Maraton-skænderier med kæresten

Mand, hvor er jeg bare totalt udbombet.....4 timers uafbrudt skænderi med kæresten. Altid de samme emner der diskuteres i forskellig form: jalousi, personlige grænser og så børnespørgsmålet: Den ene af os vil have børn og den anden vil end ikke tage stilling til om det er noget, der skal være en del af vores liv i fremtiden. Det "nemmeste" vil nok være bare at gå hver til sit, men inderst inde har jeg stadigt en tro på at det da MÅ kunne lade sig gøre at få sådan et parforhold til at virke. Jeg er selv skilsmissebarn og har inderst inde en holdning om at "man" ofte giver op for let. Jeg er på nippet til at give op....Men det virker bare uoverskueligt svært at skulle gå fra hinanden, sige farvel til svigerfamilien og hele vennekredsen....Men kan jeg leve med det her? Kan jeg nøjes?
Hvor tit skændes I? Hvordan kommer I videre efter et skænderi?
....Der er eddermame ikke meget julestemning her i hytten!

Du er ikke alene....trust me.
Hjemme hos os har vi samme seancer om børn og personlige grænser. Ikke om jalousi, heldigvis, men vi kan så krydre det hele med en teenage stedsøn og grænsesætning.
Vi har nogle rigtigt fede skænderier en gang imellem, senest for bare et par dage siden. Der blev pakket tasker og alting.
Jeg tror at hvis man kan overleve og kæmpe gennem en situation og komme hele ud p åden anden side (begge to) så er man kommet langt, men hvis det er mere en regel end en undtagelse at man skal tærske langhalm på det samme gamle ævl for ofte, s åkan man måske godt overveje om det er værd at blive. Lige nu er du sikkert rimeligt nede, men hvor ofte er du i denne situation? For min egen del kan jeg sige at vi har fede heftige intense skænderier cirka hver anden uge, men resten af tiden opvejer langt de timer hvor vi er uvenner......langt. og den kærlighed og støtte jeg får (og giver) når vi er på toppen gør at alting er det hele værd.
Prøv at beslutte dig for at tænke over sagen når i er gode venner, så ser du lidt mere nøgternt på alting og vil sikekrt træffe den rigtige beslutning.
Mht. børnespørgsmålet, så er der to sider af den sag. Den ene vil have børn, hvilket ikke kan ordnes på andre måder end at få...ja, børn, men den anden kan ikke sætte et barn i verden med mindre han/hun virkelig selv vil. Børn skal avles af kærlighed til barnet og ikke for at glæde en anden. Hvis det er dig der vil have børn, så synes jeg at du skal tage det med i din overvejelser om forholdet (er han/hun virkelig den rette?). Hvis det er dig der ikke vil have børn, så stå fast til du selv er klar. At skabe et barn på falske præmisser bliver ikke godt for barnet.
Held og lykke...og du kan sagtens få julestemning. Det er bare at række hånden ud og æde din stolthed ;o)

4 timer om noget der er diskuteret til hudløshed.
Må jeg komme med den påstand at i aldrig kommer videre. Hvis i virkeligt skændes gentagende gange om jalousi, så er der ikke mere at komme efter i det forhold.
Man kan ikke og skal ikke være enig om alt i et forhold, men lige så snart den forbandede jalousi er inde i billedet så vil den aldrig forsvinde igen.
Livet er for kort til at spille sin tid og energi på at skændes i timevis om noget i aldrig bliver enige om aligevel.
Det kan altså lade sig gøre at skilles uden at være rygende uvenner bagefter.
Der er vil ingen der forbyder dig at have de samme venner som du har nu efter et brud.
Der er heller intet i vejen for at man kan besøge sin ex. svigerfamilie.
Det gør jeg selv og kender da flere som også kan finde ud af det.

- bliver der sagt en masse grimme ting og trusler fyger om at ende forholdet. Ja, jeg tror du har ret i at det nok er bedst at vente med en sådan beslutning til tingene er faldet til ro igen....Hvis de da gør det denne gang. Sådan en monster-tur som denne har vi heldigvis kun med måneders mellemrum, men for hver gang det sker er det som om jeg bliver en smule mere kold indeni og indtil næste gang har jeg samlet endnu mere indestængt vrede sammen. Jeg er overrasket over at kærlighed så lynhurtigt kan forvandle sig tid ægte had!
Med hensyn til børn, så er det mig, der gerne vil....Og jeg bliver nok nødt til på et tidspunkt at tage konsekvensen af at min kæreste ikke vil sige hverken ja eller nej....Øv!
Tak for dit brugbare svar og glædelig jul :-)

men jalousien er nu ikke det, der fylder mest i skænderierne. Bortset fra det, så har du helt ret: Det er en besværlig djævel - uanset størrelse - at kæmpe med, dén jalousi!

Ligesom du mener jeg også at folk er for gode til at give op idag... meeen man skal jo heler ikke bare kæmpe videre selvom slaget er tabt... måske skulle det bare ikke være jer... det siger sig selv at hvis man ikke har de samme forhåbninger og drømme om fremtiden bør det nok ikke være jer... Jeg hørte en gang en vits som jeg synes du lige skulle høre...
Kvinder gifter sig med mænd i håbet om at de vil ændre sig... men det gør de ikke
Mænd gifter sig med kvinder i håbet om at de aldrig vil ændre sig... men det gør de
Det er lidt genereliserende men jeg tror aligevel der er lidt sandhed i den... under alle omstændigheder, hvis i ikke vil det samme, vil i ikke det samme og ingen af jer bør opgive jeres største drømme for at stille hinanden tilfreds... selvfølgelig skal man kunne tilsidesætte sine ejne behov og forlange det samme af sin partner men måske er i bare for langt fra hinanden og så er der ikke noget at gøre. Ser du... selvom jeg har den samme holdning som dig mener jeg også man bør vide når slaget er tabt... ingen af jer vil have gavn af at i bliver sammen bare for at blive sammen... det kommer der ikke noget godt ud af. At sige farvel til svigerfamilien og måske enkelte fælles venner er en del af det at slå op men det behøver jo ikke at ende med at alle går rundt og er sure på hinanden... jeg er også skillsmisse barn og ikke alene kan mine forældre finde ud af det sammen... min familie på både min mors og fars side har det fint med hinanden når de engang i mellem bliver bragt sammen til fest osv... faktisk snakker mine bedsteforældre på begge mine forældres side rigtig godt sammen.

Hvis du vil have et barn, skift ham ud.
Det betyder ikke, at du mister dine venner!

Du kan være 100 % sikker på at i kommer til at skændes meget mere når og hvis I får børn.

4 Timer er godt nok utroligt, men det overrasker mig ikke har set mange par der kan køre i lang tid.
Hvis i skændes om alt muligt jamen så skændes i egentlig om ingenting, jeg vil vædde på ingen af jer 2 er virkelig tilfredse med jeres tilværelse og jeres sted i verdenen. Livet kører bare ikke som i forventede og derfor går det ud over hinanden.
Jeg vil også vædde på at i vil kunne få det rigtig godt sammen, hvis i først arbejdede på jer selv, 12 timer om dagen og ikke på jeres forhold som bliver forgiftet af jeres usikkerhed og andre ting som i måske har fra jeres tidligere forhold.