Med gravid kæreste til scanning eller ej?

Jeg har et spørgsmål angående graviditet og parforhold:
Er det normalt at manden tager med kvinden til alle scanninger under hele forløbet?
Jeg synes personligt det er totalt latterligt at jeg skal tage fri fra arbejde fordi min kæreste vil til tryghedsscanning hver anden uge.

Jeg er med på at fx uge 12 scanningen er vigtigt fordi der tester man for nakkefold osv. men at jeg skal tage fri fra arbejde i uge 6, 8 og 10 fordi hun vil til tryghedsscanninger synes jeg ikke er rimeligt.
Hvad siger forum? takker

Så holder jeg med dig. Desuden synes jeg, det er utilbørligt, hvis det er på offentligt sygehus og der ikke er indikationer af komplikationer. Det er ret dyrt.
Du kan fortæller hende, at nogle sundhedsplejersker tror, det er overdreven scanning, der fremkalder en sand landeplage af allergier blandt spædbørn. Så kan du jo spørge hende, hvem der kommer først; hendes tryghedsmani eller hendes barn.

Men hvis det er noget der betyder meget for hende ville je mene du burde gøre det.

- hva siger hende din elskede, som lader sin krop forandrer for altid, fordi hun bære dit barn
.....dejlige mand! Hva siger hun og lytter du?

Tillykke så mange gange;-)))
A

Jamen nu skal jeg fortælle dig hvad hun siger - eller rettere ikke siger:
Hun kigger surt på mig søndag aften og bliver tøsefornærmet over at jeg ikke af mig selv siger jeg vil med til scanning mandag. Hun ved godt jeg har pissetravlt på arbejdet pt. og render til møder konstant. Forklarede hende i december at min januar og februar bliver dødens pølse arbejdsmæssigt.
Hun synes naturligvis jeg skal tage med. Det forstår jeg godt! Og JA et barn er vigtigere end arbejdet - men VI ER I UGE 8 AF GRAVIDITETEN for hulen da.
Men hvorfor forstår hun ikke mig når jeg så siger at jeg har enormt travlt på arbejdet i januar og februar når det var noget jeg fremlagde for hende FØR graviditeten var en kendsgerning?? Er det virkelig så skidevigtigt at vi står to mennesker og kigger på en lille prik der blinker på en skærm...puuha, den lever endnu. Nåmen så bliver det spændende om den også lever i uge 8 og 9 og 10 og 11 og....aargh!!
Jeg HAR sagt til hende at jeg tager med til uge 12 scanningen fordi jeg gerne vil sikre mig at de ikke fucker noget op ved nakkefold scanningen.

Lyt - men forhold dig fornuftigt til det (som det også lader til at du gør). Selvfølgelig skal du spørge din kæreste om det virkelig er noget der betyder SÅ meget for hende, at du ligefrem skal tage fri fra arbejde. Samtidig kan du så spørge hende, om hun synes det er rimeligt at du skal sidde og holde hende i hånden de næste 9 måneder hver eneste gang hun bliver lidt i tvivl (som alle vordende mødre jo gør).
Jeg synes det virker helt fornuftigt at du tager med til de vigtige scanninger og så naturligvis dem, hvor du måske alligevel har fri og gerne vil bakke din kæreste op. Men hendes bekymringer (hvor du, med mindre du er læge eller jordemoder selvfølgelig, alligevel ikke kan hjælpe med andet end trøst og søde ord) skal hun tage med dem på sygehuset - og de vil med garanti, som første læser skriver, fortælle hende, at hun kun skal komme til de nødvendige scanninger eller hvis hun fornemmer noget er galt.
Til sidste læser; "lader sin krop forandre fordi hun bærer dit barn"? Du får det til at lyde som om det er hans "skyld"? Hun var vel selv lige så meget med i beslutningen om at lade sig forandre for DERES barn og DERES fælles lykke.
Hold fast, trådstarter. Du må forklare din kæreste stille og roligt at du elsker hende og bakker hende op 100 procent, men at du også er nødt til at tjene penge og passe dit job så i har de bedste betingelser når jeres barn kommer til verden. Og at hvis der bliver det mindste, så kommer du selvfølgelig og hjælper hende - men jeres normale liv er jo også nødt til at fungere hvis det skal kunne klare jeres videre forhold igennem den kæmpe forandring det er, at få et barn.
Det virker som om du egentlig godt ved hvad du skal gøre🙂
Held og lykke - tillykke! :)
Bedste hilsner
Philluf

Hun havde mavesmerter og en smule pletblødning søndag (brunt blod, ergo størknet blod, ergo meget lille og gammel blødning) derfor blev verden sat på den anden ende.
Jeg sagde at jeg ikke mente der var noget galt, og hun havde heller ikke smerter om aftenen eller blødning og var i fint humør og havde fin appetit. Indtil det gik op for hende at jeg ikke havde tænkt mig at tage med til scanningen mandag pga møder hele dagen, så snakkede hun ikke til mig i 12 timer.
Hvis det virkelig er sandt at overdreven scanning kan fremprovokere allergi, så var det nok også værd at overveje at droppe alle de scanninger.

begreb om hvor "sårbar og afhængig" hun har tilladt sig at blive ved at sige ja til DIT.....barn...forstår 100 at du vil sikre jer økonomisk!
- det gør jeg faktisk! Hvis du vælger at sætte hende og baby før alt andet, dobbeltsikrer du dig selv - betragt det som forbyggende arbejde....meget meget praktisk...jo mere du er tilstede for din elskede og jeres babe i maven nu...jo sikrere er du på at hun IKKE udvikler en fødselsdepression......som igennem mange lange måner vil sætte dig totalt skakmat efter fødslen...du investere TID nu og får mere arbejdsrelateret frihed når baby ER kommet - vend den lige - det er også svært for hende...hele hendes identitet og værdisæt (normsæt - selvperspektiv....om du vil) er oppe til revision...man afgiver en enorm mængde kontrol, som kvinde, når man vælger at være gravid - vend den lige - så invester alt du kan....så du bliver ved med at være knyttet til en varm, humoristisk, sexet og lidenskabelig kvinde....i stedet for en som lider under dit svigt ....nå det er b are mig og en strøtanke...knus
[s][s][s]
A

Anniehall,
Jeg kan følge dig noget af vejen.
Det jeg mener er bare, hvor går grænsen? Hvis hun ville til scanning hver uge, er det så også rimeligt at jeg tager med? Eller hvad med hver anden dag? Kan du følge mig?
Der må være en grænse for hvornår det ikke er rimeligt længere og et tidspunkt hvor det er HENDES valg og HENDES behov at tryghedssikre sig i en grad som er udover rimelighedens grænser.
Jeg giver hende tryghed omkring graviditeten ved at sige at jeg mener alt er okay. Jeg sprøger ind til hvordan hun har det hele tiden. Holder hende på maven, laver mad til hende, giver rygmassage osv. Så jeg opfører mig jo pænt og kærligt og omsorgsfuldt.
Den scanning i mandags var hendes behov. Jeg forstår godt at hvis hun blødte kraftigt og havde voldsomme mavesmerter så tager jeg naturligvis med, og så kan mine møder rende og hoppe - hun og barnet er det absolut vigtigste i mit liv.

Hvis det er så svært for dig at tage med damen til scanning, skulle man tro det bliver din undergang når barnet er kommet, og du også skal hente og bringe barnet fra og til vuggestue næsten hver dag, samt at pleje barnet.
Din dame har brug for tryghed. Hvor svært kan det være at give hende det. Mand dig lige op, eller hun bør tage sig en rigtig mand.
Syntes du er en smule tam og smålig med det der.
Kom nu med i kampen tøsedreng.

Lars Johan kbh...sætter den...forstår du...barnet er i hende og ikke i dig..................................................................
Så du kan opsætte alle de grænser du vil...hun er i fedtefadet med sin gravide mave - noget ER nu vigtigere end hende......
Du vil nok først virkelig fatte det dybt inde når du har været vidne til dit barns fødsel.............................................
Du har ingen grund til det...men STOL på mig...ta med hende dejlige tænksomme mand.....lad hende ikke være alene om
jeres fælles "projekt", hun er meget mere skræmt end hun udtrykker...for kvinder må ikke udtrykke den slags...............
Knus A

- Philluf tolker mine ord helt forkert eller mere nærliggende jeg udtrykker mig ikke godt nok[f]...øver mig ellers hver eneste dag!
Det er ikke en magtkamp...men der ER tale om et enormt personforandrende værdiskift...åh, bare jeg ku udtrykke de bedre, mere nærværende....men jeg håber du fanger min mening......
Kærligst....

Måske er jeg smålig. Jeg er bare vant til at klare mig selv, og jeg beder aldrig hende om hjælp til noget som helst.
Og når barnet er kommet så er det da logisk at det skal hentes og bringes hver dag. Jeg har bare svært ved at se logikken i at skulle gå til scanning konstant.
FOr at skære tingene ud i pap: Nu har vi fået foretaget TO scanninger på 5 dage!! Jeg synes det er tåbeligt, men altså jeg bakker jo min kæreste op i det hvis det er hendes behov, jeg kan bare ikke se hvorfor vi begge skal tage med så.
Ja hun har brug for tryghed! Men JEG i min ydmyge person kan jo ikke give hende den tryghed! Kun SCANNINGEN kan give hende trygheden.

Er det i privat regi? For det er da bestemt ikke noget der bliver tilbudt i det offentlige.
Sig til din kæreste, at hun skal lade være med at være så hysterisk, og lade sig nøje med den scanning der bliver tilbudt af det offentlige.

undseelighedstendens...accepter at du for nærværende er i den (magtfulde😉) situation, at netop DU kan give hende ALT
- inkl. tryghed...jeg kræver ikke at du skal forstå dette dyriske, dybe, gravide behov - som du er præget af Darwin (hunt the flesh,
kill the flesh, eat the flesh)...er din elskede kodet til nogle andre, ligeså Darwinistiske, dybe toner...lad al forfængelighed tilbage og
støt hende....du vil altid give langt større tryghed end nogen maskine....
A

Man får som regl kun tilbudt 2 scanninger på det offentliges regningen..
Og så faldt jeg over denne artikkel - Jeg tror ikke selv det kan være sundt for så lille et foster at blive scannet hele tiden!
Nu viser et videnskabeligt forsøg på Yale University i USA, at musefostre, der udsættes for ultralyd, får flyttet rundt på nogle nerveceller i hjernen. Således peger både denne og tidligere videnskabelige undersøgelser på, at scanninger påvirker fosteret, og jo flere scanninger fosteret modtager under graviditeten, desto større er risikoen for, at der sker ændringer eller skader på hjernen.
Ekspert i ultralyds-mulige skadevirkninger, den norske professor Kjell Osmund Salvesen, beroliger dog gravide om, at scanningen ikke skader, når det bruges med måde.

Tror jeg du har ganske ret i. Det argument vil jeg bruge fremover. Det her scanningsvanvid må stoppe nu!
Vi har at gøre med et foster på sølle 10 millimeter pt!!

Vi er individaalister, der kan klare tingene uden alle disse medløbere.

personligt synes jeg det er vigtigst man er med til scanningerne i uge 12 og 20, og vælger man en privat scanning som ligger efter 12 uge eller helt henne i uge 25-30 ville jeg anbefale manden at ta med, da det også for ham er en stor oplevelse.
Men om du skal med til tryghedscanning så ofte, er jo helt op til jer, vi var til offentlig scanning tidligt allerede i uge 5 og 6, og der var min kæreste med, derudover var han med til en privat tryghedsscanning i uge 9, og vi var først til scanning igen i uge 12. jeg forventede ikke han tog med, men han ville gerne.
Normalt kan man ved private scanninger, altså også få en tid så sent på dagen, at det ikke skulle gå ud over dit arbejde, og synes også det er helt fair du siger, at du gerne vil passe dit arbejde 😉
håber i kommer sikkert frem til nakkefold, selvom der er gode chancer når først man har set der er liv/hjerteblink
held og lykke fremover

Hvad pokker tænker du på????
Du skal da vist lige huske at du har været med til at lave det barn. Tag det sure med et søde knægt og tag med til scanning - hver gang!

Men hendes graviditet har vendt op og ned på hvad hun troede hun vidste og skulle gøre.
Hun er gravid og køre på højtryk for at overvove alle de alarmer som kroppen kan sende. Uanset om der nogen eller ej.
Hvis hun er førstegangsgravid. Så har hun absolut ikke nogen ting at holde det op i mod. Derfor står hun med alle antenner ude og tager den hjælp hun kan. Her så scanninger.
Du der imod har ikke rigtig noget i klemme. Du er bare irreteret over at du skal hoppe og danse fordi hun vil til nogen flere fjollet scaninger.
Hvad signal er det du sender hende?
At hendes opfattelse af de signaler kroppen sender(både de blinde alarmer og dem der betyder noget, under et) er noget besværligt fjollet noget og hun skal til at tage sig sammen.
Hold da kæft, jeg vidste at stod jeg i samme situation. Så ville jeg være lige så hyperfølsom og overforsigtig omkring hvad der kunne ske med graviditeten.
Det sidste jeg ville have brug for, fra min mand. Det ville være en eller anden højrøvet indstillng om at det der er da at overreagere og iøvrigt tidsspilde.
Fedt siger jeg bare. Jeg er glad for jeg ikke er gravid med en mand, med den indstilling.
Men hvad med at du hjælper hende, med at i kom lidt sammen med en garvet mor der har født et par gange eller flere. Så hun havde en der havde prøvet at være gravid. At springe op ved det mindste.
For du er ikke meget bevendt til at berolige hende. Du vil nu smide videnskabelig fakta i hovedt på hende. Mens hun køre på overdrive.
Det kommer du sku ingen steder med. Jo du vil ihvertfald ikke få streetcredit hos hende. For hun vil vide, at hun og graviditeten vil være til besvær for dig og dit arbejder.
Så er der sku ikke meget til overs.
Måske skulle du se det som en investering i jeres forhold. At du tager hende alvorlig når hun er ude hvor hun ikk har været før og sandsynligvis ikke kan bunde.
Det kan godt været det at være gravid ikke er en sygdom.
Men i dagens Danmark er det ikke mange piger og drenge der har fået nogen viden med hjemmefra omkring graviditet. Vi ved ikke en klap. Vores forældre har ikke lært os det vi har ikke haft nogen tæt på i familie eller venner der kan lære os bare lidt af hvad der sker i de 9 måneder.
Det e rderfor selvhjælpsbøger og tilfældig videnskab læses som var det biblen.
Derfor sidder hun med alle antenner ude og tolker og fejlfortolker de signaler kroppen sender.
For er der er ikke nogen der har prøvet det, der før og tager fat i hende og guider hende. Så har hun ikke nogen fixpunkter at gå efter. hun har ikke lært noget fra anden side.
Så hun sidder faktisk på en øde ø. Mens hendes kærste der skulle være den stærke og beskytte hende.
Har travlt med at fortælle hende at hun overreagere -Og iøvrigt fortæller "Videnskaben" at det er farligt at scanne for meget.
Sikke en dejlig graviditet. At være helt alene om bekymringerne, der i øvrigt er til besvær.
Det næste er vel at du forlanger hun skal amme, samfulde første hele år? For det er sundt for barnet. Uanset om der er til at vride en dråbe ud af brystet eller ej.
i er nød til at sætte jer ned og lytte til hinanden.
Hun er ude på dybt vand og du har travlt med arbejde. Hvis der er noget tidspunkt hun har brug for dig, så tror jeg det er nu.

du kunne bare ikke lade være med at svine muslimerne til hva?
du da en idiot

Videnskaben siger at det er farligt at skanne for meget?? Come on, det er et ultralydsapparat ikke en CT-skanner vi snakker om!
Men imponerende langt indlæg om at man som førstegangsfødende bør alliere sig med andre gravide... hmm.. virkelig??

Så kan du bide spids på at jeg ville alliere mig med en garvet kvinde der havde været gravid. For at jeg kunne få det råd som en der har prøvet det før kan. For mig ville det være min mor. Hun har sku prøvet det nok og passet nok børn til at hun ved mere om de ting man ikke høre fra lægen og andre man ellers kommer i kontakt med.
Om hvorvidt der skal scanning til. Det er ville så være mellem lægen/jordmoderen og mig. Da lægen/jordmoderen gerne skulle have kerneerfaring på det område.
Jeg siger ikke til trådstarter han skal partout tage med til alle scanning eller fraråde dem.
Det jeg vil have ham til at forstå, er at kæresten er gravid og har ikke en skid erfaring med sin graviditet. For det er åbentbart første gang de er gravide.
Så kan han komme med sin logik, om at han før graviditet havde advaret hende om at han "ikk havde tid" til at alt det der graviditetshalløj.
Hvad hun har svaret der ved jeg ikke. Men lige så snart hun er blevet gravid. Så har hun helt andre spilleregeler og som første gangsgravid er man sku på dybt vand. Hvad sker der? Hvad betyder det der? Hvorfor gør kroppen nu det?
Man bliver ganske enkelt hyperfølsom for alle ens signaler fra kroppen. Her kan det være godt med en erfaren der har født og opdraget nogle unger i forvejen. Hun kan heldigvis komme med en masse guldkorn.
Det her er så en venindes erfaring. hun var så heldig at hendes svigermor var der med alle de detaljer som lægen og jordmoderen ikke kan komme ind på. Om de var til overflødige scanninger kan jeg ikke sige. Men hun var også heldig at have en mand der næsten stod på hovedet for hende. Og ved deres andet barn, var der knap så meget ståhej.
Men jeg kan garantere dig en ting. De to har dælme et solidt ægteskab. for hun ved hun kan stole på sin mand. Han var der selv ved de mest åndsvage indfald. Som de griner af nu. Og han sagde aldrig til hende at det hendes krop fortalte hende, var noget pjat og i øvrigt til besvær.
Han har gjort det helt rigtige. Og han har opbygget så meget streetcredit hos sin kone at det har været med til at cementere dem.
Om andre mænd skal følge den opskrift er helt op til dem selv. Men hvad enhver hjælper med når en person er ude og skide. det går sku ikke upåagtet hen, men vil blive værdsat igen og igen.
undtagen personen er egocentret og egoistisk.

Det lyder lidt som om I er to meget selvstændige mennesker og at det er hende der er blevet gravid, og derfor er det også hendes barn. Er I ikke to om det? Skulle det her ikke gerne være et samarbejde for resten af livet?
Jeg tror det er her, mange mennesker går helt galt i byen. De tænker kun på sig selv og deres arbejde. Derfor også alle de skilsmisser.
DU SKAL VÆRE FORÆLDER, og der er ingen vej tilbage. Indse det nu. Du skal selvfølgelig med til hver scanning, fordi du forhåbentlig har en positiv forventningsglæde om dette barn. Tænk på at det er en del af dig selv, du skal til at have med at gøre. Det er en lille sammensmeltning af to mennesker, der elsker hinanden.
Sådan er det, og det skulle gerne være en stor ting.
Hvis det ikke er stort eller rørende, skulle man måske slet ikke være forælder.
Tak fra mig