min lillebror

hejsa..
ved ikke om i vil kalde det TAB OG SORG.
men jeg har en lillebror som snart bliver 18.. han var verdens dejligeste dreng, og mig og ham var meget knuttet til hinanden..
da han var lille fik vi atvide han har sygdommen DAMP.. og det er kun gået ned a bakke siden.. du som 17 året lever han på gaden tager stoffer.. og har prøvet alt for at få ham tilbage igen... ved ikke hvad jeg skal gøre.. for jeg ved der ikke går lang tid for jeg mister ham rigtig......

Hej Bella.
du kan kontakte socialforvaltningen ,da din bror er under 18 år ,så skal de hjælpe ham/jer. foreningen AD/HD(damp) har en hjemme side med mange gode oplysninger www.adhd.dk.VH.hermonie

Du skal helt sikkert kontakte socialforvaltningen for din bror har ret til og krav på en person som varetager han´s sager. Hvis han ikke selv er i stand til at sætte disse krav igennem, kan du kontakte dem og lægge kortene på bordet- nu ved jeg ikke hvor slemt det er for din bror- men vi har en i familien der er 20 år men udviklingsmæssigt er han på nogle punkter som en dreng på 13 år. Han kan lyde meget fornuftig på mange områder og er det også på en del men økonomisk er han slet ikke alderssvarende- han bruger løs på slik, film, pizza og sjov i gaden og glemmer at der skal være til husleje mad mm.
Han har nu fået job på et beskyttet værksted, han er dygtig men skal hele tiden holdes til ilden.. Det er i han´s interesse at blive holdt lidt fast. Syntes det er synd for din bror og for dig, at det er kommet dertil hvor i er, det burde ikke være sket.
Heldigvis har han dig. Heldigvis er du opmærksom på ham og selv om han måske vil syntes du blander dig i noget du ikke skal så gør det! fordi han er DIN bror.
Lykke til og lad være med at give op når du rende panden mod muren for det vil du helt sikkert gøre mange gange i dette forløb. Regeringens politik er nu, at vi skal støtte og hjælpe vores nærmeste, bruge vores eget netværk og finde resourcerne der det er også fint nok men vi har stadig i familierne krav på støtte og hjælp så held og lykke

Det er dejligt at han har dig, og du har bestemt en stor plads i hans hjerte, men der skal professionel hjælp til, om han har fået det i opvæksten, ved vi andre jo ikke, hvor er forældrene i denne situation. Jeg vil ikke kalde damp en sygdom, men en medfødt gene, der er frustreret at leve med og meget krævende for omgivelserne, det kræver stor tålmodighed og forståelse. Omgivelserne kan være meget ubarmhjertige, især de uvidende om DAMP. Nu kan DAMP jo vise sig på forskellig måde i mere el. mindre grad, men fælles for alle med DAMP er vist den indre frustration og at alt slår kolbøtter indeni, samt den manglende situationsfornemmelse for omgivelserne. Din bror kan hjælpes med de rette forbindelser, han skriger jo som alle andre "alm." mennesker på hjælp, og jeg ønsker inderligt for dig og ham at I finder ud af problemerne og finder hinanden igen. En damppårørende

problemet er, at jeg ikke ved hvor han er i verden.. sidst jeg så ham, var kan meget langt ude, han trude mig og min kæreste med en pistol, og jeg kontagtet politiet. men iden de nåde og komme frem var han smuttet igen.. og de kunne ikke finde ham.. ved bare ikke hvad jeg skal gøre mere.. og mine forældre har også prøvet alt.. men de kan ikke klare mere.. jeg er bare for svag til at sige fra over for ham.....