Matematik vigtig for journalist-uddannelse?
Er matematik et vigtigt fag, hvis man skal være journalist? Er det fint nok at have matematik på C-niveau i gymnasiet?
Noveau B hvis det er overskueligt
Generelt set synes jeg alle bør have matematik på minimum niveau B. Hvormeget matematik kendskab det er nødvendigt at have på jurnalisthøjskolen ved jeg ikke, men nu er journalist jo mange ting, og du ved jo ikke hvilke områder, du kommer til at arbejde med efter endt uddannelse. Måske er journalist slet ikke dit ønske, når du står med studentereksamen.
Matematik er et vigtigt og nødvendigt redskab indenfor rigtig mange emner. Du vil få det nemmere på mange uddannelser, i mange jobs og generelt i livet med matamatik på et vist niveau.
Omvendt skal gælder det jo også om at få et højt gennemsnit, så hvis matematik er som en by i Rusland og er ren volapyk for dig, skal det selvfølgelig overvejes, om niveau C er tilstrækkeligt. Der er jo ingen grund til at søge nederlagene 😉
Matematik er et vigtigt og nødvendigt redskab indenfor rigtig mange emner. Du vil få det nemmere på mange uddannelser, i mange jobs og generelt i livet med matamatik på et vist niveau.
Omvendt skal gælder det jo også om at få et højt gennemsnit, så hvis matematik er som en by i Rusland og er ren volapyk for dig, skal det selvfølgelig overvejes, om niveau C er tilstrækkeligt. Der er jo ingen grund til at søge nederlagene 😉
Nææ
Du behøver såmænd, hverken at kunne stave eller formulere dig ordentligt. Bare åbn avisen, eller se tekst tv, vor herre til hest
Man skal jo kunne regne ud, om de tal
man får opgivet i forbindelse med en beretning kan passe, eller er overdrevet med 10 eller 100 gange.
Det har jeg tit oplevet.
Det har jeg tit oplevet.
Dig kan jeg lide
I gamle dage blev hvert ord gransket af chefredaktøren, nu taster de direkte til trykkemaskinen uden at opdage at den "uundværlige" stavekontrol er slået fra.
Hvorfor skulle journalistelever
have det bedre end end kursisterne på landets jobcentre hvor veluddannede nærmest bliver undervist på 2. klasses trin ??
Journalist kan alle blive
Det burde ikke kræve nogle forudsætninger at skrive lidt tekst her og der.
Men alligevel...
Men alligevel skal man have et gennemsnit på mindst 10,9 for at komme ind på journalist-uddannelsen på Roskilde Universitet. Det er sågar den uddannelse, der kræver det højeste gennemsnit i hele Danmark.
Så jo, det kræver nogle forudsætninger at "skrive lidt tekst her og der", som du kalder det.
Så nej, journalist kan alle ikke blive.
Så jo, det kræver nogle forudsætninger at "skrive lidt tekst her og der", som du kalder det.
Så nej, journalist kan alle ikke blive.
Matematik er alfa og omega, det samme gælder..
..andre naturvidenskabelige fag, samfundsvidenskabelige fag og humanistiske fag.
Man oplever tit at journalisten ikke har forstået hvad han/hun skriver om, simpelthen fordi de mangler en basal viden om hvad det er de skriver om.
I matematik har jeg oplevet at man har skrevet "procent" hvor der skulle have stået "procentpoint". Når det bliver noget der er bare en anelse sværere end det, bliver man henvist til en latterlig graf som skal forklare hvad det handler om (Måske mere for journalisten end os andre).
Indenfor mit eget felt kan jeg berette om følgende: Jeg læste forleden en artikel på Berlingske om "en ny ond form for kolesterol" som skulle være farligt. Journalisten havde fuldstændig misforstået lægen som han/hun havde interviewet (triglycerid-koncentrationen i blodet, som det hele handler om, er ikke kolesterol).
Jeg oplever MEGET tit at artikler med en eller anden form for naturvidenskabelig indhold indeholder en række fejl. Både stavefejl og misbrug af begreber.
Hvis jeg var dig ville jeg gå efter at få de højeste karakterer - Det sikrer dig adgang til din uddannelse. Men sørg for at du har styr på et minimum af naturvidenskab (svarende til gym niveau A i mat, kemi, fysik og biologi) - gerne i fritiden. Eller tilsvarende i samfundsvidenskab eller hvor du nu har lyst til at specialisere dig.
I øvrigt er der en god leder (eller var det en blog?) på berlingske, skrevet af en journalist, som fortæller at det bedre kan betale sig at studere noget andet end journalistik, for derefter at dreje karrieren ind på journalisme. Det giver dig en bedre baggrund hvis du skal være journalist der beskæftiger sig med mere end lokalnyheder.
Man oplever tit at journalisten ikke har forstået hvad han/hun skriver om, simpelthen fordi de mangler en basal viden om hvad det er de skriver om.
I matematik har jeg oplevet at man har skrevet "procent" hvor der skulle have stået "procentpoint". Når det bliver noget der er bare en anelse sværere end det, bliver man henvist til en latterlig graf som skal forklare hvad det handler om (Måske mere for journalisten end os andre).
Indenfor mit eget felt kan jeg berette om følgende: Jeg læste forleden en artikel på Berlingske om "en ny ond form for kolesterol" som skulle være farligt. Journalisten havde fuldstændig misforstået lægen som han/hun havde interviewet (triglycerid-koncentrationen i blodet, som det hele handler om, er ikke kolesterol).
Jeg oplever MEGET tit at artikler med en eller anden form for naturvidenskabelig indhold indeholder en række fejl. Både stavefejl og misbrug af begreber.
Hvis jeg var dig ville jeg gå efter at få de højeste karakterer - Det sikrer dig adgang til din uddannelse. Men sørg for at du har styr på et minimum af naturvidenskab (svarende til gym niveau A i mat, kemi, fysik og biologi) - gerne i fritiden. Eller tilsvarende i samfundsvidenskab eller hvor du nu har lyst til at specialisere dig.
I øvrigt er der en god leder (eller var det en blog?) på berlingske, skrevet af en journalist, som fortæller at det bedre kan betale sig at studere noget andet end journalistik, for derefter at dreje karrieren ind på journalisme. Det giver dig en bedre baggrund hvis du skal være journalist der beskæftiger sig med mere end lokalnyheder.