løven af Judas stamme,
beskrives i Første Mosebog som en løveunge. Samtidig hentyder løvetitlen naturligvis til Kristi guddommelige væsen, idet den er en velkendt metafor for Gud selv.
Selvom løvebilledet ikke er et hyppigt anvendt billede om Kristus i Det Nye Testamente, kom det alligevel til at betyde en hel del for den tidlige kristendom. Her kom løven til at repræsentere Kristi to naturer, således at løvens forreste halvdel symboliserede den guddommelige natur og den bageste halvdel den menneskelige natur.
Det er også en gammel tro, at løven udvisker sine spor med sin fejende hale. Dette blev set som et symbol på den måde, Kristus skjulte sin guddommelige identitet i en menneskeskikkelse
Så sent som i middelalderen troede man, at løvens unger blev født døde og først bragt til live af deres fars ånde på tredjedagen efter de blev født. Derfor kom løveungerne, naturligt nok, til at symbolisere den opstandne Kristus.
Selvom løvebilledet ikke er et hyppigt anvendt billede om Kristus i Det Nye Testamente, kom det alligevel til at betyde en hel del for den tidlige kristendom. Her kom løven til at repræsentere Kristi to naturer, således at løvens forreste halvdel symboliserede den guddommelige natur og den bageste halvdel den menneskelige natur.
Det er også en gammel tro, at løven udvisker sine spor med sin fejende hale. Dette blev set som et symbol på den måde, Kristus skjulte sin guddommelige identitet i en menneskeskikkelse
Så sent som i middelalderen troede man, at løvens unger blev født døde og først bragt til live af deres fars ånde på tredjedagen efter de blev født. Derfor kom løveungerne, naturligt nok, til at symbolisere den opstandne Kristus.