Mangler mod

Hej Carl
Jeg er en mand på 26 år. Jeg har lidt mange nederlag i folkeskolen og føler, at bl.a det holder mig nede idag. Jeg læser nu på uniersitetet, på et meget lille hold. Holdet er så lille, at alle tager del i forlæsningerne og debatere emnerne. Jeg har dog meget svært ved at blande mig og sige min mening. Jeg ved ikke hvofor men jeg tør simpelthen ikke. Tit tænker jeg "ej nu spørger jeg" eller "det her har jeg en anden mening om". Men når det kommer til stykket får jeg aldrig sagt noget. Jeg synes det er flovt, at jeg bliver kendt som "ham som aldrig siger noget".
Når je er blandt mine venner har jeg svært ved, at sige fra. Hvis der endeligt er situationer, som ikke kan ende med andet end en diskution, bliver jeg for det meste meget ophidset og vred. Det går mig meget på, at jeg kun kan være meget medløber-agtig eller blive meget hidsig. Der mangler hele mellem-stadiet.
Hvor skal jeg finde mod? og hvorfor er jeg bange for konfrontationer og for, at give min mening til kende?
Mvh C.H

Alt hvad du skriver kan jeg selv kende🙂Og ja... Der er jo ikke så meget folk her kan hjælpe dig med, for dette handler vist mere om selvtillid!😉Min selvtillid i folkeskolen var nede på 0, som resulterede at jeg aldrig sagde noget med mindre jeg blev spurgt om det! Vi havde en leg hvor vi skulle skrive en sætning om hver person i klassen, og stortset alle havde til mig skrevet "meget stille"
Men dette var jo fordi at min selvtillid var nede og egentlig ikke stolede på det som ville komme ud af munden på mig (indtil en anden fra klassen sagde min tænke højt op, hvorefter jeg så ærgerede mig meget!) Men jeg tog mig sammen, og tænkte, det må briste eller bære! Og jeg sagde noget højt, og det eneste læreren sagde var "Ja, fint! Nogen andre?" Jeg fik det faktiks godt med mig selv af det!🙂Dette betød så dog ikke at jeg sagde noget i HVER time hver dag! Men jeg betragtede det som et fremskridt. Jeg er stadig ikke den højtråbende, (bliver detnok heller aldrig) Men jeg arbejder på ihvert fald på at kunne få sagt det jeg vil, komme ud med mine følelser og min mening🙂
Kan kun sige: Spring ud i det, og held & lykke!
Mange knus fra Mig! :)

Du er måske bange for at blive kritiseret eller
at du skal være lidt aggressiv over for dem der
ikke behandler dig ordentligt.
Du skal på trænings kurser i at sige sin menning.
Her på gruppeafterne som jeg har haft i 20 år træner vi i at diskutere og debatere og laver rollespil hvor du lære at sige din mening med støtte fra mig i starten indtil du kan selv.
Desvære kan jeg ikke give dig nogen forklaring fordi der er så mange årsager til at du er bange.
Måske har dine forældre ikke lyttet til dig eller
du er blevet afbrudt ofte af dine nærmeste.
På kurset lære man at mobbe igen, så man ved med
sig selv at hvis nogen skal spille smarte så kan de bare stille op. Hvis man ikke kan mobbe igen
så tør man måske ikke sige sin menning i angst for
at blive mobbet
Læs min bog Hvordan skaber du stærke børn?
der står du beskrevet
Hilsen
Carl-Mar Møller

hej igen
måske er sommerkurset som jeg afholder noget
for dig Lørdag den 23 juli til 30 juli
vi bliver 20 voksne 10 børn og 6 terapeuter
hilsen
Carl-Mar Møller

Kan dette tolkes hen i retning af reklame ?
Hvis det kan, må det da være i strid med SOL's regler ?
Og så skal det velslettes ASAP ?

Du kan jo tydeligvis se, at det er for at hjælpe, at der henvises til et arrangement. Det var sådan set også kun henvendt til manden med spørgsmålet, så der er vel ikke noget at puste sig op over.

For en gangs skyld mener jeg det samme - her er et tilbud om kursus m.m på sin plads, og det skal vel også lige bemærkes at spalten hedder "Spørg Carl Mar" men. når det så er sagt, så har jeg ofte være noget irriteret på dig Carl Mar over at du er karrig med din svar, men aldrig med: "læs min bog dit og dat" eller "mit sommerkursus" også i en udstrækning, så jeg nogle gange har haft det indtryk, at du er fuldstændig uengageret i denne "brevkasse" Du kan i de fleste tilfælde gøre det meget bedre. Og det ville være hygsomt at se dig i "fuldt flor" og ikke udbrændt.