Med fare for at støde de fleste…

Debatten her inde går meget på tillid, troskab og det forkerte i utroskab, men helt ærligt langt de fleste indlæg er fyldt med dobbeltmoral og alt for flydende definitioner, i smuk harmoni med en patetisk ynkelighed…
Han har nøgen billeder, eller er det forkert at jeg fik noget i går er nogen af de vendinger der flyver i luften her inde – men hvad er der forkert i utroskaben?

FAKTA:
Langt de fleste forhold bliver hverdag efter nogen år og sexlivets udvikling begrænses, mens den sexuelle drift fortsætter sin udvikling.
Den sexuelle kedsomhed vokser efter mange år i forholdet, man kender hinanden, og kan faktisk næsten sætte ur efter hvornår han/hun gør hvad, det er tidspunktet hor langt de fleste konkludere at vi elsker jo hinanden og er glade for vores forhold, selvom den tiltrækning der var engang er faldet i baggrunden.

DERFOR
Langt de fleste ønsker at videre udvikle den tiltrækningskraft de følte i de første år og udleve de fantasier som døde ud, måske fordi de aldrig turde prøve eller af respekt for hinandens grænser (nøjagtigt som Sanne sang i ”hans lille hemmelighed”)
Hvorfor så ikke gøre det???
Gå ud og bliv eftertragtet, få nogle nye input, lad de dyriske lyster få frit løb, og vend så hjem til din mand/kone/kæreste og kig på ham/hende og fortæl hvor høje dine følelser er… -for vi kan vel godt blive enige om at sex og følelser er to forskellige ting, langt de fleste kan dyrke sex uden at elske men ikke elske uden at dyrke sex.
Find en at udleve en fantasi med gå i seng med personen og se hvordan dit parforhold bliver lettere!

MAN SÅRER JO DEN ANDEN…
Kvindernes første respons på ovenstående, de ser pludselig sig selv stå i en verden hvor forholdet er gået i vasken og hus og bil er ved at blive solgt, de forveksler deres partners følelser med drifter.
I mit postulat kan man vælge en af to ting når det er sket, man kan enten tie stille eller fortælle, lige som partneren kan enten vælge at spørge eller gå ud fra det aldrig er sket.
Gå man hjem til den respektive bedre halvdel og fortæller om nattens bedrift, er man dissideret ond, en ting er at man er kommet til et punkt hvor den anden ikke er fyldestgørende, man skal også lige smide det i hovedet på den anden som en våd klud.
Vis dog din partner den respekt ikke at fortælle det, men projekter den fornyede energi over i de kærlige følelser for den anden, vis hvad den anden betyder for dig!

LAD DOG VÆRE
De usikre typer vælger i stedet for at få afløb for de frustrationer et ”normalt” sexliv kan give, i stedet for at give los og få den selvtillid et one nighth stand kan give, at mistænkeliggøre partneren, de roder i pc’en, i attachemappen, i skufferne m.v. for at finde ud af hvorfor deres partner ikke er ramt af de selv samme frustrationer.
De tager den direkte konfrontation i form af ”skaaaat har du været mig utro?” og… STOP
Det er jo for dumt, hvis du spørger, skal du kunne tåle begge svar, og det kan langt de færreste og hvad giver grogrund for spørgsmålet – at den anden virker afklaret og glad!
De finder billederne, brevene eller hvad nu der ligger i gemmerne og bliver bare endnu mere usikre, de skader sig selv.
Så hvis du går ud og gør det… lad dog være med at såre din partner!!!
Min mand var utro mens jeg var på arbejde, sagde en af mine kollegaer til mig, og jeg returnerede svaret, gik du så glip af noget ?
For opsummeret er det hun siger jo at når hun ikke fik sex skulle han heller ikke – det er da patetisk!

HVAD VIL DU HELST?
Helt basalt kan man stille sig selv spørgsmålet hvad vil jeg helst…
At ens partner drømmer om en anden og stille og roligt danner en drømmepartner i en ven eller kollega – lidt a la pigernes uhmm han har en lækker krop.
-   eller
At ens partner går ud og får afløb uden at der er nogen følelser indblandet andet end begær…
Jeg ser heller min partner få sig en god gang sex end hun lidenskabelig kysser!

OPSUMERET
Jeg tror ikke på den 90 årige to-somhed
Jeg tror ikke på at utroskab kan undgås
Jeg tror ikke på utroskab er mangel på følelser
Jeg tror ikke på at du aldrig har drømt dig selv ind i situationen
Jeg tror på at dem der ynder at fordømme utroskab enten er usikre på sig selv eller ikke kan få andet end den der hjemme…
Hvad tror i ????

... usikker på mig selv,- kan sagtens få noget på den dumme,- men fordømmer utroskab !
Er der så noget galt med mig ?

Nej der er intet galt med dig, du har blot reageret som de fleste andre der har taget samfundsnormerne til sig som lov...
Men jeg vil stille et postulat at hvis du aldrig har kigget efter en anden, eller fantaseret om noget andet end din mand (gennem mange år formåder jeg) så lyver du!

Du lyder så meget som min kæreste, overvejede sågar at ringe og spørge om det skulle være ham der sidder og skriver.
Jeg vil på mange måder give dig ret i dit indlæg, Meeen lige meget om du fortæller om dit utoskab eller ej, så er det allerede ondt der, fordi du ubevidst såre din kæreste. Du skal ikke vove at påstå at man kan gøre sådan et nummer upåvirket. Din kæreste vil altid kunne mærke på dig, at et eller andet er galt og hvis det ikke er at såre, så ved jeg ikke hvad jeg så skal tro. Hvis du er en af dem der kan gå ud og være utro og gå glad hjem til din kæreste, hmmm så er du vidst en fyr uden en samvittighed og hvor sødt er det? Jeg mener ikke at utroskab kan undgås rent tankemæssigt, men jeg mener at hvis man begynder at føle at man gerne vil udleve sine fantasier, så gør det dog for pokker forbi med din kæreste først, for det er hun squ ikke tjent med (med mindre i selvfølgelig har en klar aftale om det) Det kan godt være du ikke har følelserne med i det når du er utro, men din kæreste har følelser med i det her forhold. I er to i et forhold, ergo kan du ikke kun gå at tage hensyn til dine egne følelser og behov, alt hvad du gør påvirker hende og omvendt. Men fair nok, hvis det er sådan du vil køre dit forhold, så gør du bare det, men lad dog vær med at sige til os kvinder der ikke går ind for utroskab at det er fordi vi ikke kan finde andre. Prøv at lave en undersøgelse over hvor mange kvinder der går ind for utroskab, he he de vil squ være i undertal.

jeg må sige at jeg er heldigvis ikke i den situation at mit forhold er blevet kedeligt - jeg synes faktisk efter 3 år at det bliver mere og mere spændende, men hvem ved om 10 - 20 år? ja, jeg håber faktisk ikke det bliver bare det mindste som du beskriver. jeg vil da gøre mit for at holde gnisten ved lige.

ret, giv hinanden lidt frihed i forholdet, også på det sexuelle område.
Min kone og jeg har altid givet hinanden den nødvendige frihed til at udforske livet, vi er begge sidst i 40'erne, og har haft et 29 års langt lykkeligt forhold.

Du tænker "forkert"...altså ikke at din hjerne ikke fungerer ordentligt;o)...men at dit resonnement ikke holder. Alle de der typer du tænker på og de reaktionsmønstre du opstillerde findes jo ikke. Det er teoretiske typer og ude i virkeligheden vil utroskab og reaktioner afhænge af individer, samspil og vilkår. Så alt det første du skriver mener jeg faktisk er overflødigt
Du bygger dit resonnement, på nogle erfaringer du enten selv har gjort dig eller du har læst dig til.....at du tror tingene forholder sig på en måde...ja det er jo som det er....hvad man tror er jo heldigvis en flexibel størrelse.....
"Jeg tror ikke på den 90 årige to-somhed
Jeg tror ikke på at utroskab kan undgås
Jeg tror ikke på utroskab er mangel på følelser
Jeg tror ikke på at du aldrig har drømt dig selv ind i situationen
Jeg tror på at dem der ynder at fordømme utroskab enten er usikre på sig selv eller ikke kan få andet end den der hjemme"
Hvis du spørger mig, så er det minoverbevisning:
- Det med den 90 årige tosomhed er for mit vedkommende ikke en "tro" på om det kan lade sig gøre....det er et fravalg. Tosomhed er i min erfaringsverden værre end ensomhed....som mit liv ser ud nu, er ingen af delene en overhængende trussel...jeg vil altså lægge mig graven med at have erfaringer fra ensomhed, tosomhed...og så "multisomhed" (fuck et åndet ord! Ved ikke lige hvad man ellers skal kalde det;o)) Og min konklusion indtil videre er, at jeg bedst kan lide det sidste. Jeg kan lide at være i spil med andre, lære af dem, tage hensyn, men også lukke boksen og lade op. Der er for mange ting, jeg ikke vil gå på kompromis med...så jeg tror ikke jeg nogensinde mere vil flytte sammen med en fast partner. Det er ihvertfald så langt fra min drøm som det overhovdet kan være....lige nu.
- Det er min erfaring om utroskab, at jeg er en af de få der aldrig har været nogen utro, men har oplevet to gange, hvor fuldstændig modbydelig ondt det gør. Når jeg således har valgt tosomheden fra...har jeg også valgt utroskaben fra....en flugt? Tjahhh kald det hvadsomhelst, det ændrer ikke noget.
- Utroskab er opleves forskelligt alt efter hvilken alder og køn man har. Unge mænd har meget nemmere ved at have uforpligtende sex, end unge kvinder har, og kan derfor lettere være den faste partner utro, uden at føle kærlighed for den person de er utro med, og de kan også lettere bevare de følelser de har for den faste partner som de er utro overfor. Det skifter med alderen. Jeg tror det har noget med at gøre hvornår det seksuelle når sit højdepunkt.
- Hvis man ikke har drømt sig ind i situationen...så mangler man sgu et eller andet vitalt!
- Jeg tror på at de, der ynder at fordømme utroskab mangler en stor del forståelse for alle de mange forskellige faktorerer der kan spille ind. Men for mange er det vigtigt at være fordømmende, for utroskab kan være en trussel mod familiens sikkerhed hvis konsekvensen af det bliver at de to voksne parter i familien må gå fra hinanden. Når familien udgør fundamentet, så er der jo langt mere på spil, end "a roll in the hayes".
- Hvis jeg faldt i vandet og fik mig en fast kæreste (!), så ville jeg forlange troskab fuldt ud! Det har noget at gøre med min egen blufærdighed...jeg ville føle mig udnyttet, udstillet og til grin...Selvom det ikke var følelser han overhovedet havde haft, så ville de alligevel være til stede i mig. Og den kamp der kommer bagefter, bliver en kamp om, hvis følelser der har mest ret, og er mest retfærdige....DET gider jeg ikke bruge mere krudt på i mit liv. :o)

Du bekræfter fuldt ud mine postulater, du klynger dig til en blanding af at du selv lyder fristet og dine forhold til normerne i vores samfund.
Du skriver at hvis jeg tager kvinderne i betragtning, og det gør jeg faktisk for i fl. statistikken er der flere kvinder på "grissebassen" end mænd.
Min bemærkning til dig til slut er - gør dog op med dig selv, din holdning er som jeg læser den MEGET tvetydig...

Du har ganske ret i at du har meget at lære, og jeg vil fortælle dig at det er dejligt at høre at du holder dig til realiteterne i et tre år gammelt forhold.
Men ser du, gnisten bliver mindre kraftig når du først har prøvet mangel på sex pga. familieforøgelse, stress i karierren eller andre eksterne faktorer.
Rent faktuelt så kommer de fleste forhold i krise lige efter det første barn, mangel på opmærksomhed, manglende sex lyst osv. gør at mandens drifter som regl bliver forklejnet.
Også her reagere vi forskelligt, nogen mænd lyver for sig selv i henhold til normerne, de kendes ved udtalelsen "vores forhold er så godt som aldrig før efter den lille kom" mens andre er direkt og ærlige og vedstår de følgekonflikter en familie forøgelse giver...
Men humlen er at du bliver ældre og dine udsagn lyder som jeg selv lød efter tre år i forholdet ;0)

.....At ordet > I < staves med stort, når det benyttes om personer i flertal.....

Dit indlæg gør mig, både sur og frustreret.
du lyder begavet, klog, velovervejet, og også meget som om, dine talegaver er i orden.
Du er nok typen, som kan tale sig ud af alt.
De Fakta, du kommer med, er forståelige...
Men fuldstændigt forkerte, - synes jeg.
Du beskriver selv, at kærligheden, handler om følelser, men du ved åbenbart ikke så meget om, hvad "følelser" er. Jeg vil vove den påstand, at hvis du spørg 10 kvinder, om de vil kunne acceptere utroskab, i et forhold, ville de alle svare nej.
Det du skriver, er set fra dit synspunkt af, og det skal respekteres, men vil ikke kunne give dig ret.
Utroskab, er noget så mange mennesker, frygter, rammer lige præcis deres forhold, - og det gør ondt, når/hvis det sker.
Jeg er en pige på 15 år, jeg har en lillesøster og en storebror.
For to år siden bekendte min far, at han havde fundet sig en ny kæreste, og mit syn på mine forældre, havde altid været det klassiske "de lever lykkeligt til deres dages...". Men sådan skulle det bare ikke være. Min far begyndte med tiden, at bo både der, og her, og for at det ikke skulle være nok, have samleje, med både min mor og hans nye kæreste.
Min mor har ALDRIG nogensinde accepteret det, men jeg har en mor som er meget usikker på sig selv, hun er bange for hvordan hun skal klare sig, hvis hun vinker farvel til ham, og det er især økonomisk, men også psygisk. Min far er dagen i dag, stadig i tvivl om, hvem han ønsker at være sammen med, og eftersom min mor, ej heller ønsker at "sparke" ham ud, ved ingen, hvad det fører til.
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det som barn, en sindssyg hård besked at få om sin far.
Det har været et maridt for os alle sammen, og min tillid, og mit syn på min far, har ændret sig, selvom jeg elsker ham.
Min mor har været ufatteligt stærk, selvom det gør så ondt på hende, psygisk.
Meget af min/vores hverdag, går med at tænke på deres forhold, og det ødelægger også en masse for mig, og mine søskende, fordi vi desperate, og hjælpeløse, prøver at forholde os til, og hjælpe vores mor, som vi for alt i verden, ønsker at se glad.
Derfor kan og vil jeg aldrig, acceptere utroskab.
Håber at du/i forstår.

For det første, vil jeg vove at påstå at dine

såkaldte erklæringer, gælder for langt de færreste.
Efter at have læst dit indlæg, var mit første indtryk
at du må have en speciel evne til at lukke af for
dine følelser, medmindre du har begivet dig ind i et
forhold baseret på sex og ikke det de fleste søger
i en partner; Intimitet, lidenskab, fortrolighed,
ømhed, venskab og samvær. Disse værdier afspejles
overhovedet ikke i det du skriver, sådan som JEG
tolker det. Du fokuserer især på sex..Det op en til
en selv og ens partner at løse de eventuelle
problemer og genfinde gnisten. Uden at overveje din
udtalelse med hensyn til at tie eller ej, var jeg
ikke i tvivl om at du er typen som tænker: "Hvad
han/hun ikke ved har han/hun ikke ondt af". Du mener at man sårer personen ved at konfrontere ham/hende med det, men som det også er blevet nævnt før, besidder du en utrolig evne, hvis du kan lægge skjul på dit sidespring! I så fald, må din partner, ikke have stor følelsesmæssig indflydelse på dig.
Men som sagt er man forskellige, og man har sine egne principper.
Men hvor blev kærligheden af?

du ikke bare for at retfærdiggøre over for dig selv, at det er okay at være utro? At få andre til at synes det er okay, så du kan gøre det med "god" samvittighed "for det synes de fleste"??
Om utroskab er okay eller ej, må være op til de to mennesker, som er i forholdet. At prøveat "buldre" igennem med dine "argumenter" og holdinger har ingen effekt. Det er ikke fremmede mennesker du skal overbevise, men den person du er i forhold med. Hvad andre mener om sagen, er i og for sig dybt irrelevant. Men sandheden er at de fleste mennesker, som tingene er nu, har svært ved at skulle leve i et "åbent" forhold. Sådan ser det ud for de fleste, og det er det man må forholde sig til. Om det er muligt/naturligt eller ej.

Nogen har engang hævdet, at kvinder giver sex for at få nærhed/kærlighed og at mænd giver nærhed for at få sex.
Helt så firkantet er verden jo nok ikke, men der er ingen tvivl om, at mænds og kvinders forhold til sex er ret forskelligt. Jeg vil i hvert fald påstå, at de fleste mænd sagtens kan have sex med stor fornøjelse uden at det har noget med kærlighed at gøre, mens følelserne nok er en hel del vigtigere for kvinder.
Jeg vil derfor også påstå, at mange mænd sagtens kan have et seksuelt forhold til en anden kvinde uden at det har nogen betydning for deres kærlighed til den kvinde de lever med. Det forstår kvinder bare ikke, og så har vi konflikten. Skal manden undertrykke sine fysiske drifter for sin ægtefælle eller skal kvinden undertrykke sine følelser, for at give plads til mandens fysiske drifter?
Det er jo et dilemma, som ikke kan løses.
I forhold til det oprindelige emne, er jeg enig i, at efter en årrække bliver det seksuelle en mindre væsentlig del af ægteskabet - sex er stadig vigtig, for at holde liv i følelserne, men det fylder mindre end i de første år, og det kan også meget nemt blive lidt mindre "ophidsende" og eksperimenterende efter mange år. Hvor spændende er det f.eks. at udforske en krop, man har udforsket et utal af gange de seneste 20 år?
Sex i det "gamle" parforhold kan til gengæld levere noget andet... en tryg og dejlig varm oplevelse, som absolut også er meget værd. Man skal bare indstille sig på, at sex med partneren efter 20 år er anderledes end det var de første år.
Og her har vi nok grunden til en del utroskab. Den seksuelle eventyrlyst lever stadig, og bliver ikke tilfredsstillet... det går så galt for nogen. Fristelsen bliver for stor.
Egentlig ville den perfekte løsning være, hvis vores normer skilte sex og kærlighed lidt mere ad, så kunne vi dyrke begge dele på hver sine præmisser uden at såre vores nærmeste.

Jeg er dybt uenig i, at kvinders, - og mænds, sex-behov, er forskellige, selvfølgelig vil der altid være nogle forskelle, i forskellige parforhold, Men alt i alt, tror jeg ikke på din erklæring.
... Derimod, er mange mænd, meget mere åbne, omkring deres sexualitet, end vi kvinder er.
Og det kan der jo være utallige grunde til, men nogle forskeré mener, at sex, altid har været et tabu for kvinder.
Og det har det jo, i "gamle dage", og i mange lande, er der absolut ingen ligestilling, det medfører, at kvinder undertrykkes, på det groveste, og at sex, bliver en sur pligt, i stedet for det, det egentligt skulle være.
Ved godt at man ikke rigtigt, kan bruge det som argument, for dagens Danmark ser ikke sådan ud, men vi har stadig nogle tendenser, som gør at der bliver set ned på kvinders sexualitet.
Hvad er forskellen, på en mand, der går i seng med to kvinder, og en kvinde der går i seng med to mænd.
-Han er sej, hun er billig/luder-!?
Vi kan simpelthen bare ikke tillade os at være åbne, omkring sex.
Og hvis en mand har så umætteligt et behov, for sex, at konen ikke kan tilfredsstille ham, så snakker man da om det i stedet, for bare at gå ud at finde, en der kan!?

Kære Esabell
Jeg påstår ikke, at kvinder har mindre behov for sex end mænd, men det er stadig min oplevelse, at følelser generelt betyder mere for kvinder end for mænd, for at få en god seksuel oplevelse.
Det er der jo ikke noget negativt i. Min pointe er blot, at jeg mænds og kvinder ønsker og forhold til sex, kærlighed og især de rammer det sker i nok er ret forskellige, og at det ofte alene af den grund kan være svært at debattere emnet mellem kønnene. M og K diskuterer simpelt ud fra forskellige forståelsesverdener og forstår derfor ikke hinanden.
Det handler heller ikke om, at mænd har et umætteligt behov for sex. Det er klart en myte, at mænd har lyst hele tiden og altid. Det jeg taler om - i forhold til utroskab - er at man efter mange års ægteskab kan have en stærk kærlighed til sin partner, men at det ikke nødvendigvis er så seksuelt baseret længere, og at lysten til seksuelle eventyr derfor - for nogen - kan blive for stor. Det ændrer ikke ved, at man stadig elsker sin partner... fordi det seksuelle eventyr ikke handler om kærlighed.
Om disse ting så handler om kulturelle dogmer, som bremser kvinderne og tillader mændene lidt mere, eller om det er mere genetiske forskelle mellem kønnene tør jeg slet ikke gætte på.

Jeg er heller ikke usikker på mig selv, kan også sagtens "få noget på den dumme" og fordømmer i dén grad også utroskab.
Lyder som om du blot skal have en undskyldning for dit utroskab og dermed få lettet samvittigheden.
Det er den værste gang intetsigende lort jeg nogensinde har hørt. Slut.