Læs lige...
Jeg har lige læst alle tiders bog og jeg blev hel inspreret af den. Den hedder god i sengen og er skrevet af Jennifer Weiner. Jeg fandt et afsnit og lavede det lidt om så det passer til mig. Men kan i ikke lige skrive hvad i synes om det? Noget af det er skrevet af, men der er også lavet noget om.
Her er det:
”Da jeg var 7 lærte jeg at læse. Bøgerne var et mirakel for mig - hvide sider, sort skrift, nye verdener og nye venner. Endnu i dag mærker jeg forventningens glæde, når jeg åbner en splinterny bog, glæder mig til at se, hvor jeg skal hen, og hvem jeg skal møde.
Da jeg var 12 lærte jeg at jeg var tyk. Det var billeder i diverse blade der åbnede mine øjne. Jeg tog bladene med supermodellerne til mig, som det var facit listen til en matematik prøve. Mænd bryder sig ikke om tykke kvinder.
Men det er ikke helt sand. Der er mænd forelsker sig i tykke kvinder. Folk respekterer dem. Men stadig var det svært at indse det.
At jeg er ligeså meget værd som alle andre. Jeg lærte at gå på slankekurer, og selvfølgelig at snyde når ingen så det. Jeg lærte at have det dårligt med mig selv, at skamme mig over min krop, og vende mig væk fra spejle. At bruge ironi eller sarkasme når nogle sagde noget pænt om mig. Jeg lærte at gøre mig usynlig. At gå klædt i sort og gråt. At tie stille så ingen bemærkede mig. Tænkte på mig selv og min krop som noget der var ulækker, grimt og uelsket.
Der er mange ord jeg kan sætte på mig selv. Loyal, sjov, ærlig. Men det ord jeg følte at verden havde sat på mig var ordet fed.
Men det er ikke sandheden. Sandheden er at jeg er god som jeg er. Med de (mange) ekstra kg. At jeg hele tiden har været god nok. At jeg nok aldrig bliver slank, men hvad så hvis bare jeg bliver lykkelig. Jeg vil elske min krop som den er. Den kan både bærer mig, cykle og gå. Og vigtigst af alt. Vise de mennesker der holder af mig at jeg elsker dem, og kan give dem et knus uden at føle skam. Hvis de kan elske mig, hvorfor skulle jeg så ikke kunne det.
Jeg vil nyde smagen af det mad jeg kan lide uden at føle skam. Jeg vil nyde mig liv og tag hver dag som den kommer. Jeg vil hjælpe folk op hvis de er nede. For min krop er stærk. Den falder ikke bare det blæser. Og det elsker jeg ved det.
Der er også dage hvor jeg falder tilbage. Men hvad så. Bare op på hesten igen, og lad os vise verden at man kan være lykkelig selvom man ikke har ”normalvægten”.
Knus Cba
Her er det:
”Da jeg var 7 lærte jeg at læse. Bøgerne var et mirakel for mig - hvide sider, sort skrift, nye verdener og nye venner. Endnu i dag mærker jeg forventningens glæde, når jeg åbner en splinterny bog, glæder mig til at se, hvor jeg skal hen, og hvem jeg skal møde.
Da jeg var 12 lærte jeg at jeg var tyk. Det var billeder i diverse blade der åbnede mine øjne. Jeg tog bladene med supermodellerne til mig, som det var facit listen til en matematik prøve. Mænd bryder sig ikke om tykke kvinder.
Men det er ikke helt sand. Der er mænd forelsker sig i tykke kvinder. Folk respekterer dem. Men stadig var det svært at indse det.
At jeg er ligeså meget værd som alle andre. Jeg lærte at gå på slankekurer, og selvfølgelig at snyde når ingen så det. Jeg lærte at have det dårligt med mig selv, at skamme mig over min krop, og vende mig væk fra spejle. At bruge ironi eller sarkasme når nogle sagde noget pænt om mig. Jeg lærte at gøre mig usynlig. At gå klædt i sort og gråt. At tie stille så ingen bemærkede mig. Tænkte på mig selv og min krop som noget der var ulækker, grimt og uelsket.
Der er mange ord jeg kan sætte på mig selv. Loyal, sjov, ærlig. Men det ord jeg følte at verden havde sat på mig var ordet fed.
Men det er ikke sandheden. Sandheden er at jeg er god som jeg er. Med de (mange) ekstra kg. At jeg hele tiden har været god nok. At jeg nok aldrig bliver slank, men hvad så hvis bare jeg bliver lykkelig. Jeg vil elske min krop som den er. Den kan både bærer mig, cykle og gå. Og vigtigst af alt. Vise de mennesker der holder af mig at jeg elsker dem, og kan give dem et knus uden at føle skam. Hvis de kan elske mig, hvorfor skulle jeg så ikke kunne det.
Jeg vil nyde smagen af det mad jeg kan lide uden at føle skam. Jeg vil nyde mig liv og tag hver dag som den kommer. Jeg vil hjælpe folk op hvis de er nede. For min krop er stærk. Den falder ikke bare det blæser. Og det elsker jeg ved det.
Der er også dage hvor jeg falder tilbage. Men hvad så. Bare op på hesten igen, og lad os vise verden at man kan være lykkelig selvom man ikke har ”normalvægten”.
Knus Cba