Mindre rabat til fædre til fordel for børn
Der er brug for indsats for børn uden fædre
Da en del fædre ikke er far for deres børn, bør man gøre en ekstra indsats for disse børn, så de ikke lider, som en følge af de mindreværdsfølelser og isolation, deres fædre udsætter dem for.
Der findes ingen fødselsforberedelseshold eller mødregrupper for enlige gravide over 25 år. Mødrehjælpen laver kun nogle hold for dem der er under 25 år. Når en mand lader en voksen gravid kvinde i stikken, får hun altså ingen hjælp til, at samle kræfter til at blive enlig mor.
Når barnet er født er der ingen grupper for ligesindede kvinder og når det bliver 1 års tid eller 2, findes der heller ingen weekendordning for børn uden fædre. Det betyder at barnets ofte ikke får nogle weekendoplevelser som andre børn gør, og at moderen ikke får noget pusterum, til at samle flere kræfter til at være både mor og far for sit barn / sine børn.
Der må gøres noget ved dette. Der må sættes nogle hold igang for enlige gravide og et tilbud til alle børn uden fædre om et ”hver 2. weekend” ophold på f.eks. en gård, hvor der er uddannede pædagoger ansat. De voksne skal ikke være frivillige ”hvem som helst”, da dette ville være en magnet for pædofile.
Børnene vil på den måde få gode oplevelser og møde andre børn der kender til de følelser, der rør sig, når man ikke har en far.
Finansieringen af indsatsen for børn uden fædre:
Finansieringen bør komme fra de skattepenge, der på nuværende tidspunkt går til at støtte fædrene i ikke at skulle betale ret meget af deres halvdel til deres børn. Det vil sige ordinært og ekstra børnetilskud.
Ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere bør afskaffes og i stedet tillægges faderskabsbidraget. Disse offentlige besparelser bør i stedet gå til de mest trængene børn af enlige forsørgere altså dem, hvor faderen ikke vil være far for dem.
Et standart faderskabsbidrag ville så blive ca. 1.730,67 kr. pr. måned. Det hensyn der bliver taget til fædrene, som reglerne er nu, bør altså delvist rykkes over på børnene, således at fædrene kommer til at betale lidt mere af deres halvdel til udgifterne for deres børn, men stadig under ”rabatordning”.
Ordinært og ekstra børnetilskud er en meningsløs rabat for fædre, idet fædrene får rabat nok ved, at de kan fratrække deres bidrag i skat. Sidstnævnte rabat eller noget af denne, kan under diskussion retfærdiggøres ved, at mange fædre gerne vil se deres børn hver 2. weekend.
I hele denne idé er der stadig taget hensyn til fædrene, idet deres andel stadig er mindre end halvdelen af udgifterne til forsørgelse af deres børn, og dette hensyn /rabat er for at gøre plads til de fædre der afholder udgifter, til at se deres børn hver 2. weekend.
Ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere er reelt penge, som det offentlige stiller til rådighed for alle fædre, der ikke bor sammen med deres børn, i og med at disse penge er en form for supplement til faderskabsbidraget, idet et almindeligt standart faderskabsbidrag langt fra udgør halvdelen af udgifterne til et barn.
På nuværende tidspunkt bliver ordinært og ekstra børnetilskud fratrukket, hvis moderen flytter sammen med en ny mand. Men en ny mand bør ikke pålægges alle de udgifter som en far skulle betale, idet han i de fleste tilfælde selv har børn at forsørge. Han pålægges en passende del af udgifterne for børn ”på gule plader” ved at boligsikring og tilskud til institutionsplads er bestemt af den samlede hustandsindkomst og dette er godt nok.
Finansieringen modarbejder også kvindeundertrykkelse:
De enlige mødre møder ofte en generel samfundsholdning om at det er dem, der har behov for ekstra hjælp, men i virkeligheden er det jo fædrene der har behov for hjælp i og med at de ikke giver den indsats, der tilhører deres del af ansvaret. Vi bør derfor også gøre noget ved denne form for kvindeundertrykkelse.
Hvad med at kalde "projektet" for fædrehjælpen.... Det er jo en indsats der er nødvendig, fordi nogle fædre ikke gør noget for deres børn.
Da en del fædre ikke er far for deres børn, bør man gøre en ekstra indsats for disse børn, så de ikke lider, som en følge af de mindreværdsfølelser og isolation, deres fædre udsætter dem for.
Der findes ingen fødselsforberedelseshold eller mødregrupper for enlige gravide over 25 år. Mødrehjælpen laver kun nogle hold for dem der er under 25 år. Når en mand lader en voksen gravid kvinde i stikken, får hun altså ingen hjælp til, at samle kræfter til at blive enlig mor.
Når barnet er født er der ingen grupper for ligesindede kvinder og når det bliver 1 års tid eller 2, findes der heller ingen weekendordning for børn uden fædre. Det betyder at barnets ofte ikke får nogle weekendoplevelser som andre børn gør, og at moderen ikke får noget pusterum, til at samle flere kræfter til at være både mor og far for sit barn / sine børn.
Der må gøres noget ved dette. Der må sættes nogle hold igang for enlige gravide og et tilbud til alle børn uden fædre om et ”hver 2. weekend” ophold på f.eks. en gård, hvor der er uddannede pædagoger ansat. De voksne skal ikke være frivillige ”hvem som helst”, da dette ville være en magnet for pædofile.
Børnene vil på den måde få gode oplevelser og møde andre børn der kender til de følelser, der rør sig, når man ikke har en far.
Finansieringen af indsatsen for børn uden fædre:
Finansieringen bør komme fra de skattepenge, der på nuværende tidspunkt går til at støtte fædrene i ikke at skulle betale ret meget af deres halvdel til deres børn. Det vil sige ordinært og ekstra børnetilskud.
Ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere bør afskaffes og i stedet tillægges faderskabsbidraget. Disse offentlige besparelser bør i stedet gå til de mest trængene børn af enlige forsørgere altså dem, hvor faderen ikke vil være far for dem.
Et standart faderskabsbidrag ville så blive ca. 1.730,67 kr. pr. måned. Det hensyn der bliver taget til fædrene, som reglerne er nu, bør altså delvist rykkes over på børnene, således at fædrene kommer til at betale lidt mere af deres halvdel til udgifterne for deres børn, men stadig under ”rabatordning”.
Ordinært og ekstra børnetilskud er en meningsløs rabat for fædre, idet fædrene får rabat nok ved, at de kan fratrække deres bidrag i skat. Sidstnævnte rabat eller noget af denne, kan under diskussion retfærdiggøres ved, at mange fædre gerne vil se deres børn hver 2. weekend.
I hele denne idé er der stadig taget hensyn til fædrene, idet deres andel stadig er mindre end halvdelen af udgifterne til forsørgelse af deres børn, og dette hensyn /rabat er for at gøre plads til de fædre der afholder udgifter, til at se deres børn hver 2. weekend.
Ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere er reelt penge, som det offentlige stiller til rådighed for alle fædre, der ikke bor sammen med deres børn, i og med at disse penge er en form for supplement til faderskabsbidraget, idet et almindeligt standart faderskabsbidrag langt fra udgør halvdelen af udgifterne til et barn.
På nuværende tidspunkt bliver ordinært og ekstra børnetilskud fratrukket, hvis moderen flytter sammen med en ny mand. Men en ny mand bør ikke pålægges alle de udgifter som en far skulle betale, idet han i de fleste tilfælde selv har børn at forsørge. Han pålægges en passende del af udgifterne for børn ”på gule plader” ved at boligsikring og tilskud til institutionsplads er bestemt af den samlede hustandsindkomst og dette er godt nok.
Finansieringen modarbejder også kvindeundertrykkelse:
De enlige mødre møder ofte en generel samfundsholdning om at det er dem, der har behov for ekstra hjælp, men i virkeligheden er det jo fædrene der har behov for hjælp i og med at de ikke giver den indsats, der tilhører deres del af ansvaret. Vi bør derfor også gøre noget ved denne form for kvindeundertrykkelse.
Hvad med at kalde "projektet" for fædrehjælpen.... Det er jo en indsats der er nødvendig, fordi nogle fædre ikke gør noget for deres børn.