Min veninde tænker kun på arbejde og penge

og det er blevet værre med tiden. Hun er virkelig shopping narkoman og kan aldrig få nok af div ting. Hun klager altid over, at hun mangler penge og overtrækker hendes konto med flere tusinde kr. hver måned..
Så sidder i nok derude og tænker " hva fanden kommer det mig ved" jo sagen er den, at hun laver om på vores aftaler næsen hver gang, for så vil hun hellere møde noget før på arbejde, så hun kan tjene nogle penge.
Sidste dag, havde vi en aftale om, at vi skulle spise sammen, men så aflyste hun i sidste øjeblik..
Jeg har snakket lidt med hende om det, for nogen tid siden, men hun sagde, at hun ikke så gerne ville sige nej til sit bijob, når de ringede (og det kunne godt være med bare et par timers varsel, da hun har sagt, at de gerne må ringe med kort varsel) for hun vil gerne tjene de ekstra penge...
Jeg synes sgu ikke, at min veninde kan være bekendt, at opføre sig sådan overfor mig og jeg er ved at være træt af det, men jeg har jo snakket med hende og det har ikke hjulpet.
Måske ville det hjælpe, hvis jeg virkelig bankede i bordet og sagde til hende, at hvis hun er usikker på, om hun ikke kan overholde sine aftaler med mig, så kan vi ikke mødes, for jeg gider ikke længere blive brændt af..men jeg synes ikke det kan være rigtigt, at jeg skal snakke med store bogstaver, for hun burde da nok selv kunne tænke så vidt, at man ikke behandler sin veninde sådan..
Ville i gøre det samme som mig, eller har i andre forslag til, hvordan jeg skal være overfor min umodne voksne veninde...???

Du skal gøre mod andre, som du forventer
andre skal gøre mod dig.
Så du skal bare brænde hende af et par
gange, så vil hun med garanti ændre adfærd.

Først skal du spørge dig selv om du tror at hun i virkeligheden er træt af dig som veninde? Måske gider hun dig ikke, synes at i er vokset fra hinanden eller noget i den stil?
Hvis ikke det er tilfældet så prøv at tænke dette;
Måske er din veninde afhængig af shopping?
Hvis hun ligefrem bi-jobber ved siden af (formoder jeg?) et fast job, brænder aftaler af for at tjene penge til shopping og på andre måder virker besat af det, er det ikke utænkeligt at hun er shop-a-holic. Det er en afhængighed på linje med junk, spil og sex -og der er faktisk flere og flere som rammes af det.
Jeg synes du skal prøve at konfrontere hende med det hun gør, den måde hun lever sit liv på. Prøv at tænke over om du selv tror hun måske er afhængig. Hvis du gør, synes jeg du skal konfrontere hende direkte med det. Simpelthen sige; "Handler det her om din afhængighed? Er det fordi du ikke kan styre den, at du hele tiden brænder mig af?"
Det kan være en voldsom ting for hende at høre og det kan også være at hun i første omgang bliver vred på dig. Men, det vil måske også være det der sætter gang i hendes egne tanker om det og måske enten bekræfter hendes egne skjulte tanker eller får hende til at indse at hun har et problem.
Det er ikke normalt eller ønskeligt, at shoppetrang fører til at man tilsidesætter menneskene i sit liv enten direkte eller indirekte som hun tilsyneladende gør.

Selvom det virker klamt mellem venner/veninder.. hva så med at prøve det et par gange,
aktså... find ud af hvad hun tjener på sit bijob, og betal hende timeløn, for at være sammen med hende. Om ikke andet ville det være en god måde at få emnet frem i hendes bevidsthed.. (at hun hellere vil arbejde end at dyrke sine venskaber)
Venligst Klaus

for det er da meget indlysende for hende, når jeg betaler hendes timeløn. Men det vil jeg nu ikke gøre, for hun får 140 kr i timen.

som du skriver, for hun skal sgu næsten have lov til, at smage af sin egen "lagkage" det er nok det bedste middel..
Men jeg snakker med hende og hvis det ikke hjælper, så gider jeg ikke bruge mere krudt på hende.

Jeg tror bestemt ikke, at min veninde er træt af mig, for hun besøgte mig igår og hun sagde, at hun synes vi var for lidt sammen, og at hun gerne vil være oftere sammen med mig. Samtidig sagde hun også, at hun kunne mærke, at der var et eller andet imellem os, som ikke var, som det skulle være, men hun kunne ikke pege fingre på, hvad det var....
Først vidste jeg ikke, hvad der mon kunne være, med idag ved nærmere eftertanke, så står det mig jo klart - for det er jo mig, der ikke laver aftaler med hende, da jeg jo bliver brændt af, den ene gang, efter den anden..
Jeg er overbevidst om, at du har ret, at min veninde er afhængig af shopping og grunden derfor er nok indlysende - hun dækker over sine frustrationer, da hun bliver udnyttet af mænd. Jeg har vitterligt prøvet på at hjælpe hende igennem mange år, men uden det mindste held.
Jeg vil ihvert fald konfrontere hende med hvordan hun opfører sig, men jeg tror ikke hendes trang til shopping ændrer sig, men hendes opførsel overfor mig, ændrer sig muligvis, da jeg vil sige til hende, at jeg ikke længere vil gå med til, at hun brænder mig af.
Synes du har skrevet et rigtigt fornuftigt svar mht, hvad jeg direkte kan konfrontere hende med..
Tak for det va290540

Jeg er glad for, at du kunne bruge mit svar til noget.
Du har ret i, at du nok ikke alene kan ændre hendes adfærd, men du kan måske sætte noget igang.
Der findes ikke egentlige behandlingssteder for shop-a-holics, men man psykologer er begyndt at behandle det, efter kognitive principper. Kognitive principper er adfærdsterapi hvor man kort sagt afdækker problemet og med babyskridt arbejder henimod et andet handlemønster.
Når du skriver at hun er blevet/bliver udnyttet af mænd, er det en indlysende grund til et misbrug. At være shop-a-holic er jo netop at have et misbrug, misbruget er shopping. Som du selv skriver dækker den slags ofte over andre sider af tilværelsen, som ikke fungerer. Hvis hun får hjælp til at afdække dem og samtidig får konkret hjælp til at ændre sit handlemønster, er jeg sikker på at hun kan komme på ret køl igen.
Det er jo skidt hvis hun mister sine nærmeste pga. det. Det er muligt at hun måske allerede er i økonomisk uføre pga. det og det er jo slemt nok, men hvis hun også begynder at miste sine nærmeste går det helt galt.
Jeg synes det er stærkt at du vil konfrontere hende - især hvis du så også er klar til at støtte hende undervejs i kampen for en normal tilværelse.

overfor hende nogle gange pga hendes manglende selvværd, hvor hun lader sig misbruge, men dette afslår hun, så jeg ved ikke mere, hvad jeg skal gøre og jeg synes med tiden, at hendes adfærd er blevet mere negativ.
Når hun har brændt mig af, så bortforklarer hun altid sin adfærd, så det gør det vanskeligt for mig, at føre en ordentlig dialog med hende.
Men som sagt, så tager jeg en snak med hende, men jeg har det samtidig også sådan, at brænder hun mig fortsat af, den ene gang efter den anden, så vil jeg ikke længere støtte hende i livet, men inden da, vil jeg gøre hende opmærksom på, at hun har et alvorligt problem. Jeg er godt klar over, at hun ikke kan ændre adfærd fra den ene dag til den anden og der skal jeg nok være tålmodig, men jeg vil have, at hun er indstillet på, at ændre sig, for ellers frygter jeg, at vi en dag ikke længere er veninder...

Wow det var ligesom, at læse om en selv!!
Min veninde er også konstant efter mig fordi jeg arbejder hele tiden og derfor tit er nødt til, at aflyse vores aftaler. Meget ofte gør jeg det bare en time inden vi skal mødes, enten fordi jeg rent faktisk skal arbejde, eller fordi jeg er så udmattet og derfor ikke orker det.
Jeg har også ligesom din veninde et dårligt selvværd og skal hele tiden bekræfte mig selv gennem materielle ting. Mit lave selvværd har ikke noget med mænd, at gøre, men derimod en spiseforstyrrelse, som jeg har haft de sidste 9 år (er 22). Min veninde ved det ikke og kommer hellere aldrig til det. Så derfor kommer hun heller ikke til, at forstå hvorfor jeg hele tiden skal have bekræftelse.
Det der dog hjalp på vores venskab, var at hun satte mig ned og fortalte mig helt ærligt hvad hun var utilfreds med og hvad hun gerne ville have skulle ske, så vi fortsat kan være venner.
Det var et rigtig wake-up call for troede ærlig talt ikke det stod så dårligt til mellem os. Men det har hjulpet og har allerede sat tre aftaler af i denne månede til hende og sørger for, at ringe så ofte jeg kan. Det lyder ikke af meget, men tro mig det er det.
Så for at slutte det af:-) Vil jeg bare sige at JA du skal banke det ind i hovedet på hende, for hun kan ikke selv se det. Og synte at det er rigtig flot, at du er så bekymret på hendes vegne og gerne vil få jeres venskab til at fungere. Hvilket jeg også syntes du skal fortælle hende med store bogstaver, selvom det virker tydeligt for dig hvad hendes problem er, så er det klart sværere for hende, at indse.

må jeg sige til dig Hello.
Jeg er også overbevist om, at min veninde ikke selv kan se, at hun har et alvorligt problem og jeg har besluttet, at næste gang vi mødes, så vil jeg banke det ind i hovedet på hende.
Jeg har lige et spørgsmål til dig, da jeg studsede over, at du skrev, at du har en spiseforstyrrelse, som din veninde ikke må vide af...hvorfor ikke? er hun ikke en super god veninde❓der forstår dig❓eller er det fordi, at man har ting i sit liv, man helst vil beholde for sig selv?
Jeg lider af angst og smådepressioner og det har jeg kun luftet ganske lidt, da jeg er bange for, at folk ikke forstår en..Jeg har faktisk også haft en spiseforstyrrelse for omkring 7 år siden og har arbejdet et sted for spiseforstyrrede - et meget spændende område synes jeg...

Bare lige for, at svarer på dit spørgsmål. Grunden til at hun, eller andre for den sags skyld, ikke ved noget om det, er fordi jeg ikke er parat til, at få hjælp endnu. Så derfor er der ingen grund til, at drage hende ind i det.
Hun vil sikkert være fin nok til, at hjælpe, det er jeg ikke i tvivl om. Men lige nu er der ingen grund til, at informere hende om det.
Men det var heller ikke det din debat skulle handle om, er glad for at hører, at du tage hiver fat i din veninde næste gang i mødes:-)