mit barn blev rigtig ked af det

for han havde været på legepladsen med min kæreste (som ikke er far til mit barn og vi bor heller ikke sammen)
Inden de tog på legepladsen, sagde mit barn, at hun gerne ville se fjernsyn, når hun kom hjem fra legepladsen...Efter 10 min. på legepladsen, kom min kæreste og datter ind ad døren. Min kæreste spurgte mig, om vi skulle finde på noget udendørs med det samme, hvortil jeg svarede "nej ikke nu, men senere, for nu så min datter fjernsyn og jeg ville gerne lige orden nogle papirer til arbejdet" ok, så gik kæresten hjem..
Da min datter havde set lidt fjernsyn, kom hun hen til mig og sagde, om vi snart skulle i skoven...øh hvad, det havde jeg ikke snakket noget om, men hun sagde, at min kæreste på legepladsen havde snakket om skovtur....
Jeg ringede til kæresten og spurgte ham, hvad det her var for noget, hvortil han sagde, at han havde nævnt, at vi måske kunne tage i skoven idag...jeg sagde til ham, at det altså ikke var så heldigt og at han i fremtiden ikke skulle nævne skovture og evt. andet, når vi ikke har snakket om det i forvejen, for så går min datter ud fra, at vi så skal i skoven, da hun ikke er gammel nok til at skille ord ad som foreslå, måske osv...
Min kæreste sagde ikke så meget andet end, at han ikke havde lovet hende noget og ellers bare sagde nå.....
Min datter græd i snart 1/2 time, så jeg synes det var synd for hende og jeg blev godt irriteret på min kæreste....
Jeg har så foreslået min datter andet end lige en skovtur og vi er nu blevet eninge om en strandtur i det fine vejr..
Jeg vil lige pointere, at mit nej til skovturen var ikke, fordi, at jeg vil gå min datter og kæreste imod, men det handler om, at jeg fornylig er blevet bidt af en skovflåt og har været syg i en længere periode, så oplevelsen af skoven har desværre sat sit præg...Det andet i det er, at jeg samtidig også mener, at min kæreste ikke skal snakke skovture eller snakke om andre aktiviteter hen over hovedet på mig, for når det kommer til stykket, så tager han jo ikke selv afsted med min datter til de ting, som han har foreslået og hvem bliver den dumme i den sidste ende, det gør jeg overfor min datter, når jeg siger nej....
Jeg har det sådan lige nu, at jeg slet ikke har lyst til, at tage min kæreste med på stranden...
Hvad havde i gjort/sagt til kæresten....?

din kæreste foreslår en skovtur og du siger nej. Jamen jamen. Du er da også slem. Tro mig det er ikke sidste gang at sådanne misforståelser kommer til at finde sted.
Jeg tror at din kæreste har snakket med din datter og at det kunne være rigitg hyggeligt med den tur. De går hjem og der sidder en sur mor og tænker nej det skal vi bare ikke. Har lovet min datter at hun skulle se tv. Måske ville hun nu hellere i skoven....
Problemet her er jo at i ikke snakker sammen. Havde din kæreste sagt til din datter at de kunne spørge dig om det var en god ide med dig så var det en helt anden situation ikke.
For mig virker det lidt som om at du bruger din datter som undskyldning. Et barn kan nemt græde i 1/2 min hvis det ikke lige vinder kampen.
Jeg havde sagt til min kæreste. Hør her en anden gang så sig til mig at det kun var en ide. Ingen der siger at det var en god ide. Så snakker i alle 3 om hvad der skal ske. Tror din datter vil i skoven frem for at se tv...
Dette her er et lille lille problem. Rust dig. Med barn på 7-9 og 11 ved jeg hvad jeg snakker om.
Brug tiden på hygge i stedet for så små problemer..

Hej med dig.
Jeg kender det godt. Har netop samme aktuelle situation med min nye kæreste i forhold til mit barn. Her er der dog tale om måden han taler til mit barn på og de overbevisninger han iøvrigt begrunder/retfærdigør det med. for kort tid siden oplevede jeg følgende : min søn på 9 år har spist en skål cornflakes og har så stillet den på køkkenbordet over opvaskemaskinen og er ilet videre til det har var igang med, at lege.
Nu er det jo ikke fordi min søn ikke har fået at vide at han gerne må sætte sine kopper, tallerkner mv i opvaskemaskinen efter sig! Men men men.....jeg hører så at min kæreste kalder på min søn og siger med en meget hård tone: "hvor mange gange skal jeg sige det"? mens han peger på skålen på bordet og efterfølgende da min søn ikke svarer men står som forstenet/forlegent, "er det så svært at fatte, hva?" afventende står min kæreste så afventende med hænderne i siden,og venter åbenbart at min søn så vil svare på spørgsmålet og iøvrigt blev sagt i en meget kold og nedladende tone ! Istedet hører jeg opvaskemaskinen bliver åbnet og min søn får skålen sat ind. Han går hurtigt ud af køkkenet og op på sit værelse.
Bagefter kommer min kæreste så til mig og siger : ja det er så endnu et eksempel på at han ikke forstår hvad der er blevet sagt mht oprydning efter sig selv! Jeg spørger om der ikke var en anden måde han kunne sige det på fordi jeg synes at den måde skaber distance. Hvis jeg havde stået i situationen så havde jeg enten bare stillet den skål i opvaskeren eller også ville jeg have sagt til min søn at han godt lige må stille væk efter sig, hvorefter han ville ha gjort det. Det er måden man siger det på, som i sidste ende er med til at skabe de gode stemninger og lysten der så driver værket, mener jeg!
Her blev istedet en ret dårlig stemning og efterfølgende begrundede min kæreste så med at han lige havde sprittet vandhanen af, at køkkenet netop var rengjort, at havde han fundet så meget som et kattehår på bordet så var katten sku blevet hevet op på bordet og havde fået lov til at fjerne sine efterladenskaber, aldelse pr. omgående.!!
Jeg er lidt chokket!!!!
Mig med ny kæreste.

Hej dig/jer i Sol
Jeg kender godt problemet. Har selv haft en kæreste, som ikke havde børn. Jeg har to stk. teenager. Det har givet mange problemer især på ferierejser. Han trådte nogle gange i karakter - og så blev det for meget for mig og ungerne. Omvendt - han har fundet sig i meget, men alligevel tog jeg hatten af for ham, for han gjorde så meget for mig og ungerne og med et stort hjerte. Det er svært at elske andres børn. Så der er både fordele og ulemper ved sådanne forhold. Livet er ikke nemt. Skeln mellem hvor mange fordele/ulemper der er, førend du hidser dig op på ham. Når man har en kæreste, er det nemt nok at ønske ham ud af døren, når man så først sidder der alene....tjaaaa så er det svært at får ham indenfor dørmåtten igen hi hi.
Mange håb om det bedste for dig og dit barn og ham.
Hende der

Jeg forstår bedre og bedre mænd efterhånden med deres syn på kvinder med en som dig i blandt. Jamen jesus da hvor er krisen? Det der er ren hysteri fra din side af. Tag da og bliv voksen og sig til din datter at det må blive en anden dag. Og bliver hun så hys, ja så har du en fejl i din opdragelse af dit barn. Alle andres børe vil pt lave en scene der højest vare 10 sek, fordi de er opdraget til at vide, hvem der bestemmer. Tror du og din datter er PÆNT prima donna.

Sikke en reaktion fra din side. Nu er du da i hvert fald helt sikker på, at din kæreste ikke gider tage initiativer en anden gang. Tit og ofte brokker vi os over, at mænd ikke kan selv kan komme med den slags forslag - at de hellere bare vil sidde hjemme og se tv.
Hihi sorry men det er næsten komisk det du skriver - nu har du "slet ikke lyst til at tage din kæreste med på stranden" ???! Hvor kom den lige fra. Er det en straf? Jeg er bange for, at den skovflåt har bidt sig lidt for hårdt fast i dig. Prøv lige at løsne op og være en gladere mor og kæreste.. det skylder du vist dem omkring dig.

Kan det ikke tænkes at han prøver at charme sig lidt ind hos din datter? Og er det ikke en god ting? Han kender vel ikke til det at have børn, han prøver vel så godt han kan.
Selvfølgelig skal du sige til ham, at det må han ikke sige, fordi hun så tror i skal afsted, men giv ham dog lidt snor og vær sød ved ham. For mig lyder det som om han bare har stået og talt med din datter og hygget sig med hende.

kender èn far, der når han har sin dreng på weekend sidder med ham foran computeren og giver ham forslag til, hvilke aktiviteter han kan gå til.
Men aktiviteterne skal moren betale, faren vil ikke betale en krone og det praktiske med at hente og bringe tilfalder også hende.
Mænd er bare tankeløse i den retning.
De skulle planlægge deres egen tid og ellers passe sig selv.
Jeg kan godt forstå, at du blev sur.
Jeg synes heller ikke, at han skal forslå et barn, der ikke forstår måske noget uden om dig.
vh anonym

(jeg har skrevet længere nede i tråden også, at jeg ville blive sur.)
Og mener at manden er tankeløs.
Hvis han var kommet med pigen under armen ind af døren og sagt...hvad skat siger du til en skovtur.. så går vi lige om lidt. Så var sagen straks til klapsalver... nej han foreslår turen men han deltager ikke selv.
så måske skulle han hjem og se tv ?

ja, lige præcis, havde min kæreste kommet ind ad døren med min datter og sagt, hvad siger du til en skovtur, men nej det gjorde han ikke, han foreslog noget andet istedet - men min datter var gået ind i et andet rum og han sagde ikke noget til mig om, at han havde snakket med min datter om udflugter og hvorfor han ikke sagde noget om skovturen, som han ellers havde sankket med min datter om...tja, det ved jeg ikke...
Hvis jeg skal se det fra min kærestes side, så ville han sikkert bare gøre min datter glad, ligesom, når han spørger hende om hun kunne tænke sig nutella og andet usundt - uden igen at have drøftet det med mig.. Jeg er nemlig ikke interesseret i, at han giver min datter usunde ting i tide og utide og jeg er heller ikke interesseret i, at han snakker om skovture, osv, uden at spørge mig først....
Jeg er nok bare blevet træt af, at han i flere forskellige situationer går lige hen over hovedet på mig og nogle gange bringer mig i uheldige situationer..
Som sagt, så kan jeg godt se, at han gør det i en god mening, men han gør altså min datter en bjørnetjeneste, når han vil hende det så godt og så ender det med, at han alligevel ikke selv kan leve op til alle hans gode foreslag....

at du skulle forklare ham sagernes sammenhæng.
Simpel hen at han planlægger din tid og laver unødig forventninger hos din datter.
Og at sagen ville stå i et andet lys, hvis han deltog i de aktiviteter han foreslår.
Han ville nok heller ikke bryde sig om, om du indirekte planlagde hans dag. I hvert fald vil han påråbe sin ret til sin personlige frihed. :-))
held og lykke.

Du har da ingen ide om hvad "alvor" er.

med de de barnlige udbrud ?
Endnu engang underbyg dit argument og gå i dialog som en voksen.

og stakkels kæreste, er bedst tjent med at du er ALENE MOR ?
Du er ikke andet en utaknemmelig !!!!!
Jeg har selv været alenemor, og kender mange andre også, der ville være taknemmelige og lykkelige for en mand, som gider interessere sig for ens afkom !
Hvis man skal forsøge at lege ny familie, så skal kæresten, alias Papfaren, have nøjagtig samme vilkår som mor har, ellers går det i snot.
Tænk sig ALTID at skulle vende hver lille ting med dig !
ALTID tænke over HVAD man siger - fordi du er en rappenskralde !
Tænk du over om det her er manden du gerne vil have - for er han det, skulle du måske overveje at PASSE PÅ HAM, og ikke gå op i små peditesser.
DET gider mænd ikke på længere sigt!!!!!!!!!

Du burde da være glad, du har sikkert din grunde til at reagerer som du gør... Meeeen come onnnn, det er sgu da a overreagerer... Kom lidt med i kampen og nyd du har så sød og betænksom kæreste istedet for at være så forstokket. Mange hilsner Trina

Jeg synes altså ikke din kæreste har gjort noget forkert. Det er meget normalt at små børn straks tror at de er blevet lovet noget, og som du fortæller tror jeg faktisk at du har fremprovokeret hendes tudeturs længde. Jeg mener, hvis du har haft så ondt af hende og har ment du burde sætte dig ned og trøste hende i stedet for at sige desværre lille skat, men det skal vi altså ikke, så kan jeg godt forstå hun græd så længe.
jeg tror måske du skal passe på ikke at blive for pyldret, det kan betyde at du jager din kæreste væk i stedet for.