Manavgat floden
Manavgat floden bliver af alle rejsebureauer omtalt som et fantastisk udflugtsmål og et absolut must - det er den måske også, men læs lige her inden du begiver dig af sted:
Hvis du ikke orker en hel dags udflugt arrangeret af dit rejsebureau med frokost & drinks, underholdning & andet tam-tam og mere eller mindre fulde turister i hobetal, så er det absolut en mulighed selv at tage på en flodtur.
Fra Side fragter dolmusen dig hurtigt og bekvemt - nå ja, i hvert tilfælde hurtigt - til broen i Manavgat. Det tager ca. 10 min. og koster kun 1 euro.
Men tag for alt i verden ikke på turen op ad floden til vandfaldene - det er den rene turist-fælde tur - de snyder dig simpelt hen så vandet driver.
De lover dig en 80 min. lang tur i egen båd (selv om vi kun var 3 personer) op til det lille og det store vandfald. På turen vil der være mulighed for at se både natur, skildpadder, fisk og masser af fugle, her i blandt pelikaner. Og så koster det kun ca. 100 kr. pr. person.
Turen starter fint - vi kommer ombord på en fin båd, der lydløst fragter os 1 min. op ad floden. Her bliver vi læsset over i en gammel, afskallet plimsoller, der larmende, rystende og osende sejler os sammen med et hold tyskere op til det lille vandfald.
Dvs. det lille vandfald eksisterer ikke, men er blot en række store sten på tværs af floden, som vandet risler ned over.
Her bliver vi så sat af ved en restaurant (sandsynligvis en fætters), hvorfra en (anden fætters) bus kører os til det store springvand. Vi kan i øvrigt købe kaffe på restauranten ved tilbagekomsten, mens vi venter på båden.
På vejen hen til vandfaldet forsøger chaufføren at stoppe ved en vejbod (formentlig kusinens), hvor vi kunne blive fotograferet på en kamel eller med en abe på skulderen. Ved at råbe NEJ meget højt i kor, lykkedes det os at få ham til at køre videre.
Det store vandfald viser sig dog også at være en sandhed med visse modifikationer. Det viste sig at være et lille, hesteskoformet vandfald - de er set større og mere spetakulære i Norge - som kunne beundres fra en platform i behørig afstand.
Glemte jeg lige at sige, for at komme hen til vandfaldet skulle vi lige betale 10 kr. for at komme ind i en slags park, som efter sigende skulle være et yndet turistmål for tyrkerne - et beskidt, flisebelagt område med masser af boder med is, snacks og alskens turist-fælde skrammel.
Behøver jeg at sige, at vi hverken så natur, fugle, fisk eller skildpadder - vi sejlede langs bagsiden af byen langs beskidte skranter; det ganske vist smaragdgrønne vand var så grumset, at man ikke kunne se mere end et par cm. ned i det og det eneste man kunne se i vandoverfladen var plastikflasker.
Hele turen tog som sagt 80 min.: 20 min. med bus t/r + 20 min. ved det store vandfald + 20 minutters ventetid ved restauranten på hjemturen - hvilket så efterlader 20 min. til selve flodsejladsen - 10 min. den ene vej og 10 min. den anden vej.
Der har formentlig også været turbåde, der har sejlet den anden vej ud til havet - vi fandt dem bare ikke. Så hvordan denne tur ville have været, ved jeg af gode grunde ikke.
Turen til vandfaldene er i hvert tilfælde NO GO!!!
Hvis du ikke orker en hel dags udflugt arrangeret af dit rejsebureau med frokost & drinks, underholdning & andet tam-tam og mere eller mindre fulde turister i hobetal, så er det absolut en mulighed selv at tage på en flodtur.
Fra Side fragter dolmusen dig hurtigt og bekvemt - nå ja, i hvert tilfælde hurtigt - til broen i Manavgat. Det tager ca. 10 min. og koster kun 1 euro.
Men tag for alt i verden ikke på turen op ad floden til vandfaldene - det er den rene turist-fælde tur - de snyder dig simpelt hen så vandet driver.
De lover dig en 80 min. lang tur i egen båd (selv om vi kun var 3 personer) op til det lille og det store vandfald. På turen vil der være mulighed for at se både natur, skildpadder, fisk og masser af fugle, her i blandt pelikaner. Og så koster det kun ca. 100 kr. pr. person.
Turen starter fint - vi kommer ombord på en fin båd, der lydløst fragter os 1 min. op ad floden. Her bliver vi læsset over i en gammel, afskallet plimsoller, der larmende, rystende og osende sejler os sammen med et hold tyskere op til det lille vandfald.
Dvs. det lille vandfald eksisterer ikke, men er blot en række store sten på tværs af floden, som vandet risler ned over.
Her bliver vi så sat af ved en restaurant (sandsynligvis en fætters), hvorfra en (anden fætters) bus kører os til det store springvand. Vi kan i øvrigt købe kaffe på restauranten ved tilbagekomsten, mens vi venter på båden.
På vejen hen til vandfaldet forsøger chaufføren at stoppe ved en vejbod (formentlig kusinens), hvor vi kunne blive fotograferet på en kamel eller med en abe på skulderen. Ved at råbe NEJ meget højt i kor, lykkedes det os at få ham til at køre videre.
Det store vandfald viser sig dog også at være en sandhed med visse modifikationer. Det viste sig at være et lille, hesteskoformet vandfald - de er set større og mere spetakulære i Norge - som kunne beundres fra en platform i behørig afstand.
Glemte jeg lige at sige, for at komme hen til vandfaldet skulle vi lige betale 10 kr. for at komme ind i en slags park, som efter sigende skulle være et yndet turistmål for tyrkerne - et beskidt, flisebelagt område med masser af boder med is, snacks og alskens turist-fælde skrammel.
Behøver jeg at sige, at vi hverken så natur, fugle, fisk eller skildpadder - vi sejlede langs bagsiden af byen langs beskidte skranter; det ganske vist smaragdgrønne vand var så grumset, at man ikke kunne se mere end et par cm. ned i det og det eneste man kunne se i vandoverfladen var plastikflasker.
Hele turen tog som sagt 80 min.: 20 min. med bus t/r + 20 min. ved det store vandfald + 20 minutters ventetid ved restauranten på hjemturen - hvilket så efterlader 20 min. til selve flodsejladsen - 10 min. den ene vej og 10 min. den anden vej.
Der har formentlig også været turbåde, der har sejlet den anden vej ud til havet - vi fandt dem bare ikke. Så hvordan denne tur ville have været, ved jeg af gode grunde ikke.
Turen til vandfaldene er i hvert tilfælde NO GO!!!