Min bror bliver presset af kæresten

Jeg har et problem. Eller det vil sige, det er min bror der har et problem, det er heldigvis ikke mig :-) Men jeg føler med min bror.
Han og hans kæreste har været sammen i snart to år. FLyttede sammen efter et, er i start 30´erne og hun har været skruk siden hun var 17.
Jeg synes hun er lidt en gimpe der bare vil have tingene på sin måde ellers falder der brænde ned, men min bror kan jo godt lide hende, så det må blive hans hovedpine.
Men her forleden fortalte han mig noget som virkelig gjorde mig harm. Jeg ved godt det ikke er mit område, men man kan jo ikke sige sig fri for at være følelsesmæssigt involveret i, hvem ens søskende er sammen med og ikke mindst hvordan de bliver behandlet.
Det var kærestens idé at de skulle flytte sammen så hurtigt som muligt, for alle hendes veninder bor sammen med kærester. Men det der har gjort mig virkelig vred/målløs er, at hun nu har stillet min bror et ultimatum. Hvis ikke hun er gravid til sommer, så er det slut. Nu har næsten alle hendes veninder børn, så nu skal hun også have, uagtet om min bror føler sig parat. WHAT? Kan man tillade sig at stille det ultimatum overfor en person man ikke engang har været sammen med i to år? Og kan man tillade sig at stille det ultimatum hvis man gerne ville foregive at holde af sin kæreste?
Jeg er målløs. Hvad mener I?

Nej, jeg går ikke ind og blander mig, det er deres sag. Jeg er bare målløs og bliver sgu lidt irriteret på hende over, at det hele skal foregå på hendes præmisser, ellers bliver hun mobset og truer.

.. overhovedet snakket med ham om det?
- om at han skal føle sig parat før han bliver far, osv. ?
Altså .. Tror bare at hans forhold med den kvinde der er doomed!

han vil gerne have nogle senere, men lige nu er han glad for det han har og vil gerne nyde det lidt endnu. Men hun er en meget travl dame. Sålænge det foregår på hendes præmisser naturligvis :-)

Sådan går det, når børn bliver forkælet af deres forældre.
Forældre kan fuldstændig ødelægge børn, hvis de ikke sætter
nogle faste grænser. Det kan ødelægge voksenlivet for mange
andre mennesker.
Det er slet ikke sikkert, at hun kan blive gravid. Hvis hun
har været skrug siden hun var 17 år, så havde hun fået børn
ad naturlig vej.

Jeg syntes det er godt du er ved at blande dig i det her, det er din familie og du skal da også hjælpe din bror da han nok er lidt blind i øjeblikket.
Kvinder vil have hvad andre kvinder har, intet galt med det egentlig. Men det som er helt gak er at det bedste hun ser i din bror er hans løncheck som skal betale for at de kan bo sammen og hans sædceller.
Dvs hvis du kan forestill dig din bror var impotent ville hun droppe ham, selvom han stadig var den samme person.
Så det handler slet ikke om kærlighed eller venskab for den sags skyld, det handler om at denne her 30 årige kvinde er en idiot som spildte hendes ungdom på ingenting. Og nu er tiden ved at indhente hende, så hun skynder sig alt hvad hun kan for at bygge den rede hun ønsker sig.
Gæt hvem der skal bygge den og betale for den? Jep en mand, og lige nu er din bror den mand.
Syntes du skal tale med ham ordenligt og se hvilke drømme han har, fordi jeg tror ikke det er at være en sæd maskine. Håber han slår op med hende så en anden mand kan "stjæle" hende.
Så kommer den anden mand til at få det liv din bror gik glip af, dvs at bo sammen og være lænket til en kvinde som bare skal have det hele på hendes måde, og efter de har flyttet sammen og fået børn tror du at hun er færdig med at "ønske sig" ting? Selvfølgelig ikke, så skal der købes flotte møbler, smart tøj til hende, rejser (gæt hvem der bestemmer hvor de skal hen!?), gæt hvem skal tilfrestille hende hver uge på hver evig eneste måde? Gæt hvad din brors liv kommer til at bestå af: arbejde et job han ikke kan lide så han kan betale for en andens liv, arbejde og så hjem til hende.
Jep det vil han gå glip af, uha da! Sikke et liv!

Alt er åbenbart hendes "ide" osv. Hvad har din bror budt ind med? Hvad er hans ide? At være teenager i en alder af 35? Ajjj hvor modent.
Hvis de to mennesker er enige om at det skal være dem, hvorfor i alverden så ikke se at få gjort noget ved det, mens tid er? Din bror er en slappenski at han "hyler" til dig istedet for at finde ud af, hvad han reelt vil.
Og så skriver du "at det gør man ikke mod en kæreste" - mod hvem så? Hvem skulle man så ønske sig at få børn med? Det skulle da lige være den samme mand EFTER at have slæbt ham til alteret.
Mener du sriøst at din bror ikke kan takle voksentilværelsen, og derfor er nødt til at udskyde den til han bliver ældre?

Der er intet af din inderste frygt, du har beskrevet her, der overhovedet er nævnt i indlægget.
Du har en imonerende tiltro til mænd økonomiske formåent, men ved du hva´ bette ven. De fleste kan ikke bidrage med mere end du selv kan.

Jeg havde eddermanme kylet hende ud af det første, bedste vindue, så højt oppe som muligt og med hovedet nedad. Hvad SKER der for nogle kvinder altså, jeg er ligeså målløs?
Jeg ser simpelthen RØDT overfor sådan nogle mennesker, hvad tror de at de kan tillade sig? FØJ

der ikke kan sige fra overfor kæresten. Ved ikke om du har hørt om det?

Nu har jeg så i nogle år overværet liveshowet gennem min kusines bror og hans kæreste. Der forholder tingene sig nemlig også på den måde.
Jeg har også en veninde som er på den måde overfor kæresten. Jeg har fortalt hende at jeg var ved at brække over hendes opførsel og hun har faktisk holdt lidt igen. Deres forhold er oven i købet blevet mere afslappet fordi hun er holdt op med at skabe sig.
Så jeg tror ikke du sådan lige skal kaste ordet "barnerøv" ud før du har set dig lidt om. Det er vist dig der er en barnerøv, om nogen er det.
Jeg synes ikke man kan tillade sig at stille sig sådan på bagben overfor en person man holder af. Jeg havde satme fyret gimpen på stedet. Jeg taler meget gerne om ting og når frem til en løsning, men jeg gider ikke det andet. Vi går sgu ikke i børnehave mere

Normalt ville jeg nok sige at du var kørt lidt ud på et sidespor, men som jeg skriver længere nede, så er jeg selv vidne til noget lignende gennem min kusines bror og én af mine veninder.

Min veninde har tendens til at være som den kvinde du beskriver og min kusines brors kæreste har sandsynligvis fået panik inden lukketid anfald og det virker som om, at det hun ser i min kusines bror er muligheden for at få familie og børn og så er hun ellers ikke kræsen med hvad der byder sig.
Jeg er ked af at måtte skuffe rigtig mange idealister herinde og optimister (er jo normalt selv optimist), men jeg har desværre selv været vidne til det som Adriatics beskriver. Jeg synes ikke det er sjovt, ville gerne have været fri for det faktisk

Jeg har læst de forskellige kommentarer fra folk der har svaret på dit spørgsmål, og jeg ved ikke helt hvad folk tænker på; tror bare ikke de forstår det overhovedet!! Men jeg er helt med på hvad du snakker om, og jeg kan ligesom dig, godt se at der umiddelbart er et eller andet fuldstændig galt med den tøs - og det er lige meget hvilken side man ser det fra:)
Dog synes jeg sagtens at du kan gå ind og rådgive din bror, når han alligevel kommer til dig med et problem, da jeg du fra dit indlæg føler at i har i tæt broderskab. Fortæl ham hvad du synes om det ultimatum.. Du skal tilgængæld nok ikke fortælle den direkte foragt du har til hende, hvilket jeg godt kan forstå, da du nok føler at hun slet ikke er god nok til din bror:)
Håber du finder ud af det og at du får fortalt ham hvad du mener om sagen..

- at blive far i 2009, så skal han nok sørger for ikke at gøre hende gravid. Gør hun så, som hun har meddelt ham - altså slutter forholdet, så får det jo være. Det giver ham mulighed for at finde en anden, han ikke føler sig presset af - og det er vel ikke så ringe.

Det er bare svært når man holder af hinanden. Desværre er mange villige til at give efter, for at få lov at beholde et forhold. Det er så ofte det der i længden giver skilsmisser :-(

Nogle af disse undermænd, eller vatnisser, forguder deres hysteriske koner.
De slikker røv dagen lang og spørger hele tiden....er du sur...gør det ondt når jeg slikker dig i røven ?
Vorherrebevares, disse mænd for hvem der kun findes den ene kvinde og som tilmed elsker disse paranoiaer, har selv valgt hende. Lad dem være og hold dig fra dem, de må selv finde ud af deres liv, de suger saft og kraft ud af andre mennesker og hinanden.
For meget samvær med dem, kan præge dit eget liv, han bakker hende sikkert op i alt uanset hvor åndssvagt det er.
Fuck dem

Jeg er også måløs, det er sgu synd for din bror. Håber at han dropper hende,
for sikkert er det, at han er underhunden. Og tro mig, det bliver ikke bedre
som årene går. Min bror var i næsten samme situation for femten år siden,
og nu er han godt igang med at drikke sig ihjel. Din bror skal skride,
og det kan ikke gå hurtigt nok.

tag lige og læs dit eget indlæg! Hvem stiller sig på bagbenene? Det er der da vist mere end en der gør. Det er da naturligt at ville stifte familie, når man har fundet den rette og føler sig klar til at være forælder. Det gør altså ikke den kvinde til et dominerende fjols. Måske er manden bare ufattelig umoden, hvad ved jeg? Det væsentlige er da at DE TO får sig en seriøs snak om problemet da netop dette emne IKKE er noget man kan gå på kompromis med. HUN har lige så meget ret til at ønske sig børn som HAN har ret til at sige fra. Det væsentlige må være at de to taler emnet GRUNDIGT igennem, for at finde ud af om de kan finde en løsning , der gør at de kan fortsætte deres forhold uden at hun må give afkald på en drøm eller han føler sig presset til noget, han ikke er klar til. Han må da tage stilling til om han ønsker hende med børn eller han vil vælge at droppe forholdet ligesom hun må overveje om hun ønsker at leve sammen med ham uden børn nu eller vælge at droppe ham.

Jeg har læst mit eget indlæg. Det er en emget naturlig ting at gøre.
Jeg synes godt man kan komme med ønsker for en fremtid med sin partner, men der er jo forskelige måder at gøre det på, er vi enige om det? Jeg synes det er meget egoistisk bare at stille sig på bagbenen og sige JEG VIL JEG VIL JEG VIL og går ikke på kompromis. Sådan noget ville jeg sgu ikke finde mig i.
Jeg søger gerne mod løsninger, men jeg gider virkelig ikke spilde min tid på folk med den attitude

Sagen er nok ikke så sort/hvid som du fremstiller den, men du får nok heller ikke en særlig uvildig gengivelse fra din bror. Han er trods alt part i det.
Først og fremmest; hvis din bror er først i 30´erne burde han være gammel nok til at sige "nej, jeg er ikke klar til at flytte sammen med dig endnu" hvis han ikke er det. Betyder det så at kæresten ikke vil længere jamen så ér den bare ikke længere!
Hvis din bror er først i 30´erne bør han vel også være voksen nok til at kunne sige "Jeg er ikke klar til at få børn lige nu. Hvis du kan vente på at jeg bliver klar vil jeg gerne med dig" Hvis kæresten ikke kan eller vil vente, jamen så er dén vel heller ikke længere?
Hvis din brors kæreste også er først i 30´erne så handler det nok ikke kun om at hun vil hvad veninderne vil. Det handler nok snarere om at hun er klar over at hendes fertilitet er begrænset. Måske er det delvis affødt af at veninderne nu har fået børn men de fleste kvinder er altså også, sådan teoretisk set, bevidste om at de har begrænset fertilitet.
Når kvinder runder de 30 er chancerne for graviditet faktisk reduceret med 50% og når de runder 35 er den endnu lavere. Derfra går både antallet og kvaliteten på kvindens æg ned af bakke, og derudover stiger risikoen for komplikationer ved graviditet og fødsel, samt risikoen for fosterskader mv.
Hvis hun gerne vil have børn, så er det med andre ord ved at være tiden at der sker noget. Det her er måske hendes måde at finde ud af om der, på ét eller andet tidspunkt, kan være udsigt til at blive mor i forholdet til din bror. Det er jo muligt at hun faktisk ser ham som et rigtigt godt bud på en far fordi hun elsker ham og så vil hun gerne vide om han rent faktisk har de samme ønsker. Det er forståeligt nok når man tager hendes alder i betragtning.
Om det er i orden at stille ultimatummer; egentlig ikke. Men har din bror egentlig overhovedet overvejet disse ting og SELV taget initiativ til sådan en samtale da de flyttede sammen???
Jeg synes faktisk at din bror er temmelig naiv hvis han slet, slet ikke har forestillet sig at hans (samlevende) kæreste måske også ønsker børn inden for en overskuelig tid.
Han burde altså selv have fået en afklaring på det inden de flyttede sammen hvis hun ikke tog initivativet til det.
Et eller andet sted synes jeg altså at din bror er en vat... Hvis han lader sig true (og det tror jeg nu ville være godt at få forklaret fra den anden side også) til at flytte sammen og derefter lader sig true til at få børn, så synes jeg egentlig slet ikke at han er moden til nogen af delene. Det gør da ikke ultimatummer i orden men måske har hans kæreste følt at hun var nødt til at slå hårdt igennem for overhovedet at få en reaktion?
Ved du om din bror er god til at kommunikere? Det kan jo godt være at han slet ikke har set eller hørt nogle af hendes signaler tidligere, så hun nu griber til desperate midler?
Mht tids-begrebet (du nævner de to år) så synes jeg faktisk at hans kæreste har al mulig ret til at forlange en afklaring om deres evt. fælles situation, hvis de har været sammen i længere tid. Jeg går ud fra at de har været sammen i længere end et år og kortere tid end to? det er da at betragte som et seriøst forhold og så er det helt på sin plads at de får en afklaring, begge to.
Hvis han ikke ville flytte sammen og ikke vil have børn, så må han åbne munden og sige fra. Så slipper han for ansvaret og hun får lejlighed til at finde én der faktisk har de samme mål som hende. Lige nu lugter det mest af at han både vil blæse og have mel i munden; han vil kæresten men ikke det der følger med. Det er fair nok, men det bør han så fortælle hende.

Jeg vil mene at et hankøn der ikke kan sige fra overfor sin kæreste er mere mus end mand.
Det er da meget muligt at han "bare ikke er så stærk", "hun er god til verbale slagsmål" og alle de andre undskyldninger nogle finder på.
Faktum er; hvis du ikke vil løbes over ende så siger du fra. Hvis du ikke kan, så må du enten lære det eller acceptere tingenes tilstand.
Sådan er og har det også været for kvinder i mange hundrede år.

Jeg kan sagtens følge dig... jeg har selv 2 brødre og selvfølgelig bliver man harm når nogen behandler dem dårlig. Din bror har fundet sig en Bitch af værste skuffe... det er utrolig han vil finde sig i sådan en møg kælling... ja undskyld sproget. Desvære er der jo bare ikke meget man kan gøre... som du selv sikert alerede ved er han den eneste der kan dumpe hende og du har kun muligheden for at sidde på sidelinjen og blive mere og mere irreteret over hende... bare rolig... jeg tror kun det er et spørgsmål om tid før din bror får nok... han er sikert dybt forelsket i hende lige nu og derfor gør han hvad der bliver sagt men når forelskelsen letter begynder irretationen og så holder end pige som hende bare ikke længe.

Du har absolut ret. Man må lære sig at sige fra, hvis man ikke er parat/enig ellers er det bare synd. Dog er det stadig irriterende med de typer som skaber sig så snart de ikke får deres vilje. ARGH. Jeg DUER bare ikke til den type mennesker.

Jeg er enig med dig men jeg er også enig med forfatteren af indlægget. Jeg er selv vidne til min fætters kæreste som er af samme natur. Hun kan være helt utrolig sukkersød og spille blød uskyldig kvinde agtig, men ligeså snart hun ikke får tingene på sin måde, så græder hun og bliver hysterisk. Og der er forskellige måder at sætte en ultimatum på. Hendes måde er ikke særlig imødekommende, med den natur hun er gjort af.
Så jeg forstår godt forfatterens irritation og frustration, men jeg forstår også godt at almindelige kvinder må sætte sig ned med deres partner og lige sige "hey hvad er vi ude i, lad os få afklaring på det her".

eller voldtægtsforsøg.