universet kun, hvad den tager sig ud som i forhold til en anden andet, men hvilken den kan sammenlignes. Det absolutte findes ikke; tingene fungerer ikke blot i gensidighed med hinanden, de er indbyrdes afhængige af hinanden. Kahunaerne bruger denne opfattelse når de vil lære en person at helbredelse af ham selv er en helbredelse af verden og omvendt. Det er ikke tale om at tabe sin individualitet, men om en forståelse, der indebærer, at individualiteten i sig selv er en relation til omgivelserne.
Kahuaerne anerkender adskillige måder at opfatte virkeligheden på, ligesom de benytter mange lag i bevidstheden, når de udfører deres arbejde. Hvert lag fungerer ud fra sit eget regelsæt, eller rettere sin egen ramme af overbevisninger. Det følger af filosofiens indhold, at vi lever i et multidimensionalt univers, og at vi kan opnå forskellige virkninger og oplevelser, når vi flytter vor opmærksomhed fra den ene dimension til en anden. Disse lag tænkes at eksistere side om side, hvorfor det at bevæge sig fra det ene plan til det andet blot omfatter en bevidst forandring af opmærksomhedens retning.
Det kan sammenlignes med at bo i en etværelses lejlighed, som jo både kan bruges til at sove i, at spise i, at læse i eller til at arbejde i. Mens vi foretager os det ene eller det andet, ændrer rummet sig ikke det mindste, det eneste, som forandrer sig, er brugen af rummet og vor opfattelse af det.
Opdelinger er altså blot brugbare illusioner.
Kahuaernes viden ledes frem til at søge efter en form for bevidsthed, en form for kraft og en form for stof.
I denne sammenhæng tænkes der på bevidstheden som en slags indbildt forestilling, der har to aspekter.
Det ene aspekt er ”underbevidsthedens øjne”, der omfatter forestillinger, der bygger på nuværende overbevisninger. Det kan optræde som spejlinger fra ens hukommelse og drømme, både som vaneprægede og spontane dagdrømme og endda som indbildte billedliggjorte bekymringer og forventninger. Dette aspekt benyttes under indsamling af oplysninger ad psykisk vej og det kaldes blandt mennesker, der benytter sig af disse evner, sædvanligvis ”at stille sig ind på”.
Det andet aspekt har i ordets rod betydningen ”at lægge kimen til, at befrugte, samt ”at sprede sig og flyve udad”. Dette aspekt præges af bevidst viljestyrede forestillinger, som dem en arkitekt gør sig, før han tegner sine ideer ned på et stykke papir. Kahunaerne lægger kimen til opbygning af et tankemønster af sit mål, der passer ind i filosofiens tankesæt om den projektive virkelighed. F. eks. tanken: ”at kræve, at begære, at være fast besluttet på at opnå noget”, her tænkes på en kraftfuld, bevidst styret vilje, der modtager sin energi fra stærke emotioner.
For kahunaen ligger nøglen til ”psykisk arbejde” i den psykiske kraft. Her er tale om kraft af enhver art, men dog især om selvtillid og energi. Som energi betragtet er det livets kraft, der gennemtrænger universet og især findes i høje koncentrationer i levende væsener.
Kahunaerne betragter emotioner som meget mere end blot følelser, de anses for at være bevægelsen af livets kraft.
Kahuaernes udlægning af det indbyrdes forhold imellem bevidstheden og kroppen hviler på deres helt specielle fortolkning af de tre begreber: bevidsthed, energi og fysisk stof. Den vestligt orienterede filosofi og videnskab har altid været fascineret af mulige forbindelser mellem disse tre områder, men indtil for ganske kort tid siden har det fremherskende synspunkt været, at bevidstheden og kroppen hver for sig var skarpt adskilte helheder. Dette dualistiske synspunkt har dog måttet vige en del på grund af den stigende forståelse for den rolle, følelser spiller i forbindelse med fysiske sygdomme. Men kahunaernes totale sammensmeltning af bevidsthed/krop anses stadigt for at være temmelig radikal blandt det store flertal af behandlere.
Radikal er den måske, men den er samtidig meget effektiv og absolut en forudsætning for at kunne udføre den behandling, som de udøver på Hawaii er det moderne udtryk ”slap af” som er en hentydning i opfattelsen af, at manglende glæde og fysisk sygdom er direkte forbundet med mentale holdninger, der fremkalder eller forøger spændinger.
Kahuaernes syn på bevidstheden og dens påvirkning af helbredet og vor adfærd, herunder biologiske energistrømme samt egenskaberne ved og dannelsen af sammenhængende problemstillinger, kaldet komplekser er det som beskrives her. Til disse knytter sig tre aspekter, som fungerer tæt med kroppen: Det højre selv, den vågne bevidsthed og underbevidstheden.
Det højre selv: Det som inden for den moderne psykologi kommer dette aspekt af selvet nærmest, er ”overbevidstheden” eller ”oversjælen”. Kun få af vore dages psykologiske retninger omfatter eksistensen af et højre selv. En af de retninger, der gør det, er ”psykosyntesen”, hvis ophavsmand, Robert Assagioli, skriver:
”Det, som adskiller psykosyntesen fra mange andre forsøg på en psykologisk forståelse, er det standpunkt, vi indtager til eksistensen af et spirituelt Selv og en overbevidsthed. Disse er lige så grundlæggende som drifterne, der på glimrende vis er blevet beskrevet af Freud”.
Fortsættelse af uddybningen af denne aspekt samt de to andre følger de nærmeste dage.
God weekend
Kærlig hilsen
Kristina
Hos kahunaer opfordres du til at vise kærlighed over for sine medmennesker, for hvis du elsker bliver du selv elsket. Det har intet at gøre med bud eller påbud, det er blot den måde, tilværelsen fungerer på. I tråd med kahunaopfattelsen om, at oplevelsen bliver ligesom tanken, og at alt er en del af et større hele, følger, at du ikke kan begå noget voldeligt uden først at have følt trang til vold over for dig selv. Du kan heller ikke hade andre, hvis du ikke først hader dig selv, ligesom du heller ikke kan elske nogen uden at elske dig selv.
Kan udtrykkes således: ”Hvis du ikke har det i dig, kan du heller ikke give det fra dig.”
Kærlighed retter sig udad mod vækst og udvikling, mens vold er undertrykkende og begrænsende. Lige så meget som du praktiserer at være kærlig(begynd med dig selv), lige så meget vil du vokse og nyde det. Før du kan begynde at være kærlig, må du vide, hvad kærlighed er for en størrelse.
Det hawaiianske ord for kærlighed hedder aloha, som betyder også ”dav” og ”farvel”, den bedste måde at hilse på eller tage afsked med nogen på netop er gennem kærlighed.
Kærlighed er at dele livsoplevelsen og at vokse og trives sammen i glæde. Kærlighed er en måde at opføre sig på over for og sammen med andre på, den måde, man skal opføre sig på, skal altid være livgivende, man skal opmuntre genstanden for sin kærlighed til trivsel og vækst. At være kærlig er at helbrede og omvendt. Naturligvis kan alt kaldes for kærlighed, den afgørende forudsætning er dog, om det fremmer vækst og glæde.
Følelser anses af kahunaerne for at være en ophidselse, en bevægelse af energi gennem kroppen. Det bestemte navn, der benyttes om en særlig følelse, afhænger af de tanker, der ledsager den. Når det drejer sig om den rene sansning, kan man nemlig ikke skelne mellem vrede og iver eller angst og forventningsfuld ophidselse. Stimulation af den følelsesmæssige energistrøm kan både komme fra dine tanker og fra en ydre hændelse, men i begge tilfælde er det tankerne, der igangsætter følelsen. Derfor kan en forandret måde at tænke på ændre de følelser, du oplever.
Alle tings gensidige påvirkning af hinanden, deres relativitet, er meget vigtig i Kahuna-filosofien. Opfattelsen i Kahuna er næsten magen til tankegangen bag begrebet yin/yang hos kineserne, det vil sige, ”at alle ting forholder sig til noget andet”. Ingenting kan beskrives eller opleves, medmindre det sættes i forhold til noget andet, fordi der ikke er nogle absolutter eller faste holdepunkter inden for det, vi kan opfatte. Det ligger i logisk forlængelse af en grundlæggende kahunaoverbevisning om, at gud er uendelig.
Eftersom mennesket ikke kan opfatte uendeligheden med sine sanser, kan vi aldrig opfatte andet end en del af sandheden, og den del afhænger fuldstændigt af vore egne overbevisninger. Når menneskets overbevisninger forandres, ændres dets opfattelse af hvad, der er sand og derfor dets oplevelse af virkeligheden. Når opfattelsen af, hvad der er sand afhænger af tilstanden i vor bevidsthed. følger heraf, at vor oplevelse på ethvert givet tidspunkt må blive en relativ sandhed.
Dette kommer tydeligt til udtryk i Kahuas sprog, idet de fleste af ”kode” ordene indeholder relative meninger. Ordet for hellig og ukrænkelig betyder også ”forhekset og beskidt”. Selv ordet aloha, der er så stærk forbundet med at række ud, skabe kontakt og at dele ud, har en tillægsbetydning i sin rodform, der betyder at undgå og tilbageholde.
Tanken bag disse oversættelser, så paradoksale de end lyder, er at vise, at ordenes betydning fuldstændigt afhænger af omstændighederne. Betydningen kan kun forstås i den sammenhæng, ordet forekommer i. Heraf følger, at ordene først bliver fuldt forståelige, når de forekommer i en sammenhæng. Set i et større perspektiv er enhver del af universet kun, hvad den tager sig ud som i forhold til en anden andet, men hvilken den kan sammenlignes. Det absolutte findes ikke; tingene fungerer ikke blot i gensidighed med hinanden, de er indbyrdes afhængige af hinanden. Kahunaerne bruger denne opfattelse når de vil lære en person at helbredelse af ham selv er en helbredelse af verden og omvendt. Det er ikke tale om at tabe sin individualitet, men om en forståelse, der indebærer, at individualiteten i sig selv er en relation til omgivelserne.
Kahuaerne anerkender adskillige måder at opfatte virkeligheden på, ligesom de benytter mange lag i bevidstheden, når de udfører deres arbejde. Hvert lag fungerer ud fra sit eget regelsæt, eller rettere sin egen ramme af overbevisninger. Det følger af filosofiens indhold, at vi lever i et multidimensionalt univers, og at vi kan opnå forskellige virkninger og oplevelser, når vi flytter vor opmærksomhed fra den ene dimension til en anden. Disse lag tænkes at eksistere side om side, hvorfor det at bevæge sig fra det ene plan til det andet blot omfatter en bevidst forandring af opmærksomhedens retning.
Det kan sammenlignes med at bo i en etværelses lejlighed, som jo både kan bruges til at sove i, at spise i, at læse i eller til at arbejde i. Mens vi foretager os det ene eller det andet, ændrer rummet sig ikke det mindste, det eneste, som forandrer sig, er brugen af rummet og vor opfattelse af det.
Opdelinger er altså blot brugbare illusioner.
Kahuaernes viden ledes frem til at søge efter en form for bevidsthed, en form for kraft og en form for stof.
I denne sammenhæng tænkes der på bevidstheden som en slags indbildt forestilling, der har to aspekter.
Det ene aspekt er ”underbevidsthedens øjne”, der omfatter forestillinger, der bygger på nuværende overbevisninger. Det kan optræde som spejlinger fra ens hukommelse og drømme, både som vaneprægede og spontane dagdrømme og endda som indbildte billedliggjorte bekymringer og forventninger. Dette aspekt benyttes under indsamling af oplysninger ad psykisk vej og det kaldes blandt mennesker, der benytter sig af disse evner, sædvanligvis ”at stille sig ind på”.
Det andet aspekt har i ordets rod betydningen ”at lægge kimen til, at befrugte, samt ”at sprede sig og flyve udad”. Dette aspekt præges af bevidst viljestyrede forestillinger, som dem en arkitekt gør sig, før han tegner sine ideer ned på et stykke papir. Kahunaerne lægger kimen til opbygning af et tankemønster af sit mål, der passer ind i filosofiens tankesæt om den projektive virkelighed. F. eks. tanken: ”at kræve, at begære, at være fast besluttet på at opnå noget”, her tænkes på en kraftfuld, bevidst styret vilje, der modtager sin energi fra stærke emotioner.
For kahunaen ligger nøglen til ”psykisk arbejde” i den psykiske kraft. Her er tale om kraft af enhver art, men dog især om selvtillid og energi. Som energi betragtet er det livets kraft, der gennemtrænger universet og især findes i høje koncentrationer i levende væsener.
Kahunaerne betragter emotioner som meget mere end blot følelser, de anses for at være bevægelsen af livets kraft.
Kahuaernes udlægning af det indbyrdes forhold imellem bevidstheden og kroppen hviler på deres helt specielle fortolkning af de tre begreber: bevidsthed, energi og fysisk stof. Den vestligt orienterede filosofi og videnskab har altid været fascineret af mulige forbindelser mellem disse tre områder, men indtil for ganske kort tid siden har det fremherskende synspunkt været, at bevidstheden og kroppen hver for sig var skarpt adskilte helheder. Dette dualistiske synspunkt har dog måttet vige en del på grund af den stigende forståelse for den rolle, følelser spiller i forbindelse med fysiske sygdomme. Men kahunaernes totale sammensmeltning af bevidsthed/krop anses stadigt for at være temmelig radikal blandt det store flertal af behandlere.
Radikal er den måske, men den er samtidig meget effektiv og absolut en forudsætning for at kunne udføre den behandling, som de udøver på Hawaii er det moderne udtryk ”slap af” som er en hentydning i opfattelsen af, at manglende glæde og fysisk sygdom er direkte forbundet med mentale holdninger, der fremkalder eller forøger spændinger.
Kahuaernes syn på bevidstheden og dens påvirkning af helbredet og vor adfærd, herunder biologiske energistrømme samt egenskaberne ved og dannelsen af sammenhængende problemstillinger, kaldet komplekser er det som beskrives her. Til disse knytter sig tre aspekter, som fungerer tæt med kroppen: Det højre selv, den vågne bevidsthed og underbevidstheden.
Det højre selv: Det som inden for den moderne psykologi kommer dette aspekt af selvet nærmest, er ”overbevidstheden” eller ”oversjælen”. Kun få af vore dages psykologiske retninger omfatter eksistensen af et højre selv. En af de retninger, der gør det, er ”psykosyntesen”, hvis ophavsmand, Robert Assagioli, skriver:
”Det, som adskiller psykosyntesen fra mange andre forsøg på en psykologisk forståelse, er det standpunkt, vi indtager til eksistensen af et spirituelt Selv og en overbevidsthed. Disse er lige så grundlæggende som drifterne, der på glimrende vis er blevet beskrevet af Freud”.
Fortsættelse af uddybningen af denne aspekt samt de to andre følger de nærmeste dage.
God weekend
Kærlig hilsen
Kristina