Min mand mangler omsorgsgenet!

Jeg er i dyb sorg, mon elskede mor er lige gået bort, og skal begraves i næste uge. Jeg har sammen med mine søskende og min Far kæmpet for at få ordnet alle de ting der skal ordnes, samtidigt med at vi græder og græder.[:*(]
Nu er jeg så taget hjem for lige at få lidt ro og få samlet lidt kræfter. Meeen min mand mangler simpelthen omsorgs genet, på trods af at han og min mor havde et forrygende forhold til hinnanden, (han var favorit svigersønnen) Ingen reaktion har han tværtimod. Han har sagt ja til at være en af bærerne i kirken, men hans opførsel her grænser sig til noget jeg slet ikke kan sætte ord på.
På intet tidspunkt har han holdt om mig eller trøstet mig overhovedet, han har nærmest været lidt irreteret over at jeg har været hjemme hos min far og hjulpet ham her de første dage efter.
Igår spurgte han mig XXXXXX om ikke vi i denne weekend skulle prøve at køre ind i en af de der sexklubber og se hvad det er for noget!!!! øhh svarede jeg ligner jeg en der har lyst til det?
Min dejlige svigermor har fortalt mig at min mand slet ikke har det gen, han reagwerede heller ikke på dengang hans egen søn som var dødfødt, skulle begraves.
jeg elsker min mand, men lige nu er det svært for mig at håndtere både sorgen og hans genmangel som virker som ligegyldighed.
jeg tror det er noget rodet noget det her, men jeg trængte til lige at få luft.[:*(]

allerførst må jeg kondolere[f]
hvad tænker den mand dog på - kan godt forstå du trængte til luft . men tror du ikke ( naiv som jeg er ) at han tænker lige så meget som jer men bare holder det indeni❓
og tror du ikke hans forslag er et kluntet forsøg på at få dine tanker på noget andet ( totalt mislykket må jeg medgive dig )
det lyder for mig som om han har svært ved at tackle det følelsesmæssige i svære situationer . derfor er det måske også svært for ham at gå hen og kramme dig - måske fordi han tror du bryder sammen❓
ellers forstår jeg det ikke og så må han tage sig sammen .
mit råd brug din øvrige familie og sig til ham at du trænger til et kram . hvis han elsker dig efterkommer han det trods sin frygt for at du er fortvivlet
håber du husker dig selv i denne svære situation iøvrigt , pas og plej dig selv og vær så meget sammen med din øvrige familie som muligt mest din far som jo nu er helt alene
[f]

Men for mig lyder han mest som en mand, der ikke aner, hvad han skal gøre!

Jeg vil gerne kondolere.
Og din mand, har han slet ikke emapti? Er det bare noget der skal overståes?
Puha [:|]

Jeg kan ikke (og har ikke lyst til) at græde foran andre.
Og hvordan reagere man ellers? Jeg ved det ikke, så jeg lader være.
Min "lunte" bliver måske lidt kortere, men jeg gør hvad jeg kan, for at hænge sammen. Også for min families skyld.
Det betyder måske også, og jeg ikke har så meget overskud til at tage mig af andres sorg og behov. Jeg kan måske virke lidt ufølsom.
Men det betyder ikke, at jeg ikke reagerer!
Min reaktion er bare indvendig.
Alle vil gerne forståes og accepteres.
også mig.

For jeres forståelse.
vi har for nogle måneder siden været til 2 brgravelser i hans familie og nej han reagere slet ikke på nogen måder. når jeg spørger ind til det svarer han med ret ligegyldighed at det er jo bare den vej tingene går.
Det skal lige siges at min mor var i 60erne og meget pludseligt blev dårlig,Og der var intet at gøre, så mens vi sad og ventede på at hun skulle få fred, sov min mand i et af hospitalets rum for pårørende.
Min mand er ikke et dårligt menneske, men lige nu kan jeg bare ikke håndtere ham.
Min svigermor har givet ham en opsang, så han laver dog mad og tager sig af hjemmet lige nu (ellers ville han jo skulle gå sulten i seng, for jeg har ikke recurserne til at gøre meget.
og hvor er jeg dog ked af det.

Men jeg mangler ord for det jeg hører når han taler med vores venner og dem han har givet besked.
jeg mangler en smule respekt for mig og min familie i den tid her.
Jeg har ikke behov for at skulle i sexklubber, eller andet i den stil.
af alt det vi har sorteret af tøj og personlige ting hat jeg valgt 1 selskabstaske og 1 parfume. alt andet har min søster fået. og dda jeg kom hjem med de 2 ting var kommentaren "hvad skal du med det lort"
Hvis han sørger over det indeni har jeg fuld forståelse for det, men jeg kan bare slet ikke mærke forskel på ham, andet end at han er irreteret over at jeg bruger meget tid på at hjælpe min far.
pyhh jeg får vist luft her.
sorry

Men min bror svigerinde og hele familie har været fantastiske. Dog tackler alle sorg forskelligt nogle vil måske syntes jeg virker kold men tror mig det gør lige så ondt inde i mig som alle andre der mister en elskede og der går ikke mange minutter imellem jeg tænker på min mor. Jeg fik en god barndom og manglede aldrig kærlighed og det er det jeg vil tage med videre i mit liv ikke hvem der sørgede mest mindst eller var ligeglade

For mig er det ikke selve det om han sørger eller ej. Men den manglende forståelse for at jeg er knust og ked af det.Og ikke mindst den måde han omtaler min mors sidste dage på. som gør mig total forvirret over at han slet ingen empati har eller pli om du vil kalde det det.
Mine minder er mange og dem kan ingen tage fra mig heller ikke ødelægge på nogen måder. I bund og grund savner jeg at han respektere at jeg har det svært lige i de dage her, og at jeg godt kunne bruge et knus ind imellem.

Det du beskriver kunne godt ligne
Tourettes syndrom.
Ingen situations fornemmelse,