1tilføjet af

Livet farer forbi i øjeblikket

Kære Martina
I øjeblikket føler jeg, at livet farer over mig som en damptrommel.
Jeg er blevet uvenner med mit nathold, har gjort det forbi med min elsker - som jeg holder meget af - er totalt udkørt og min søn har fået et alvorligt traume efter et brækket ben, som nu sender os igennem trædemøllen af offentlige personer igen. Det hele ser så sort ud og jeg ved ikke, hvor jeg skal finde styrken til at klare det hele.
Kan du se, om der snart vil komme lidt medgang ind i mit privatliv og på mit arbejdsliv? Vil jeg miste mine børn i den kommende proces?
Jeg er født på Rigshospitalet i Kbh. D. 23/8-1973 kl. 01.30. Nu befinder jeg mig i Grenaa.
Med Venlig hilsen

Maneater8500
tilføjet af

Svar til Maneater

Kære Maneater,
Du har virkelig været igennem en hård periode – men måske kan du selv mærke, at du er ved at få mere mod og energi? Det værste er nemlig overstået.
Du finder den nødvendige styrke til at komme igennem det, og det hele bliver mere overskueligt.
Med hensyn til dine børn: jeg kan ikke se noget, der peger på, at du skulle miste dem.
Jeg ønsker dig det bedste og håber, at du snart oplever mere glæde.
Venlig hilsen,
Martina
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.