Min mand blev voldelig

Jeg har været gift i 14 år og har to vidunderlige unger..De er begge fløjet fra reden.
Men efter at børnene er flyttet hjemmefra, er der sket noget med min mand.. Han er begyndt at drikke, kommer en del senere hjem fra arbejde og er tit så fuld at han bare vælter om på sofaen for at sove der til han skal i seng.
Vi har altid haft det godt sammen, har kunnet snakket om alt, haft gensidig respekt for hinanden.
Men nu har jeg oplevet gennem det sidste halve år, at hvis jeg prøver at snakke med ham, både når han er ædru, og også når er er mindre påvirket at han pludselig banker en knytnæve i ansigtet på mig, og beder mig direkte om at holde kæft, og passe mit..
Jeg bliver så bange og ked af det.. Det er som om at det er en helt anden mand jeg har fået..jeg har snakket lidt med hans arbejdskollegaer, og de har intet bemærket på hans arbejde, at der skulle være noget galt.
Sidst han gik amok, for et par dage siden, kostede det mig et flækket øjenbryn.. måtte finde på en dum undskyldning på skadestuen,for turde jo ikke sige sandheden..det var jo min egen mand.
Jeg frygter lidt for hvad der sker nu fremover.. tør slet ikke mere påpege problemet overfor ham mere, af frygt for at få mig et par til på hovedet..
Nogen der har et godt råd.. jeg elsker ham jo stadig, men er samtidig også bange for ham

Snak alvorligt med ham.
Følg, hvad der sker.
Og hvis det sker én gang til, er kun én vej - exit.
Held og lykke!

Hej,
Umiddelbart forekommer det overraskende at der så brat sker en ændring med din mand. Han kan formontligt ikke have pådraget sig en hjerneskade?
Desværre tror jeg at du skal være forsigtig med at vete at det nok går over af sig selv. Jeg tænker på om du har nogen, du kan tale med om det?
Din mand har tydeligvis skyldfølelse, som han ikke kan bruge konstruktivt?
Jeg tror at du først og fremmest bør tænke på at blive skrevet op til et andet sted at bo, og lade din mand forstå at det er noget, som du mener alvorligt?
Selv om du holder af ham!
held og lykke!
f

Hvad med dine børn.. ved ikke om det er piger eller drenge eller hvor gamle de er.. men jeg ved at hvis min far slog min mor.. ville jeg blive glad for hun ville stole på mig og sige det til mig.. Så kunne jeg konfrontere min far med det.. Han vil aldrig slå mig, og hvis han gjorde ville hav få igen.. for har den højde og drøjde at jeg kan klare min far nu.. men samme situationer kan være meget forskellige forskellige mennesker.. Men hvis du har mod til det, prøv at snakke med dine børn om det.. Ved ikke om du kan bruge det til noget.. men held og lykke med det.. håber din mand bliver den igen han var før dine børn flyttede.

Du bliver udsat for vold , men vil ikke flytte fra ham. Jeg er medlem af "Hjælp voldsofre" www.voldsofre.dk Håber på du finder en løsning.

En god og grundig snak én gang for alle... Og gerne med dine børn også... I er jo deres forældre og de er store nok til, at kunne forstå det, da de jo er flyttet hjemmefra...
Kommer du ingen vegne med det, så er der kun en vej...
Skilsmisse..
Du må tænke på dig selv, nu inden det for sent..
Jeg har været hele møllen igennem, og der var det dog ikke "regulære tæsk" men psykisk terror, hvilket jeg vil sige til tider kan være lige så slemt, hvis ikke værre...
Jeg lod stå til, meget pga. børnene, men børn blir større og det endte med, at en datter (de vil jo gøre alt for at beskytte mor) gik ind i det og forklarede, hendes far, at han skulle skride... Det skal børn jo ikke opleve, eller gå så langt, at skulle reagerer sådan over en af deres forældre...
Det hele her kulminerede så i det samme som hos dig, med druk, og til sidst vedvarende og sluttelig utroskab...
Manden her kan ses som den store taber, men alle muligheder for, at gøre om på det hele var der , men han ville ikke, og derfor søgte jeg skilsmisse og fik det...
Jeg har fået et andet og meget bedre og indholdsrigt liv idag, og set i bakspejlet, skulle vi have været skilt længe før....
Held og lykke til dig... ;0)

Din mand må ikke slå, heller ikke selvom han "jo er din mand".......det gør det meget værre vil jeg nok mene.
Du er blevet slået, har flækket et øjenbryn,- hvis du syntes du har fået nok nu...så gå, en gang flækket øjenbryn er en gang for meget.
Du fandt på en undskyldning for din skade fordi du var flov, men læger og andet hospitalspersonale kender alle historierne, og du skal blive ved med at finde på nye, som de heller ikke tror på !
Hvad får dig til at blive hos en mand som ikke længere respekterer dig og som du forståeligt nok er bange for, du kommer til at kravle lang panelerne resten af jeres tid hvis du bliver fordi du ikke længere tør åbne munden.......... og dit selvværd bliver hurtigt kørt i nulstilling.
Jeg ønsker du vil få det fornødne mod til at få gjort en ende med din voldelige mand.
Vh Rosalilje

han er vel osse blevet mere negativ,mangler energi,evt.føler han sig misforstået,og hvad er det for noget med den sene tid han vender hjem på?(har du mistanke om utroskab-det er almindeligt kendt:-(
han mister respekten for dig fordi du er bange...
aldrig tolerere vold...kan kun gå galt..frem med sandheden..eller se at komme bort fra ham igen hurtigst muligt(på trods af at du elsker ham endnu)..han går vel,og tumler med noget indeni sig selv:føler sig ikke misforstået?er han glad for sit arbejde?(måske har han ikke været helt ærlig overfor dig?)
du kan ik kommunikere med ham...så mit råd få dit eget liv tilbage...ellers nedbryder han dig...i fremtiden kommer forhåbentlig en afklaring...han misbruger alkohol..min far var alkoholiker blir kort sagt ond af at drikke...resten af tiden er han flyvende manisk...mit bedste råd...væk,for dit eget bedstes skyld..så kan han få tid i fred for sig selv..håber han får bearbejdet..og du får ham testet...du er ikke en egoist...men hvis det er som det lyder kommer du ud for værre ting end et flækket øjenbryn...et liv i frygt...det er uværdigt..du skal ikke forblive i offerrollen,vel?:-)

Sådan et svar kan man da ikke give.
"Hvis det sker igen, så exit"...
Det ER sket flere gange åbenbart, så det er da NU hun skal bryde ud!!!!!!!!!!
KORT OG GODT

Hvorfor tror du dette er fis ?
Hvis det er så er hun syg i hovedet, sådan noget laver man ikke fis med, der sidder mange og tager det alvorligt og giver gode råd

det for sent, hvis jeg ikke søger hjælp nu.
Tro endelig ikke jeg er stolt over at skulle bede om hjælp til hvordan jeg kommer ud af det her.
Det er så ydmygende det hele... og svært at få hjælp, når der er folk der ikke tror på en..
jeg søgte bare et godt råd, tror vist nok jeg er kommet langt over den alder hvor man lavede barnlige streger med sådanne alvorlige problemer!!
men håber du fortsat får en god aften!

smid ham a h...til og find en der er værd at bruge krudt på.
"1000watt i skuldren = 0 ipæren"

Hejsa,
Jeg skal ikke dømme, og heller ikke sige for meget. Men jeg forstår bare ikke helt, hvordan man kan sige man elsker en person, og samtidigt sige man er bange ... forstået som her, pga. vold.
I min verden, der er de to ting ikke helt forenelige. Men du kunne måske forklare det for mig?
Med venlig hilsen,
Lars

Kære du,
Der er støtte og hjælp at hente flere steder:
Akut kan du altid ringe døgnet rundt (også anonymt)og få hjælp eller en snak om det der sker og det du er bange for og ked af på telefon:
70 20 30 82
De er vant til at tale med voldsramte kvinder, og kan rådgive dig, trøste dig osv.
Hvis du trænger til at tale med, evt. også at lære andre kvinder at kende som har, eller har haft, en voldelig partner, kan du kontakte:
Netværk for voldsramte kvinder,
hver aften kl. 20-22, på telefon:
70 266 112
eller læs på:
http://www.netvaerk.org/
...............................................
Endelig kan du på nettet læse MANGE andre voldsramte kvinders beretninger og spørgsmål (bla. om hvad man kan gøre f.eks. når man stadig elsker ham der nu skader en:
http://www.kvinderikrise.dk/

Du er desværre langt fra alene med en partner eller ex-partner der øver vold.
Det bedste råd jeg kan give dig (og jeg er også tidl. partnervoldsramt) er at du ikke skal stå alene med det. Ræk ud efter hjælp de steder du kan. Her er i hvertfald flere muligheder for at du kan få støtte og samtaler med det samme.
Måske tænker du, at det er pinligt at blive ramt at partner vold - og ja, det er det også i ordets egentlige betydning: Det piner, det er en smerte. og det er det på så mange planer.
Man bliver gjort fortræd af den man elsker. Man bliver svigtet og bange for den man troede man kunne stole på, og som man troede ville hjælpe og respektere en.
Der er rigtig mange ting der er svære når man bliver ramt af partnervold. Og det er en enorm støtte at tale med andre, både professionelle og andre kvinder der har oplevet /oplever det.
Kh, kvinde 40

Du kan "sagtens" elske en der er begyndt at øve vold mod dig. FORDI: han starter jo ikke med at øve vold mod dig. Han starter med at være (mere eller mindre) normal og kærlig.
Du lærer ham at kende, bygger et liv op sammen, får børn osv. - kort sagt har hele dit liv og al din tillid, al din økonomi, alle dine planer osv. sammen med ham. - og så en dag.......... WHAM! Falder det første slag.
Du får et chok - kan slet ikke tro at det er virkelighed at det sker, at han, som du elsker, og som du tror elsker dig, slår dig.
Du bliver nærmest helt vantro, - og han bliver måske også fuld af "anger"... Lover ikke at gøre det igen osv osv.... Indtil næste gang han ikke styrer sine frustrationer og vrede, men afreagerer fysisk på dig...
......... Nyt chok, ny revision af din egen adfærd... tilpasning, du begynder at blive forsigtig med hvad du gør og siger, samtidig med at han igen har en "normal" periode, og du tror langsomt, at nu er det nok "overstået", og I kan leve som før igen........ Kærligheden får skår, men du prøver, I har jo alt sammen...........
....... indtil......... SKUB.... og du lander i et bord/ ned ad en trappe/ gennem en rude osvosovosov.........
Samtidig bliver din selvtillid nedbrudt fordi dit liv begynder at blive en balancegang for ikke at "provokere" ham (dvs. du gør alt for ikke at komme til at træde ved siden af i det minefelt du bevæger dig i).....
Kærligheden, ligger der stadig, forandringen af kvinden som volden skrider frem, vantroen, de evige beskyldinger om at "det er din egen skyld, for du ku jo bare lade være med xxx", - sådan havner en kvinde (et menneske) i et voldeligt parforhold.
Og det kræver (ofte) hjælp og støtte at komme fri af det forhold, fordi kvinden efter hånden bliver så nedbrudt på sin person, at hun ikke længere kan overskue alle konsekvenserrne ved at skulle flytte (han gør det jo sjælden), ved at skulle stå med en vred "elsket" (for han bliver sikkert rasende over at du prøver at forlade ham, - du kan jo bare opføre dig "ordentligt" så han ikke behøver at slå.... osvosovosov)
.......
se evt. mere på:
www.kvinderikrise.dk
www.netvaerk.org
www.vfcudsatte.dk
www.stopvolden.dk

Det bedste du kan gøre, hvis IKKE du vil forlade ham, er at sætte ham stolen 100% for døren, og kræve at hvis du skal blive sammen med ham, så SKAL han kontakte dem der kan hjælpe voldelige mænd med at holde op med deres voldelige adfærd.
Der er flere muligheder i Danmark i dag, alt effter hvor I bor:
I København, Odense og Århus (tager fra hele oplandet, dvs. meget stor geografisk dækning) findes DIALOG MOD VOLD http://www.dialogmodvold.dk/
KONTAKT:
TLF 2810 7070 eller 3539 7242,
MAIL: dmv@dialogmodvold.dk

Eller, hvis I bor i Vestsjællands eller Roskilde Amt, findes "ALTERNATIV TIL VOLD":
http://www.atv-roskilde.dk/behandling.html
Tlf.: 46 32 23 03
(Tlf. henvendelse bedst hverdage fra kl. 12-13)
E-mail:
kontakt@atv-roskilde.dk

Når jeg siger at du skal sætte ham stolen 100% for døren, er det fordi de fleste voldelige mænd, som kommer i behandling (når kvinden helst ikke vil flytte fra sin mand, men volden SKAL stoppes inden hun kommer uopretteligt til skade /inden hun (v. et "uheld") dør af volden), - så er det fordi de mænd næsten altid kun henvender sig for behandling når kvinden "har vredet armen om på ryggen af ham" ved at sige, at hun flytter, hvis ikke han går i behandling nu.

at den voldelige mand IKKE stopper sin voldelige adfærd overfor sin partner før hun enten flytter (og det stopper ikke nødvendigvis volden, men gør det sværere for ham), - eller før hun "tvinger" ham i behandling ved at gøre ham klart, at hun flytter (straks) hvis ikke han går i behandling for sin voldelige adfærd.
(Det om partnervoldelige mænd, der er det mere end een gang).

i en fart.....jeg fik tæv på min bryllupsaften, men selvfølgelig tilgav jeg, og det gjorde jeg i 20 år, for jeg elskede jo manden, han var 2 personer. vi havde 3 børn, og dem slog han aldrig, så jeg anså ham for at være en god far, de elskede ham. Men efter 20 år havde jeg fået nok, da var børnene ved at være fra hånden, så gik jeg. jeg meldte ham aldrig til politiet, det ville jo ha' været flovt hvis de kom, og naboer og børnene skulle se det, når det trak op til tæv lukkede jeg vinduer og døre....i kan vel regne ud at jeg er en ældre årgang, der var ingen krisecentre dengang, så kom ud af det, han forandrer sig ikke, du er hans prygelknaben
ønsker det det bedste

Du skal virkelig tænke grundigt over, at du på skadestuen valgte at beskytte den mand, som gjorde dig fortræd...
Du skriver "det er jo min mand".
Hvad med, at han slog, og "du er jo hans kone"...
Kan du se det?
Du beskytter ham mere end du beskytter dig selv.
Det holder ikke, det ender med at du bliver gjort dybt alvorligt slemt fortræd på den måde, for det er skruen uden ende.
Jeg vil anbefale dig at kontakte din egen læge og følge op på den tur på skadestuen, hvor du ikke turde sige det.
Det er flovt at tage på skadestuen pga. vold, FOR HAM. IKKE FOR DIG. Og hvis volden eksalerer, er det vigtigt, at du får skadestuerapporter, og at du gør klart hvem der har ødelagt dig. Du kan også nu henvende dig, eller bede din læge henvende sig, til skadestuen og få en rapport.
Du skal søren raspeme beskytte dig - han gør det ikke. Og du må ikke bidrage til at han kan fortsætte med at ødelægge dig, fordi han regner med at du er "loyal" og ikke tør sige at det er ham der ødelægger dig! (... og se lige, hvor er han loyal!? - Det er han ikke, han gør dig fortræd, og forhindrer dig både i at få støtte og sandhed ind i skaderne...)
Pas på dig, han gør det IKKE.

Tusind tak for alle de oplysninger du har lagt ind, og tak fordi du svarede på hvordan man kan elske en der slår.
Jeg er utrolig glad for at få alle de oplysninger, anede jo ikke hvor jeg kunne få hjælp, og om der i det hele taget var nogen der troede på at det ikke bare var min egen fejl.
Jeg kan godt se at jeg er nødt til at gøre noget her og nu, for de sidste dage har været et helvede.
Så jeg vil forsøge at tage kontakt med nogle af de emner der er blevet nævnt.
Endnu engang tusind tusind tak, også til andre der har kommenteret.. det er rart at vide man ikke står alene.

Kære du,
hvor er jeg glad for at du har set de informationer. Pyha. Det er nemlig ubeskriveligt hæsligt at stå alene med al den frustration, angst, bekymring osv. Foruden smerten og sorgen over at ens liv pludselig ikke længere er et helt og almindeligt liv, men et liv i hemmelighed og smerte/ udholdenhed og balancegang (amerikanerne kalder det "walking on egg-shells = gå på æggeskaller, for ikke at vække hans vrede/ nye slag/ny hån osv.)
Ring endelig til de numre der ligger ude nu.
De tager imod dig med forståelse, lytter, trøster, rådgiver (hvis det er det du beder om).
Og DE synes ikke du er "fjollet", eller "pylret", eller du "selv er ude om det" osv. De ved godt hvordan parntervold virker, og hvor flov, angst osv. kvinden er.
Så snak endelig med dem - også døgnet rundt, de er der for det samme. Og du behøver ikke engang sige hvad du hedder, eller vide helt hvorfor du ringer.
Jeg selv ringede første gang en sen aftentime/tidlig nat, da han sov, for jeg kunne bare ikke mere, og ingen jeg kendte responderede på min angst og mine beretninger om hans adfærd med forståelse... De prøvede allesammen (på bedste beskub) at kommentere det ud fra almindelige normer, om at der "nok er 2 til tango"...
Det gælder bare ikke i forhold med partner vold, der er der kun een der sætter "festen" igang, og der er kun een der er skylding: nemlig den der sender slaget eller den skadende handling afsted!
Så fat mod, og hent al den støtte du kan få. Den kommer nemlig ikke af sig selv, og kun yderst sjældent finder man den blandt venner og familie (fordi de slet og ret ikke kender til mekanismerne i partnervolden).
kh kvinde 40