Lykken det Bedste i livet & Mennesker!...................

´
.......Hele mit liv, har jeg altid forventet det bedste af mine medmennesker, og at
livet ville forme sig til det bedste for Mig og min familie - Nøjagtig det, man kalder
med et fint ord for et "OPPORTUNISTISK LIVSSYN" - Jeg nærmer mig nu de 70, og har stadig
IKKE tabt tiltroen til mit MOTTO "Du er din egen lykkes smed" ( Men ALTID på betingelse
af, at MIN lykke ikke var på bekostning af et eneste af mine Medmennesker!).
Jeg må indrømmer jeg er blevet snydt og bedraget adskillige gange!
(Gud ved om det har bragt dem LYKKE?)
Har været fattig som en Kirkerotte adskillige gange!
Og har været oppe at snuse til 1/2 million i skat flere gange!
Og i dag på næsten på 20. år Invalidepensionist (d.v.s. Næsten Fattig :-) )
(og selv årsag)
Men det har IKKE noget med LYKKE at gøre overhovedet - LYKKEN er, MIN familie
- - LYKKEN er når et andet menneske viser sin glæde over at være værdsat,
fordi man kan se det BEDSTE i det pågældende menneske - ¨
LYKKEN er at forvente det bedste i livet - Jamen bliver det så ikke så godt
som man havde regnet med, - - så har man da haft forvemnrningens glæde om,
at det skal nok gå - Jamen DET ER DA LYKKEN!
Skulle det hele så gå ad H...... til, Jamen så har man da kun EN at diskutere den sag
med, nemlig en selv - hvad gik galt og hvorfor - - I stedet for at skose "Naboen" og at
"Livet IKKE har behandlet en så godt" - -
Hvilket du jo egentlig heller ikke havde forventet vel Kristen123 (lol)

Ovenstående er skrevet på baggrund af Kristen123's glimrende svar i nedenstående link,
der rimelig præcist udtrykker hvad han står for, at vi ikke er enige resulterede i denne Tråd!
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1050013
Jeg er modsat, jeg tror ikke på det bedste i mennesker. Flere har oplevet livets realiteter og kommet til samme konklusion. Jeg mener mange bliver fanget ved at være alt for godtroende overfor deres medmennesker!

Hvad mener I?

Med venlig hlsen
jalmar
P.s.
ftg og de andre JV'ere - det er ud fra min
livsfilosofi, at alle mennesker gør deres
bedste, at JEG ikke fatter AT I ikke renser ud i:
>>> "jehova guds helt egen og helt utrolig beskidte Organisation!" <<<<
og ved at frasige jer ansvaret, er I med til
at trække den længere og længere ud i sølet!
J*

Jeg har været meget godtroende tidligere i mit liv. Eller rettere naiv. For at være godtroende, eller at tro det gode om folk er et positivt livssyn jeg ikke vil give afkald på. Der er godt og ondt i alle mennesker.
Man skal bare lære at skelne. Når man møder andre mennesker, hvad vil de så en?
Vil de have mig til at have deres livssyn? For vil de det, viser de ingen respekt for mig som menneske. Kan de ikke respektere min måde at anskue livet på, jamen så drikker vi ikke samme mærke i kaffe.
Man vil altid møde skuffelser på sin livsvej. Men jeg mener at det er vigtigt at være åben over for et menneske, så længe man ikke bliver "dolket" i ryggen eller på anden måde narret.
Jeg vil hellere tro det gode i mennesker, indtil det modsatte er bevist. Dog med ovenstående i tanke. Gensidig respekt, tolerance og accept, syns jeg er vigtige elementer at bære.
Men det er bare min holdning.
Hilsen Manjana

Jeg synes ikke ordet godtroende er et dårligt ord, det indikerer at vi tror på det gode som udgangspunkt.
Jeg vælger at tro det bedste om de mennesker jeg møder for første gang og jeg møder dem med et åbent sind.
Jeg synes naturligvis ikke man skal være naiv eller bare skærme af for det dårlige.
En sund skepsis har aldrig skaddet.
Men hvorfor dog tænke det værste med det samme, hvorfor ikke have tiltro til sine medmennesker, jeg vil ikke mistænke eller beskylde folk på et gyngende grundlag, da beskyldninger kan komme til at hænge folk over hovedet resten af deres liv også selvom beskyldningerne har været forkerte.
Men med en smule realitetssans og lidt almen fornuft, så synes jeg da godt vi kan møde verden med åbne arme
mvh multani

´
.....Jeg tror at det manjana hentyder til her, med "Naiv og Godtroende, er hendes liv i "jehovas vidner", men hvor hun så vender det om og siger at der er jo egentlig også noget godt i at være Godtroende, nemlig det at kunne se det Gode i andre mennesker!
Det kan sommetidser være sundt, at udvise en vis naivitet i tilgangen til en opgave af menneskelig art, dette gør at man møder det/de pågældende menneske/r meget mere åbent end man ellers ville have gjort - det KAN gøre ondt - men i de fleste tilfælde kan det blive/bliver det, en fantastisk oplevelse!

Med venlig hilsen
jalmar

Mine kommentarer var faktisk ikke møntet på manjana, men mine generellle betragtninger på området.
Så beklager hvis det kunne give anledning til fejltagelser.
mvh multani

Jeg er tildels enig i "Du er din egen lykkes smed". For mig at se, er lykke ofte et misforstået ord. Lykke kommer og går, især når det er afhængig af udenforstående faktorer. Jeg mener lykke kan optrænes rent mental og derved være et fundament, istedet for at være et mål. Hvis vi skal føle os lykkelige må vi nødvendigvis finde ud af hvad lykke er? Hvis man mener lykken skal findes udenfor dig selv, f.eks i familie, arbejde, mennesker, altså i "genstande". Er lykkefølelse hængt op på andre og andet end din indre tilstand, vil det udeforstående influere på din lykkes tilstand. Det udvendig vil altid havde en hvis indflydelse på lykkefølelse, men det er netop derfor det ikke kan være et fundament for lykke. Lykke er et temmelig svært emne at debatere, mit argument er at alle enlige og fattige, kan finde lykke og den skal findes indvendig, den skal skabes indvendig og ikke udvendig. Det udvendige må ikke alene blive fundamentet, det er som Jesus ord om den kloge og forstandige, der byggede sit hus på klippen.
Dog forholder det sig sådan, at alle kan blive ramt af en psykisk sygdom, der gør folk meget ulykkelige. Vi kan deraf konkludere at ingen er deres egen lykkessmed, siden de ikke er Herrer over tilværelsen i den grad de gir udtryk for. De er nærmere heldige at opleve en lykke med kortere eller længere interval.
De føler måske lykke ved menneskers og verdens bekræftelse, tingenes tilstand osv. Dette kan være en bekræftelse i forelskelse eller et fællesskab. Blot er spørgsmålet, er det lykke? Det kan være en illusion af karakter, fordi det er svært at definere lykke.
Mange prøver at finde lykke i penge, mennesker eller mere ekstrem stoffer osv. De ender op som "junkier", de vil søge den form for tiltrækning, der gør at de føler dem lykkelige, men det er engelig eufori, en selvcentret lykke følelse, "Jeg er lykkelig" eller "Jeg har et liv". Hvilket fortæller de er gennemgående ulykkelige, er af den overbevisning at ulykkelige mennesker taler mest om lykke. Det er kendetegnede hos søgende mennesker, at de ikke finder lykken. Istedet vil de proklamere sig lykkelige. De fremtræder ofte som mennesker med overfladiske svar på alt. De viser deres lykkefølelse eller fællesskab åbenlyst med selvhævdelse og rygklapperi, som forelskede par viser og fortæller på den ene eller anden måde om deres "altoverskyggende kærlighed", som oftest er en overfladisk forelskelse. Rettere sagt en "fis i en hornlygte". Det er narcissistisk, dog kan ingen mennesker frasige sig den natur. Dem eller den som anklager, med belæg om påståede "gode intentioner", er engelig et forsøg på at slippe udenom "dem selv" og deres egen ulykke. Personen eller gruppen vil altid fremhæve sig som værende bedre, og fremkommer en anelse patetiske i deres fremturen, selvom det følelsesfulde i mange tilfælde er bevidst tilsløret i deres forehavende.

Om jeg er lykkelig? Nej, ikke altid. Et godt spørgsmål, hvornår er du lykkelig? For et år, en måned, uge eller dage siden. Er du lykkelig NU eller NU?
Jeg mener lykke skal findes i kærlighed, men ikke ved kærlighed imellem mennesker. Men sådan en generel kærlighed iboende i dig selv og rettet imod livet. Hvis du besidder en sådan "Guds kærlighed" eller "Universel kærlighed" er alt snak om næste kærlighed irrelevant, den er allerede opnået.
v37 Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ v38 Det er det største og det første bud. v39 Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ v40 På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Matt 22.
Om jeg elsker verden, nej ikke altid. Hader verden, men elsker livet.
Næstekærlighed er ikke en godtroende holdning til sine medmennesker, næstekærlighed er ikke nødvendigvis at se det bedste i mennesker, næstekærlighed er ikke nødvendigvis tolerance, næstekærlighed er ikke nødvendigvis udpræget hjælpsomhed, næstekærlighed er ikke nødvendigvis et "venlig smil". Næstekærlighed er en helt personlig følelse overfor andre individer, det vil måske ikke åbenbare sig før det virkelig gælder. De stille eksistenser, måske er det dem som ikke betragtes som næstekærlige, der meget vel gå hen at vise sig være dem du kan stole på i nødenstrang.
Spørgsmålet om "Det bedste i mennesker"?
Har et familie medlem, hun er jøde. Hun har været Kz-fange. Hun har aldrig talt om det, men hun har tydeligvis oplevet sit. Hun virker foriøvrigt ret lykkelig. Når man hører beretninger generelt fra tidligere Kz-fanger, deres forhistorie i tyskland eller hvor de nu befandt sig før nazismen for alvor manifesterede sig og tog til. Levede de et liv, for mange et godt liv, mange beskriver det som en rar tid. De levede imellem andre mennesker, der med tiden skulle vise sig fra deres bedste og fremfor alt deres værste sider. Du kan ligeledes se på mange modstandsfolk under besættelsen blev konfronteret med livets realiteter, stoppede mange med at tro på det bedste i deres medmennesker.
Eks: Under forskellige optagelsesprøver til elite-tropper, presses søgeren til deres yderste, man nægter dem mad og drikke. Men først og fremmest søvn, Hvorfor? Fordi du vil se hvad de indeholder, det vil åbenbare det værste i deres person, deres sande "Jeg"!
Igen forholder det sig sådan, at man ikke kender et "menneskesværd", før situation påkræves. De opblæste typer og overfladiske typer er ofte dem, der viser sig som værre forrædere når slaget skal udkæmpes. Sådan forholder det sig i stort set alle livets facetter.
Det er nemt at sige smil til verden og den smiler til dig. Lette og smarte bemærkninger, der er afhængig af verdens realiteter. Hvor mange tror, det hjalp på livets realiteter at smile i en krigshærget provins, i en kz-lejr, under et diktatorisk styre med tortur. Et sådan "Sandheds" udsagn, udstiller en forkælethed udover alle grænser. Den der opblæste positivisme er et luksus symptom, der ikke intet har at gøre med livets barkse realiteter, såvel heri Danmark, som verden over.
Nu vil jeg gerne have en forklaring på hvad "han står for", altså undertegnede og hvordan du forbinder lykke med at se det bedste i mennesker? Og hvordan emnet endte i Jehovas Vidner?
Kan tilslutte mig Multanis ord: Mine kommentarer var faktisk ikke møntet på manjana, men mine generellle betragtninger på området.

Jeg vekslede blot meninger om livssyn, debatøren selv igangsatte. Men det viser meget godt den stemning der florere herinde.
Med Venlig Hilsen.

Hej jalmar
"Jeg er modsat, jeg tror ikke på det bedste i mennesker. Flere har oplevet livets realiteter og kommet til samme konklusion. Jeg mener mange bliver fanget ved at være alt for godtroende overfor deres medmennesker!

Hvad mener I? "
(Citat slut)
Hvis dette spørgsmål er rette til alle, vil jeg gerne sige, at det ikke er et let spørgsmål, for lige så man har fanget svaret, popper der et nyt spørgsmål op....
Tillid kunne være det første skridt, at turde sige; her er jeg.
Med andre ord: at tro på sig selv - men huske at man er mindst to om livet ;-)

Med venlig hilsen
anloha

´
.......Allerførst vil jeg takke dig for, at du har
taget mit indlæg seriøst, hvilket det faktisk også var ment!
Kristen jeg giver dig mit svar i disse sætninger:
- - LYKKEN er når et andet menneske viser sin glæde over at være værdsat,
fordi man kan se det BEDSTE i det pågældende menneske - ¨
og:
Jeg har personlig altid, haft en stille indre ro!

Undtaget er selvfølgelig de situationer, hvor mine kære har været ude for mere end vi tilsammen har kunnet magte - som når man mister et barn - Ens barn bliver erklæret kronisk syg - lige p.t. er det eneste der alvorligt kan hidse mig op, når min datter bliver forfulgt på gr. af sin afstamning!
Og jeg ER modsat dig, jeg forventer altid det bedste, og har som regel en undskyldning eller løsning på det værste - Jeg tager livet som det kommer - og finder altid en måde at kunne distancere mig fra problemerne på og se løsningerne - Men jeg vil ikke sige, at jeg IKKE forstår dig, for min datter har nogenlunde samme indstilling, at man skal altid vente det værste, så kan man nemlig kun blive positivt overrasket! - - Til gengæld så glæder jeg mig så, så meget mere og som regel også længere, - - Men Kristen alt dette er jo bare sideskud på min indgangsbemærkninger!

Men der er jo alt andet lige, uendelig mange former for opfattelse af "LYKKE" men for mig findes der kun to Hovedformer - Den Interne som jeg beskriver som nedenstående:
Jeg har personlig altid, haft en stille indre ro - som jeg selv forbinder med Lykke!
Og den eksterne, det der kan få din egen Lykke til at boble:
- - LYKKEN er når et andet menneske viser sin glæde over at være værdsat,
fordi man kan se det BEDSTE i det pågældende menneske - ¨

(som min mor siger, en ro og tiltro til at det skal nok gå, og gå godt, hvilklet tit og ofte har resulteret i styrt ned fra selv de højeste skrænter lige fra Barnsben- [lol])

Med venlig hilsen
jalmar
P.s. - Hvis du ikke har læst det før!
Jeg har med sikkerhed ikke troet på en Gud der skulle tilbedes, siden mit 10.ende år!

´
.....De første sætninger du hentyder til, er Kristen123's som jeg refererede til,
"Jeg er modsat, jeg tror ikke på det bedste i mennesker. Flere har oplevet livets realiteter og kommet til samme konklusion. Jeg mener mange bliver fanget ved at være alt for godtroende overfor deres medmennesker!"

Som var årsagen til at jeg skrev mit indlæg - Jeg føler selv det har været mig beskåret at have et Lykkeligt liv, På trods af adskillige "elevatorture", og nogle alvorlige skrammer.....Kristen123 skriver om "Livets Realiteter" - Hvor det er min opfattelse, eller måske snarere min styrke, at jeg har kunnet finde noget godt i den fleste af de Realiteter Vi har været blandet ind i - Der er selvfølgelig nogle enkelte Realiteter der IKKE kun har givet skrammer men også nogle gedigne AR - MEN LIVET går jo videre, uanset hvordan du selv bliver behandlet - hvorfor det efter min mening er utrolig vigtig, at prøve at lære at se fremad, og betragte det tilbage som livets bagage, hvor en hel del af det, viser sig længere henne i livet, at være brugbar men dyrekøbt erfaring - Og erfaring er trods alt også en del af den del af lykken, vi selv er med til at skabe!!
Se eventuelt også mit svar til Kristen123

Med venlig hilsen
jalmar

Jalmar det komme nok an på livserfaring, din skulle helst være noget større end min. Vi er måske født forskellige, jeg har aldrig i min ungdom oplevet den indre ro, du gir udtryk for, men derimod haft et stridbar og genstridig sind. Grunden til forskellige livssyn, sådan set mellem mennesker, bygger nok på erfaringer og deres sind. Jeg skal ikke sidde og tude over min fortid, den har fortalt alt om hvordan man ikke skal leve sit liv. Lykke er for mig, at jeg kan vågne om morgenen og ikke ønske døden eller ærge mig over livet, selvom især det sidste gnaver i marv og ben til tider. Man kan kalde min indstilling, død for mennesker og verden, men levende for Gud. Hvilket måske vil få gåsehuden til at rejse sig på nogle.
Jeg forstår ikke nogle kan benægte det, ser man verdens tilstand, viser historien og nutidige forhold mig ikke, at menneskeheden skulle være fortrinsvis gode, men nærmere hykleriske, egoistisk og en mangel på indsigt. Men det glæder mig når jeg ser det modsatte, selv om det ofte er et kort lysglimt i dagligdagen og verdenshistorien, der for mig at se er fyldt med ondskab. Dog vil jeg ikke påstå, at jeg ikke finder det gode i andre mennesker, men blot er det ikke mit udgangspunkt. Jeg møder mennesker neutral, men forventer ikke det bedste, med samme begrundelse som din datter.
Med hensyn til religion og livssyn, har du nogensinde begået nogle ugerninger du ikke kan tilgive dig selv for? Har du nogensinde haft et behov for at omvende dig og skifte indstilling til dit liv og tilværelse? Når du har forventet det bedste i folk som derefter ikke har levet op til dine forventninger, hvordan betragter du så de mennesker, kan du tilgive dem, vender du dem ryggen eller endda ligger dem for had?
Jeg tror på Jesus ord, "tilgiv dem de ved ikke hvad de gør". Tror mange mennesker slet ikke er bevidste om deres handlinger, de er dumme, måske ikke unintelligente, blot dumme. De udlever et had og begær, der for manges vedkommende er så dybt begravet at de ikke er bevidste herom. Det transformeres på overfladen til en normalisering, en ligegyldighed, et hykleri, en slet og skjult psykopatisk indstilling.
Med Venlig Hilsen

Okay, jeg fik vist blandet citaterne lidt sammen. Jeg takker for dit svar og må sige, at jeg er ret enig i det, du skriver.
Samtidig skylder jeg dig også en forklaring på mit korte indlæg - jeg vil nok snarere kalde det en hilsen fra en debattør, der værdsætter sin næste uanset tro eller ikke tro ;-)
"Men vor blotte holdning er vi med til at give hinandens verden skikkelse" (Løgstrup).
Jeg kommer nok ikke til at skrive så meget her.
Mvh
anloha

´

Kristen livserfaring hjælper ikke en skid, overfor menneskets uransagelige måder at gebærde sig på. - - Selvfølgelig er der mennesketyper man lærer at læse, og dem tager man også fejl af, hvis man stoler alt for meget på sin egen livserfaring – VI Mennesker er født forskellige, med meget forskellige og mere eller mindre skrøbelige sind – (Der har jeg så været yderst ”heldig”!) – Vores ”voksensind” gror, ud fra den erfaring man tager med sig fra barnsben – og jeg synes det er logisk at livet former os/vores sind hele livet igennem, ud vores omgivelsers mere eller mindre selvvalgte strukturer (hvilket også inkluderer de mennesker vi vælger at omgås)!
Af gode grunde kan jeg ikke vurdere dette, men jeg har altid så vidt muligt gjort hvad jeg kunne for at se fremad, og ”kun” brugt fortiden som erfaringsgrundlag for løsningen af fremtidens – Nogle” vil så skrive Problemer, hvor jeg foretrækker at skrive opgaver Hvilket jo giver en stor forskel!
Det er lettere svært at læse om sådanne indre konflikter, der udmønter sig på så svære oplevelser, at man mener det skulle være ”Lykken” – er følelsen IKKE snarere en lettelse over at du en ”enkel morgen” selv føler du har noget at se frem til, som du så straks begynder at tvivle på skal lykkes alligevel – Men selvfølgelig kan man kalde det ”lykke”, hvis man selv føler man normalt vågner op til endnu en ulykkelig dag!
Hvis nogle mennesker føler gåsehud over en sådan betragtning, så bør det ikke være rettet mod dine følelser for din Gud, men bør snarere være en form for medlidenhed over, at nogle mennesker desværre ikke magter at rejse sig/ komme ud over hvad livet har bebyrdet dem med – Er det rettet mod dine følelser for din Gud – har disse mennesker efter min bedste opfattelse, deres egne ganske alvorlige problemer at slås med!
Verdens tilstand er 100% et spørgsmål om hvordan de brilleglas er slebet som man ser verden igennem – Er man JV’er, går det hele ad H…… til, er man mig, ser jeg de statistikker der er over :
Krige – Sultne – Børnedødelighed – Sygdomme – Jordskælv – Tørke og oversvømmelser etc.etc.etc….!
Så har hjælpsomheden procentvis af verdens befolkning over for ovenstående, aldrig været større – krigene aldrig færre – og det samme med sult, børnedødelighed og sygdomme – Det er rigtig med de vejrmæssige problemer og resultaterne deraf – MEN målinger fra Boreprøver på Grønland viser der HAR været større huller i ozonlaget også før industrialiseringen – Vejrliget som mennesket qua bl.a. deres biler får skyld for, har også været værre , før VI hjalp til – Men grunder til vi ikke hører om alle de andre parametre der har en stor medskyld er, At der ikke er penge i de årsager som IKKE vi selv kan gøre noget ved – Det er en Milliard-forretning på godt og ondt!
Prøv selv at tjek op på disse to ting:
Polvending og Boreprøver fra Grønland /vejrlig gennem tiderne!
http://www.rummet.dk/object.php?obj=1ff2774
http://www.natnet.dk/?viewtype=html&collectionid=77&pageid=425

Kære Kristen – det har heldigvis været mig forundt, at jeg aldrig nogensinde med vilje, har skadet et andet mennesker – de enkle gange det er sket, at jeg har været så uheldig, at det er gået ud over et andet menneske, har det heldigvis ikke haft fatale følger
Jeg har altid mødt livet fra den positive side, selvom det ikke altid har været lige let – af en eller anden grund, har jeg aldrig søgt mod det religiøse, snarere tvæt imod, har jeg altid været draget mod det okkulte – dog uden nogensinde at sætte mig ordentlig ind i det - Jeg har aldrig forstået de mekanismer der gør, at der er mennesker der har behovet for termen ”Gud ville det” – ”Lad Hans vilje ske” – Men jeg respekterer de mennesker der med et åbent og ærligt sind, bekender sig til Deres Tro – Og dyb afsky for begreberne Hykleri og Ekstremisme i Troen!
Apropos Hykleri, bærer vi jo alle en lille snert af den, hver gang vi dadler et andet menneske, da der i den dadel er hykleriets følgesvend, ”sådan kunne jeg da aldrig opføre mig” [lol]
Når andre mennesker ikke lever op til ens egne forventninger, skal vi spørge os selv, om det menneske mon levede op til sine egen forventninger, gør han det’ så er det jo ikke hans skyld men ens egen! – (Som tidligere arbejdsgiver har jeg måtte sande dette ind i mellem!) – Det er altid vigtigt at prøve at vurdere hvordan folk ser sig selv, før man selv begynder at vurdere dem – nogle mennesker har uden tvivl en alt for høj ”egenvurdering”, og her gælder set så om, kun at forvente det bedste – de personer der har en lav ”egenvurdering”, kan man ikke gøre dem større tjenester, end hele tiden at presse denne person ud over det han selv forventer – der får du den bedste arbejdskraft og det der er allervigtigst et utroligt dejligt menneske, som er en fryd at levere videre til den næste arbejdsplads. - - (jeg vil for øvrigt i sandhedens interesse sige, at jeg IKKE dur som arbejdsgiver – Da det er mig utroligt svært at fatte, at mennesker ikke bare leverer det arbejde som de er ansat til, men desværre ofte næsten gør det til en dyd, at tage ”Cheferen” ved næsen! – Jeg skoser ikke dem – de ansatte, men mig selv og de arbejdsgivere der har været før mig, som har skabt dette fænomen)!
Jeg har kun lagt ganske få mennesker for had – som du udtrykker det – og det har desværre været mennesker som ikke har behandlet vores datter på en ”tilbørlig” måde – det vil sige mennesker der har skadet/ville skade hende "Psykisk!" –
Jeg ”forventer ikke det bedste i folk” – Jeg forventer det bedste af folk – Og at de gør deres bedste – Et menneske kan jo IKKE gøre mere vel – og derfor kan man heller ikke forlange mere! - Og hvad der er nok så vigtigt, jeg tror det bedste OM folk – At det så har været forkert, utallige gange, må man så bare tage med, jeg tror IKKE at de fleste af de mennesker der bedrager andre, har det godt med sig selv – men undtagelsen findes altid1
Re.: dit sidste afsnit, så hvad er mange mennesker – når vi taler om en generel holdning, vil din bemærkning betyde flertallet – men er det møntet på en bestem forsamling, så er det flertallet af den forsamling men alligevel et mindretal total set! – Hvilket jeg foretrækker at se det som, som min erfaring da også har vist er rigtig - - -
Kristen du er inde i og en del af en religiøs kultur, det har alle dage været Kirkens udspil, at gøre tingene værre er de er – og fortælle dem der ville lytte, at kun gennem Jesus Kristus kan du afhjælpe denne verdens ondskab og fordærv – Som tiden har vist, er der næsten ikke et eneste sted i verden, hvor netop al det kirkens kleresi og ”jehovas vidner” samt flere andre institutioner af samme observans, hvor netop det der bliver tordnet imod – foregår lige så lystigt som i de omgivende samfund – jeg beklager men desværre er det sådan fat – OG det er et af de VÆRSTE steder, da en sådan opførsel der tordnes imod – forventes kun at findes sådan uden for de Religiøse samfund – hvorfor misdæderne har meget lange tøjler der hvor der råbes højst – for der foregår det jo ikke siges det af dem med stor Patos, der tordner imod de usædelige?

Mange hilsner
jalmar

Kristen livserfaring, undskyld mig, men hvad er det? Jeg vil stille spørgsmåltegn omkring hvem vi vælger at omgås, vi vælger ikke en skid, du tror måske der er et frit valg, men det er der ikke. Der er faktisk "intet" vi 100 procent vælger i dette liv, vi er bundet op på en virkelighed, javel den fortolkes vel forskellige, men vi er alle produkter i forhold til denne. Meget tyder på at voksen sindet ikke udvikler sig efter 30 års alderen, men at vi fremtræder som offer/vinder udfra det dannede sind.
Problemer og opgaver, det er lige præcis den forkælethed jeg skriver om. Hvornår kan man tillade sig at kalde problemer for opgaver eller opgaver for problemer. Det kan man kun fordi ens problemer ikke er problemer. Hvis en opgave fremtræder som et problem, er den også et problem for den der opfatter. Samle en menneske op med seriøs problemer, fortæl ham det er opgaver? Hvad pokker ændrer sig, ingenting!
Det er engelig ikke spørgsmålet, det er snarere hvad jeg har bebyrdet livet med. Jeg har gjort onde ting, meget onde ting. Jeg har været voldelig mod sageløse og folk, der mere eller mindre var en del af den kultur. Jeg har stjålet og begået røverier. Jeg udnyttet min familie, altsammen i en forfejlet livsfilosofi, i en frustration, dels i had, og jeg ville være et skarn, en psykopat, hvis ikke jeg angerede de ting. Det er kun en del af hvad jeg har tilført andre mennesker og verden i mit liv. Det har heller ikke været udelukkende ondt, men også godt. Men stadig må man vel komme til den konklusion, at ondskab foresager og tilfører mere ondskab.
Medlidenhed, det er netop sagens kerne. Ingen interesser sig for andre mennesker, det er påtagethed fra den en ende til en anden, for at stille dem selv i det lys, de ønsker at se dem selv i. Folk er hamrende ligeglad, de interesser sig for dem selv, og dem selv, og hvis der er noget tilbage, dem selv endnu engang. Deres eneste interesser er deres penge, besiddelse og egen ve og vel. Det fortæller hvorfor verdens tilstand ser ud som den gør, det er ikke et spørgsmål om hvilken "briller" vi ser igennem. For mange mennesker verden over er ikke et spørgsmål om "briller", men den skindbarlige virkelighed. Vil kalde det en direkte hån mod svage mennesker i vores samfund, så vel verden over der netop er offer for en sådan indstilling.
Måske du har ret i livet har knækket mig, men nej, det føler jeg ikke selv. Verden har knækket mig, men ikke livet. Jeg tror på livet højere end nogensinde før, jeg er kommet videre, jeg har brudt lænkerne, jeg er ikke længere en omvandrende zombie, men et levende menneske.
Derfor er det endnu en bekræftelse, når folk angriber min tro, "de forbandede hyklere". Det er kendetegnede for menneskeheden, de er fuldstændig ligeglade med min tro og mig som person. Det er deres antipati mod begrebet Gud, mod autoritet, og i sidste ende deres egen stolthed, deres selvglæde som ingen skal pege finger af, der foresager deres såkaldte interesse for andres ve og vel. Nogle peger finger af dem, og de peger for at pege, "det er ikke mig". Om morgenen vågner jeg op til livet, ikke til verden. Jeg har intet jeg skal udrette, intet at bevise overfor mig selv eller andre. Folk har forbandet travlt med livet, en osteklokke, for det er deres eget liv de har travlt med, jeg er heldigvis fritaget for sådan noget selvcentrerende ævl.
Jeg er godt klar over naturen ændrer sig, solens indflydelse osv. Men jeg spørger igen, synes du selv det går i den rigtige retning med menneskeheden. Kender dit svar, men må så bare tilføje at jeg er dybt uenig. Faktisk forundrer det mig du bruger de argumenter. Naturen, Javel, jeg kan være enig i din betragtning. Men ikke når det angår krig, udvikling at våben og våbensalg. Det er netop hvor min bekymring ligger, vi har allerede set tendensen i 1 og 2 verdenskrig, DET VIL SKE IGEN. Verdens ledere der næsten fremtræder som Guder, med forsikring om de kan redde verden fra dem selv, en stadig voksende befolkning, en stadig oprustning og deraf flere konfrontationer i fremtiden. De siger altid, aldrig mere, men mere vil have mere!
Uden skulle hakke på dig, er det tilsyneladende ganske normal ledere sådan generelt søger det okkulte. Men for mig at se er årsagen ligetil. Det ligger i en generel indstilling til livet og verden, at det skal tjene dem selv. Med dine egne ord: "der får du den bedste arbejdskraft og det der er allervigtigst et utroligt dejligt menneske". Det burde ikke forundre dig, for er det ikke konkurrencen mellem mennesker og den almindelig indstilling i samfundet der foresager det, altså at få mest ud af alle, også sin arbejdsgiver.
Måske har Kirken en interesse i at gøre det værre end det er, men for mig at se påstår ingen kristne at verdens "Frelse" ligger i Jesus. De påstår derimod verden ikke er til at frelse, imens står andre og kalder den ingangsvinkel for menneske og verdensfjendsk. Imens taler mængden i tunger om hvorledes verden skal udvikle sig, hver med deres vilje, hver i deres retning. Du må indrømme, at vi ikke komme nogen vejne som helhed, der trækkes frem og tilbage, lidt i den retning og i anden retning. For mig virker det som en masse suggestion, de kaster sig over emne for en tid til en anden. Indtil det næste emne fanger opmærksomheden, historien gentager sig, men intet opnået. Sådan en let og dumsmart menneskehed, hvis øjne fæstner sig på forskellig problem stillinger, rastløse og destinationsløse mister de hurtig orienteringen i deres hvileløse sind. De kan ikke engang blive enige med dem selv eller andre.
Hilsen Kristen123

´
Kristen123 skulle det forstås, (dovenskaben længe leve) men ordet Kristen livserfaring kan sagtens bruges i det vi er et produkt af det samfund vi er opvokset i – du kan (meget firkantet stillet op) altid gå 4 veje i dit valg af alt – højre – venstre – fremad – tilbage, på den vej du vælger findes de mennesker der er med til at forme dig, og give dig den livserfaring som du så lever med. -. At vi ikke skulle udvikle os efter 30 års alderen er noget teoretisk pis, hver gang du lærer noget nyt åbner livet op for nye muligheder og yderligere erfaring – det er kun et spørgsmål om at tage de chancer livet giver dig ud fra det stade du er i livet!

Problemer og opgaver, det er lige præcis den forkælelse skriver du – Kristen123 , det er jo kun et spørgsmål om at tage stilling til om du vil påtage dig den opgave der bliver smidt i hovedet på dig, eller om DU absolut VIL betragte det som et problem – for min skyld må du godt kalde mig forkælet – men det kniber en del med at se det, når man med et snuptag mister alt JA alt undtagen familien, selv fjernsynet var de lige inde og kontrollere om det kunne gøres i penge - - - efter ½ år på Et hospital sammenlagt over 8 mdr – og alt forsvinder mellem fingrene på dig – se Kristen123 – så er spørgsmålet – står du over for et problem, eller en opgave! - - Jamen Kristen123 jeg tror faktisk at min familie syntes det var et seriøst problem – som egentlig stadig eksisterer i form af krykker – kørestol – samt div. Andre hjælpemidler - - for mig var det en seriøs opgave, at få samling på det igen - en Helt almindelig forkælelse vil jeg nu ikke kalde det.

Kristen123 Jeg er bedøvende ligeglad med hvad du på et tidspunkt har forårsaget, af den ene eller anden grund – på det tidspunkt du levede din raseri ud, gik det desværre ud over sagesløse mennesker – at det piner dig nu, taler efter min mening i den grad til din fordel – har du en mulighed for at gøre nogle af disse ting godt igen, kan det ifølge nogle måske mildne din plage, jeg ved det ikke – jeg har ikke forstand på den del af det mentale i et menneske – Jeg selv har altid gjort det, at opdagede jeg havde trådt et andet menneske over tæerne uden grund, har jeg prøvet at afbøde virkningerne – men jeg har aldrig begået noget af den slags du har været ude i. For mig betyder et menneskes nuværende ærlighed og anger meget mere end alt andet – altså det med at se fremad – Du har noget ubehagelig bagage, jeg vil tro, at jo mere du afbøder hvad du har gjort, vil den bagage føles lettere og lettere – Men det er alt for helvedes nemt at sige af en, der hverken kender dit nuværende eller tidligere liv.

Medlidenhed var noget jeg rettede mod mennesker der ikke havde bedre forstand end at skose din tilgang til din GUD.
Du skal passe på, at du ikke skærer alle mennesker over en kam – vi er faktisk rigtig mange der bag kulisserne gør/har gjort et stykke arbejde, set ud fra de evner og muligheder der har været os forundt – Til din orientering er det eneste jeg ”Rigtig” ejer i dag, er en gæld - samt forventningen om, at der er ca. 3 år til at vi er tvunget til at flytte til en billigere lejlighed, da hele min opsparing røg med alt det andet…….Indtil for 4 år siden var vi stadig i omdrejninger rent hjælpe-mæssigt, men min førlighed forsvinder hvilket gør at overskuddet ikke rigtig mere er til stede!

Kristen123 – ”en direkte hån mod svage mennesker i vores samfund” - - - Hvis det ikke er gået op for dig, så hører jeg faktisk til den kategori mennesker iflg. Kommunen altså – jeg slås selv for kun at se en smertefyldt dagligdag som endnu en opgave jeg skal have løst, fra morgen til aften snart på 20ende år – Uden at det går for meget ud over min familie og omgangskreds, som jeg kæmper for gennem en form for opretholdelse af en hvis normalitet at holde ved lige –

Igen kan jeg kun sige, (jeg tror jeg har nævnt det før) For mit vedkommende drejer det at føle sig levende, om at opfatte et andet menneske så dette menneske også føler sig levende – det er i andre menneskers lykke du kun kan finde din egen!

Det var netop de folk der angreb din Tro jeg angreb, i mit sidste svar til dig – Og vi kan ikke blive mere enige i den sag end vi er – Personager kalder jeg dem, der ikke kan respektere andre menneskers Tro og meninger – de er nøjagtig det du kalder dem Hyklere af værste skuffe, man kan bare lige vove og angribe dem – ”For de har ret” det er dem der har sandheden - - Ja hvor herre bevares – lad dem beholde den JEG vil bestemt ikke have den under nogen omstændigheder!
Kristen123 disse mennesker kan jo også have en gud – men det er deres manglende empati der gør dem til ”JEG VIL HAVE RET ellers klager jeg – for du bare dum når du ikke kan indse at jeg har SANDHEDEN! - - Både hos de Troende og hos Ateisterne kan du finde den holdning!

Jamen Kristen123 falder du nu ikke selv ind i den Osteklokke❓- - - Det er da op til dig selv om du vil udføre nogle opgaver hvor du kan bevise bare over for dig selv, at der er Opgaver at takle hvis man kan finde dem – som 80% invalid, og smerteplaget, skal jeg bevise både over for mig selv, men så sandelig også over for min familie AT JEG ER!

Jeg er glad for at, ikke bare en af verdens ledere p.t. ikke har samme indstilling som dig, så havde de jo lynhurtigt trykket på ”KNAPPEN” af angst for at en anden gjorde det først – Men 1+2 verdenskrig er en del af den Historie som vi bør have lært af, og hvis bagage vi bærer med til fremtiden – derfor er der også gået så lang tid som aldrig før, for en Rigtig stor Krig!
http://debat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=&Board=25062006&Number=110704&page=11&view=collapsed&sb=5&o=&fpart=1

Det med det Okkulte og ledere har jeg faktisk aldrig hørt før, eller ikke bidt mærke i det, for mig er det en ”arvet” interesse i det min tipoldemor, min oldemor, min bedstemor, de to første ernærede sig af det, og den sidste gav lidt ekstra til en stram økonomi alle var spåkoner – Og så læser du det du har lyst til at læse, i stedet for at se hvad jeg har skrevet - den bedste arbejdskraft er ikke en der knokler derudaf, men en person der roligt og stabilt får lavet et pænt stykke arbejde, og som er et dejligt menneske – De personer jeg har haft til at arbejde for mig, er personer vi også kom til at omgås privat, alene fordi jeg var nødt til at have nogle der ikke behøvedes hele tiden at få at vide hvad de skulle lave – men selv disponerede deres arbejdsuge – derudover fortalte jeg dig, at jeg ikke duede som arbejdsgiver! - (I de år vi havde ansatte tjente min kone og jeg tilsammen det samme som en af vores ansatte – det siger måske alt – Vi gik på røven, og knoklede os op igen – (men opgav at have ansatte)
Ovenstående forklaring er ikke for at retfærdiggøre mig selv, men jeg kender adskillige små erhvervsdrivende, der har oplevet det samme som os, at de ikke duede til at være ledere!
Jeg mener at det er vigtigt, at folk også ved at den slags findes – Vi er så ”bare” arbejdsgivere gennem de underleverandører, som man laver samarbejdsaftaler med – hvilket i de fleste tilfælde også er enmands+kone-virksomheder!
Og jeg har stødt ind i nogle rigtig modbydelige ansatte, som først bekendte kulør når prøvetiden var overstået og det næsten var umuligt at slippe af med ham/hende igen, hvis man var tvunget til at skulle have en erstatning på grund af arbejdspresset!

Jeg har ikke rigtig nogle kommentarer til din sidste kommentar – Du ved qua din Tro hvordan der tales – jeg skrev det jeg har forstået! Re.: Jesus
Og selvfølgelig bliver der trukket både fra den ene side og den anden side, eftersom vi IKKE er underlagt EN institution der bestemmer ALT – KUNNE du da forestille dig at det var BUSH eller den Kinesiske Præsident der bestemte alt – For jeg KUNNE bestemt IKKE forestille mig at Pavestolen var en enerådende Diktator!
Vi har i dag en form for en magtbalance, som KUN et par Religiøse idioter har lyst til at KVÆLE – jeg går ikke ud fra at du er i tvivl om hvem jeg mener, Hvilket jeg for øvrigt godt kunne tiltro JW/WTS også.

Med venlig hilsen
jalmar

En ting er sikkert, trods kan føre mange veje. Du kender sikkert Moselovens ord om den der "ringeagter" sine forældre skal dø, men du må ikke skabe trods i dit barn. Det tror jeg er et problem for samfundet idag, forældre rollen er tildes overtaget af pædagoger, skolelærere, ja for den sags skyld politi betjente. Vil endda hævde det "kristne livssyn" vi møder fra strenge højrefløjs prædikanter er med til at skabe trods overfor Gud og Kirken.
Nej, jeg vil selvfølgelig ikke påstå krigstids generationen er forkælet. Den var mere møntet på diverse kursus og psykologiske teknikker man møder i samfundet og erhvervslivet. Jeg har om nogen oplevet en forkælethed, som søn af en virksomhedsleder, der nok ikke så min far meget, men fik alt matrielt kastet i hovedet.
Selvfølgelig er det et problem, når man fra en tid til anden mister sin formue, sit gode helbred og hvad deraf følger. Jeg selv har ikke oplevet andet end "få ugers rigdom" i mit forholdvis korte liv, jeg kan ikke sætte mig ind i at miste på det økonomiske plan. Jeg mener mange har en forkert indstilling til andres problem, jo selvfølgelig kan beskuelsen på et problem som en opgave fører en positiv holdning med sig og skabe en energi i forhold til modløshed. Men den kan sandelig også stikke blår i øjet på sig selv og andre. Det er almindelig kendt at stress ikke er en opgave, som mange fortids ledere formindskede det til. Hørte om nogle psykologer, der konsulterede sygeramte med stress, de diagnosticerede de personer med samme diagnose man normal giver tortur offere.
Jeg har altid haft et problem med den slags lommefilosofisk tilgang fra ledere de forskellige steder jeg har arbejdet som ufaglært. Det samme gælder socialrådgiveres og psykologers tilgang til problemerne som opgaver og lignende manipulative tilgange.
Jeg takker for dine ord, der ikke er fordømmende. Jeg synes man ofte møder personer der forholder sig uforstående for min og andres situation, nærmere en intolerance og nedgørende syn. I min forholdvis unge alder, ser jeg ikke den "store fremtid" foran mig. Har fået styr på min psyke og indstilling. Nu har et andet problem ramt mig, et helbredsmæssig problem, det er ikke slemt som dit, men det udvikler sig invaliderende med lægens ord. Problemet eller opgaven (hæhæ) hedder leddegigt, hvilket har medbragt forkrøblede finger og fødder, med konstante smerter i ethvert led. Mine hænders følelse er væk, mobiliteten er væk, styrken er væk, hvilket gør jeg taber alt mellem hænderne, det værste er dog trætheden, den er simpelthed kvælende. Jeg forstår din situation, selvom jeg nok ikke kender omfanget af din sygdom.
Jeg tror ikke vi adskiller os væsentlig i spørgsmålet om lykke, fordi jeg fremhæver lykken kan findes i "dig selv", i en Gud, i en sandhed om du vil. Den skal findes i "dig selv", ikke blandt andre eller andet, men kan godt se man kan glædes over andre og derved føle en lykke.
Du har ret, at den slags patent findes både mellem troende og ateister. Det er vel en ikke-"selvtilstrækkelig" natur af en slags og det går mest ud på at såre andre og pege fingre. Det er også det som skaber trods, men i sidste ende også min sandhed. Jo mere rendyrkede ateister, lunkne ateister og kristne angriber min tro, bibel og kirke, desto mere er jeg faktisk overbevist om, også ifølge bibelen, at de er en "selvopfyldt" profeti, selvom det netop hvad de anklager mig og mine for.
Nej, jeg falder ikke i en osteklokke, det gør du engelig heller ikke med det skrevne. At tage sig af sin familie i ærlighed og oprigtighed er ikke det jeg mente. Igen er det mere en anklage mod samfundets vinder kultur, de har travl derude med at bevise sig selv, i deres karrere og uddannelse. De vil gerne vise dem frem som folk med styr på tingene, deres egen lykkessmed, med de politiske og filosofiske korrekte meninger. Se dem på fortovs cafe med de rette "intellektuelle" briller og beklædning. Se dem, når de står ud af deres biler, sidste nye på firmaet regning eller på afbetaling. Se dem, når de går i byen, hånd i hånd, hvor godt de passer sammen. Se dem, med deres glade og alvorlige miner, en dag vil komme, heldigvis for det, at de skal opleve livets bagside, enten selvforskyldt eller en hilsen fra det virkelige liv. Jeg kan i bund og grund ikke lide den selv iscenesættelse, forseksempel oppe fra universiteters og virksomheders kultur, den er let at få øje på, hvis man vil man se den. Jeg afskyr dem, otsteklokken er deres selvoptagethed, de har et liv, gu har de ej, de imitere. Dem der har "et liv" udstiller det ikke, det har de intet behov for. Hvem har engelig et liv, vi har intet andet end til låns, alle skal miste det. Som med prædikerens ord, det er endeløs tomhed, sådan forholder det sig, men alting med moderation. Det er samme med troende, de allermest troende. Som får mest ud af deres tro, på et personlig plan, er dem der aldrig taler eller prædiker om deres tro. Jeg har personlig intet at bevise eller opnå, dette er min indstilling til livet og verden: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.
Jo, det okkulte strækker sig vidt, lige fra Don Ø og hans indiske Guru og andre med deres horoskoper og heksekunstner, men først og fremmest de forskellige loger, såsom frimuloger odd fellow osv.
En leder stilling går vel først og fremmest ud på menneskekundskab og visioner, at kunne finde frem til og ansætte de "rigtige" mennesker, at skabe en selvforstærkende individ i forhold til gruppen og ikke på bekostning af gruppen. Jeg tror i bund og grund, de rigtig gode miljøer for arbejdspladser er uden for meget ævl og kævl, sladder og mobberi, men derimod besidder oprigtighed, ærlighed, uden skelnen til status, som drejer om samme punkt, virksomheden. )) En slags afgudsdyrkelse.
Foriøvrig kendte jeg til en knaldhamrende intelligent person. Han kom til lønforhandling hos direktøren, han gad åbenbart ikke at stå til forhandling for hans kvaliteter eller den let manipulative side og spil, en lønforhandling altid er. Han gav simpelthen hans arbejdsgiver en rebus, forlod deraf mødet til stor forundring fra os andre. Kender ikke meget til virksomheds drivelse, men en ting ved jeg og det foragter jeg, at det i sidste ende er om at blive udnyttet og udnytte. Sådan forholdte det sig de steder, jeg har haft bekendtskab med og uden undtagelser har det været en "klappen på ryggen", position og nedladende attitude i systemet overfor mindre bemidlede.
Jeg er ikke enig i det sidste, tror det forholder sig sådan, og vil være mere udbredt i fremtiden at en leder ses som "redningsmanden". Tag foreksempel Al Gore og Bill Clinton, jeg ser simpelthen ikke hvordan de personer, ikke kan erstattes. Folk gir mange penge for at høre deres ord og visioner på en eller anden kongres. Eller tag Anders Fogh og hans tale uden manuskrift, sikke en "alvidende" person, det gælder om Kejserens nye klæder. Du kan se med reklamernes fordummende effekt, når en person med det rette tække og udseende kan vinde befolkningen rimelig nemt. En eller anden idiot (Produkt) kan blæses op til jeg ved ikke hvad, blot påbaggrund af reklamer og manipulative teknikker. Det er desværre sådan virkeligheden forholder sig, set fra mit keyboard.
Med venlig hilsen.
PS- Skal ikke undsige mig det skrevne.

Jeg sender en e mail som svar imorgen.
Hygge

Læste lige dit indlæg her til morgen. Har ikke intet at tilføje, men ellers tak.
Med Venlig Hilsen