Låge nr. 21

21. December
Juletrussen ringler ved
et enkelt vrik med røven, men
stram ikke garnet, om barmen,
om barnet.
Hundyret jager i
drømme om
røde læber,
saftspændte tanker.
Hundyret vrikker med røven
ved nattetide,
og dagene er korte;
mørket længere og
Hundyret lever
minutterne lange.
Moderen sover i
hendes skygge,
stram ikke garnet, om dagen
om barnet.
Hundyr og Moder.
Mit duale manifest
om eksistens.

jeg er blevet småliderlig af at læse et juledigt !!!!

"du forbarmende en utro agtig kedelig låge mand!!:-)